/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Graver huller
Fra : Nakita
Vist : 1137 gange
100 point
Dato : 16-04-06 17:06

Vi har en pointerblanding - han - på 1½ år.

Hvad pokker skal vi gøre for at få ham til at lade være med at grave dybe huller i haven?

Når vi fanger ham på fersk gerning bliver han skældt ud og han farer ind og gemmer sig og hvis vi viser ham hullerne og sprrger "hvad er det" skammer han sig.

Vi har prøvet med en alarm som blev aktiveret da han gravede i et hul, men det hjalp kun den ene dag.

Det jeg tror kan få ham til at holde op er hvis han får et stød når han graver, men kan man lave et sådan arrangement i stil med det man bruger til kreaturer og uden at det koster en bondegård?

 
 
Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-04-06 17:17

Nåh, den nemmeste måde at få din hund til at holde op med at gøre noget han ikke må, det er at få ham til at gøre noget, han gerne må.

En hund på 1½ år, der graver huller eller laver andre ulykker i haven skal bare ikke være i haven uden opsyn.

En pointer er jo en jagthund og dermed en arbejdshund. Og den har brug for et arbejde.
Hvis ikke I giver ham et arbejde, så finder han selv på noget. --Og nu har han valgt at grave efter kinesere..

I er så heldige, at der er rigtig mange tilbud efterhånden om hundesport. I skal bare vælge om det skal være agility, dog dancing, lydighed, jagt, rally-lydighed, spor eller noget helt andet..
Men et job har han altså brug for.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-04-06 17:19

Det med stød når han graver.....

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 16-04-06 17:47

Det er ulovligt...

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 16-04-06 18:10


Ja, det er ulovligt at bruge strøm til at opdrage hunde.

Du kan hælde hundens egne efterladenskaber ned i hullerne, så graver han i hvertfald ikke mere der.

En anden ting kunne være, ikke at lade ham være alene, således hver gang ham begynder, så giv ham et nej. Når en hund er alene bruger han sin egen fantasi, sådan er det. Lad være at klandre ham for det.

Alternativt kunne I give ham en løbegård, hvor han må råde og regere som det passer ham, og kun lade ham være i haven når i selv er tilstede.

Han agerer naturligt, det er jer som har nogle krav han ikke kan forstå.

mvh
qfha

Kommentar
Fra : maleneoredsen


Dato : 16-04-06 19:11

Lort i hullerne virker upåklageligt hjemme hos os. Er der bestemte steder hvor de meget gerne vil grave, bliver al l..... læsset af der.
Ellers er en hundegård en god ide. Vores hunde graver, fordi de synes det er sjovt. og ikke fordi de keder sig eller er understimulerede. Det er naturligt for dem at grave huler, hvor de så senere føder deres hvalpe, hvis de levede ude i naturen.

Malene
www.partridge.dk


Kommentar
Fra : e.c


Dato : 16-04-06 19:23

Vi har en shæferblanding på besøg, og har tænkt at låne den igen næste forår.
Men det er lidt svært at få den til at grave jævnt over det hele.

Ps. Nu havde jeg lige glædet mig til at se løsningen, her i tråden.

Pss. Vi har prøvet med strømstød, men den kan ikke slæbe rundt med den gamle bilakkumolator.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-04-06 21:01

Jamm. e.c. så er problemet jo løst...

Kommentar
Fra : dova


Dato : 17-04-06 01:16

Citat
hvis vi viser ham hullerne og sprrger "hvad er det" skammer han sig.


Og du tror virkelig på, at hunden forstår at det er fordi han har gravet huller og derfor skammer sig

Ved du hvad, det gør han ikke.

han kan bare høre på jeres tonefald, at I af en eller anden grund lige er utilfreds med ham, og det er det han reagerer på.
Sådan ville han også reagere såfremt I brugte den vending og samme tonefald, mens I stod foran ham og lokkede med en godbid.

Citat
og han farer ind og gemmer sig


Ikke lige just en adfærd der lyder særlig hensigtsmæssig ved lette irettesættelser, kunne tyde på en bange og utryg hund.


Citat
Det jeg tror kan få ham til at holde op er hvis han får et stød når han graver, men kan man lave et sådan arrangement i stil med det man bruger til kreaturer og uden at det koster en bondegård?



Og det der fortæller kun, at det måske ville være allerbedst om I indså, at I ikke burde have hund kom af med den.

For det første er det dyrplageri, for det andet er det pisseulovligt og for det tredje ville I slippe for problemet med en hund der bare udviser normal adfærd og graver huller.


dova

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 17-04-06 10:42

Jeg snakkede lige med min kone om det graveri.
................"Det gjorde vores jo også - kan du ikke huske det."
Den gravede også når vi havde plantet et fint lille træ.

Ps. En hund bør skældes ud lige når den gør noget forkert...........ellers tror den bare du ar alm. sur.
Eks.
Den gør noget den ikke må........du skælder ud........kalder den til dig........og nu er i gode venner igen for den har jo lige gjort det du bad den om - nemlig at komme.

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 50 point
Dato : 17-04-06 14:05

Ja, Silke benyttede sig af, at jeg underholdt mig selv foran computeren så hun uforstyrret kunne tage sig af havearbejdet... --Pludselig opdagede jeg, at hun lå og vred sig i en nyplantet jordbærplante..... I sofaen!!! Og det var altså ikke dèr, jeg oprindelig havde plantet den..

---Der er bare ikke noget at gøre, når skaden ER sket.
--Den med hundelorte i hullet er sikkert meget god. Så graver han nok et andet sted næste gang...

Jeg tror stadig på, at I skal give ham noget andet at lave, og kun lade ham være i haven når I er der... I hvert fald i en periode.

Kommentar
Fra : Nakita


Dato : 17-04-06 15:01

Han bliver aktiveret og underholdt fra morgen til aften. Vi går lange ture med ham og han får lov til at rende frit på en stor mark. Hjemme har han 400 kvm. indhegnet have med alskens legetøj som vi leger med ham både inde og ude.

Vi har også gået til hvalpetræning med ham og det var en god ting som jeg varmt kan anbefale.

Det med at fylde l... i hullerne kan vi jo forsøge, men nu er problemet det, at nu er man jo en stor dreng der ikke mere skider i sin egen have. Det var kun da man var en lille hvalp så det kan være svært at få samlet så meget sammen så der kan komme noget i alle hullerne.

Vi fanger ham tit på fersk gerning og så bliver han skældt ud - ellers ikke, da det jo så er alt for sent at straffe, men det er jo desværre hurtigt glemt igen og det varer ikke mange sekunder før der er gravet et dybt, dybt hul.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-04-06 15:10

Hverken at "gå lange ture" eller at "rende frit på en stor mark" har noget med aktivering at gøre. Det er da ren ferie!!!

Knægten trænger til et job!

Kommentar
Fra : kathy


Dato : 18-04-06 12:56

Der er noget der tyder på at hvalpekurset ikke var dækkende nok.
Prøv at læs Roger Abrantes 'Psykologi frem for magt' Han er lidt for frelst nogen gange, men han giver dig en rigtig god nøgle til at forstå din hund.

Prøv denne handlingsplan:
Den tager tid og du skal være kærlig, konsekvent og selvsikker.

Først skal du lære din hund et NEJ (Det burde alle hvalpe lære fra starten)
NEJ betyder stop den handling du er igang med. Hunden skal være tryg og forstå at det kun er dens handling, der er forkert og ikke den du straffer!
Derefter skal den lære at du bestemmer, og at den kan hvile trygt i dit føreskab. Begynd med kommandoer den kender: sit - dæk- plads- osv. Hvis du ved, at hunden kender kommandoen, skal du insistere på at den gør det første gang! Husk at rose. Skæld aldrig ud over noget hunden ikke forstår. Og gå aldrig ind i et nederlag ved at bede den om noget du ikke kan gennemføre - dermed lærer den lynhurtigt, at den kan gøre, som den vil.
Forberedelsen til næste trin er en 'totem' leg. Leg f.eks. bold med din hund. På et tidspunkt lægger du bolden på jorden lige foran dig. Hunden må først samle op på din tilladelse. Leg videre. Læg igen bolden på jorden. Gå længere væk og gentag manøvren. Hver gang din hund forsøger at tage bolden, får den et NEJ. Udvid perioden hvor du bestemmer over bolden, og udvid afstanden til bolden.

Lad bolden ligge og gå om bag et skur eller hvad der måtte være. Hunden ved udmærket godt at du står der, det der betyder noget er afstanden til din 'totem' og at du ikke er direkte synlig. Når hunden forsøger at hapse den dejlige bold: NEJ
Udvid til andre situationer.
Når NEJ bliver en naturlig del af jeres kommunikation (ikke kun med bolden, det var kun et eksempel) Og hunden lystrer det NEJ. Bliver alting nemt. Det bliver sjovt for hunden at lære nye lege, NEJ når hunden gætter den forkerte handling, ros når den gør det rigtigt.

Når det er på plads, skal du lære hunden at du ser alting altid.
Stå i vinduet og råb NEJ, når den graver. Når den holder op, så husk at ros den rigtig meget.
Indtil hunden har fattet at den ikke må grave i din have OG AT DU MENER DET, må den ikke være uden opsyn. Der kan gå rigtig lang tid - det er jo hyle sjovt at grave huller - dit job er at erstatte den underholdning med noget andet.

God arbejdslyst.
mvh
kathy
PS jeg ved godt at det var noget af en smøre


Kommentar
Fra : pbk1972


Dato : 22-04-06 23:22

Hej.Loven siger at brug af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat,der hæftes på dyr,og som påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe,er forbudt.
http://www.schaeferhund.dk/Regler/hundeloven.htm#forbud%20halsbånd
mvh pbk1972

Kommentar
Fra : kathy


Dato : 23-04-06 00:27

Er du egentligt klar over hvor mange der bruger det skidt?
Den eneste vej ud er oplysning, oplysning og atter oplysning - fordømmelse virker ikke!!!
mvh
kathy

Godkendelse af svar
Fra : Nakita


Dato : 23-04-06 01:05

Tak for svaret. Det med at komm l... i hullerne ser ud til at virke ....endnu. Så det gælder jo altså bae om at tage efterladenskaberne med hjem til hullerne i stedet til affaldsbeholderen når vi går tur.

Men hvis man skulle følge de "gode" råd her i tråden så skal hunden altså beskæftiges 30 timer i døgnet og hvis I mener at vi er dyrplagere så er 99,999 procent af danmarks hundeejere dyrplagere.

Han har det virkelig godt hos os og er en meget glad og kærlig hund.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-04-06 14:23

Nej, -der er forskel på "at beskæftiges" og "at have et meningsfuldt arbejde". Det første gør dig bare rastløs, så du helst skal have noget at tage dig til hele tiden. Mens meningsfyldt arbejde giver en indre tilfredshed og ro så du også har brug for at slappe af.

Hvad det angår, er hunde ikke anderledes. Hvis deres mennesker ville give dem fuld opmærksomhed i en spændende fælles aktivitet, så ville de ikke behøve nær så meget beskæftigelse.

Men tak for accepten af mit svar, selv om det nok ikke så meget er det, du ønsker..

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste