---

Jeg fandt lige denne fantastiske historie på BT, den er ret sjov og temmelig enestående -D


En kæmpehare tog kampen op mod 13 hunde - samtidigt.

Den var tilsyneladende totalt trygløs, den hare, som den norske hundeslæde-kører og hendes hunde mødte på sin tur i vintersneen i weekenden.
I stedet for at stikke halen mellem benene, satte monsterharen kursen direkte mod hendes slædehunde.






- Den sad ti meter fra sporet, da vi kom kørende. Jeg regnede med, at den ville flygte og at hundene ville sætte efter den, men der tog jeg grundigt fejl, siger slædeføreren ifølge den avisen Nordlys.

De granstore Sibirian Husky-hunde blev komplet overrumplet og hele banden stoppede op. Haren fortsatte sit løb ind i hundeforspandet og var på et tidspunkt fuldstændig omringet.

Bagfra nærmede endnu et hundeforspand sig og nu var der pludselig 13 hunde mod én hare.

- Det var en absurd situation. Hundene var fuldstændigt paralyserede. Haren stirrede på dem - og de stirrede tilbage. Situationen var helt fastfrosset fortæller slædeføreren.

Efter noget, som føltes som en evighed, fik haren tænkt sig om. Med et spring hoppede den i vejret, daskede den nærmeste hund én over snuden med poterne og forsvandt i sikkerhed i skoven.

fh@bt.dk

---

Nej, jeg kender dog ingen kæmpeharer, men jeg havde en ruhåret gravhund på et tidspunkt, og den havde en hare som "legekammerat" gennem en hel sommer:


Hver dag, når hunden gennem terassedørens vindue, kunne se haren komme hoppende ud af skoven, (næsten på klokkeslet hver dag)og ud på naboens mark, så gav hunden sig til at hyle op og ville ud.

Så hun blev lukket ud af hoveddøren, spænede omkring huset og løb op på marken.

Når hare og hund så var et par meter fra hinanden, satte de sig op på bagbenene og kiggede på hinanden.
Efter lidt tid, gav den ene af dem sig så til at hoppe i cirkler rundt om den der blev siddende, og sådan skiftedes de til at sidde og løbe omkring hinanden, rundt på marken.

Når der så var gået en tid, sad de og kiggede lidt på hinanden, og så hoppede haren tilbage i skoven og hunden kom hjem igen.

Hunden gjorde aldrig forsøg på at jage haren, som overhovedet ikke så hunden som en trussel.

men en dag kom haren ikke mere,,,,jægerne havde sikkert fået ram på den



mvh dova

---

Ajii, hvor er det en go historie...ja der sker forunderlige ting....ærgeligt at den ikke kom mere...hvad sagde din hund til det?

---

Jamen hun sad foran det vindue hver dag, det var en af hendes favoritbeskæftigelser, men når der så var gået en tid, var det ligesom man kunne fornemme et opgivende suk fra hende, og så gik hun ind og lagde sig.

Men efter en tid glemte hun det tilsyneladende, så var det mere spændende om der kom en fremmed kat der skulle jages væk.

Det var for øvrigt sjovt med det vindue, for på et tidspunkt orkede jeg ikke lige at passe have, så ukrudtet voksede tårnhøjt.
Men så fandt hunden bare på, at sætte sig op på enden, så kunne hun stadig kigge ud henover "urskoven".
men da der endelig kom bund i ukrudtet, er jeg sikker på, at hunden regnede med, at det kun var til ære for hende, for da hun så, at hun kunne sidde almindeligt og kigge ud, var der stor tegn på glæde, hun vimsede rundt og logrede, løb flere gange hen til vinduet og satte sig, og hen til mig igen og viste sin tilfredshed.


mvh dova

---

Kender adskillige harer der har været i boksetræning! Så watch out little dogs

---

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?TemplateID=11180

</MOLOKYLE>

---

Dova, jeg er rørt til tårer

Tedd...arggh nu strammer du den vist *LOL*

MOLO...Jeg har vidner på at jeg har været hjemme hele tiden *FASAG*

---

mangorossa -> Jeg mente bare at have hørt et sted; du har en onkel i Villach

</MOLOKYLE>

---

Tak for svaret dova.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.