---

Jeg har et stykke engjord på ca. 2 ha som tidligere har været benyttet til afgræsning. Græsset er af ret god kvalitet.
Nu har jeg fået en forespørgsel på om udlejning hvor det var meningen at der skulle gå en hest.

Mine 2 spørgsmål lyder:

Mister jeg eu-tilskuddet i det øjeblik jeg udlejer stykket eller findes der en minimumsgrænse for lejeindtægten uden at tilskuddet kommer i fare?
Hvad er markedsprisen for udlejning af græsarealer til f.eks. heste?

---

"De nærmere regler for hektarstøtteordningen er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999. Det følger af artikel 19, stk. 3 i denne forordning, at de udtagne arealer ikke må anvendes til nogen form for landbrugsproduktion, bortset fra dyrkning af afgrøder til non-food formål efter de særlige regler herfor. Desuden må de udtagne arealer ikke gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Det betyder, at landmanden ikke må tjene penge fra det udtagne areal for aktiviteter, som han ikke kunne gennemføre, hvis marken havde været dyrket med for eksempel korn."


Så du må altså ikke udleje til heste hvis det drejer sig om braklægningsstøtte


mvh dova

---

Forresten, lige hvad markedsprisen er for udlejning af engjord, afhænger meget af, hvor i landet det er.

men det er ikke så meget som hektarstøtten, og derfor er der nok så mange der vælger den mulighed i stedet for at leje ud

mvh dova

---

Nu er hektar støtten afløst af enkeltbetalings ordningen (2005) er du tildelt rettigheder for omtalte areal, så mister du dem ikke hvis du udlejer arealet, medmindre du overdrager rettighederne til brugeren/lejeren, og hvorfor skulle du det? Lejeren er sandsynligvis en privat person som ikke kan få udbetalt støtten, lejen skal så fratrækkes den støtte du får fra enkeltbetalings ordningen, er det ikke 500kr. pr. hektar? for engjord med permanent græs.
Priser? Ja hvad kan du få dig til at forlange? Der er mange faktorer der kan påvirke prisen, skal arealet udnyttes intensiv, med for eksempel høslet+afgræsning? 1 enkelt hest på 2 hektar god engjord, er ikke meget. Er lejeren en person fra omgangskredsen? Så det sikkert for meget det jeg foreslår.
Er det en ukendt person, ville jeg forlange 2000kr. pr hektar, du skriver at det er græs af god kvalitet, så der kan hentes meget foder på 2 hektar!
Ovenstående gælder for "brugsjord" får du støtte til arealet som udtagne arealer (brak) må der ikke afgræsses eller høstes foder, til hverken heste eller andre dyr.

---

Du har ret i at den støtte jeg er tildelt hedder enkeltmandsbetalingsordningen. Jo jeg tror beløbet ligger på de ca. 500 kr pr. ha, men jeg må erkende at jeg ikke er så meget inde i det. Jeg er tilfældigt blot ejer af noget jord

Der er ikke tale om brakjordsstøtte.

---

Hej
Selv om spørgsmålet er lukket, vil jeg tillade mig en kommentar.
1. Dova svarer meget overbevisende. Desværre er svaret fuldstændig forkert.
2. o.v.n. svarer mere korrekt men alligevel: Det er en grundregel i EU støtteordningen, både den gamle og den nye, at det er brugeren af arealet, som skal have støtten. Ellers er det omgåelse og man skal jo indsende detailleret redegørelse med underskrift så jeg ville ikke lave noget ukorrekt. Det er rigtigt, at HA støtten til at begynde med i enkeltetalingsordningen var kr. 500.- pr. HA men der er jo en glidende overgangsordning så man kommer op på samme støtte som dyrkningsarealerne, jeg har ikke lige længden af overgangsperioden men det er få år.
3. Hvis det var min jord og det er bare rimelig jævnt og fri for våde steder, ville jeg prøve at finnde en som vil dyrke græs til wrap. (Baller som er pakket lufttæt, så indholdet bliver til ensilage). Det produceres der meget af i dag, det er let at håndtere og det kan transporteres.
A. Hestefolk vil gerne have det, fordi det er så vanskeligt at producere godt hø, uden at der kommer mugsporer i det. Der er mange heste, som har fået allergi af muggen hø, det undgår de med græsballer.
B. Der er også mange kvægfolk, som gerne vil bruge det, især små besætninger med lille dagsforbrug. Hvis man laver en traditionel ensilagestak, har man en stor åben snitflade, som ilter hvorved foderet bliver dårligt og især hvis man kun bruger lidt så det samme materiale er åbent i lang tid. Dette undgås med græsballer, hvor man kun åbner en ad gangen.

Priserne for dyrkningsjord er noget varierende fra 3500.- til 4500.- pr. ha eler endda højere afhængigt af efterspørgslen (grisefolk). For engjord må du regne med noget mindre måske 50- 70%. Der er meget græsningsjord til rådighed fra kommuner og amter, som ønsker at holde jorden i græs og undgå at den springer i skov. Meget af dette jord er næsten gratis blot for at undgå omkostninger til at passe det.

Tiden er forpasset i år så du må blot få hvad du kan men jeg råder dig til at overveje ovenstående til næste år.

---

Wrapballer er gode, men ingen træer vokser ind i skyerne.

Også wrapballer kan mugne. De kan blive enddog særdeles varme. Vi havde 11 af dem i vinters, hele 3 af dem var ikke til at bruge. Leverandøren var endda anbefalet af vores dyrlæge, både han og leverandøren er brugere af islændere og er klar over fodrets kvalitet er vigtig. Men det kan altså svigte.

Bare så i lige er klar over, at wrap ikke er ufejlbarligt.

Vi har heste i opstaldning, og giver ca. 400 kr. pr. hest på sommergræs. Det går til udgifter til gødning samt omlægning af foldene, hvor sidstnævnte sker hvert 3. år.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.