Jeg har siden sidst haft "fornøjelsen" at kigge i adskillige kirkebøger/ministerialbøger.
Generelt skriver degnen tydeligere end præsten, men er vel ofte også yngre og specielt uddannet i regning og skrivning.
Dernæst er kirkebøgerne håndskrevne, og på ulinieret papir. Mange anvendte det alfabet de havde lært i skolen, i nogle tilfælde altså det gotiske - håndskrevne - alfabet.
Ordene står altså kun i nogenljunde lige linier, de er i mange tilfælde noget sammengnidrede - man skulle spare på det dyre papir -.
Ordene synes nogenlunde rigtigt stavede, men overleveringen til skriveren var nok oftest mundtlig, og stavemåderne derfor noget usikre. Alt afhængig af skriveren/degnen/præstens baggrund derfor skrevet som han opfattede det (mig bekendt var der hverken kvindelige degne eller præster).
Sjusk - ja det forekom også, men nogle bogstavers skrivemåder var sådan at der kun skulle sjuskes ubetydeligt for at bogstaverne nemt kunne læses som et andet bogstav. Eksempelvis brugte man - også i mine første skoleår - at lave en lille bue over bogstavet u - hvis buen kom for tæt på u-et så kunne det ved en hurtig læsning af det håndskrevne nemt så lignende u-et altså nemt et o -
Læste man lidt forkert på et lidt sjusket n, m, u eller andre bogstaver med flere op- eller nedstreger så kunne et n blive til et m eller et u eller vice versa.
Endeligt er der hvilket blæk eller hvilken pen der blev brugt. Noget blæk er bleget - meget - i de mellemliggende år, og indførelsen af stålpennen - vistnok en tysk opfindelse - betød at bogstaverne blev "tyndere". Betydningen af dette er at bogstaverne nemmere mister så meget kontur, at læsningen bliver vanskeliggjort, og i nogle tilfælde næsten umuliggjort.
Nu går man over til en digital kirkebog. Dette er bedre - her og nu, men i længden tror jeg ikke dette er bedre. Jeg har arbejdet med EDB i en del år, og hvad der ikke er gået tabt af disketter, harddiske osv. - også CD samt DVD er udsat for tidens tand, men oveni alle disse ulykkesmuligheder, så har EDB med mellemrum skiftet formater. D.v.s. et bogstav har da endnu samme bit-udseende, men også dette bliver sikkert forandret. Ellers kan man ikke håndtere de tusindvis af forskellige kinesiske tegn. Så i standardiseringens navn vil man sikkert ændre værdien af bogstavet A fra decimal 65 (hexadecimal 41) til noget helt andet. Bogstavet a (lille a) har i øjeblikket decimalværdien 97 (hexadecimal 61).
Hvis en diskette, harddisk osv mister bare en lille smule af magnetiseringen, så vil der oftest forsvinde et bit. Hver gang dfer forsvinder et enkelt bit (alle tegn består af summen af 8 bit), så betyder det at værdien bliver mindre. Altså bliver det til et andet bogstav eller tegn.
Hexadecimal 41 er en værdi for menneskelige øje. I computeren hedder det 0100001 og Hexadecimal 61 bliver til 01100001
Hvis det "rigtige" punkts magnetisering forsvinder, så kan A altså blive til a, men det kan også blive til et udråbstegn !, eller .
Det sidste tegn bruges ikke som tegn, men som en værdi der gør at computeren foretager sig et eller andet, som f.eks. linefeed, eller CR (carriage return = vogn retur på skrivemaskinsk)
Så jeg frygter ret meget den digitale kirkebog, men det bliver nok først i vore efterkommeres tid det for alvor går op for "hovederne" hvad det er de gør/har gjort. De fleste præster er en del imod det, men forstår næppe den fulde betydning. Kirkeministeriet næppe heller.
Mange hilsener fra
Ejvind (Varla)