/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Socialpolitik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Socialpolitik
#NavnPoint
Nordsted1 900
katekismus 885
dova 718
Thyregod8 660
ans 645
refi 570
Paulus1 560
e.c 540
3773 500
10  snaptil 500
handleplan i ældreplejen
Fra : summergirl
Vist : 3419 gange
20 point
Dato : 22-01-06 20:38

Hej , er der nogen ved noget om krav til handleplan i ældreplejen, eller hvor jeg på nettet kan finde oplysninger om det? jeg vil utrolig gerne hurtigst mulig have respons.

 
 
Accepteret svar
Fra : Teil

Modtaget 30 point
Dato : 22-01-06 20:40

krav til handleplan?
Det må en politiker kunne svare på.
Spørg en af de lokale

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 22-01-06 20:50
Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-01-06 13:43

Hej, summergirl. Og velkommen til kandu.
Du skriver, at du "utrolig gerne vil have respons".. Men så må du også selv give respons på de svar, der kommer til de spørgsmål, du har stillet.

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår dit spørgsmål: Med "handleplan" mener du så den plan, visitator laver for plejen af den ældre i eget hjem? Eller er det noget med ældre på plejehjem, du ønsker at vide noget om? -Og spørger du som pårørende eller er du ved at tage en uddannelse, hvor du har brug for den viden?

Min gamle mor døde for godt et år siden, 90 år gammel, så jeg har nogen erfaringer med ældrepleje.

Kommentar
Fra : summergirl


Dato : 24-01-06 23:28

Kode
Indsæt din tekst her
jeg er ret ny her på siden,så jeg er først ved at finde ud hvordan det hele fungerer,så undskyld Birgitta. Grunden til spørgsmålet er, at jeg har en gammel mor på et plejehjem, hvor vi ikke helt synes at ting fungerer. Vi har kigget i borgerhæftet på handleplanen og kan se at det er meget længe siden at den er blevet opdateret. det vi ville vide om der er krav om hvordan en sådan skal føres. Vi har forlangt et møde, da vi har oplevet nogle svigt i forhold til medicin, som man 5 gange har glemt siden jul (det er jo bare de gange hvor vi har været der til at opdage det), Derforuden er hun blevet bedt om at besørge i bleen fordi pågældende plejer havde en dårlig skulder. Mor er på det sidste blevet meget konfus og er ikke istand til at drikke af alm. kop og glas, så vi har flere gange bedt personalet om at give hende tudkop, vi synes at de selv må opservere noget sådan. Hun har været på stedet i snart 3 år, det har gået nogenlunde indtil hun er blevet plejekrævende. Vi fornemmer at man ikke er normeret godt nok til at mange på stedet er utrolig dårlige, så derfor rører vi på os nu. Nogen må jo give lyd for de gamle er jo ikke selv istand til det.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-01-06 15:25

Ååh, summergirl. Jeg føler virkelig med dig.......
Min egen mor VILLE ikke på plejehjem. Men hjemmeplejen var bestemt ikke bedre end det, du beskriver. Og jeg håbede så på, at forholdene ville blive bedre, når hun kom på plejehjem......
---Men min mor døde på hospitalet 3 dage før hun skulle udskrives til plejehjem. Hendes møbler VAR blevet flyttet, men hun slap...

---Det, jeg har oplevet er, at det er umådelig vanskeligt for ikke at sige umuligt at komme igennem med kritik af plejen af de gamle... Årsagen er nok, at der er personalemangel både i hjemmeplejen og på plejehjem. Man er nødt til først og fremmest at tage hensyn til personalet for at holde på dem.
Og grotesk nok, så er det sådan, at jo ældre og svagere et gammelt menneske bliver, -jo mere belastende er det for personalet at pleje den gamle. Og derfor er den bedste del (den mest værdifulde) af plejepersonalet forbeholdt de raskere og mindre plejekrævende gamle.
Sådan var det i hjemmeplejen. Og hvis din mor er på et plejehjem med mange særligt svage gamle, så er det næppe så meget anderledes. Personalet søger til plejehjem med raskere beboere. De svageste må klare sig med vikarer og uuddannet personale.

---Det er godt, at I skal have et møde, for nogle ting kan der sikkert rettes op på...
Men jeg er i tvivl om, hvor mange ressourcer det er rimeligt at bruge på at kæmpe med "systemet". Din mor har næppe mange år tilbage, og måske skal du først og fremmest bruge din energi på at være der for hende, lytte til hende og holde om hende.

---Min mor havde i mange år snakket om at skrive sine erindringer. Men hun havde ikke fået gjort noget ved det. Et par år før hun døde, begyndte jeg at tage notater af alt det, hun fortalte om og om igen hver gang jeg besøgte hende. Næste gang, jeg kom på besøg havde jeg skrevet det rent og så læste jeg det højt for hende (hun var næsten blind). Hun var overrasket over, alt det, hun havde fortalt, for det havde hun glemt. Men hun kom i tanker om andre ting, som jeg straks skrev ned. Hendes fortælling - illustreret med gamle billeder- blev færdig til hendes 90-års fødselsdag, ½ års tid inden hun døde.
Men det gav hende rigtig meget ro, at hendes "livshistorie" var skrevet ned. Og samtidig var det en rig tid for mig, at lave fortællingen sammen med hende.

Det var virkelig frustrerende, når min mor havde haft så store problemer med plejepersonalet, så hun slet ikke kunne rumme andet. For ikke at tale om min hjælpeløshed og magtesløshed over ikke at kunne ændre noget.

Forøvrigt: Min mor kunne heller ikke drikke af en kop de sidste år hun levede. Jeg tog en almindelig sodavandsflaske med skruelåg. Skruelåget borede jeg hul i med en glødende stoppenål. Og så puttede jeg et sugerør gennem hullet. Flasken blev så brugt til vand, sodavand, juice osv. Når den trængte til at blive vasket, så tog jeg bare en ny flaske med. Proppen med hul blev genbrugt..

Når din mor er blevet konfus, så husk på, at det altid er vigtigt, at hun ved, hvornår du kommer igen næste gang. Det kan ligefrem bedre hendes tilstand, hvis du kan komme så præcis så man næsten kan stille et ur efter dig. --Det forhindrer selvfølgelig, at du kan kontrollere plejepersonalet. Det er derimod en hjælp for dem, at de kan regne med dig på bestemte tider.

---Jeg prøvede at henvende mig til kommunen, til formanden for socialrådet, -ja endda til borgmesteren.. Men altid er der sket det samme: Mine skrivelser er blevet afleveret til hjemmeplejen for kommentarer, -med det resultat, at alting bare blev endnu værre....

Hvis din mor har en stor og handlekraftig familie, så kan nogen af jer sikkert "gå i flæsket på" kommune eller plejehjemmets ledelse eller plejepersonale. Og så kan andre især tage sig af den nære omsorg for din mor...
Jeg var alene om det, og jeg var derfor nødt til at prioritere...
En anden ting, jeg dengang tænkte meget på, men som jeg heller ikke orkede: hvad med at kontakte "Ældresagen"?

mmm, jeg var lige inde og kikke på ældresagens side, og jeg fandt dette:

http://www.aeldresagen.dk/indexinformationpage.asp?id=9F739942-A6DA-4F0A-B2F2-83DAB9187197&showlastmodified=1&indexpage=7492911F-B6CD-440E-BC6D-E23790D87ADE&exportmode=0

(jeg håber linket virker)
Det er noget om tilsyn på plejehjem og lovpligtigt bruger- og pårørenderåd...

Måske er det DEN vej, I skal gå!







Kommentar
Fra : summergirl


Dato : 25-01-06 23:20

Hej Birgitta.. tak for din lange og gode redegørrelse om din erfaring med ældrepleje.Vi har nu haft møde med områdelederen på plejehjemmet. Hun kunne virkelig godt se vores kritikpunkter var berettiget.Men..... lav normering er problemet. bla,. kunne hun fortælle at en fleksjobber, som jo ikke er i stand til at yde den arbejdskraft som en rask medarbejder, tæller med i normeringen, og det synes vi begge parter var meget forkert ( dette er forskellig fra kommune til kommune). her kunne vi måske påvirke komunalebestemmelser.
Vi er en søskendeflok på 9, så vi har jo netop mulighed for at gøre som du skriver, at dele os lidt op, og tage os af forskellige opgaver i forhold til, at forbedre den sidste tid for vores mor. Ogmåske gøre en forskel for dem som kommer på hjemmet fremover.
Vi har kontaktet ældresagen og fået gode råd om hvordan vi bærer os ad med at kæmpe vor mor`s sag.Jeg kan forøvrigt opfordre alle til at støtte ældresagen, vi bliver forhåbentlig alle gamle og får brug for at kæmpe for gode betingelser.
Man tænker bare først over det når man får det tæt på livet . Jeg er meget ung til at have en mor i så høj en alder( min mor var 44 år da jeg blev født), så jeg har jo nogle år at kæmpe.
Jeg tror at vi skal have råbt en opfordring til alle pårørende om at gøre som vi ,kæmpe for ordentlige forhold for såvel personale som brugere.
Det plejehjem som min mor er på er luknings-truet, og jeg tror her er en stram økonomi for i det heletaget at overleve.Men......det skal ikke gå ud over mor og de andre beboere. Vi opfordrede til nogle ændringer på stedet bla. bruger man en del resourcer på at aktivere de gamle med bagning,håndarbejde og fysiske udfoldelser ,men de fleste er så dårlige, at det efter vores mening må bruges på at stimulere den enkelte istedet . De aktiviteter som jeg nævner sker i store forsamlinger og det er mange slet ikke istand til at kapere.
VI KÆMPER VIDERE

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 26-01-06 13:52

Hvor er jeg glad for at høre, at du har en masse søskende, der kan hjælpe og støtte.
Min mor blev som sagt 90 og overlevede næsten alle sine børn og søskende. Jeg er den yngste, og hun var 35, da jeg blev født. --Man er virkelig overladt til fremmedes nåde og barmhjertighed, hvis man ikke har familie og man bliver så gammel..

Du har ikke nævnt, hvor gammel din mor er, men jeg går ud fra, at hun måske også er i nærheden af de 90?
--Min mor var medlem af Ældresagen i mange år, men hun havde ikke så høje tanker om dem, for som hun sagde, så gør de mere for de raske ældre. Min mor kunne ikke se, hvad hun skulle med rejser og foredrag og sammenkomster. -For hun kunne hverken se eller gå. Og hun orkede da slet ikke at fortælle om, hvad lige netop HUN havde brug for.

Derfor glæder det mig på flere måder, at du og din familie har overskuddet til at tage kampen op. Hvis ikke I gør det, så bliver det kun værre og værre. Både for din mor efterhånden som hun får mere og mere behov for daglig omsorg, --og også for os andre, -du og jeg- som ubarmhjertigt bevæger os imod alderdommen. Og de næste årtier vil der jo blive endnu flere rigtig gamle mennesker, der kræver meget pleje. Og som kun har få eller ingen børn til at være der for dem...
Ældresagen kan få stor betydning for os, når vi selv bliver rigtig gamle.

Jeg magter ikke selv at "gå på barrikaderne" og slås, og efter min mors død mangler motivationen også. Men vores lille "samtale" har i hvert fald resulteret i, at jeg nu melder mig ind i Ældresagen. For det KAN jeg da magte. Og jeg har tænkt på det mange gange. Tak for DET lille spark..

Og ellers kan jeg jo kun ønske dig en god kamp fremover. --Men husk de nære stunder med din mor. De er vigtigst.




Kommentar
Fra : summergirl


Dato : 26-01-06 23:12

Tak Birgitta det var deligt at få respons. Til din oplysning er min mor 85 år, men meget slidt dame, efter et liv med masser af arbejde. Oveni købet har hun da jeg var ca. 1 år været udsat for en fejl diagnose. Efter et fald var hun på sygehuset., og fik den besked at der intet var brækket. Efter et par uger var der stadig store smerter og hun gik en tur mere gennem systemet , med samme svar at intet var galt. Men efter ca.25 år viste det sig, da hun var til kiopraktor, at hoften faktisk havde været brækket og var groet forkert sammen. Hele kroppen er blevet skæv, da hun selv havde afhjulpet problemet med en stok som var forkert højde i forhold til kroppen. Herefter fik hun en hofteoperation og derefter en knæoperation. Under et af disse ophold på sygehuset, blev hun opfordret til at søge erstatning. Min mor var af den opfattelse at hendes situation jo var uændret selvom hun fik en sum penge. Derfor synes jeg at hun i den grad fortjener at få en god behandling, men jeg ved jo godt at tingene ikke hænger sådan sammen . Men aliligevel giver det mig lyst til at kæmpe for hendes sag.

Godkendelse af svar
Fra : summergirl


Dato : 26-01-06 23:22

Tak for svaret Teil.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste