---

Nogen der ved om en hunds alder har indvirkning på om "den" kan/bør blive kastreret??

Vores hanhunds efterhånden ret belastende adfærd gør nemlig, at vi går med tanker om at få ham kastreret, men ikke rigtig ved om hans alder (4 år) har betydning for virkningen, og eventuelle bivirkninger af indgrebet.

Vi har ret mange tæver i nabolaget, og i vores omgangskreds, og tæverne er selvfølgelig i løbetid på skift,,,,og for at sige det som det er, så er min tålmodighed og forståelse for hans kønsdrifter på nuværende tidspunkt brugt op. Det må have en ende. Hunden er ved at blive tosset i hovedet af,at skal holde styr på alle damerne og på hvor de bor,,,,,og vi er ved at blive tosset af hans konstante piveri, savlen og ikke mindst hans nærmest ukontaktbare adfærd.
Udover at han dagligt forsøger at stikke af, og på den måde er til fare for både sig selv og trafikken, så parrer han sig med alt inden for rækkevidde. Det være sig møbler, tæpper, puder, dyner, bamser, ben og BØRN. Selv bagdækket på fruens cykel og plæneklipperen får dagligt en omgang.

Hvis ikke hunden meget snart mister lysterne (kuglerne) så mister jeg sgu håret. Men har det betydning for indgrebet,at han er blevet 4 år ??

---

Nej alderen er god nok, men det hjælper kun lidt i skulle have taget fat på det allerede da han var unghund men det er ikke for sent lidt af det vil aftage, men hans dårlige vaner med at løbe vil ikke ændre sig en tødel, det er jer der skal være mere aktive med jeres hund som nok går og keder sig derfor laver han det han gør, lav en masse hjernearbejde med ham så han, bliver mental træt, det er bedre end de penge i skal kaste efter en dyrlæge regning.
Mvh Bevi54

---

Nu er jeg prinicpielt imod kastration og mener, at man kan gøre meget selv med lederskab og mentale øvelser.

Selvfølgelig vil der være undtagelser. Hvis du spørger en dyrlæge, vil han sikkert sige: Kastration.

Du kan prøve med en kemisk kastration og se om det bliver bedre. Den varer så vidt jeg ved i ca. tre måneder. Hvis det virker, er det måske løsningen for din hund.

Tal evt. med en adfærdsbehandler først.

---

hvordan kan du udtale dig om, hvor aktiv eller ikke aktiv vi er med vores hund ,,,, og ikke mindst hvor har du din viden angående hundens kedsomhed??

Vær lidt mindre subjektiv i dine svar, tak

---

Du kan læse lidt om det her

http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=638/sprog=1/grp=3/menu=15/

Mine venner har en hanhund på godt 1 år, den springer også på alt.
Den har ødelagt flere puder,dyner og børnenes kæledyr.

Jeg har stadig mine ben i behold

---

Før du beslutter dig for kastration, så lad lige dyrlægen undersøge den først.

Der er mere læsning her

http://www.netdyredoktor.dk/sw15778.asp

---

Tak for svaret ans.

Havde jeg været interesseret i at blive belært om mine åbenbart manglende evner til at aktivere og stimulere min hund m.m, havde både overskriften og spørgsmålet været formuleret ganske anderledes.

Det kunne være rart,at folk holder sig fra at udtale sig om noget de ikke ved noget om!!!!!

---

Mine venners hund mangler ikke selskab, men den kan være belastende når "lysterne" kommer op i den.

Det er ikke altid lige sjovt at stå der og sparke for at blive af med en "hængende" hund.

Men tal lige med din dyrlæge først.

God weekend

---

Da vores hund ( foxterrier,18 år til februar) var i ca samme alder havde vi samme problen - vi prøvede ALT efter gode råd fra både dyrepsykolog og dyrlæge, intet hjalp mere end få timer af gangen.
Egentligt bryder jeg mig ikke om tanken om kastration, men da vi tilsidst syntes at det var sidste udvej fik vi ham kastereret - og sikke en dejlig hund vi har haft siden. Dyrlægen sagde dog dengang at det slet ikke altid hjalp på problemet, men det har det altså gjort for vores hund. Han blev mere harmonisk og rolig.

---

Nej det har du ret i ans, og på mandag kontakter jeg vores dyrlæge. Beslutningen er taget,og så håber vi bare, at det kan afdæmpe drifterne. Som tingenes tilstand er nu, har hunden det jo langt fra godt.

Tak for din beretning Annela,,,

---

Hejsa, -jeg er heller ikke vild med kastration, men hvis man bor i et område med mange hunde, så kan det være den bedste (eneste) løsning.
Jeg bor selv i sådant et område. og jeg kan se, at de allerfleste hanhunde her bliver kastrerede på et tidspunkt. Her er det dels på grund af deres "forelskelser", og dels fordi de ryger i totterne på hinanden.
Jeg siger, at jeg ikke er vild med kastration, men det betyder i mit tilfælde, at jeg ALDRIG vil have en hanhund igen.
Jeg havde en hanhund før. Og han havde både problemerne med at rende efter damerne i løbetid, og problemerne med at hidse sig op overfor andre hanhunde.
Han blev kemisk kastreret to gange. Og det havde en god virkning på ham.
Jeg fik med megen møje og nogen hårdhed lært ham at ignorere andre hanhunde og gå i en stor bue uden om dem. Så vi kunne tackle det nogenlunde uden kastrationen. Men det betød, at hundeluftning ikke kunne være den sociale fornøjelse som jeg ønskede. Endnu en grund til, at jeg nu har en tæve.
De sidste år af hans liv havde han mange helbredsproblemer, så det var ikke til at overskue også at forholde sig til kastration. Og han blev kun 4½ år.
Men jeg har altså prøvet alle de negative konsekvenser ved at have en stor ukastreret hanhund. Og jeg har set, -gang på gang- hvor hurtigt hanhundene her omkring kommer over det lille indgreb. Så jeg ønsker dig held og lykke med din beslutning.
Vær bare opmærksom på, at NOGLE hunde har tendens til at blive for tykke efter kastration. Så du skal holde meget øje med vægten.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.