/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hvornår er labrador udvokset?
Fra : camho
Vist : 15818 gange
200 point
Dato : 08-01-06 23:33

Hvornår er en labrador fuldt udvokset? Jeg har en han på 8 mdr (gammel model), som skal med ud og løbe, når han er fuldt udvokset. Han skal med på 5-10 km ture (5.10 min.pr.km)

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 08-01-06 23:42

det er den når den er 13-15 måneder.

mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 08-01-06 23:44

Jeg synes forresten det lyder noget voldsomt for en hund at skulle løbe så mange kilometer.

Det kan den slet ikke klare uden hvilepauser og vand ind imellem.

mvh dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 08-01-06 23:49

Ja jeg synes også, det lyder voldsomt. Men hunden kan jo selvfølgelig trænes op til det, bare man tager det stille og roligt. Men jeg vil fraråde, at du begynder at træne den før den er mindst halvandet år. Og den vil aldrig kunne klare turen uden vand og pauser, som Dova skriver. Og hellelr ikke, når det bliver varmt. Husk på, en hund dør meget nemt af varme.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : camho


Dato : 08-01-06 23:56

Selvfølgelig skal hunden trænes op til at løbe længere ture.
Han bliver pt trænet til at blive jagthund, så han har noget gundform allerede.

Kommentar
Fra : helge.t


Dato : 08-01-06 23:58

Jeg har selv en Golden-han på 4 år, som jeg har løbet med siden den var 12-13 måneder. Vi startede med at løbe små ture på 2-3 km og trappede langsomt op, så vi nu løber 6-9 km 3 gange om ugen ( 5.30 min/km).
En retriever vil jeg mene, er fuldt udvokset omkring 16-18 måneder, så det er vigtigt ikke at stille for store krav i starten, og holde øje med at hunden ikke bliver for udmattet. Unghunde kender ikke deres egne begrænsninger, men vil blot blive ved med at løbe til de segner.
En vigtig faktor når man løber med hund er temperaturen, i varmt vejr (over 10gr. for min egen hunds vedkommende) falder "ydeevnen" betragteligt. En anden vigtig ting er underlaget, blødt underlag er bedst, både for hunden og dig selv, hårdt underlag belaster jeres led meget. Husk at hunden har ikke mulighed for stødabsorberende løbesko.
Jeg er så heldig at hunden kan løbe frit på 2/3 af løbeturen, så får den også snuset lidt og sagt hej til andre hunde vi møder på turen.

Har du løbet med hund før?

Mvh
Helge

Kommentar
Fra : JoAnn


Dato : 09-01-06 00:06

Hej
Kender ikke så meget til labrador, men undre mig hvis de er fuldt udvoksne så tidligt. Er jo en ganske kraftig bygget hund.

Jeg mener en hver fysisk sund og rask hund bør kunne holde til at løbe noget mere end både 5 og 10 km. Det sågar uden træning. Dette gælder dog kun for udvoksede hunde. Jeg har rhodesian ridgeback, og en hver hund jeg bruger i avl har inden bestået en udholdenhedsprøve (UHP). Der skal hunden løbe 20 km ved siden af en cykel med en gennemsnitshastighed på 12 eller 15 km/t. Når først hunden er udvokset og den ellers er i normal fysisk god form, så mener jeg faktisk man kan stille til sådan en prøve "fra dag til dag" uden at træne synderligt på den. Det er dog ikke noget jeg ville gøre, for naturligvis blive vovse så øm i musklerne, akkurat som vi andre hvis vi pludselig laver noget uvant. Men altså, at løbe/cykle 5-10 km om dagen mener jeg bestemt ikke er voldsomt. Man skal dog bare tænke på at jo længere man løber/cykler med hunden jo mere kræver den...så hvis man pludselig bliver træt af at løbe/cykle, så vil man få ldit et problem med hunden, som så stadig vil "kræve" det.

Mvh
Jo-Ann

Kommentar
Fra : camho


Dato : 09-01-06 00:20

Hej Helge og Jo-Ann

Rart at få nogle svar, der bygger på erfaringer.

For 15 år siden løb jeg med mine forældres labrador, da jeg selv boede hjemme. Vi løb 6-8 km 2 gange om ugen. Det var der ingen problemer i for hunden, som ikke blev mere træt, end at den ville spille bold, når vi kom hjem....men det var jeg altså for træt til!!!!!

Vi bor ved mark, sø og skov, så underlaget er i orden.
Jeg tænker at starte langsom op, når han bliver 1 år (1 - 2km med gå-pauser). Det glæder jeg mig til. Det er super at have en hund med på løbe-turen.....

Kommentar
Fra : JoAnn


Dato : 09-01-06 00:24

lille ekstra bemærkning, ingen af mine hunde har været trætte efter de 20 km. Den ene gad dog ikke lege, han skulle "score" en schæfer tæve istedet De to andre har da glad løbet rundt på p-pladsen bagefter

Mine ville sikkert også nyde at komme med på løbeturen, men de ville skulle slæbe mig på nakken meget hurtigt, så er det sgu nemmere at blive "slæbt med" på cyklen

Mvh
Jo-Ann
Kennel Kuzonga's - www.rhodesian-ridgeback.dk



Kommentar
Fra : helge.t


Dato : 09-01-06 00:42

Ja, en hund er alletiders løbeven. Den er altid oplagt men stiller ikke så mange krav.
Skulle jeg have en off-dag eller være skadet, cykler (MTB) jeg en tur med min hund, omtrent samme fart og distance som når vi løber.
God tur til både dig og hunden.

PS. Jeg har et par gange deltaget i motionsløb hvor man må have hunde med, og det var en ekstra oplevelse både for mig selv, hunden og andre deltagere i løbet

Mvh
Helge

Kommentar
Fra : 1stanley1


Dato : 09-01-06 06:45

Når det drejer sig om en han, er den betydeligt længere tid om at være udvokset end en tæve.
Man regner med 28 mdr. plus minus 2 mdr.

Du skal starte langsomt op, med 2 km pr. gang 2 gange om ugen, og det kan du starte med
allerede nu.

Presser du den for hårdt for hurtigt, er der fare for problemer med hofter og skæve ben.

Kommentar
Fra : maleneoredsen


Dato : 09-01-06 09:07

Hej

Jow selvfølgelig kan en labrador løbe lange ture, det er en jagthund, som gerne skulle kunne holde til at være med på jagt en hel dag. Den skal selvfølgelig være i form - og så skal den være færdig med at vokse knoglemæssigt, hvilket er mellem ca. 12-15 mdr. Den daglige mængde foder skal muligvis sættes lidt op, men kig på hunden, man skal kunne mærke dens ribben men ikke se dem, og ser man den oppefra skal den have "talje" efter ribbenene.
Jeg er sikker på at den vil nyde at komme med ud at løbe, og så er det super god træning for hunden, specielt hvis den skal være jagthund.

Hilsen Malene
www.partridge.dk



Accepteret svar
Fra : Juelsgaard

Modtaget 200 point
Dato : 09-01-06 14:01

Der er forskel på hvornår en labrador er udvokset og hvornår du kan begynde at træne f.eks. løb med den. For at træne løb eller lignende skal hunden have voksenhøjde, knoglemassen skal altså være rimeligt udvokset og det er den ca. når hunden er 1½ år gammel.

En labrador (og især en hanhund) kan dog sagtens blive ved med at udvikle sig til den er 2-4 år gammel. Min gamle hund var først færdigudviklet (med den rette størrelse brystkasse) da han var 3½.

Men selvfølgelig kan en labrador da holde til at løbe ture på 5-10 km. Man skal blot ikke starte for tidligt med dem og så træne dem langsomt op. Og jo, selvfølgelig skal de have vand hvis man løber på de varme sommerdage, men det skal du jo også selv.

Så god fornøjelse med træningen, selvom du som bør vente i hvert fald ½ år med løbeturene.

Med venlig hilsen

Camilla Juelsgaard Jørgensen
www.juelsgaard.com

Godkendelse af svar
Fra : camho


Dato : 10-01-06 21:14

Tak for svaret Juelsgaard.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste