Balcanards link er godt. Jeg vil tilføje
http://www.eu-oplysningen.dk/ hvor der findes svar på rigtig mange spørgsmål om EU, bl.a. om landbrugspolitikkens historie på:
http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/102/
I kort form er svarene på dine spørgsmål:
EF blev til 1967, men forgængerne - Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev stiftet i 1952 og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EEC) med Romtraktaten i 1958. Da Maastrichttraktaten trådte i kraft i 1993 blev EF til EU.
Landbrugspolitik har været en central del af samarbejdet siden 1958. Fra 1962 begyndte der at blive indført såkaldte "markedsordninger", som så vidt jeg ved bl.a. dækker over landbrugsstøtten (subsidierne).
EF bestod i begyndelsen af seks lande: Frankrig, Italien, Vesttyskland, Holland, Belgien og Luxembourg.
I 1973 kom Danmark, Irland og Storbrittanien med.
I 1981 Grækenland.
I 1986 Spanien og Portugal.
I 1990 blev Vesttyskland slået sammen med DDR der på den måde kom med.
I 1995 Sverige, Østrig og Finland.
Og i 2004 blev EU udvidet med Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Cypern og Malta. Rumænien og Bulgarien forventes at blive optaget næste år.
Grønland er mig bekendt det eneste område der har trukket sig ud af EF - det skete i 1985.