---

så er vi blevet enige om at vi skal have hund nummer 2 og har snakket om en dansk svensk gårdhund.
vores nuværende hund er en skøn dalmatiner på 1 år. Og her må jeg lige indskyde en kommentar til alle dem der på det kraftigste advarede mig om at få dalmatiner.......hold op hvor er jeg glad for at jeg ikke lyttede. det er simpelthen den dejligste hund i verden. så sød, kærlig, legesyg...ja ovenud skøn. jeg vil dog holde med kritikerene i at det ikke er en lejlighedshund, ja jeg vil faktisk sige at det ville være dyrplageri at holde sådan en hund i byen.... men men men nu bor vi på landet, langt nede af en markvej, ingen biler eller naboer så det er bare perfekt. og hvis du har heste er en dalmatiner er must! hvor er de bare glade for hinnanden. nå der kom jeg lidt på afveje....vi søger altså en legekammerat til viggo og er blevet enige om at det skal være en lille hund. den skal kunne gå frit på grunden og det er en af grundene til at vi har snakket om en d/s, da jeg har læst at de ikke har tendens til at stikke af. den skal også kunne følge os på rideture og i det daglige, så det skal heller ikke være en doven hund.
hmm er der mere ... jo den skal selvfølgelig kunne enes med andre dyr da vi har geder, heste og katte på gården......
nå, alle erfaringer med D/S søges..... har vi mon truffet det rigtige valg eller er der andre racer vi har overset?

på forhånd tak og undskyld det lave pointantal men det var alt hvad jeg havde på kontoen

---

Jeg sværger til Beagler og har haft 2 tæver sammen med ½ års aldersforskel.

De var glade for hinanden og legede godt sammen - MEN - 2 tæver kan være hårde imod hinanden, og selvom de kom godt ud af det det meste af tiden, kunne der godt flyde blod engang imellem når de blev uvenner og ingen af dem ville give sig.

Du skal altså være opmærksom på hvilket køn du vælger.

Dansk-Svensk gårdhund er en dejlig race - lige til at tage med under armen. Jeg plejede at passe min nabos tæve og det var en sød lille hund, som også kom godt ud af det med mine to. Den blev forresten 16 år gammel og var frisk næsten til det sidste.

Mine beagler blev hhv 13 og 13½ år gamle og døde med 10 måneders mellemrum.

Nu er jeg gået over til katte efter at have haft hunde i over 30 år. Jeg har en 8 år gammel perser han og sidste sommer fik jeg en ny han killing, og det er også gået over al forventning.

2 er efter min erfaring godt, så har de hinanden og er aldrig alene

hilsen og held og lykke
amanda

---

...jamen...kig på mit billede heroppe til venstre

JA - en DSG er præcis som jeg har citeret dig for at skrive om din dejlige dalmatiner

Jamen jeg STORelsker dem - du kan evt. søge efter trådene med dansk svensk gårdhund - der er rigtig meget godt at hente i dem

HVordan den er som en nummer to hund, skal jeg ikke kunne sige, det vil vel komme an på dem begge to - men med de dejlige sind, ender de sikkert med at blive 'nummer ettere' begge to

Rigtig god fornøjelse med familieforøgelsen.

Vuf fra Dorthe / 'bedstemor' til Frida

---

Det er dejligt, at det er gået så godt med Viggo.

Har du ikke tænkt på at få en dalmatiner mere, når det går så godt med Viggo?

Dansk-svensk gårdhund er også en god hund, min søster har en. Tidligere havde hun en rottweiler sammen med gårdhunden, men da den døde, var det ligesom gårdhunden fik sin anden ungdom og livede helt op, så hun fik ikke en ny hund til ham igen, som det ellers var meningen. Han er nu 10 år og har det godt, men når der er tæver i løbetid, så stikker han altså af. De bor også på en gård.

vesterbo

---

PS - jeg har hørt, at beagler er slemme til at stikke af. AmandaKanDu har du erfaringer med det?

Så er der jo også det, at man altid hører, at der skal være mindst 2 år imellem hundene af hensyn til opdragelsen - især hvis det er to hanhunde, man skal have.

Jeg havde først en han, han var en damp-hund, så vi fik en tæve til ham, da han var 1½ år, og det er gået meget fint. De har meget fornøjelse af hinanden.

vesterbo

---

Hanbeagler hører ikke ret godt hvis der er tæver i farvandet...

Jeg tror også mest på en gårdhund... Hvis ikke I vil have en dalmatiner til? Hvorfor egentlig ikke det, når det er gået så godt med nummer et? --Det eneste, der kunne bekymre mig er, at det er lige hårdt nok for en gårdhundehvalp at vokse op med en ung dalmatiner. Man kan ikke regne med, at hvalpen siger fra, når han har leget nok. Og Viggo vil sikkert blive SÅ glad for sin lille nye ven, så han vil lege rigtig meget... Dalmatinere har altså et andet aktivitets-niveau end gårdhunde...

Men selvfølgelig... lige meget hvilken race, I vælger, så skal I passe på, at der ikke bliver leget for vildt de første par år... --Det er måske en god ide at vente til Viggo er rigtig voksen og mere rolig..

---

tak for de mange gode svar.
jeg har også overvejet at vente til viggo er mindre valpet, men da vi ELSKER dyr ... ja så har man det jo sådan at der ikke kan blive for mange og det ikke kan gå hurtigt nok...

Mit første valgt til hund nummer 2 er absolut også BEAGEL..... det er simpelthen den sødeste hunderace..... men men men jeg er blevet advaret på det kraftigste, da de jo har det skrækkelige stikke-af-gen. og det går jo desværre ikke da jeg ikke er interesseret i at mine hunde skal spæres inde i en hundegård. når vi har så meget plads syntes jeg absolut at det er bedst at de kan gå frit. viggo løber også frit når vi er ude og ride og det skal vi helst også kunne med hund nummer 2 da det er lidt svært med både hundesnor og tøjler på engang
man hører altid at det er hanbeagler der stikker af, men hvis man fik hunden kastreret var man så ikke ude over det problem????? det skærer mig i hjertet at se alle de ældre beagler der er til salg rundt omkring fordi deres ejere er blevet trætte af dem, så derfor overvejede jeg også om man ikke kunne tage sådan en hund og så få den kastreret..... men det er bare en tanke..... måske der er nogen der har erfaringer i den retning.

vi har også stærkt overvejet at få endnu en dalmatiner ( ja stod det kun til mig så fik vi 5 ) da jeg virkelig er positivt overrasket over racen. men min mand og mine forældre ( som er hundepassere når vi er nogen steder ) syntes det ville være bedre med en lille race som nummer 2.... også fordi viggo næsten er vokset os ud af huset..... jeg har læst at en udvokset han skal veje 25-27 kg og viggo som er et år vejer på nuværende tidspunkt 35. han er på ingen måde overvægtig, men dyrlægen siger at han bare er kraftigt bygget og meget muskuløs...... hæ hæ han er gudesmuk
så af hensyn til de gamle forældre kan jeg godt se at det er en god ide hvis den næste bliver en mindre race

BASSET HOUND er jeg også helt vild med, men har hørt at de er utroligt dovne (og savler) og så er det absolut ikke en ideel legekammerat til viggo, men jeg hører da også gerne fra folk der har basset....

---

Dansk/svensk gårdhund - vi kender nogle stykker - skønne hunde, men med et udpræget jagtinstinkt. Måske ikke det bedste, hvis I har små dyr? Lille Vaks, der bor på nabogården er omegnens bedste rottefænger, og kan såmænd også godt finde på at løbe en runde på marken for sig selv. Det gælder jo for dem, som for alle hunde, at de skal opdrages ud af unoderne .

Men - ligemeget hvad du vælger, så bliver du også lykkelig for den nye hund i familien. Og hvis den bliver præsenteret for et liv, som du beskriver, så indordner den sig med garanti efter det.

Held og lykke med det

Vaxen

---

D/S gårdhund er ikke den bedste følgesvend du kan få med på ridetur, for der vil være masser af fært alle steder og med dens jagtinstinkter vil du være nødt til at holde den i snor. Vælg hellere en der ikke er jagthund og husk at en stor hund mange gange er mere rolig og "styrbar" end en lille hund ( hensynet til dine hundepassere ) og dog ligeså legesyg. Hvorfor får I jer ikke en dalmatinerdame så kan de måske endda bidrage med lidt kostpenge.

---

Hvis I rider langt, kan det være et problem for en mindre hund at klare både farten på turen og længden.

---

dsg er meget dominerende og en dalmatiner er underlegen, så jeg ville vælge en mindre selvhævdende hund sammen med din dalmatiner - en beagle har rette sind.

---

Selvom mine beagler var egensindige, stak de aldrig af - måske holder tæver sig mere til ejeren, eller det kan være et opdragelsesspørgsmål? Faktisk kunne vi gå med dem uden snor en stor del af tiden.

Hvad mener jeg så med egensindig? Vi gik f.eks. til træning med dem da de var hvalpe, på en mark med mange harer. Og når de så blev kommanderet til at rondere f.eks. og så en hare, ja så var det altså haren der vandt - selvfølgelig set fra en beagels synspunkt - det er jo en harehund.

Men de var vidt forskellige. Den ene var "her-kommer-jeg" typen, som ikke var bange for noget, og den anden var den mere forsigtige type, som helst skulle bekræftes inden hun vovede sig ud i noget.
Imidlertid var begge meget rare og tillidsfulde hunde.

Som med alle hunde, så tror jeg at beagler kræver en fast, men kærlig hånd og en god portion tålmodighed.

---

Vi købte en to års hund (schäfer blanding) på internat, og han var en strejfer,s å vi skyndte os at kastrere ham efter den første "løbetur". Men desværre var det for sent, så han rendte stadigvæk fra vores gård. Derfor vil jeg ikke anbefale dig at købe en voksen hund og kastrere den i håbet om at den bliver hjemme, for hvis de er for gamle når de får snittet, så fatter de det ikke. (lidt ligesom hankatte der stadigvæk strinter hvis de bliver snittet for sent)

---

Vi har prøvet at have to Cairnterrier tæver. Det gik ualmindeligt godt. Den ældste var en meget godmodig type. Vi købte nr. 2, da den ældste var 1 1/2 år og mage til fræksak skal man vist lede længe efter. Den gamle var meget tålmodig, dog blev den lille engang imellem sat på plads, når det var nok ... Kun en gang havde de en mindre magtkamp - heldigvis i en weekend - da slagsmålet startede (og det var ikke leg), styrtede jeg hen og tog fluesmækkeren, som ingen af dem kunne lide (mærkelig nok, jeg brugte den jo kun til fluer). Nå men den fluesmækker den hamrede jeg i parketgulvet ved siden af hundene samtidig med at jeg skældte ud med vist nok lidt for høj stemmeføring. Det endte godt, hundene lagde sig hvert sit sted, og vi holdt resten af dagen øje med den ældste/yngste. Siden den dag var der aldrig problemer.

Jeg mener, at en Dalmatiner sammen med en gårdhund ikke duer - størrelsen er for stor, når de skal lege sammen. Jeg har hørt om få uheldige tilfælde, hvor store hunde i leg er kommet til at brække ben/ryg på en mindre hund.

To hunde sammen er dejlige, men vælg enten samme race eller størrelse.

---

jeg har lige en tilføjelse til mit indlæg efter at have læst det igen efter afsendelsen.

Jeg ved, det var en ret upædagogisk løsning, jeg valgte med fluesmækkeren. Jeg var nybegynder, det var mine første to hunde, og jeg gik i panik. Jeg ønskede jo ikke, at de skulle skade hinanden.

---

---

Hejsa!
Kan godt forstå at du sværmer for en dansk-svensk gård hund.. det gør vi nemlig også, som valg af nr.2 hund.
men som en anden skrev tidligere, burde man vente til hund nr1 er 2 år, eller er det bedst hvis man fik 2 hunde fra starten så de voksede op sammen... Men nu er tilfældet jo sådan at du allerede har 1 hund... Jeg ville vente til den I har i forvejen er omkring de 2 år før I anskaffer en mere...
Held og lykke

---

hej hej og tak for de mange fine indlæg
har talt med dyrlægen da min elskede viggo godt nok har været uheldig på det sidste. han er lige blevet kastreret og dyrlægen havde glemt at få nogle sting ud, da han sprællede voldsomt da de skulle tages ud øv øv øv dergik selvfølgelig betændelse i. oven i det havde han fået en stor byld på hagen og det viste sig at være stafylokokker .... endnu engang øv øv øv ..... som om det ikke var nok har det lille pus skåret sig på en sten, så han havde fået en flænge i poten...... ja føj for en uge siger jeg bare. nu er han heldigves på fode igen og drøner i skrivende stund rundt med sin bold ude i haven.

nå der kom jeg på afveje igen... dyrlægen sagde at der absolut ingen grund var til at vente med at få hund nummer 2. han mener heller ikke viggo vil være for stor en legekammeret til en D/S da han er meget .. hmm hvad siger man .. betænksom når han leger. vi har lige nu 3 små kattekillinger på 6 uger og det er så sødt at se når han går på listefødder igennem stuen for ikke at træde på dem... ha ha han er altså en stor engel.

jeg har droppet tanken om at få en ældre beagelhan og få den kastreret for dens "stikkeaf-unoder" da jeg godt kan se fornuften i jeres indlæg. det var jo netop grunden til at vi fik kastreret viggo så tidligt, for at undgå at han skulle nå tage sig sine første lange løbe ture. vi havde nemlig også fået at vide fra dyrlægen at hvis de først er begyndt at strejfe, er det ikke nogen man kan kastrere sig fra senere. og det ville være en katastrofe for både os og hunden hvis den skulle gå indespærret når vi nu bor så frit og dejligt som vi gør. '
kan i øvrigt lige tilføje at på ingen måde er blevet sløv og doven som vi var lidt bange for. man hører jo så mange skræk historier.

---

Held og lykke med familieforøgelsen... Vi hører jo nok om det hen ad vejen her på kandu..

---

Også held og lykke herfra med den lille nye.

Det er nok lidt forskelligt, hvordan kastration virker. Jeg kender en som begyndte at strejfe, han blev kastreret, da han var to år, og det hjalp.

Ikke fordi jeg skal reklamere for kastration, som jeg mener må være absolut sidste udvej efter træning, snak med dyrlæge, adfærdsbehandlere og alt hvad der ellers kan tænkes.

vesterbo

---

Tak for svaret amandaKanDu.

---

jamen tak - jeg er dybt beæret og held og lykke til jer alle med et godt hunde- og katteliv.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.