|
|
Hej!
Jeg har virkelig brug for hjælp!
Jeg har nemlig brug for at vide hvad der vil ske med landbruget i EU, hvis der sker en total afskaffelse af landbrugsstøtten.
Please Hjælp
| |
| Accepteret svar Fra : hjkofoed | Modtaget 20 point Dato : 09-02-06 14:44 |
|
Hvis alle højteknologiske lande kan enes om, at afskaffe landbrugsstøtten, vil det forbedre mulighederne for u-landene, og måske fremme disses egenproduktion.
Landenes bidrag til EU vil falde, og man kunne tro, det ville medføre en skattelettelse.
Støttens sammensætning og virkning er særdeles kompleks, og det kræver meget store økonomiske modeller, med et utal af parametre, at give et eksakt bud på den samlede økonomiske virkning i de enkelte lande. Og da EU-landenes økonomier bliver mere og mere indbyrdes afhængige er det i en trå som denne ikke muligt, at give et realistisk bud på den samlede økonomiske virkning.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 09-02-06 14:56 |
| | |
|
Det ville betyde at priserne på fødevarer produceret i eu lille stige og blive mindre konkurrencedygtige over for landene uden for eu.
Det ville give et friere marked for fødevarer, men det ville også betyde at krav til lønninger ville stige, hvilket igen ville betyde prisstigninger på fødevarer altså en øget inflation.
Men det er den simple version.
| |
|
Hej NBP
Jeg tror at når alle landbrugssubsidier bortfalder vil der ske det at landbruget skal konkurere på markedsvilkår. Det vil betyde at urentable brug vil forsvinde, og de som bliver tilbage vil fokusere på at producere varer som forbrugerne (du og jeg) ønsker, såvel art som kvalitet.
Det er desværre sådan i øjeblikket, at nogle landbrug fokuserer på produktion som giver størst mulig støtte, andre producerer alene med støtte (subsidier). Konsekvensen er overproduktion dermed resurse spild.
Samtidig med de virkninger som kofoed nævner.
MVH
SkipperSej
| |
| Kommentar Fra : sverola |
Dato : 09-02-06 17:29 |
| | |
| Kommentar Fra : hjkofoed |
Dato : 10-02-06 00:45 |
|
att: viviborgen
Den mulige inflation forudsiges af en økonomisk model med få involverede parametre, imidlertid er der en anden model, der beregner at skattelettelsen sammen med ulandenes egenproduktion og eventuelle eksportevne ophæver dette.
Denne tendens understøttes af skippersej´s beregninger om ophør af urentable og støttefokuserede bedrifter.
Samme beregninger kan imidlertid indikere et behov for alternativ støtte til dem, der i dag lever af den nuværende støtte, såfremt de ikke finder anden beskæftigelse med positivt afkast til samfundet.
Den positive alternative beskæftigelse ser umiddelbart ok ud i Danmark, mens den i Syd- og Østeuropa virker mere problematisk.
Selv om det således ser positivt ud for DK, kan vi blive ramt af større udviklingsbidrag til de nævnte områder, hvorved risikoen for inflaion atter bliver en mulighed.
Det endelige resultat kan kun forudsiges, såfremt man kan beregne den korrekte indbyrdes vægtning af de her nævnte parametre, samt flere såvel kendte som upåagtede faktorer
| |
|
Det er svært at spå, men man kan forudsige nogle sammenhænge, hvor der dog er så mange paremetre i spil, både styrbare og ikke styrbare for eu's aktører, at det er meget komplekst.
Vi så det med ØMU'en. Stort set alle politikere fra socialdemokratiet og mod højre med undtagelse af DF kom med dommedagsprofetier, hvis danskerne stemte nej til ØMU samarbejdet. Der skete det som ingen havde forudsagt. Kronen blev stærkere end euro'en. De lande som indførte euro'en oplevede stigende inflation og dermed højere ledighed, mens DK oplevede overskud på statsfinanserne kunne tyskerne ikke leve op til kravene og skulle, hvis have været idømt en bod af milliardstørrelse, men blev det ikke.
Så hvad nedtrapning af landbrugsstøtten kommer til at betyde er et spørgsmål med mange svarmuligheder, da det ikke blot er eu's aktører der styrer slagets gang, men hele verdensmarkedet spiller med.
| |
| Kommentar Fra : Sonia112 |
Dato : 29-03-06 17:26 |
|
Støtten flyttes til østlandene og landbruget nærmest afskaffes her.
Det har hele tiden ligget i kortene:
1. lavede inflation så ejendompriserne og dermed ejendomskatterne steg så meget at landbrugerne ikke kunne få det til at hænge sammen
2. Så sendte de dem på støtten og sikrede at de, der skulle aftage deres produkter havde næsten eneopkøbsret, så priserne kunne trykke
3. Efter atter nogle år og landbrugerne var blevet afhængige af støtten, så tog de den fra dem camoufleret af forskellige omlægninger af støtten først, så det blev alt for tydeligt
4. Så gik først malkekvægsbesætningerne nedenom og hjem og siden fulgte meget af det andet
Et eksempel om danske forhold:
Antallet af landbrug blev efter EF-direktiv-planen reduceres fra 137.100 i 1971 til 71.600 i 1993. Antallet af malkekvægsbesætninger faldt fra 86.000 i 1972 til 14.800 i 1995. Malkekvægsbestanden samlet var 1.125.000 i 1972, i 1994 var den 685.000 stk. Det var netop for køernes og landbrugernes skyld vi skulle indmeldes i EF fremgik det af en af tilhængerplakaterne i 1972. Dette fremgår af Kai Pedersens veldokumenterede artikel "Løgnen og virkeligheden" i Frihedsbrevet nr. 6. Årgang 1995.
kilde: http://www.lilliput-information.com/hed/sand/sand7.html
Sonia
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|