/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Brænde i meterstykker
Fra : Mr3xS
Vist : 3372 gange
200 point
Dato : 26-07-06 08:45

Er der nogen der ved hvor man kan købe billig brænde i meterstykker - altså så man selv saver og kløver?

Hvad skal man gå efter af "træsorter"? Det er husets primære varmekilde, og skal, hvis muligt, kunne anvendes til at "fyre over med", så der stadig er lidt gløder tilbage efter 9-10 timer.. Er der bøg, løv eller...?

 
 
Kommentar
Fra : troldenesdhb


Dato : 26-07-06 09:06

hvis du vil fyrer natten over, så er det helt klart Eg eller Kirsebær du skal bruge. Hvor du kan få det billigt?? Det kommer jo helt an på hvor du bor??

Så lidt om området du bor i, så får du svar.

Accepteret svar
Fra : Tikker

Modtaget 210 point
Dato : 26-07-06 09:06

Hej
Det bedste er træ af tungt løvtræ, bøg, eg (det er længe om at tørre) eller ahorn.
Du kan købe det overalt i skovene i længde på 2,4 m og stort set så tykt som du kan klare. Det er fordi der er meget dårlig afsætning på træ at man lader regulære stammer save til brænde.

Men skal du bruge det til vinter tror jeg du er for sent ude. Man skal helst save og kløve og stable træet tidligt om foråret, dels fordi luften så er meget tør, dels for at opnå tilstrækkelig tørretid. Det skal sættes under tag til september dels aht. regn dels fordi luftfugtigheden stiger.
Det er dumt at fyre med vådt brænde, det er alt for uøkonomisk. Hvis det ikke er tørt når sæsonen starter, er det bedre at du erkender fejlen og køber færdigt brænde og lader dit eget træ stå indtil næste år. Du kan købe en fugtighedsmåler specielt til brænde, et lille apparat med en spids som man trykker ind i træet.

Kommentar
Fra : troldenesdhb


Dato : 26-07-06 09:07
Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 26-07-06 09:21

Jeg bor i nærheden af Århus.. Vi har netop overtaget et hus, hvor der er ca. 5-6 rummeter god brænde (vidst mest bøg og eg). Brændeovnen er koblet på radiatorerne, derfor er det lidt vigtigt at det kører "flydende", også om natten og når jeg er på arbejde..

Brændeovnen er bygget til også at kunne fyre med energikoks. Spørgsmålet er jo så hvad man skal vælge, for Energikoks er jo nok det nemmeste og billigste, men træ kunne godt være billigere hvis man selv "gad" at afkorte og kløve. Et andet problem med Energikoks er, at hvis pumpen går i stå lige når jeg er taget på arbejde, så har jeg en ide om at Energikoks udgør en større risiko, eller hurtigere får systemet til at koge - men jeg ved ikke om det er rigtigt antaget...

Men jeg har også 700 kg. koks der ligger, så det er jo bare at forsøge sig frem..

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-07-06 11:33

Systemet kommer også til at koge med træ i ovnen såfremt pumpen går i stå, og det går lynhurtigt.

jeg har selv fyret med fastbrændsel i 25 år og har prøvet nogen gange når strømmen slår fra

M.h.t at fyre over om natten, er det ikke det vigtigste hvilket brændsel du bruger, men den ovn eller det fyr brændet puttes i, altså om den er tæt nok så der kan lukkes tilstrækkeligt ned for trækket.

Og jeg ville slet ikke bryde mig om, at lukke ned for en brændeovn for at kunne fyre over om natten.
For der dannes røggasser, og det kan godt være temmelig voldsomt med en røggaseksplosion i en brændeovn hvor der lige bliver åbnet for trækket, hvis den har været lukket så meget ned at der kan fyres natten over.

M.h.t. brændet, hvilket der er det bedste, så er løvtræ det der har den bedste brændeværdi og vil egne sig bedst til brændeovn, fordi det ikke "gnister" og "springer" så meget med gløder som nåletræ.
Nåletræ er dog meget billigere selv om der skal bruges lidt mere af det....jeg bruger ikke andet end nåletræ, ca 25-30 m3 om året som eneste varmekilde for at fyre 250 m2 op.

Løvtræ kan du ikke brænde det første år det er fældet, det skal lagres.
F.eks. fældet om foråret det ene år, skal det ligge til året efter om efteråret inden det er lagret nok så det er tørt.
Nåletræ fældet om foråret, savet og kløvet, kan bruges til vinteren samme år.

M.h.t. energikoksene skal du forsøge dig frem med at fyre, og pas på, at du ikke fylder for meget i ad gangen.
Hvor jeg i mit fyr f.eks. uden problemer kan fylde det op med træ, så ville den samme mængde koks få anlægget og huset til at ryge i luften i løbet af kort tid.

M.h.t. at købe brændet i meterstykker, så kig i aviserne, den blå avis o.s.v.
Eller spørg nogen du kender, om de kender nogen o.s.v.


mvh dova

Kommentar
Fra : babee


Dato : 26-07-06 12:00

jeg kan også lige fortælle dig at du kan få gratis brænde ved din kommune du skal selv fælde og kløve og det er ikke altid det bedste træ men det er gratis

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 26-07-06 12:04

>babee: Øhh.. hvordan det??

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 26-07-06 13:12

Det hedder at sanke, man får et sankekort hos kommune og et område udpeget hvor man må samle / skære småbrænde

Kommentar
Fra : Mokof


Dato : 26-07-06 14:54

Nu ved jeg ikke hvor Tikker bor, men 2,4m har jeg aldrig hørt om. 2,70m og 3,00m er standard de fleste steder. Hvis du skal bruge det i vinter kan du prøve at forhøre dig i skovdistrikterne rundt omkring Århus, der er mange steder de har årgammelt brænde og ligge som de ikke har kunnet sælge, det kan være både kævler og 2,7-3m stykker. De har også tit top og ligge som er 1 år eller 2 gammelt. Ved overfyring skal du lade brændet afgasse inden du lukker spjældet for natten så brænder det stille og roligt og der er fine gløder om morgenen, det har jeg gjort i 28 år nu.

Kommentar
Fra : troldenesdhb


Dato : 26-07-06 14:55

Ring til teknisk forvaltning i den kommune du bor i. De kan vejlede dig om hvor du kan hente træ. De kan evt. også give dig nogle tlf. nr. til et par skovfogeder.

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 26-07-06 15:00

Tak for alle jeres svar - jeg tror jeg vil kontakte teknisk forvaltning og se hvad de siger..

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 26-07-06 15:13

>Mokof: Afgasse - betyder det at jeg skal lade luftspjælene stå åbne lidt inden jeg lukker helt ned?

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 26-07-06 15:32

Afgasse vil sige at der skal have været godt gang i brændet før du lukker helt ned og det siger sig selv at du ikke må ligge nyt brænde på lige før du lukker.

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 26-07-06 15:33

ups, så ikke at spørgsmålet var til mokof

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 26-07-06 15:46

>stig54 - helt ok

Men "siger sig selv" gør det vel ikke.. Jo nu, hvor jeg har fået det at vide, men ellers kunne jeg sikkert godt have fundet på det..

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 26-07-06 15:48

Hvad ville i andre gøre - hente koks i tyskland og fyre med det, eller selv skaffe brænde relativt billigt (men også mere besværligt) og så fyre med det?

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 26-07-06 15:59

Brænde-----------Det giver dejlig motion og frisk luft, og er et hyggearbejde, kul og koks sviner. Brænde er altså ikke så dyrt hvis du selv skærer det op og kløver det.

Kommentar
Fra : Mr3xS


Dato : 28-07-06 13:11

teknisk forvaltning siger at de ikke har sankeordninger i kommunen, og at de ikke umiddelbart kan henvise til skovfogeder...



Godkendelse af svar
Fra : Mr3xS


Dato : 28-07-06 13:15

Tak for svaret Tikker, Dova og jer andre!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408825
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste