|
| Massivt ube. egetræsbord!! Fra : Sarah21 | Vist : 21189 gange 20 point Dato : 20-03-06 10:41 |
|
Hej.
Jeg har fornylig købt et stort spisebord i massivt ubehandlet egetræ. Jeg fik at vide at jeg skulle vaske det 3 gange med skummen fra 1/4 dl sæbespåner i 1 liter vand. Det hele så ud til at gå godt, men da bordet tørrede og jeg sleb det med sandpapir 240, havde det helt mistet sin flotte gyldne lyse farve. I stedet er det nu helt trist og falmet. Hvad har jeg gjort forkert???
Kan bordet have fået for meget vand (synes nemlig det endte op med at være ret vådt)??
Kan det være fordi jeg brugte alm. vand fra vandhanen og ikke demineraliserende vand??
Kan mit bord nogensinde komme til at blive flot gyldent og lyst igen??
Håber virkelig at nogle kan hjælpe mig.
Mvh. Sarah
| |
|
Hvis I har meget kalkrigt vand kan det sagtens være et lag Kalk der gør bordet grimt. Puds bordet med fint sandpapir så forsvinder kalklaget. Slut af med at give bordet Bivoks, så bliver det rigtigt flot igen. Brug f.eks. en slibemaskine det gør arbejdet meget nemmere.
| |
|
afventer spændt, om der er nogle, der ved noget......
| |
|
jeg håbede, at man kan give bordet sæbelud..... skulle se godt ud.....
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 20-03-06 13:57 |
|
Noget kunne tyde på at du har været i gang med at sæbelude et voksbehandlet bord og det er ikke så godt.
Voksen skal helt væk og så skal der finslibes før du giver voks igen.
Det er ikke usandsynligt at du kan få voksen væk ved at lude med sæbespåner, men der skal i alle tilfælde affedtes før du vokser igen, f. eks. med bivoks.
Jeg har aldrig set et godt resultat ved at skifte fra voks til sæbe.
Hvad der er bedst til at affedte for sæberester og voks er jeg i tvivl om, men mon ikke det er den vej du skal.
| |
|
Hvis bordet som du siger ER ubehandlet, tror jeg din behandling har været forkert. Du har sandsynligvist ikke nøjedes med skummet med har sjasket for meget kalkholdigt vand på. Som allerede sagt; da bordet er massivt kan du slibe det ned til normal egetræs farve og så behandle med Bivoks.
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 20-03-06 14:39 |
|
Hvis bordet er og skal være sæbebehandlet så behpold voksen i skabet for det er nemmere at holde alene med sæbe.
Vi har boet et sted med stort kalkindhold i vandet og på et tidspunkt da spisebordet var blevet lidt skjoldet på benene (fra gulvvask) afvaskede jeg det med vandhanevand/sæbespåner ved hjælp af en let opvredet svamp, altså ikke skum og da jeg var færdig så bordet mildest talt forfærdeligt ud - indtil det var tørt for da var det så flot som det plejer at være, men jeg havde så også afvasket på samme måde med rent lunkent vandhanevand så garvesyren blev vsket ud.
Vedligeholdelsen skal være med skum, men man kan altså godt afvaske rigtigt som behandling når bare man sørger for ikke at komme for meget vand på da bordet ellers vil slå sig. Vores bordplade er 30 mm tyk (H.J. Wegener bord) så der skal da også noget til for at få det til at slå sig.
Det har fået samme voldsomme omgang da der var sivet varmt oksefedt igennem dugen og efter 3 vaske med længere mellemrum for at træet kan tørre ordentligt var fedtpletten væk.
Vores sofabord der er af samme designer har fået samme behandling.
Det er altså vigtigt at vide hvilken behandling bordet har oprindeligt.
| |
|
God forklaring Bjarne. Så vidt jeg kan læse ud fra spørgsmålet er bordet UBEHANDLET. Må vi så ikke gå ud fra dette i vore svar? At indlægge sine egne fortolkninger og forudsætninger kan da ikke være rigtigt. M.v.h. Arne
| |
|
Mine bemærkninger om Kalkholdig vand er IKKE lamme. De er et svar på Sarah's egen bemærkning om at hun har brugt vandhanevand i stedet for demineraliseret vand. Hvis Sarah har ret i at bordet ER ubehandlet, kan kalk fra vandet sagtens bevirke at bordet bliver kalktrukken. DU forudsætter i dit svar at bordet IKKE har været ubehandlet men at det har været Voksbehandlet. DET er LAMT, for derved indlægger du dine egne forudsætninger. Du tillader dig at tvivle på Sarah's ord om at bordet ER ubehandlet.
Men lad nu Sarah selv svare. Vi er da lige gode venner for det.
| |
| Kommentar Fra : Sarah21 |
Dato : 20-03-06 17:06 |
|
Jeg kan forstå der er tvivl om hvor vidt bordet ER ubehandlet. Jeg har lige tjekket det på Ilvas hjemmeside og der står "Spisebord i massivt ubehandlet eg", så det må jeg gå ud fra - bordet hedder Stockholm.
| |
| Kommentar Fra : Sarah21 |
Dato : 20-03-06 17:09 |
|
I tilfælde af at bordet har fået for meget kalkholdigt vand, kan det så gøres godt igen ved at slibe eller kan jeg risikere at det har suget sig for langt ned i bordpladen??
| |
| Accepteret svar Fra : arne.jakobsen | Modtaget 20 point Dato : 20-03-06 17:56 |
|
Nu er det jo vigtigt at vide at Egetræ hører til iblandt de såkaldt "hårde" træsorter. Så jeg tror bestemt ikke at vand med et stor kalkindhold kan suge sig ret langt ned i træet. Netop derfor skriver jeg også at en slibning med fint sandpapir vil kunne fjerne et evt. kalklag. Du skriver selv at du har brugt korn 240. Jeg ville nok starte med korn 180 for en kort periode og så stige i kornstørrelsen.
Du skriver:
Citat Jeg har lige tjekket det på Ilvas hjemmeside og der står "Spisebord i massivt ubehandlet eg", så det må jeg gå ud fra - bordet hedder Stockholm. |
Det vil sige at da du købte bordet var det NYT. Og i følge forhandleren var det ubehandlet.
Forhandleren foreslog så at du skulle:
Citat vaske det 3 gange med skummen fra 1/4 dl sæbespåner i 1 liter vand. |
Det lyder underligt og som et meget dårligt råd. Den behandling er egnet til at rense et beskidt bord med, men bør ikke være et råd man giver til købere af et splinternyt ubehandlet bord.
HVIS bordet har været opmagasineret under svinske forhold før du købte det, kan det være en god ide at rengøre det før du selv igangsætter din egen efterbehandling. Og da KAN sæbeskum være en god måde. MEN ikke for meget vand og SLET ikke vand der er fyldt med kalk eller andre fremmedstoffer. Jeg har fortalt dig hvad jeg synes du skal gøre. Det mener jeg stadig. M.v.h. Arne
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 20-03-06 18:35 |
|
Jo det er det man får besked på for at give bordet en smuds og fedtafvisende overflade, den er god nok.
Prøv at tørre bordet over med en fugtig (hårdt opvredet) hvid klud.
Hvis der kommer en gullig aflejring er der tale om overskud af garvesyre og så skal du bare gentage sæbebehandlingen og tør gerne efter med fugtig klud.
Det der med slibning med meget fint sandpapir er også normal procedure på et ubehandlet bord der sæbebehandles da årerne rejser sig en smule af fugten.
Du kan sagtens vaske det over når bare det ikke bliver alt for vådt.
Vi har både massive og finerede (vitriner) egetræsmøbler, borde stole og skabe og de er omkring 15 år og har holdt fint til behandlingen, men spisebordet har da godt nok kostet 10 gange så meget som Ilva bordet, men massiv egetræ er da massiv egetræ.
| |
|
Jeg har lige siddet og se DR1's udsendelse "Genbrugsguld". Der blev en Morsøovn rengjort med sæbeskum m. demineraliseret vand. Og det blev sagt at man IKKE måtte bruge alm. vand p.g.a. kalk. Bruger man alm. vand vil det betyde kalkaflejninger. Kan I se ligheden?
| |
| Godkendelse af svar Fra : Sarah21 |
Dato : 20-03-06 20:11 |
|
Tak for svaret Arne. Til trods for i var lidt uenige ender det jo op med at jeg bare skal fortsætte behandling. Jeg er meget taknemmelig for dine råd og håber nu bare de virker.
Mvh. Sarah
| |
|
Bjarne -> Spørgeren ønsker IKKE at lysne. Så kalk er uønsket i dette tilfælde.
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 20-03-06 20:16 |
| | |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 20-03-06 20:19 |
| | |
|
Bjarne - Du kan komme med alle de Smileys du vil. Jeg synes også at de er sjove. Men de er ikke betydende for svaret. Du har lagt vægt på at bordet VAR behandlet. Jeg har lagt vægt på, som Sarah sagde at bordet IKKE var behandlet. Derfor blev MIT svar acepteret. Hvor svært kan det være??? Svar ALTID på baggrund af spørgsmålet. Og lad være med opfinde dine egne regler.
Jeg VED at du er dygtig, men du kan ikke besvare et spørgsmål ved at lave dine egne regler.
| |
|
du har fået alle de råd og vejledninger, der er.LUK DIT SPØRGSMÅL
| |
|
Det er da lukket for længe siden. Det blev lukket:
Fra : Sarah21
Dato : 20-03-06 20:11
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|