Hej Fnug
Jeg må give Birgitta ret i hendes synspunkt.
Det kan i dén grad forringe en gammel hunds livskvalitet, at skulle have en hvalp i huset.
Den gamle hund har måske ondt, er måske sanse forringet, har måske ikke så meget energi mere etc.
Hvis det er tilfældet, vil den have meget mere udbytte af, at blive "helt gammel" og måske dø, i din mors selskab og ikke i en hvalps selskab.
Egentlig synes jeg I skal lade den gamle hund have sine sidste dage, kun med din mor. Når den så en dag ikke længere kan mere, kan din mor begynde at se sig om, efter en ny hund.
Hvalpe har ingen pli og har ikke lært, hvordan man "taler" ordentligt. De forstår ikke ord som høflighed og hensyn. Sådan er det - det er hvalpes natur.
Man kan således ikke forvente, at en hvalp ikke hiver i den gamle hunds ører når den ligger og sover. Man kan heller ikke forvente, at hvalpen ikke løber efter, hopper på, og "driller" den gamle hund.
Det synes jeg ikke er rimeligt overfor en gammel hund.
Dette er kun retningslinjer og sagt meget generelt. Kun I kender jeres hund og ved hvordan den har det med andre hunde, hvalpe, forandringer etc.
Men I kan evt. tage mine ord med i jeres overvejelser og betragte dem som en hjælp - ikke som en løftet pegefinger
Held og lykke!
Vh. vildskud