---

Så skete det endeligt, min kones onde stedmoder døde i går aftes i en alder af 93 år, født 1912 samme år som Titanic gik ned. Hvorfor får de onde altid lov at leve så længe, er det fordi de er kolde og føelses kolde og indtet går dem på, jeg tror det. Hun var på alle måder den rigtige onde stedmoder som min kone allerede fik da hun var 7 år, der var masser af tæsk og pysisk vold, slæb af 50 kg. tunge kul sække, servere mad, for stedmoderen og hendes medbragte søn, måtte ikke sidde ned ved bordet, skulle stå ved siden af bordet, mens de spiste. Til jul havde hun selvfølgeligt lige glemt at købe en julegave og det var hvert år( Men der var ikke glemt at købe de mest fantastiske gaver til hendes egen søn ) hvordan er det for et barn ? pengene der kom ind ved konfirmasionen blev taget fra hende og givet til hendes søn. Hele barndomen fortalte den onde stedmoder at hun var grim og hun var et uægte barn og hendes far slet ikke var hendes rigtige far (Han var hendes rigtige far) men kun for at gøre ondt.

Jeg kunne skrive hele formiddagen om den satan der på indtet tidspunkt i livet viste anger eller inden hun døde ville undskylde.
Min kone brød med hende da hendes far døde for 7 år siden, så var der ikke mere at komme i det hjem efter mere. ( Hendes far var lige så underkuet og på alle måder en meget svag mand )

Jeg er sikker på kisten må hives op end til flere gange før bifaldet har lagt sig, og selvfølgeligt skal vi ikke med.

Dette for at fortælle at man ikke altid er ked af det når et menneske dør !!

Mvh: Monsen

---

Min kone havde MEGET lidt legetøj som barn, men endelig en dag fik hun af sin far en lille rød dukkevogn, få dage efter bankede stedmodere den i stykker og smed den i kakkelovnen, min kone har vand i øjnene den dag i dag når hun fortæller om det, aldrig havde hun været så glad for et stk. legetøj MEN hun måtte ikke være glad for stedmoderen.

---

Sikken en gyser, men nok ikke så usædvanlig dengang??. Sikken en skvatrøv af en far, utroligt at din kone blev ved med at holde kontakten, god nok har hun holdt af sin far, men alligevel at han
kan se på uden at reagerer, der havde jeg mistet alt for ham (hvis jeg altså var din kone).

Gad vide hvordan halvbror'en har haft det med den forskelsbehandling?? Han må da også have haft det skidt med det, om ikke andet, så da han blev ældre.

Lad den heks hvile i fred

---

Når jeg hører om eller møder sådan et menneske, undrer det mig altid, hvad der kan gøre et menneske så følelsesmæssigt afstumpet. Hvilket liv har sådan kvinde ført og hvilke tanker har hun haft for at retfærdiggøre sådanne handlinger.
Hvilken form for kærlighed kan sådan et menneske modtage, når den kærlighed, der skal gives ud er så fuldstændig handicappet og misforstået?
Den kvinde har med garanti levet i en kærlighedsløs osteklokke, som hun og hendes livssituation har opbygget omkring hende. - og garanteret med bitterhed som brændstof, har hun forsøgt at give "gaven" videre til det svageste menneske, hun kunne finde - hende ssteddatter.

Det er godt nok sørgeligt...

Heldigvis er det længe siden, din kone var afhængig af hende og hun kan altid tage beslutningen om ikke at lade et ødelagt menneske have indflydelse på hendes liv.

Nu er hun død, væk af vejen, hun kan INTET gøre mere. Nu er det tid til tilgivelse, så jeres skulderbyrde bliver lettere.... Måske er det allerede gjort, hvis ikke, er det om at komme i svingninger så konen kan hvile i fred.... Og I andre kan leve i fred

De bedste ønsker

Vaxen

---

Monsen - endelig! endelig fik I fred for den dumme kælling (det er MEGET sjældent, at jeg bruger denne betegnelse af en kvinde - det er for vulgært), men hér er det absolut passende!

Sådanne mennesker skal have modstand! De nyder ligefrem, den magt de har fået forærende oveni deres onde sind...

Synd, at din kones far er sådan en vatpind!

Hun fortjener at vende og dreje hvileløst i sin grav!

Når jeg hører om sådanne mennesker, har jeg den største lyst til at komme anstigende hos vedkommende og give et ordentligt fur. Jeg bliver sjældent rasende! Men i det her tilfælde er jeg splitter rasende!

Jeg tror på, at min salige lillebror er der et sted - han skal nok spænde ben å' så'en, når han får chancen...

---

Hendes far var utrolig svag, men selv om han bare så på, elskede hun ham for hun havde jo kun ham som barn, han var jo god ved hende når heksen ikke viste det og hendes rigtige mor var et fantastisk kærligt menneske som døde da hun var 29 år, man siger jo også de første år man lever er de vigtige med kærlighed, hun var jo kun 7 år da moderen døde.
Stedmoderens søn har i mange år været dybt alkoiseret han ejer indtet har kun det tøj han har på, og har altid været MEGET afhængig at hans mor, han går helt til bunds nu hvis man kan komme længere ned.Så noget tyder på hun gjorde det forkert, sønen fik ALT og var FANTASTISK forkælet og kan ikke klare sig selv i dag selv om han er 55år.

---

Bare hun nu ikke har købt en returbillet?

---

Nej det skulle gerne være en enkelt direkte i helvede

Syntes lige I skulle kikke her http://www.monsefar.esenet.dk/gamledag.htm
kør ned lidt over halvdelen på siden og se de par billeder, hvordan kan nogen være ond mod sådan en lille pige !!!

---

Camillasmoster>> jeg kan ikke tro din bror er DER han er forhåbentlig et sted hvor der er mere rart

---

Monsen - du siger noget. Men ér der mon også et Helvede?

Eller får hun bare sin bekomst af de gode ånder?

---

Nej ! jeg tror ikke på sådan noget, men hvis der var ville hun passe godt der !

Jeg forstår bare ikke nogen kan være så føgelses kolde og onde mod andre og så endda et barn

---

Det har jeg heller ikke!!!

Sådanne personer er ganske enkelt psykopater!!!

---

Tak for svaret vaxen.
Flot skrevet, hun var alene med sin søn og boede på et lille værelse og var nul og nix, da så min kones mor dør er der pludselig en flot mand med et pænt stort hus der mangler en mor for sine to børn fordi han sejler og er væk længe, så af ren nød gifter han sig meget hurtigt igen og da han er væk længe af gangen overtager hun og hendes søn fuldstændig huset og forlanger opvartning af min kone allerede fra 7 års alderen, faderen har ikke vist alt hvad der foregik. Og det jeg har skrevet her er kun småting, hun har været udsat for ting jeg ikke vil skrive her, det har været det totale marerit.

Det værste er der er mange mennesker der godt kunne lide hende da hun var fantastisk til at spille en anden, og dem der kunne lide hende ved heller ikke noget om hvordan hun var.
Min kone spurgte som voksen dem der var naboer dengang om de slet ikke bemærkede noget, og jo alle viste hvad der foregik men ingen ville blande sig, de var alle klar over hvordan hun var.

Også en stor tak til Nordsted1 og Camillasmoster for de altid dejlige varme og menneskelige svar

---

Selv tak.

Min far var børnehjemsbarn, det er heller ikke småting han kan fortælle. Godt der er mere tilsyn og åbenhed omkring sådan noget idag, så nogle børn kan blive "reddet".

---

Og så de mennesker, der ved besked om et barn, der lider den skæbne - de gør ikke noget - vil ikke blande sig........ Jeg syder af raseri over sådan noget!

Da jeg var barn, havde jeg selv brug for hjælp, men der var ingen, der handlede...

Mange år efter fotæller de (nogle i familien), at de godt vidste det, men ikke ville blande sig.

Hvis jeg bliver vidne til den slags, vil jeg gøre, hvad jeg kan for at hjælpe det barn - det kan gøres på mange måder.

Da niecen var lille, tog jeg mig meget af hende for, at hun skulle se, at der ikke kun var én måde at leve på. Hun skulle have et valg - muligheden for at danne sit eget liv ud fra de ting, hun oplevede. Der skulle liiige en graviditet til - så trådte hendes mors gener sq frem på banen

---

Det var så lidt Monsen!

Personligt er jeg nok også af samme støbning - jeg kan ikke acceptere, når mennesker bliver behandlet dårligt, og jeg kan ikke holde mund, hvis jeg oplever situationer, hvor der udøves magt mod et menneske, der ikke kan forsvare sig. - Og deraf mit valg af fag. (Jeg er socialpædagog og arbejder med anbragte unge, der netop har disse oplevelser i rygsækken).

Hvad jeg har lært i mit fag er også, at alting sker for en grund og at et menneske - ligegyldigt hvor forskruede de opfører sig, ikke kan gøre bedre end de gør. De KAN simpelthen ikke. Og der, hvor man for alvor kan slippe de grusomme oplevelser er, når man kan tilgive dem. Acceptere, at det ikke kunne være anderledes.
Slippe vreden og bitterheden, der kun straffer en selv.
Og vælge at lade være med, at lade disse forskruede mennesker bestemme over ens liv i både nu- og fremtid. Det er rigeligt, at de har været der i fortiden.
Når man når dertil, kan man ånde lettet op og føle sig fri. Det er SKØNT ikke at være vred og bitter. Men til gengæld er det også en proces, der ikke foregår over en nat.
I nogle tilfælde handler det om, at man nærmest skal omdefinere sig selv - altså beslutte sig for, at man ikke vil lade fortiden bestemme over fremtiden, og det kun er en selv, der bestemmer, hvem, man skal være. Det er vældig provokerende, da man mennesker, der har været udsat for disse grimme ting netop finder sin identitet her - eller ihvertfald en del af den.

Nå, det blev en længere udredning.

Alt det gode til jer begge

Vaxen

---

Varme tanker herfra!


Hanne

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.