---

endnu et spgs som jeg gerne vil have kommentarer på:

Min far har jeg sidst set da jeg var 4.

Han døde da jeg var syv.

Han var da gift og havde en datter på den gang 4-5 år.

Jeg er i dag 37 år hun må være 34-35 år vil jeg tro.

Jeg aner ikke hvem hun er.

Jeg ved dog hvem min faster er - hun ved ikke hvem jeg er - jeg har aldrig haft kontakt til den familie.

Men jeg er nysgerrig? Men også nervøs. Hvad hvis hun ikke gider se mig men værst af alt, hvis vi nu mødes og jeg så ikke syntes om hende, så ved hun/de lige pludselig hvem jeg er.

Er det så bedre at undlade kontakt - hvad ville i gøre ?

---

Men jeg er nysgerrig? Men også nervøs. Hvad hvis hun ikke gider se mig men værst af alt, hvis vi nu mødes og jeg så ikke syntes om hende, så ved hun/de lige pludselig hvem jeg er.

Ja, det er så spørgsmålet.
Står ikke i samme situation, men vil alligevel komme med et par kommentarer. Håber at du også får nogle indput fra andre i samme situation, eller som har været i den.

Hvad er det værste der kan ske? Det har du lige ridset op, og det er reelt nok. Du kan komme til at stå i den situation.
Du kan også komme til at gøre det modsatte. At komme ind i en familie, som du både kommer til at holde af, og som også giver dig en masse glæde.

Er du stærk nok til at klare den værst tenkelige situation?
Er du det, så klø på....................
Du har meget at vinde, men måske ikke så meget at tabe, udover at få vished.

Hilsen tukols

---

Hvis du nu holder dig tilbage p.g.a. dine betænkeligheder, er det så noget du vil gå og ærgre dig over i resten af dit liv?

Og vil du stadig tænke over hvad du måske er gået glip af?

Alle de "hvis nu", de bringer dig jo ikke videre.

Så du må næsten bare beslutte hvad der betyder mest: At du enten får opfyldt dine spørgsmål og måske kommer i kontakt med din søster og øvrige familie...eller risikoen for at blive afvist eller at de måske ikke lever op til dine egne forventninger.

Så altså, beslutningen kan kun være din egen, men et råd, hvis det er noget der virkelig ligger dig på sinde, så "go for it".


mvh dova

---

hvis du kun er nysgerrig - så lad være - der skal ligesom være lidt mere bag for at optage sådan en kontakt

---

Hej oberwelt.

Jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver, idet jeg er i en meget lignende situation og faktisk er tilbageholdende af de samme grunde som du.

Jeg tænker og overvejer stadig en kontakt og jeg er kommet til at HVIS jeg kontakter vedkommende, så bliver min afsenderadresse en bostbox adresse! BÅDE for min egen skyld men osse for den anden parts skyld. Jeg tænker som du - hvad nu hvis 'kemien' ikke er tilstede? Hvad nu hvis..og hvis... osv.

Min begrundelse for at vælge postbox afsenderadressen er at: På dén måde er jeg selv anonym og på den måde vil vedkommende, hvis forbindelsen ikke bliver en realitet, aldrig skulle passere et byskilt med 'min' bys navn på - og således blive mindet om...osv.

Jeg ved stadig ikke hvad jeg skal gøre og har ikke megen støtte i baglandet, begrundelserne for den manglende støtte har jeg forståelse for, de er rigtige - men..

Grundene til at jeg selv overvejer at tage kontakt er mange og sisikoen for at vedkommende er en person som ikke kunne falde ind i vores familie, den synes jeg ikke er stor, da de familiemedlemmer vedkommende har arvede gener fra, simpelthen er fantastiske mennesker, søde, venlige, humørfyldte gode velfungerende mennesker allesammen - hvorfor skulle denne tilhørende gren fra 'træet' så være anderledes.

Uf - det er svært

Fortæl hvad du beslutter dig for - måske kan jeg hente et velment 'skub i bagen' her i din tråd

Forresten - et familiemedlem har tilbudt mig at etablere kontakten på mine vegne, på den måde er jeg stadig forholdsvis anonym, samtidig med at vedkommende får en reel mulighed for at sige 'ikke interesseret' uden at skulle sige det direkte til mig.
Dette var måske en mulighed for dig? Altså - at få et familiemedlem til at være 'mellemmand/kvinde'?

Held og lykke med det!

Vh. Dorthe.

---

Jeg har prøvet noget lignende.
Jeg havde navnet på min far. Havde dog aldrig mødt ham, jeg tog ned på kommunen og fik hans adresse og kontaktede ham. (jeg gjorde det så snart jeg kom hjem så jeg ikke mistede modet)
Fortalte ham hvem jeg var og at jeg gerne ville se ham. Han blev enormt glad og vi har mødtes siden.
Jeg vil bare sige..gør det..du vil ikke fortryde.
Det værste der kunne ske var, at hun ikke vil se dig....hav det i tankerne og tag den derfra.

---

Tak for svaret vil.du.

Og tak til jer andre - i har såmænd og ret i det i skriver, jeg kunne bare mærke, at Vil.du jo er i samme båd som mig og har samme spekulationer og det hjælper lidt.

Jeg skal nok vende til bage til dig vil.du - og andre der er interesserede - når og hvis jeg får besluttet mig for noget.

---

Selvtak Oberwelt, jeg vil blive glad for en evt. tilbagemelding hvis du får gjort noget ved det. UF, denne tråd har fået tankerne til at kredse endnu mere om det.....Kors hvor er det svært, hvor er jeg dog i tvivl...

God weekend til alle.

Vh. Dorthe.

---

Gør det dog..i har da ikke noget at miste....

Jeg gjorde det og har ikke fortrudt et øjeblik.

---

Hej igen Dorthe

Jeg har ikke været på kando i lang tid og skulle kun lige se om mit password stadig duede, og så så jeg denne tråd.

Jeg har bare ikke fået gjort noget endnu. Har du?

kh Oberwelt

---

hej igen.....
næh....

Det ligger i baghovedet konstant

Venlige hilsener fra Dorthe

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.