|
|
 | Bliver rød i hovedet
Fra :  Sillepigen  | Vist : 4942 gange
200 point
Dato : 03-03-06 14:12 |
|
Hej med jer!
Jeg har det problem - og det er virkelig et problem - at jeg rødmer når jeg taler med folk, både nogen jeg aldrig har set før, men også mine klassekammerater og familiemedlemmer (dog ikke de nærmeste). Jeg har forsøgt at overtale mig selv til, at der ikke er noget at rødme for, men det hjælper ikke. Nu er jeg kommet ind i den onde cirkel, hvor jeg rødmer, fordi jeg er bange for at jeg rødmer. Og det sker i helt almindelig snak, som "hvad er klokken" "Hvor skal vi være i sidste modul" "Tak"
Der sker også, når jeg sidder i klassen og skal læse op eller fremlægge.
Måske kan det lyde til, at jeg bare kan lade som om, at jeg er ligeglad - jeg prøver, men inderst inde er jeg så irriteret over det.
Der har medvirket at jeg hellere lader vær med at snakke med folk end at blive rød i hovedet over for dem.
Spørgsmålet er, om der er nogen som selv har prøvet dette, eller ved hvad man kan gøre ved det? Jeg har set noget i lægens bord om en operation, men jeg synes det lyder lige voldsomt nok, og derudover skal man også være over 20, og jeg er kun 18. Men det kan nu blive udvejen, hvis ikke jeg selv kan afhjælpe det inden.
Mange hilsner og go' weekend fra
Kathrine
| |
|
Har du nogensinde konstateret at andre har lagt mærke til det ??
Tænk på hvad du selsv vil tænke hvia andre rødmer, det lægger du da ikke mærke til...
Hvorfor tror du så andre lægger mærke til dig...trir de tænker som du selv vil gøre om andre...
tænk på det !!!
held og lykke til dig, andre ser det ikke....
/ henrik
| |
|
Hej Henrik.
Jo, jeg får det bekræftet, både af venner, men også af andre, som spørger om jeg er meget genert, fordi jeg bliver rød i hovedet.
Jeg har endnu ikke mødt andre som rødmer i så vidt et omfang. Når det er fordi man kommer ind på et følsomt emne, som en de godt kan lide, synes jeg det er sødt at rødme, men det her er for meget. Jeg søger et arbejde lige nu, men jeg har kun lyst til at gøre rent og lignende, fordi jeg ikke vil stå og rødme på en cafe eller i en butik. Det lægger en dæmper på livet. Men mange tak for dit svar :)
| |
|
Uden at bagatelisere nóget overhovedet ikke, så tror jeg ikke du skal tage det så tungt...
Problemet er og bliver størst for dig, andre vil ikke tillægge det noget, men jeg forstår godt dine tanker...
Efter min mening ville noget med operation være aller, aller sidste udvej, for der kan LET være gener der bliver værre af det...
Må jeg foreslå dig en psykolog...
Har i ganske anden forbindelse stiftet bekendskab med en psykolog, og er en af dem der slet ikke har troet på en sådan, men det var nu ok...
tal med din læge , så du får tilskud, og er du medlem af Danmark sygesikring, så vil de også give når lægen ordinerer...
Held til dig og god weekend
Henrik
PS: Alderen alene vil hjælpe dig meget med det der mest af alt er dit problem, andre bemærker det kun når du selv gør....*SS*
| |
 | Accepteret svar
Fra : Camillasmoster | 
Modtaget 210 point
Dato : 03-03-06 14:37 |
|
Ja, jeg tror, det vil være en god idé at kikke på andre, studere fænomenet.
Jeg har mødt flere, der oplever det, som du, hvor de har haft held til at lægge det bag sig, og derved ikke længere føler det som et problem.
Prøv at høre dine venner og veninder, om de lægger mærke til det.
Eks.: Jeg har i mange år været overbevist om, at folk tænkte dit og tænkte dat om mig - så var jeg for kedeligt klædt eller for tyk eller eller......
Så begyndte jeg at studere andre mennesker på en ny måde. At alle hver især tænkte på det, de skulle og ville - de tænkte da ikke på mig. De kender mig jo slet ikke... og det har hjulpet mig.
Jeg bruger meget denne "selvterapi" - prøøøv det 
Hanne
| |
|
et lille tillæg:
Lad dig IKKE påvirke når du skal søge job...
Jo mere du " tvinger" dig selv til, jo mere kan du bagefter, og jo mere selvtillid får du
GØR DET...... og tænk ikke så meget GØR DET *SSS*
Rigtig god luck...
Henrik
| |
 | Kommentar
Fra : nocom |
Dato : 03-03-06 14:52 |
|
Hej
Jeg kender godt problemet. Har selv haft det meget som teenager,(er nu 46). Det kan stadig dukke op i ny og næ. Men de råd de andre gav dig, har osse hjulpet mig + det at jeg selv om jeg blev rød i hovedet, tvang mig selv til at ignorere det! For man kan blive rød i hovedet af mange årsager. Hvis du lader som intet, lægger folk mindre mærke til det, samtidig med, at det forsvinder meget hurtigere! Husk det er inden i hovdet det starter! Bare tanken om at; "Åh nej, bare jeg ikke rødmer nu", er nok til at man gør det! Tænk istedet, "og hvad så" TVING dig selv
For hvis man lægger under for det, når det kommer, lægger folk ligeså meget mærke til éns mimik, kropsudtryk, stemmeføring mm. , som rødmen! (Egen erfaring). Kast dig ud i det. Jo før jo bedre. For det bliver sværere, jo længere du venter!
| |
|
Tak for alle jeres råd.
Nocom: Tror du det vil hjælpe at sige det til folk? Hvis jeg beder dem om at ignorere det for at jeg bedre selv kan koncentrere mig? Det er rart at vide man ikke er alene, og at det rent faktisk kan blive bedre.
Jeg vil stadig gerne høre fra flere :)
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta  |
Dato : 03-03-06 15:18 |
|
Hej, Sillepige. Jeg kender nok det med at blive rød i hovedet, men ikke i så voldsom grad.
Da jeg var ung var jeg temmelig genert, og det resulterede i, at jeg let kom til at tude. Og som du syntes jeg ikke, at det var umagen værd at blande mig i samtaler og lignende, for jeg kom bare til at tude.
---Men man kan jo ikke gå gennem hele livet uden at deltage... Og jeg havde jo også lysten til at deltage.
Så efter nogle år pippede jeg frem, med vekslende held, -nogle gange måtte jeg afbryde enhver samtale og forlade stedet fordi gråden overmandede mig og jeg var så flov. Men senere så vrælede jeg bare, og sagde til de andre, at det skulle de ikke tage sig af, det gjorde jeg så tit og det betød ikke noget.
Og efterhånden -tjah, så gik det vel over... Jeg voksede fra det... sådan nogenlunde da. For i dag generer jeg mig ikke for at tude i fuld offentlighed hvis jeg bliver rørt eller ked af det. Men jeg tuder da ikke uden grund mere. Og jeg tuder i hvert fald IKKE mere over at jeg tuder..
Hvis du tænker så meget på, hvad de andre siger, så sig til dem, at du kan mærke at du rødmer nu, men det skal de ikke tage sig af, for det betyder ingenting. Det får de andre til at slappe af, så man også selv kan slappe af..
Operation? NUL!!! -Du vokser fra det.
| |
 | Kommentar
Fra : ans |
Dato : 03-03-06 15:21 |
|
Min søns kæreste har det på samme måde. Hun er 19 år.
Hun har fortalt sine "omgivelser" at hun ikke selv kan gøre for det. Det har faktisk hjulpet hende meget. Der er ingen, der kommer med bemærkninger til hende, når hun rødmer. Hun er studerende og startede på HF i sommeren 2005.
I starten blev hun "drillet" , men da hun havde fortalt, at det var uden skyld at hun rødmede, er hun ikke blevet drillet mere.
Det har også givet hende meget selvtillid at hun "turde" sige det.
| |
 | Kommentar
Fra : Trine08  |
Dato : 03-03-06 15:41 |
|
Puha et kedeligt problem du har. :(
Jeg kan detsvære ikke lige refere til noget eller nogle jeg kender der oplever noget ligende.
Men måske du kunne gøre det til en vane at smile.
Altså hvergang du spørger folk om noget, så bare smil alt hvad du kan. Så lægger de meget mere mærke til at du smiler, og ser slet ikke at du rødmer,,, og måske tilsidst, så rødmer du slet ikke mere.
Noget af grunden til du rødmer, er jo netop at du er bange for at rødme.
Så hvergang du skal spørge folk om noget,,,så tænker du på at konsentrere dig om IKKE at rødme.
Måske du istedet kunne konsentrere dig om at smile, istedet for at se "alvorlig" ud.
| |
|
jeg har læst, at dem der rødmer let, at deres små hårkar ikke ligger så dybt i huden. Når så blodtryk og puls stiger rødmer de, og forventningen om rødme får stigningen til at ske. kan du ikke prøve i en tid at bruge en makeup creme, så det ikke ses så meget? på lang sigt vil du så ikke rødme så ofte, hvis du ikke får kommentarer om rødmen hele tiden
| |
 | Kommentar
Fra : 888 |
Dato : 03-03-06 20:06 |
|
Hej..... Jeg har samme problem, og det kan virkelig give problemer i hverdagen...
Jeg ved godt det ikke hjælper lige nu, men det bliver stille og roligt bedre med alderen.
Tror også det vil hjælpe dig at fortælle dem du omgiver dig med at det ikke er noget du kan styre....Det har jeg selv gjort for nyligt, og det er rigtig rart at man ikke skal tænke over det når man er sammen med kæreste, familie osv. Så begynder man også at slappe af når man er ude blandt "fremmede"- Og stille og roligt bliver det så bedre
Jeg så også godt det program på DR og tror bestemt ikke det er det værd...man kom jo blandt andet til at svede kraftigere på andre dele af kroppen....det lød ret træls...
Brug evt. lidt fast pudder(jeg kan ikke leve uden)....men lad være med at dække dig helt til i foundation....
Hilsen den rødmende (rødmer nemlig når jeg er træt  )
| |
|
Jeg har det præcis på samme måde. Er 17 år, og jeg hader at sige noget i klassen, da jeg bliver meget rød i hovedet. Det er virkelig forfærdeligt, og jeg tænkte også på den operation, for jeg bliver så flov og ked af det.
Jeg har også tænkt over, om jeg led af social angst...
Efter jeg har læst alle jeres inlæg, er jeg dog kommet frem til, at jeg ikke vil have en operation, og at jeg nok skal fortælle folk, at jeg altså rødmer, og at de ikke skal kommenterer det eller tage sig af det.
Desværre ødelægger det bare så meget i mit liv, og nogle gange bliver jeg bare nødt til at gå og lade som om, jeg skal tisse, hvis jeg mærker rødmen komme, selv om folk snakker til mig i en større forsamling.
| |
|
Nanabana - sådan!
Det er dejligt at høre, at vi kan hjælpe hinanden herinde!
Hanne
| |
|
Hej igen Camillasmoster (har også lige skrevet en besked et andet sted..)
Jeg var hos psykologen i dag for 3. gang hos denne, og jeg fortalte om dette Kandu-emne/spørgsmål.
Min lektie til næste gang er, at jeg skal lægge mærke til folks reaktioner, hvis jeg bliver rød i hovedet. Altså, lægger de overhovedet mærke til det, hvorfor bliver jeg rød i hovedet, er der nogle, der kommenterer det, ect.
(for resten er jeg NanabanaNA... Hehe... men det er i orden med et lille kælenavn...)
| |
|
UUps, undskyld my dear 
| |
|
heh... det er altså bare helt hygge-i-orden!!!
| |
|
hvis det er, så kan jeg komme med mine erfaringer en gang i næste uge, måske på fredag, hvor jeg også har fortalt psykologen om min kommende opdagelse?
| |
|
Velbekomme - det manglede da bare!
Er vi ikke sat på denne Jord for at hjælpe hinanden?! 
Knuz
Hanne
| |
|
Snakkede for resten med min psykolog om det, og siden da har jeg rødmet rimelig meget og rimelig mange gange. Jeg gjorde folk opmærksomme på det nogle af gangene, og de var ligeglade... Så... Men det er svært...
| |
|
Alt nyt er svært - indtil man kan det!
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|