Støtten flyttes til østlandene og landbruget nærmest afskaffes her.
Det har hele tiden ligget i kortene:
1. lavede inflation så ejendompriserne og dermed ejendomskatterne steg så meget at landbrugerne ikke kunne få det til at hænge sammen
2. Så sendte de dem på støtten og sikrede at de, der skulle aftage deres produkter havde næsten eneopkøbsret, så priserne kunne trykke
3. Efter atter nogle år og landbrugerne var blevet afhængige af støtten, så tog de den fra dem camoufleret af forskellige omlægninger af støtten først, så det blev alt for tydeligt
4. Så gik først malkekvægsbesætningerne nedenom og hjem og siden fulgte meget af det andet
Et eksempel om danske forhold:
Antallet af landbrug blev efter EF-direktiv-planen reduceres fra 137.100 i 1971 til 71.600 i 1993. Antallet af malkekvægsbesætninger faldt fra 86.000 i 1972 til 14.800 i 1995. Malkekvægsbestanden samlet var 1.125.000 i 1972, i 1994 var den 685.000 stk. Det var netop for køernes og landbrugernes skyld vi skulle indmeldes i EF fremgik det af en af tilhængerplakaterne i 1972. Dette fremgår af Kai Pedersens veldokumenterede artikel "Løgnen og virkeligheden" i Frihedsbrevet nr. 6. Årgang 1995.
kilde:
http://www.lilliput-information.com/hed/sand/sand7.html
Sonia