"sabrina" <sabrina.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:rr5z9.10922$oC3.1116013@news010.worldonline.dk...
> Hej
>
> Jeg er en gymnasieelev, som har fået til opgave at fremlægge et oplæg om
> kulturradikalisme.
> Hvad betyder ordet? Hvad indebærer det? osv.
Hej Sabrina.
Radikal skal i denne her forbindelse opfattes som "frisindet",
en kulturradikal er derfor frisindet på det kulturelle område,
i denne her forbindelse skal kultur opfattes ret bredt,
det er alle de måder man vælger at leve på, leve sammen på og samfundets
indretning i al almindelighed.
Begrebet kan bedst forstås som en reaktion på andre og mindre "frisindede"
måder at leve og indrette sig på.
Fordelene ved at være kultur-radikal er nemme at få øje på.
Man slipper for gamle og forældede dogmer, man slipper for samfundskrav, man
ikke har lyst eller evner til at leve op til,
man slipper frem for at for at skulle tro på, at man skal leve sit liv på en
bestemt måde, for at være "rigtig".
Man kan godt sige, at vores samfund i dag er ret "kulturradikalt" i forhold
til tidligere tider.
På den måde, som du sikkert godt kan forstå, at man snarere skal forsvare at
have holdninger, end ikke at have nogen.
Eksempler i kunsten kunne være udstilling af en hundelort, der vil kunne
fremprovokere meninger og holdninger, som de kulturradikale, nemt vil kunne
nedgøre.
Men hvis du skal skrive en opgave til gymnasiet kunne du måske i stedet
analyse et program som "Boogie", hvor kulturradikalismen i høj grad
florerer. I de typiske musikvideoer vil det være vanskeligt at finde nogen
"norm" for "god opførsel".
Helt i tråd med en kulturradikal tradition. Du vil være bekendt med at det
slet ikke er grænseoverskridende at gøre forbrydere, kvinder, mulatter eller
folk der "går i takt" til stjerner.
Der er heller ingen grænser for, hvor seksuelt udfordrende hverken de
mandlige eller de kvindelige stjerner må være.
At antyde gruppesex er helt normalt.
Temaet "at køre ud i blå" er helt almindeligt, ligesom "at skride fra det
hele", for ikke at tale om "ar gøre nar med alt", selvfølgeligt, altid vise
oprøreren som en vinder, der får alle på hele diskoteket til at danse med og
alle lys til at blinke.
Det bedste eksempel leverer i mine øjne Christina Aguilera
http://www.christinaaguilera.com/,
men du forstår nok, hvad jeg mener uden link.
Hvis du betragter dette i forhold til gamle operette-komedier, eller hvad
man nu kan finde på, vil du forstå forskellen.
Som du i øvrigt også kan høre i musikken.
Det er helt i orden at føre sig frem som musiker, selv om man kun kan slå på
bongo-tromme eller rappe, ja, nærmest ville det i kulturradikales øjne være
mistænksomt, hvis man havde brugt tid på at lære noder, at spille, eller at
træne sin stemme.
Stemmer er jo bare noget man dobler i et studie og hvis man ikke har krop
nok får man en anden krop kodet ind, hvis man ikke har hår nok, får man sat
noget på, hvis man ikke har bryster nok, kan man få sat nogle ind osv.
Det kan du betragte i forhold til tidligere tiders kunstnere, der måtte
arbejde i mange år, for at lære deres håndværk.
Du kan overveje din egen tid i børnehaven, hvor du sikkert som alle andre
har lært, at hvad du selv kan fremstille af en brugt køkkenrulle og nogen
garnrester er lige så stor kunst, som alt muligt andet. Du kan se det på
kunstudstillinger, hvor man nok kan opfatte sådan noget som "abstrakt"
kunst, som et delvist kulturradikalt fænomen. Nogen har ligesom bare sans
for det, men kunstneren skal ikke "bevise" sig selv først, ved at vise at
han kan male.
De kulturradikale hader folk som Thomas Kluge, der kan male, og forsøger med
alle tænkelige midler at mistænkeliggøre ham.
Indenfor politik vil du se radikale synspunkter, i reglen som et angreb mod
"ikke radikale", i deres øjne "ikke frisindede" holdninger.
Det vil sikkert være, det "naturlige" for dig at være kulturradikal, for det
lærer man i skolen at være (inden for rimelighedens grænser, men det kræver
en nærmere analyse, fordi de kulturradikale selvfølgelig også har deres egne
lige så snærende normer, som alle mulige andre kultur-retninger); men du
forstår formodentligt godt, hvad jeg mener, det har jeg i hvert fald på
fornemmelsen.
For det de kulturradikale i sagens natur må være, er modstander af noget
"etableret".
Der i ligger deres styrke og deres svaghed (som selvfølgelig er, at bagsiden
af "frihed" er ligegyldighed)
Eksempler:
Det er nemt at gå ind for "fri sex"; men vanskeligere at forholde sig til,
at det også kan komme til at betyde flere knuste hjerter, flere
kønssygdomme, flere "uforsørgede" børn, for ikke at tale om, at skulle
forholde sig til at ens egne døtre skal sendes ud på det "åbne marked".
Det er nemt at gå ind for frihandel; men vanskeligere at forholde sig til at
"fri handel" måske kommer til at betyde, at hele "verden" med tiden vil
komme til at blive "ejet" af meget få mennesker.
Det er nemt at gå ind for frie rettigheder til at sende TV, men vanskeligere
at tage stilling til, at det nok ikke bliver små flippede TV-stationer, der
kommer flere og flere af, men derimod de store giganters masse-producere og
menings-dannende programmer, der bliver vist flere og flere af.
Det er nemt at gå ind for et multietnisk samfund, de kulturradikales
ønskedrøm nummer et, men meget vanskeligere at skulle erkende, at sand
kulturradikalisme betyder at man også tolererer ting som lemlæstelse af
kvinder, og forbud mod at kvinder skal kunne færdes frit ude i samfundet.
for ikke at tale om at skulle acceptere fremmede folkeslags "racisme" og
hang til kun at ville gifte sig med nogen, der er så "racerene" at de
ligefrem helst skal være deres fætre eller kusiner.
Det er nemt at gå ind for at børn, skal tilbringe hele deres barndom med at
blive rost for, hvad de hver især kan skabe af ler,
men vanskelige at finde ud af, hvad man gør med et samfund, hvor ingen har
lært baggrunden, for den radikale tanke, og derfor bare svæver som bobler i
vinden i forhold til påvirkninger fra de, der har flest penge til at
påvirke, i reglen de store reklame selskaber, der er hyret af?
Det vanskeligste for de kulturradikale er selv at erkende at de udgør en
kultur, der kan kritiseres, for dem mangel på frihed de forårsager for den
del af befolkningen, der ikke tilhører deres egen elite.
Det er også nemt at se, hvordan det enkelte menneske selv må vælge sit
tilknytningsforhold og hvad det foretrækker, her i livet.
Vanskelige at forstå, at det sætter det enkelte menneske i ulidelige og
talrige valgsituationer, der truer med at gøre det usikkert på sig selv og i
tvivl om stort set alting, fordi ingen har turdet stå frem og tage ansvaret
for at råde andre.
Det kan godt komme til at skabe grobund for "ringere kræfter". Folk der ikke
deler det "kulturradikale" dilemma om at alt er lige godt og dermed lige
gyldigt, ligegyldigt og meningsløst.
Hvis du vil have 13 i din stil, skal du selvfølgelig rose kulturradikalismen
for dens fortræffeligheder frem for tidligere tiders mere konforme
tankegange, men du skal lige til sidst stille din egen hudløshed til skue
overfor læreren. Der formodentligt selv er kulturradikal og i tvivl om, hvad
han eller hun selv skal tro.
Norma