|
| Accepteret svar Fra : mangorossa | Modtaget 210 point Dato : 12-11-05 22:10 |
|
Det gør mig ondt.
Du kunne vente til et øjeblik hvor du føler at du har mest styr på dig selv.
Jeg husker at da min egen mor døde, havde jeg ligesom fået grædt færdig ved bilen. Og vi snakkede meget om de sjove og morsomme ting min mor havde gjort. Det løftede stemningen meget.
Så prøv at starte med noget morsomt du har haft sammen med din kone, så gør det det efterfølgende lidt nemmere.
Men noget helt andet...jeg kan ikke forestille mig at nogen i forsamlingen forlanger at du har styr på dine følelser..
Hvorfor ikke bruge de mennesker til at få lidt energi til at komme videre?
| |
| Kommentar Fra : clou |
Dato : 12-11-05 22:14 |
|
Kære du
Her er et lille råd til dig midt i sorgen.
Når du vil holde en tale (hvilket jeg synes er en utrolig smuk tanke), så tag nogle dybe indåndinger inden du påbegynder talen, hold passende pauser og mærk efter hvordan du har det.
HUSK!!!! Der er ingen der forventer, at du kan klare det, uden at facaden krakelerer. Det er ingen skam at vise følelser - tværtimod!
Stort knus og varme tanker fra Clou
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 12-11-05 22:14 |
|
Sig du de ord, som du har lyst til. Alle der deltager vil kunne forstå din sorg.
Hvis du går i "stå", vil de også kunne forstå det.
Du vil måske senere kunne få sagt det du ville.
Kondolerer.
| |
| Kommentar Fra : pabloj |
Dato : 12-11-05 22:20 |
|
Jeg tror da også at jeg kan komme videre.
Der kommer vel omkring 75 mennesker, hvoraf jeg kun kender halvdelen og resten overfladisk.
Det største problem er hendes børn, de er dybt berørt af det, og hver gang jeg snakker med dem bliver det utroligt svært også at styre mine egne følelser.
Det er sikkert en god ide at gribe tidspunktet lige der hvor der er kontrol over følelserne.
Jes
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 12-11-05 22:22 |
|
Det gør mig ondt for dig.
Jeg tror ikke, nogen som helst forventer noget som helst.
Jeg tror, alle har dig og din sorg i tankerne ... Det er flot og stort, at du gerne vil sige "noget" - men undlad at gøre det til noget "du SKAL".
Hvis du får overskud til at sige "noget" er det fint - hvis du ikke føler, du orker det, er dét osse fint.
I dén situation, du er i, er der utallige tanker, der farer rundt - alt er kotisk blandet sammen i fortid/nutid/fremtid og en masse "hvad-nu-hvis".
Vær i nuet. Føl din sorg.
Der er ingen grund til at prøve at "styre" noget.
Du kan ha´ "talen i lommen" - og hvis du får overskud, er det fint, du haler den frem.
Hvis du ikke finder overskuddet, vil ingen fortænke dig i, at du ikke holder en "tale"!
Hvis du alligevel trodser- og holder din tale, vil alle med respekt for dig lytte - og fornemme dig og din styrke i sorgen.
Det er HELT OK at vise sin sorg. Det er helt OK at græde.
Uanset køn og alder.
Tårer er tegn på, man har mistet.
Ingen tårer - så har der ikke været noget at miste.
Måske lidt firkantet sat op - men lidt om snakken er der alligevel.
| |
|
Ja, jeg kan godt følge dig..det er svært.
I har ikke børn sammen? Har du ellers et godt forhold til din kones børn?
Og naturligvis er de berørte, det må man vel gå ud fra at alle der kommer til kaffen er! Ellers ville de nok ikke være der. Så de forstår dig helt sikkert hvis du skulle falde sammen og hulke..eller miste stemmen.
Hvad er du mest angst for der skal ske?
| |
| Kommentar Fra : pabloj |
Dato : 12-11-05 22:52 |
|
Det er idiotisk, men det er det med at stå som den der kan klare det hele.
Jeg siger mange tak for jeres kommentarer, jeg synes allerede jeg har fået nyt input.
Jes
| |
|
Ja, det kender jeg godt...
Men skal du nødvendigvis det?
Det hele skal jo nok gå aligevel..lad du bare nogen tage over hvor du ikke magter det, det er absolut helt okay!
Jeg vil tænke på dig og sende dig en masse positive tanker på tirsdag.
Knus Sus
| |
|
Hej Jes.
Det er alle sammen gode råd. Du skal bare være dig selv. Ingen forventer noget somhelst fra din side af. Du er sikkert stærkere end du tror. Det kan jeg sige af erfaring. Jeg bar min egen datter til hendes sidste hvilested. Jeg havde forventet, at jeg brød sammen. Men for fanden(undskyld) hvor var vejen fra kirken til graven lang. På sådan en dag, er det tilladt for selv mænd med hår på brystet at græde.
Håber det kommer til at gå dig godt fremover.
Martin
| |
| Godkendelse af svar Fra : pabloj |
Dato : 12-11-05 23:09 |
|
Tak for svaret mangorossa.
Det varmede, ja, alle dem der deltog.
Tak
Jes
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 12-11-05 23:10 |
|
Kære Jes.
Det er dig, der har påtaget dig dén rolle.
Det er et tungt åg, du har pålagt dig.
Hvis du kan klare dig igennem dén dag uden at "krakelere" - så er du den første!
Ingen er "født til at klare" det hele.
Mange ser ud som om ... og mange lader som om.
Men bag hver eneste maske er der et menneske med et hjerte, der banker.
Lad masken falde - om ikke andet - så bare dén dag.
Det er hårdt nok i forvejen.
Hvorfor bære på endnu en byrde, du slet ikke behøver bære?
Du skal jo ikke stå til parade.
De mange mennesker, der dukker op, er der for at ære din kone.
De har hende osse i deres tanker - og de ville ønske, de kunne hjælpe dig med at bære sorgen.
Dem, der kender dig godt - og kendte jer godt, ved jo godt, du ER et menneske og ikke en rolle.
Jeg kan godt forstå, du er angst og nervøs og utryg.
Det er HELT naturligt.
Jeg er sikker på, at du er træt, når du når tirsdag aften - jeg er osse sikker på, at du næsten ikke har haft tid/plads til at være nervøs. Og jeg er osse sikker på, det bliver en dag, hvor du får snakket med mange, der kendte din kone - og alle har haft noget at fortælle.
Smid masken og luk op og gem dén dag i dit hjerte.
Bedste tanker
Sannie
| |
|
jes..dejligt hvis jeg kunne hjælpe..
knuser
| |
| Kommentar Fra : pabloj |
Dato : 12-11-05 23:14 |
|
mercerpigen Ja, jeg har også følt sådan. For 28 år siden døde vores lille pige, hun blev knap 2 år, hun havde en hjertefejl.
Der kom reaktionen først efter4 måneder.
Det er derfor jeg ikke kan forstå det.
Det kan godt være fordi jeg elskede den kvinde helt ustyrligt, selv efter 20 år.
Jes
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 12-11-05 23:21 |
|
pabloj
For ca. et ½ år siden var jeg til begravelse/bisættelse.
En ung mand på 27 år havde valgt at ta' sit eget liv.
For 1 måned siden valgte broderen at gøre det samme.
Jeg forstår din sorg. Det er så svært at skulle holde en "tale".
Hvis den ikke bliver holdt vil de deltagende/pårørende kunne forstå det.
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 17-11-05 12:53 |
|
pabloj
Jeg håber, du kom igennem den tunge dag.
Jeg håber, du kender nogle, du kan læne dig op ad og snakke med og læsse af på.
Jeg sender dig mange tanker.
*kram*
Sannie
| |
| Kommentar Fra : pabloj |
Dato : 17-11-05 18:55 |
|
Sannie, det gik meget fint, vi fik taget en pæn afsked med hende.
Der var en masse mennesker, familie, kollegaer, venner og bekendte.
Det glippede for mig med at sige de par ord, det gjorde nu ikke så meget alligevel.
Jes
| |
|
Godt at høre, at du fik sagt pænt farvel. De ord er ikke så vigtige, alle kunne jo nok føle hvad du følte..og de ord kan du altid få sagt en anden god gang.
Det er jo aldrig for sent vel?
Mange tanker og trøstende ord sender jeg dig.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|