/ Forside/ Interesser / Helbred / Misbrug / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Misbrug
#NavnPoint
TheRipley 550
viviborgen 510
vaxen 500
creamygirl 500
ziggy99 500
EXTERMINA.. 500
michaelmo.. 500
Balcanard 380
granner01 312
10  25 300
RYGESTOP
Fra : classic26
Vist : 1328 gange
500 point
Dato : 26-01-06 11:44

Denne tråd er primært oprettet for at følge Ripley's rygestop helt til dørs, som startede 01-12-2005,
men da jeg ikke stiller spørgsmåltegn ved om Ripley gennemfører sit rygestop spør jeg i stedet:

Er der andre rygere der vil være med på rygestopvognen, så spring på her!



 
 
Kommentar
Fra : jersild


Dato : 26-01-06 11:49

Det ville være dejlig at holde op med at ryge. Det er bare ikke så nemt. Har prøvet masser af gange. Men, hvor hopper man på henne

Kommentar
Fra : classic26


Dato : 26-01-06 12:21

Jersild> Du er da lige hoppet på, så du ryger vel ikke nu?


Kommentar
Fra : jersild


Dato : 26-01-06 12:38

Okay, der fik jeg den . Jo jeg ryger godt nok endnu. Men har store planer .
Jeg vil følge hvad der sker her og være aktiv rugestopper. Skal ha sat en dato. F.eks den 29-01 . . Godt hvis dette kunne blive en støtte for mig og mange andre. Glemte at give dig point, det beklager jeg .

Kommentar
Fra : liseaa


Dato : 26-01-06 13:31

Det er et frisk initiativ, men hvor er ekspertisen? Eller er det kun en support ting? Jeg er selv ved at være træt af rygning da det er så deprimerende, at blive mindet om sundhedsskader og deraf følgende "racistiske" tiltag, omkring os rygere. Vi er i mindretal og må enten eller!
mvh. la

Kommentar
Fra : classic26


Dato : 26-01-06 13:33

Jersild> Kig evt i tråd http://www.kandu.dk/spg78848.aspx og se hvordan det gik/går Ripley, der er mange gode indlæg med råd og støtte.
Stort held og lykke med det fra "gammel" x-ryger der ikke er bange for et sniff passiv rygning


Kommentar
Fra : classic26


Dato : 26-01-06 14:31



Liseaa> tjaaaa, Jeg er ikke mere ekspert end at jeg har prøvet det og har været "stoffri" siden 04-11-2004, så det er den erfaring jeg har som x-ryger

Her lidt der blev brugt i Ripley's tråd......ellers er der "rygestopeksperter" på Kandu som nok skal reagere.

Held og lykke med stoppet!!!!!!!!!!!

Prøv dr. stop http://www.drstop.dk/fejl.asp og lav en rygestopaftale der....de har nogle gode debatforums, samt hjælpemidler.
Kig også på http://www.cancer.dk/ hvis du blir svag i knæene,,,det hjælper!
og et link mere http://www.netdoktor.dk/Sunderaad/fakta/rygeraadgivning.htm


Lidt om rygestop:
Men hvis nikotintyggegummi ikke duer, hvad er der så, der duer? Hvis man gerne vil holde op med at ryge, hvad kan man så gøre for så godt som muligt at sikre, at det lykkes?

Sandheden er vel som så ofte, at alle kneb gælder; hvis man går til hypnose, og man synes, det giver en støtte til at holde op med at ryge (og det så lykkes), er det godt - går man til akupunktur, massage og allehånde eksotiske kurser, og det så lykkes for én at holde op med at ryge på dén måde, er det også godt.

Men i alle disse tilfælde er "kurens" virkning først og fremmest placebo, dvs. en rent psykologisk støtte. Det, som virkelig gør udslaget, er den enkelte rygers beslutsomhed - og at man indser, at når man først er holdt op, kan man ikke ryge mere - man kan altså ikke tage "bare en enkelt" smøg uden at falde i igen.

Den bedste strategi er formentlig at tage en beslutning, sætte en dato - og så bruge tiden indtil den dato til at sætte sig ind i, hvilke reaktioner og kravsepisoder, man skal regne med, dukker op, og hvilke strategier, der er brugbare. Man skal også være opmærksom på, at det at holde op med at ryge tager noget energi de første uger - ikke nødvendigvis altid på en ubehagelig eller smertefuld måde, men de konstante (efterhånden sjældnere og sjældnere) påmindelser om, at nu kunne man altså godt tænke sig en cigaret og de forskellige måder, man igen og igen siger nej til disse krav, kræver simpelthen en del af ens opmærksomhed.

Et godt sted at starte med at sætte sig ind i disse grundlæggende mekanismer er WhyQuit, en hjemmeside, der er delt i tre søjler. Den midterste af disse hedder "Education", og dette er et godt sted at starte. Herunder gengiver jeg et simpelt "tip sheet" hentet derfra (denne tekst er skrevet af Joel Spitzer):
TIPS TIL RYGESTOP
Hold op fra den ene dag til den anden (cold turkey). Det er i længden den letteste og mest effektive måde at holde op med at ryge på.
Hav ikke cigaretter på dig.
Hold op med at ryge én dag ad gangen. Beskæftig dig ikke med næste år, næste måned, næste uge eller blot i morgen. Koncentrer dig om ikke at ryge, fra du står op om morgenen og til du falder i søvn om aftenen.
Arbejd på at udvikle den indstilling, at du gør dig selv en tjeneste ved ikke at ryge. Hæng ikke fast i den tanke, at du berøver dig selv en cigaret. Du skiller dig af med din rygning, fordi du tager dig selv alvorligt nok til at ønske det.
Vær stolt af, at du ikke ryger.
Vær klar over, at mange dagligdags situationer vil udløse din trang til en cigaret. Situationer som vil udløse trangen kan bl.a. være: Indtagelse af kaffe, alkohol, at sidde på et værstshus, selskabelige begivenheder med rygende venner, kortspil, lige efter et måltid. Forsøg at opretholde din almindelige hverdag, mens du holder op. Hvis nogen begivenhed eller handling forekommer for svær at klare uden at ryge, så vent med det og vend tilbage til det senere. Føl ikke, at du er nødt til at give afkald på noget for tid og evighed. Alt, hvad du gjorde som ryger, kan du gøre mindst lige så godt og i mange tilfælde bedre som ikke-ryger.
Lav en liste over alle grundene til, at du gerne vil holde op med at ryge. Hav denne liste på dig, helst lige der, hvor du plejede at have dine cigaretter. Hvis du uvilkårligt rækker ud efter en cigaret, kan du i stedet tage listen frem og læse den.
Drik masser af juice de første tre dage. Det hjælper med til at skylle nikotinen ud af dit system.
For at undgå at tage på skal du spise grøntsager og frugt i stedet for slik og kager. Agurker, bladselleri eller gulerødder kan i begyndelsen bruges som en sikker erstatning for cigaretter.
Hvis du er bekymret for at tage på kan du dyrke en eller anden form for motion i begrænset omfang.
Hvis du bliver udsat for en krise (f.eks. et fladt bildæk, oversvømmelse, snestorm, sygdom i familien), mens du er ved at holde op, så husk, at det ikke er nogen løsning at ryge. Rygning vil blot komplicere den oprindelige situation yderligere og samtidig skabe endnu en krise, nemlig et tilbagefald til nikotinmisbruget.
Betragt dig selv som en ”røg-o-holiker”. Et sug kan gøre dig afhængig igen. Uanset hvor længe du har ladet være med at ryge må du ikke tro, det er sikkert for dig at tage blot et enkelt sug!
Diskuter ikke med dig selv, hvor gerne du ville have en cigaret. Spørg i stedet dig selv, hvordan du ville have det med at gå tilbage til dit gamle forbrug. Rygning er alt eller intet.
Spar de penge, du plejede at bruge på cigaretter og køb noget, du gerne vil have, for pengene når der er gået en uge eller en måned. Spar op i et år, og du kan tage på ferie for pengene.
Øv åndedrætsteknikker med dybe indåndinger, når du får lyst til en cigaret.
Gå steder hen, hvor du normalt ikke kan ryge – f.eks. i biografen, på biblioteket eller ikkeryger-afdelingen i en restaurant.
Fortæl folk omkring dig, at du er holdt op med at ryge.
Husk, at der er kun to gode grunde til at tage et sug, når først du er holdt op. Enten har du besluttet, at du gerne vil tilbage til dit gamle forbrug indtil rygningen endelig invaliderer og dræber dig, eller du beslutter, at du elsker abstinenserne og gerne vil have dem til at vare evigt. Hvis ingen af disse muligheder virker særligt tiltalende, så husk – IKKE TAGE FLERE SUG!

mvh steen

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 26-01-06 15:02

Jeg holdt op for 7 år siden efter at have røget i ca 50 år!
Der er kun en metode: lad vær med at sætte ild til dem, så ryger de slet ikke! Llidt viljestyrke skal der til! Lad vær med at ofre penge på hypnose og andet fup. Ligemeget hvor mange penge du betaler , så er det dig der skal holde op, det kan du ikke betale dig dra.

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 26-01-06 18:30

Tak Steen,

Du er da bare en skat

Jeg tror, du mente det med "Big Brother", men godt at have sådan en i baghånden, og tak fordi du tror på, at jeg klarer den

Men jo, til alle dem, der er på vej. Hvis man er motiveret nok er det ikke så svært, selv om der røg en nytårsfuser med. Hvis man ikke er ( og det er bestemt ikke første gang jeg prøver) så er det bedre at vente.

Men hvis du bestemmmer dig for, at nu skal det være, så kan jeg anbefale gammeldags nikotinplastre, de virker uden at man skal gøre noget selv, og man kan trappe gradvist ned, er lige startet på den laveste styrke i dag, og jeg har ikke bidt nogen, endnu................

Me kender mange andre der har gode erfaringer med vidt forskellige ting, så jeg tror på motivationen som den vigtigste ting, og diverse som en god støtte.

Og Steen og KanDu som en ekstra god hjælp.

Knus Ripley

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-02-06 13:21

Næh, hvis det skal være en rygestop-tråd denneher, så er de nok nødvendigt, at der kommer mindst én ryger på banen, som ønsker at holde op. Ellers fiser de gode råd jo bare ud i det store univers uden at gøre ret meget nytte.
Så. Er der nogen derude, som ØNSKER at holde op med at ryge f.eks. omkring nu ??

Men hvordan gik det egentlig med dig, jersild?? Du skrev, at du ville holde op d. 29-1?? Gjorde du alvor af det??



Kommentar
Fra : binky


Dato : 19-02-06 18:41

Hej classic26
Jeg har lige været på drstop.dk og tilmeldt mig. Det tror jeg, kan hjælpe mig. Jeg er meget glad for at du lige havde den adresse.
mvh
binky

Kommentar
Fra : classic26


Dato : 22-02-06 08:00

Binky>
Held og lykke med dig rygestop. Siden er helt sikkert en god motivationsfaktor, og der er nogle gode debatforums.
Har lige holdt weekend med 2 som VAR holdt op, men 3 dages musikfestival var for meget, så der blev pulset igen.......så det er absolut ingen skam at falde i, og så må man håbe motivationen kommer igen.

HVordan mon det går Ripley, for ikke at tale om Jersild og Liseaa ?????



Accepteret svar
Fra : TheRipley

Modtaget 500 point
Dato : 27-02-06 08:10

Der er det mest pragtfulde vejr her

Jeg ryger stadigvæk ikke, og har lige droppet nikotinplasteret, så hvis det ellers går, så ender det snart med, at jeg begynder at spare penge på rygestoppet

Hilsen Ripley

Godkendelse af svar
Fra : classic26


Dato : 16-03-06 13:57

Hvis du ikke ryger endnu, Ripley,,,så tror jeg osse på den holder.



Det er en meget flot indsats, og vær stolt af det. Flere af dem jeg startede rygestop sammen med er efterhånden gået i igen, men de prøver ufortrødent igen, og de siger det bliver nemmere for hver gang ...............så fortvivl ikke hvis det glipper en enkelt gang!.

Ellers pøj pøj til jer andre hvis i fik startet med at slutte
mvh steen





Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste