---

Jeg har en problem, ja det er faktisk ikke et problem endnu og bliver det måske aldrig.
Det handler om at min mand og jeg gerne vil have et barn. Vi har to dejlige indekatte, som jeg under ingen omstændigheder vil skille mig af med! Jeg er hverken bekymeret for toxoplasmose eller for at kattene skal gøre skade på barnet. Grunden til at vi endnu ikke har forsøgt at blive gravide er at der jo er en risiko for at barne bliver allergisk overfor katte. Hverken min mand eller jeg har nogen former for allergi. Min mand mener jo at det er unsandsynligt at babyen får allergi, men jeg er meget bekymret, da jeg ved at der er 5-10% risiko for at en barn får allergi selvom ingen af forældrene har allergi.
Er der nogen der har haft de samme bekymringer omkring baby og allergi? og hvordan er det gået?
Er der nogen man kan gøre for at mindske risikoen for at baby får allergi, hvis vi alligevel beslutter os for at få et barn?

---

Hejsa

Ja men resultatet var heldigvis negativt.
Allergi kan sagtens springe nogle generationer over, så man kan aldrig føle sig sikker.
Allergi er arveligt dispunibelt og dermed kan du ikke gøre noget for at undgå det.
Og med risiko for at barnet får allergi og du samtidig har nogle katte du absolut ikke vil af med vil jeg nok tænke mig om en ekstra gang.
Hvad hvis barnet har allergi og det viser sig, at barnet ikke kan tåle kat ?
Og du ikke vil af med dine katte ??
Hvem er det så der lider ?
Ja barnet, som dermed påføres en unødvendig belastning, fordi du ikke vil af med dine katte.
Jeg lyder måske fordømmende, men når man får børn følger der forpligtelser og ansvar med, og jeg synes absolut ikke din holdning til børn og katte hænger ret fornuftigt sammen.
Det er da ret uansvarligt, at ville have børn som måske får allergi og under alle omstændigheder beholde sine katte. Dermed øges barnet unødvendigt for en belastning, som kan undgås ved at man fjerner kattene.

---

Jeg synes generelt der er for meget hysteri omkring allergi, og som regel rettet mod de forkerte årsager.

Et barn er betydeligt mere udsat for at udvikle allergi p.g.a. alle de underlige kemiske tilsætningsstoffer der der i mad, tøj, vaskepulver o.s.v., end de´er over for husdyr.

Tværtimod er det sådan, at man ser færre tilfælde af allergi blandt børn der er vokset op med kæledyr i huset.

Og hvis man skulle undlade at føde børn, p.g.a de kan ske at udvikle allergi, ja så blev der sgu ikke født nogen børn i DK, for det kan man aldrig vide på forhånd, om et barn udvikler allergi, lige som voksne også pludselig kan gøre det.


mvh dova

---

Hej, - jeg synes du tager sorgerne på forskud. Sandsynligheden for allergi er minimal, og børn, vokset op med dyr, bliver tit modstandsdygtige, og des foruden kærlige og omsorgsfulde børn, hvis de lærer at håndtere et levende væsen med omhu (skal læres af de voksne). Børn får desuden mange glæder af at vokse op med dyr.
Du kan dog ikke gardere dig på forhånd - dét gælder alt her i livet!
Min yngste datter har kat, og er ikke bekymret på dette punkt, skønt hun meget snart skal føde. Hun og hendes søskende er alle vokset op med både hund og flere katte. De har alle senere fået kat og børn, -ingen allergi dér, --- så tag det hele ganske roligt!
MVH Akle

---

Hvis jeg vælger at få et barn og som får allergi, så ved jeg selvfølgelig godt at jeg må af med kattene... Og det er jo netop derfor at jeg overvejer meget nøje om jeg skal have børn. På en måde så synes jeg ikke at jeg kan tillade mig at få et barn når nu jeg på forhånd ved at det kan have den konsekvens at det kommer til at gå ud over kattene.

---

du vil blive overrasket over hvordan du får det med dine katte når du får et barn.
Lige nu er de jo dine børn....
Jeg siger ikke at du vil være ligeglad med dine misser, men de vil komme ind på en andenplads i forhold til dit barn.
Og mht. allergi, drop dine bekymringer..som dova skriver, børn der vokser op med dyr er ofte mere modstandsdygtige. Næ, giv dit barn en sund kost, drop alle de der parfumeservietter man kan få til at vaske baby i numsen med og brug vand istedet. i det hele taget undgå alle præfabrikerede produkter og brug naturlige produkter så vil du undgå meget mere allergi.

Det blev vist lidt rodet..men jeg håber du forstår hvad jeg mener?

---

Jeg havde samme bekymringer da jeg var gravid... Jeg spurgte sundhedsplejersken til råds, og hun mente ikke der var grund til bekymring, men efter hendes råd røg katten ud af soveværelset det første halve år. Det var hun naturligvis ikke helt tilfreds med da hun elsker at putte med mig under dynen, men jeg syntes det var ret vigtigt at det sted min søn sov var fri for kattehår... Jeg sørgede også for at holde sengetøj rent og lufte madras og dyner jævnligt, og efter min søn blev ½ år gammel flyttede han ind på sit eget værelse og misser sover igen under dynen...

Held og lykke med projektet

bellina

---

Hvis du bare sørger for at holde alm. rent, så vil dit barn formodentligt ikke bliver allergisk overfor katte. Der er selvfølgelig en risiko, men skal man se koldt og nøgternt på det, så er der jo lige så stor risiko for vuggedød, cancer o.s.v. Jeg ville glemme mine bekymringer, hvis jeg var dig, få et barn (eller flere) og nyde det/dem.
Held og lykke med det.

Hilsen Jette

---

Jeg har 4 unger, der alle har sovet med hunde, katte, kaniner og marsvin fra dag 1, ingen af dem er da blevet allergiske af den grund.

Og enig med Mango, du vil se med andre øjne på dine katte, når du får dit spædbarn i armene

---

Som barn havde jeg ikke allergi, men som voksen har jeg haft det med hunde, katte og marsvin.Den største forskel på min barndom og voksen tilværelse er at jeg som barn boede landligt og som voksen i KBH City.
Det har dog ikke afholdt mig fra at holde katte og min erfaring er, at det kun er i den første tid, at jeg har allergiske reaktioner,såsom irriterede øjne, røde kløende plamager og nogle gange nysen, men så efter en måned cirka holder det langsomt op og kommer ikke igen, selvom jeg stadig har kontakt med dyret. Jeg bruger med vilje ikke medicin så det må være kroppen der af sig selv danner immunstoffer. Det er selvfølgelig heller ingen skade at leve sundt, det gør det lidt nemmere, at komme ud på den anden side af allergien. Det hjælper sikkert også at dyret er rent, hvis katte som i jeres tilfælde, at de ikke har lopper og at de er redt også selom de er korthårede, så der ikke er så meget støv og skidt de kan have fået i pelsen når de har været udenfor, foruden løse hår.
Jeg har oplevet det hvergang jeg har fået en ny kat, føært ofte ret kraftige reaktion, men så fortager det sig og gentager sig ikke med den samme kat.
Med hensyn til Katte og børn iøvrigt, håber jeg at du vil læse denne artiklel fra Kattens værn om emnet : http://www.kattens-vaern.dk/?side=156

---

Jeg har ikke læst alle indlæggene, så måske jeg laver gentagelser - håber du kan tilgive mig

Det bedste, du kan gøre for at undgå at dit barn bliver allergiker er, at leve fornuftigtig både før og under graviditeten. De sædvanlige foreskrifter om ikke at ryge og spise fornuftigt - hvad det så end er
Derefter skal du sørge for at amme dit barn i minumum et halvt år. Viser det sig, at du ikke kan det, skal du sørge for, at barnet ikke får modermælkserstatning baseret på komælk. Man kan få specielle typer erstatning på apoteket og i helsekostforretninger.
Derudover skal barnet skånes for alle mælkeprodukter - i mine øjne helst hele livet, men ihvertfald de første år. Barnets tarmsystem er ikke i stand til at fordøje mælkesukker, og det giver en irritation, der ødelægger den barriere i tarmen, der bortsorterer allergener fra vores næring.
Optager vi disse allergener, bliver vores krop hypersensitiv overfor mange andre stoffer i vores hverdag, og allergi overfor alverdens ting og sager er grundlagt.

Derudover skal barnet selvfølgelig have en god kost, der ikke indeholder for meget sukker og hvidt brød, pasta osv. - Også for at skåne tarmsystemet.

På den måde er man godt sikret!

Spring bare ud i det - og tag tingene som de kommer... I sidste ende, tror jeg ikke, du vil være glad for at have prioriteret dine katte frem for at få børn, men er du ikke klar til børn, skal du selvfølgelig vente

Vaxen

---

Det vil jeg kalde direkte ævl det der, sorry Vaxen.

Nu er det altså sådan, at tidligere blev børn udelukkende fodret op med mælkeprodukter, det var før der var noget der hed erstatninger, sojaprodukter og meget andet, men hvor børnene fik den rene upasteuriserede mælk og øvrige mælkeprodkuter.

Og dengang var allergi ikke nær så udbredt, ja nærmest et ukendt fænomen i forhold til nu.

Og så m.h.t. amning i minimum et halvt år, det er de færreste der gør det, og nogen gør det slet ikke, og jeg ved fra lægerne på mit lokale sygehus, at der ikke er noget belæg for at påstå, at børn bliver svagere i immunforsvaret eller bliver mere disponible for allergier og sygdomme fordi de ikke bliver ammet, så det mener jeg ikke man bør give nogen dårlig samvittighed over, såfremt det ikke er muligt at amme et barn, ligesom modermælkserstatning på basis af komælk er ganske udmærket.


Jeg synes dit indlæg er meget farvet af, at du evt. selv har problemer med at tåle visse ting


mvh dova

---

Dova -der giver jeg dig ikke ret... Jeg ammer i øjeblikket mit barn på 8 mdr, og ALLE nyere undersøgelser viser at der er tydelig forskel på brystbørns og flaskebørns helbred... Børn der bliver ammet mindst 6 mdr har langt mindre risiko for at udvikle allergi, astma, cancer og uendelig meget andet... Så det er altså dig der vrøvler lidt her... Sundhedsstyrelsen anbefaler direkte til allergidisponerede børn at de skal ammes mindst 4 mdr, men som sagt, undersøgelser peger på at 6 mdr og helst op til 9 mdr gør dit barn mindre disponeret overfor flere lidelser og sygdomme..

Vaxen, har du et link til en side hvor man kan læse om dette, jeg synes det er meget interessant, fordi jeg jo også snart skal stoppe med at amme,men mit barn stadig skal have dækket sit mælkebehov...?

Hilsen Bellina

---

Jaah, det er nok lidt vildt --og endnu mere skadeligt på andre områder- hvis man lader sit barn vokse op uden mælkeprodukter.

Mit bud er at du beholder dine katte og en dag bliver du gravid. Og allerede da skal du passe godt på dig selv: NUL røg, -heller ikke passiv rygning. NUL spiritus under alle former. OG en god og sund sammensat kost, der tager alle hensyn til dine og fosterets behov. For en sikkerheds skyld er det nok en god ide så vidt muligt at spise økologisk...

Når babyen er kommet, så vil det være bedst hvis du kan amme det første halve år, mindst. Altså at barnet lever udelukkende af brystmælk det første halve år.
Lad baby sove i et rum, der er nemt at holde rent: Ingen tæppe på gulvet og så få møbler som muligt. Støvsug og vask gulv tit.

Når baby bliver lidt større, så skal du til at være bevidst om kosten igen: Mælk er vigtigt for at knoglerne skal udvikles normalt. Men der ER noget med mælk og allergi. For allergenerne i mælken sidder på ydersiden af fedtperlerne i mælken. Og efter at man begyndte at homogenisere mælken så fik man skabt en meget større overflade på fedtperlerne i mælken og det giver faktisk mange mennesker problemer med at kunne tåle mælk. Så hold dig til U-homogeniseret mælk, evt. økologisk.
Og det er altså sådan, at bliver man allergisk overfor ÉN ting men fortsætter med at udsættes for den ting, --ja, så kommer der andre allergier i årenes løb. --Min ex. startede med at have fjer-allergi som barn, senere fik han støvmideallergi, derefter birk- og bynkepollenallergi og først i fjerde omgang fik han også hundeallergi..

Så altså: Hvis du får et barn med allergi, så har du problemer. -Katte eller ej! ---Og hvis du får et barn UDEN allergi, så kan der være ANDRE problemer. Det kan du ikke vide på forhånd.
Børn ER fulde af problemer og besvær. Så hvis du ikke tror, du kan klare det, så skal du nok vente lidt endnu med at få børn...

Jeg synes også, det er lidt "sjovt" at du slet ikke er bekymret for toxoplasmose????? Hvad er årsagen til det??

---

http://www.kolik.dk/Projekt4ABC%20(1).htm#_Toc505610435

Dette handler om kolik, men er der er en god beskrivelse af den tarmbarriere, som jeg omtalte.

Der er INGEN tvivl om, at amning i mindst 6 måneder er det bedste for barnet - der er du ikke opdateret i litteraturen, Dova...

Hvad angår mælk generelt, ja, så er det jo noget, der i højeste grad diskutereres og afprøves i denne tid. Ja, mit indlæg er farvet af min egen situation, på den måde, at det er den, der danner grundlag for min interesse. Ellers ikke....

I min verden er komælk til kobørn.
Jeg kan i øvrigt nævne, at 90 procent af befolkningen uden for nordeuropa og nordamerika ikke kan tåle mælk - Det er ikke naturlig kost for et menneske, men vi har i vores del af verden haft brug for den effektive proteinkilde, og har via teorien om "Survival of the fittest" opbygget en form for tolerance overfor komælk.
De, der ikke kunne tåle det, døde - de andre overlevede. Og gav dermed den egenskab videre til deres børn, osv.

Hvad angår mælkebehov - er det ikke noget, der er skabt?
Når vi optager calcium via komælk, optager vi også animalsk protein. Calcium opbygger knoglerne, animals protein er med til at nedbryde dem. Der er andre kilder, hvor udnyttelsen af calciummet er langt bedre end fra mælk. - Det er dog mere besværligt, og nok derfor mindre populær.

Det, det drejer sig om er ikke at afkalke. Vi afkalker, når der ikke er balance mellem syre og og base i vores krop. Vi fokuserer meget på at tilføre kalk, men jeg har personligt valgt en anden indgangsvinkel, nemlig at tilføre min krop stoffer, som i stedet hæmmer knoglernes afkalkning på grund af for meget syre. Det er blandt andet en kost med højt kaliumindhold og basedannende mad. At skære ned på saltet er også en rigtig god ide. (Der skal være balance mellem natrium og kaliumindtaget - i vores del af verdenen har spiser vi alt for meget natrium, hvilket øger nedbrydning af knoglerne)

Det er lidt af en videnskab at sætte sig ind i, og synes ikke, at jeg skal fylde tråden her ud med mere - men vil gerne diskutere det i en ny tråd, hvis der skulle være interesse for det

Under alle omstændigheder - den omtalte mucosabarriere svækkes af komælk (og raffinerede kulhydrater) og styrkes af modermælk (og komplekse kulhydrater, proteiner). Mucosabarrieren sikrer, at vi ikke optager allergener og dermed alarmerer immunsystemet, som bliver overaktivt.

Det er min indgangsvinkel

Vaxen

---

hej jeg giver Dova helt ret.

Min søn og svigerdatter har fået barn og de havde/har kat der har aldrig været noget der. Masser af børn er født, hvor der er kat eller hund. Det er for det meste børn bliver allergiske for madvarer etc.

Man skal ikke male fanden på væggen før han er der, så kan man ikke eksisterer.

---

Tak for svaret bellina.
Alle svar var gode og det var meget svært at vælge hvem der skulle have point...
Det har været til stor hjælp for mig at stille spørgsmålet her, man kommer ligesom til at se det fra lidt forskellige vinkler.
Jeg tror jeg vil komme til at fortryde det hvis jeg om 10 år ingen børn har fordi jeg var bange for at ungen ville få katte-allergi. Så vi forsøger at blive gravid...

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.