|
|
 | Accepteret svar
Fra :  ans  | 
Modtaget 510 point
Dato : 12-11-05 23:12 |
|
Øjet kan smile og munden kan le,
men sorgen i hjertet kan ingen se.
ans  på dine vegne.
| |
 | Godkendelse af svar
Fra : pabloj  |
Dato : 12-11-05 23:18 |
|
Tak for svaret ans.
Endnu engang tak
Hold kæft, jeg sidder og bliver helt blød.
Der kan du se der skal ikke mere til!
Jes
| |
| Kommentar
Fra : pabloj |
Dato : 13-11-05 00:05 |
|
Ans Det er ikke en egentlig tale, det er bare en tak til alle.
Det synes jeg de fortjener.
Alle siger at jeg bare skal sige, hvis de skal hjælpe, det er i en helvedes god mening, det gør jeg også selv i samme situation.
Det er nok fordi det kom uventet, hendes børns reaktion på det er overvældende, de vil hjælpe alt hvad de kan, jeg har den følelse at de er meget hårdere ramt end jeg.
Jeg har det bedst med aktivitet, så jeg kan også gå på arbejde på alle tider af døgnet, det hjælper mig noget.
Det er reaktionen hos mig selv der overrasker mig, men jeg har nu heller aldrig elsket en kvinde så højt som hende.
Det var vist noget rodet noget!
Nu vil jeg for første gang siden i onsdags tage mig en drink, og gå i seng.
Jes
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 13-11-05 00:34 |
|
Rodet eller ej, så kan jeg godt forstå din sorg.
Det er altid svært at miste en, man holder af.
Din reaktion er vel, at du har behov for at tale om det, der er sket. Det er meget naturligt.
Det er jo også rart at kunne tale med andre end familien om det.
Men reaktionen kan meget vel komme på et senere tidspunkt, hvis du ikke får din sorg bearbejdet.
Har du mulighed for hjælp i en sorggruppe.
Nu ved jeg jo ikke grunden til dødsfaldet, men det er ofte at hospitalet eller kommunen kan hjælpe.
Pas nu på, at du ikke "går ned" på et senere tidspunkt. Søg den hjælp, du kan få.
| |
| Kommentar
Fra : pabloj |
Dato : 13-11-05 00:57 |
|
Jeg er opmærksom på problemet.
Jeg har også før været ude for at miste noen.
Det jeg ikke rigtigt forstår er min reaktion.
Jeg har kendt hende i 20 år og været gift med hende i 19 år.
Det der skræmmer mig lidt er min reaktion, jeg har og er ved at sørge for alt det praktiske, jeg har også trukket på hendes børn, mest med hensyn til at underrette de forskellige familiemedlemmer.
Du aner ikke hvor meget det hjælper at skrive og få reaktion på en ganske almindelig site som denne her.
Det der undrer mig er at jeg er 60 år og hun blev 59, så jeg burde have mere erfaring end som så.
Jes
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 13-11-05 01:41 |
|
Jeg skriver igen i morgen. Havde lige skrevet i denne tråd, men kandu ville ikke det jeg ville.
Man kan ikke være forberedt på, hvordan man reagerer på et dødsfald.
I dette tilfælde vil du være den "voksne" . Du skal sørge for det praktiske. Du skal være glad for at hendes børn hjælper dig. Sådan er det ikke altid.
Når det hele er overstået vil reaktionen komme. På nuværende tidspunkt har du ikke tid til at være ked af det, men det tror jeg du bliver.
Jeg ved at du er ked af det, men ikke på den måde, som du troede. Det vil du opleve, når det hele er kommet lidt på afstand, så bliver du ked af det.
Så skal du "glæde" dig over, at du gjorde, hvad du kunne.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|