/ Forside/ Interesser / Hus og have / Til- og ombygning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Til- og ombygning
#NavnPoint
3773 3732
trimare46 3201
Nordsted1 2403
jmsgruppen 1620
transor 1575
bennymand.. 1571
bredker 1540
stilkene 1535
refi 1210
10  McBobo 1070
Sokkel på gammelt hus
Fra : Vix1
Vist : 9836 gange
120 point
Dato : 06-05-06 14:22

Vi har kig på et par gamle huse mellem 100 og 140 år gamle, der er ingen sokkel på husene og også meget lavloftet - vi overvejer at grave ud og få lavet sokkel på det vi køber men er der nogen der ved om det altid kan lade sig gøre og ca hvad vil det koste ? Det er cirka 80 m2

 
 
Kommentar
Fra : Vix1


Dato : 06-05-06 14:41

Lige en rettelse - der er selvfølgelig sokkel på huset men intet fundament

Kommentar
Fra : knudsenfyn


Dato : 06-05-06 16:57

Først skal vi lige have på det rene med hvad du mener. Er det sokklen der ikke går langt ned (altså det som murerne står på eller ?
Er det et gammelt hus som står på store sten som du vil lave om til en sokkel ?



Kommentar
Fra : dabj


Dato : 06-05-06 22:29

Hej Vix1
Normalt støber man en sokkel til at bygge murene på, denne sokkel er husets fundament.
Jeg har på fornemmelsen at du med fundament mener støbt gulv, og det vil i langt de fleste tilfælde være relativt simpelt at klare.
Der kan naturligvis ikke graves længere ned end til underkanten af soklen, hvilket normalt vil sige ca. 80 cm, men det løser vel også så rigeligt problemet med det lave loft.
Hvad det koster tør jeg ikke udtale mig om, da det afhænger af så mange forskellige ting.
Kan I selv fjerne gulvene og grave ud er det da til at overkomme.
Har jeg misforstået dig må du komme med en bedre forklaring.
Mvh
dabj

Kommentar
Fra : dabj


Dato : 06-05-06 22:31

Ps.
Hvis det er ovenstående du mener, skal døre og vinduer jo også sænkes.

Kommentar
Fra : Vix1


Dato : 06-05-06 23:12

argg jeg er jo kvinde men jeg ved om det ene hus det er 130 år og kun 180 til fritliggende bjælker. Der er sokkel med sætningsskader kan jeg læse- det som jeg var interesseret i er nok det det støbte gulv så og ikke mindst at kunne få 10-15 cm mere men kan simpelthen ikke gennemskue hvad det vil koste. selvfølgelig kan vi selv lave noget slide arbejde men håndværkere er vi ikke . Men i det ligger fantastisk det hus - begynder dog at overveje et 70 er hus i stedet Please giv mig en ide om prisen. i forvejen ved jeg nemlig at der skal lægges ca 80000 i bad og 1 sal. s¨det kan nemt blive et dyrt hus

Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-05-06 23:27

Det er et kæmpearbejde og ikke sikkert der bliver et godt resultat.

Jeg forestiller mig noget i retning af, at huset nærmest er "bygget direkte på jorden", evt. på en række kampesten der fungerer som sokkel/fundament, og at der så måske bare er 20-25 cm under gulvbrædderne og ned til den bare jord.

Det fungerer sådan set udmærket hvis man taler om at undgå fugt og fodkulde.

Men problemerne kommer når du begynder at grave ned for at sænke gulvet.

For det første er der problemet som nævnt med at sænke og tilpasse døre og vinduer.

Men værre endnu: Murene kan skride ind og ned når der graves ud, og det skal laves 110 % håndværksmæssigt korrekt for at undgå kommende fugtindtrængning, da det nederste af væg og gulv kommer under jordniveau.

Havde der været en nedgravet støbt sokkel, havde risikoen ikke været så stor for alvorlige følgeskader på bygningen.

men i et tilfælde som der, hvis der ikke er nogen sokkel (har selv haft sådan et hus ), så vil en bedre, omend måske en dyrere løsning, simpelthen at hive tagkonstruktionen af og hæve/bygge på murene i højden.


mvh dova

Kommentar
Fra : maskinsnedker


Dato : 07-05-06 10:06

hvis man skal lave sokkel på et gammelt hus foregår det i etaper man graver 1 meter fri udefra ned langs muren og 1 meter ned i jorden så sætter man funderblokke ind, når det er gjort tager man den næste meter osv. det er IKKE for amatører,først der efter kan man grave ud indvendigt. Det vil koste ca 250.000 kr

Accepteret svar
Fra : maskinsnedker

Modtaget 120 point
Dato : 07-05-06 10:06

hvis man skal lave sokkel på et gammelt hus foregår det i etaper man graver 1 meter fri udefra ned langs muren og 1 meter ned i jorden så sætter man funderblokke ind, når det er gjort tager man den næste meter osv. det er IKKE for amatører,først der efter kan man grave ud indvendigt. Det vil koste ca 250.000 kr

Kommentar
Fra : knudsenfyn


Dato : 07-05-06 11:18

Jeg tror nok jeg ville overveje et andet hus i stedet med mindre i har en masse gå på mod og en masse penge da det er en dyr og sej omgang hvis i vil lave dette.


Kommentar
Fra : nicolaistaermos


Dato : 08-05-06 19:31

man kan jo sagtens grave led langs det sokkel der nu er og hule under 1,5m ad gangen også støbe ind under(tage det i punkter) og når det så er gjort kan man tage resten.
vil tro at det koster 400-500kr pr. meter sokkel.
også kan man jo sænke gulvet bag efter for at få højere til loftet.
håber at det kan hjælpe?!

Hilsen
Nicolai Stærmose.

Kommentar
Fra : skippersej


Dato : 16-05-06 14:27

Hej Vix1!
Hør efter hvad "maskinsnedker" siger, han er en af de få som her som åbenbart ved hvordan man understøber et eksisterende hus.
Det er abslolut ikke for amatører, mange som har prøvet er kommet frygtelig galt af sted, i bedste fald sker kun materiel skade, i værste fald er folk omkommet i sammenstyrtede huse. Om det lige er 250.000,- kr. er svært at lave et skud fra hoften om, men jeg tror på at det er tæt på det rigitige. Vær opmærksom på at væggene i et gammelt hus uden fundament sikkert ikke er for gode. Når der ikke har været et fundament under huset, (eller et i tilstrækkelig dybde) betyder det at huset har bevæget sig op og ned i takt med frosthævninger, og murværket er sikkert mørt og revnet, det vil uværgeligt falde ned når der graves ud herunder. Samtidig når der graves jord væk, fjerner man samtidíg den "ballast" som skal optage belastningen fra væg og tag. Derfor det er et arbejde som skal udføres med forsigtighed og med den metode som "maskinsnedker" beskriver.

God fornøjelse



Godkendelse af svar
Fra : Vix1


Dato : 16-05-06 14:31

Tak for svaret maskinsnedker. Glemte at give point - var klog og købte et kedeligt hus fra 1969 i stedet

Kommentar
Fra : maskinsnedker


Dato : 17-05-06 21:23

det var klogt. meen et 69er hus kan med en smule hjælp fra en kreativ arkitekt blive et fedt hus til billige penge. held og lykke med dit hus

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste