---

En ven af mig påstår, at det står et eller andet sted i Biblen, som han ikke kan husk, at der skal gå 7 dage fra et menneske er dødt til det må begraves, da det er den tid det tager for sjælen at forlade kroppen.

Står det i Biblen? i så fald hvor?

Jeg mener, at kristendommens syn på adskillelse af krop og legeme er, at sjælen ikke forlader kroppen. De døde komme i dødsriget og venter på dommedag, hvor både levende og døde skal dømmes.

Hvad siger Biblen og hvordan ser kristendommem rent faktisk på sjæl og legeme efter døden?

---

Fra trosbekendelsen.

Jeg erindrer nu ikke lige, at der står noget om 7 dage i biblen.......det er så også nogen år siden jeg har læst den.

Men ifølge biblen, blev Jesus da begravet noget før der var gået 7 dage

Og jeg synes jo netop, at kristendommens syn på adskillelse af krop og sjæl er det modsatte af hvad du siger......nemlig at det er sådan at sjælen forlader kroppen i dødsøjeblikket og "rejser videre" til dødsriget.

Den slags skal man så nok være religiøs/troende for at tro på, og jeg synes også, at hvis man henholder sig til religionen, er der nogen modstridende meninger......f.eks. det eksempel du kommer med, at de døde venter i dødsriget, mens der andre steder (og ikke mindst i kirken ved begravelser) gives udtryk for, at sjælene ender i himlen hvor Gud tager dem under sine beskyttende vinger, og at deres synder bliver forladt

mvh dova (der bestemt ikke er religiøs )

---

Jeg er heller ikke religiøs... men synes at erindre fra religionsundervisningen på seminariet, at kristendommen ikke havde et dualistisk syn på sjæl og legeme.

Jeg ved godt at alle bedsteforældre kommer op til gud i himlen...en trøst til børnene.

Det skulle nu være mærkeligt om biblen ikke foreskriver noget om tidsrummet fra død til begravelse. Den giver jo opskrifter på næsten alt, men det meste er selvfølgelig glemt.

---

Jeg indrømmer blankt, at jeg er ude på tynd is nu, men jeg tror ikke biblen foreskriver et tidsrum fra død til begravelse,

så sent som igår, fik jeg kendskab til en der blev begravet to uger efter dødsfaldet, hvis der i biblen står at man skal

være begravet indenfor f.eks syv dage, tror jeg ikke kirken vil gå imod biblen??

---

Nordsted.

Hvis en person skal begraves senere end på ottende-dagen ( og der ikke er særlige forhold der gør det umuligt), kræver det en speciel tilladelse.

mvh dova

---

Fandt lige i ordforklaring i biblen:

"Dødsriget: Det sted i den underjordiske verden, hvor de afdødes sjæle samles."

Så det var da svar på dit ene spørgsmål om adskillelse af sjæl og krop.

mvh dova

---

Den eneste direkte angivelse af begravelsestidspunkt i Bibelen står i 5. Mos. 21,22-23 - en der er blevet henrettet skal begraves samme dag. Men af gode klimatiske årsager foretog man i Israel begravelser hurtigst muligt (da Jesus opvækker Lazarus fortæller Johannes at han allerede havde ligget i graven i fire dage - så han stinker).
Det med de 7 dage hænger sammen på en anden måde, idet en af de jødiske love, 4. Mos. 19,16 bestemmer at en person som har rørt ved et lig skal regnes for at være rituelt uren i 7 dage. Og 1. Sam. 31,13 og 1. Krøn. 10,12 fortæller at da israelitterne havde begravet kong Saul og hans sønner, fastede de i 7 dage.
Alt det kan du finde f.eks. ved at søge i den danske bibeloversættelse på www.bibelselskabet.dk
Eller tag og læs bøgerne - du snyder dig selv ved ikke at gøre det.
mvh flemming

---

Hvis der stod noget i Bibelen omkring tidsinterval mellem død og begravelse, ville præsterne sikkert ikke tillade en begravelse før 'tid'.

Vi har haft to begravelser på trediedagen (onsdag til lørdag) men også en på syvendedagen.

Det er osse længe siden jeg har læst i Bibelen men man må da gå ud fra at præsterne efterlever Bibelens ord - i relation til dette.

Vi skulle ikke indhente specielle tilladelser til de to tidlige begravelser men jeg ved osse, som dova, at hvis man ønsker en begravselse senere end det foreskrevne, skal der være særlige grunde og indhentes speciel tilladelse. Grundene kan være flere men uopklaret dødsårsag og ikke naturlig eller forventet død, kan være nogle af dem.

Venlig hilsen Dorthe.

---

Hej Flemming.

Jeg har skam læst biblen og finder den både underholdende og interesant, men jeg han den ikke udenad.

Tak dit svar.

---

Mange kommentarer fra *ikke religiøse* folk. Er det blevet moderne at sige det, eller overgår viden tro? I så fald er det måske fordi man er tilbøjelig til at fornægte det man ikke ved eller forstår. Hvis Gud er så uendelig og mægte som Bibelen beskriver, så er det vist bedste at vælge om man vil tro eller vide. Desuden er udtrukket *religiøs* alt for bredt favnende et udtryk at bruge, hvis det er religiøsitet ud fra Bibelen vi taler om. Som religiøs kan man jo både tro på budhisme, islam, Jehovas Vidner, etc. etc. Hvis Bibelen danner grundlag for ens *religiøsitet* hedder det kristendom og intet andet.

Til dit spørgsmål:
Som kristne er der ingen direktiver ang. begravelse - kun det flemming48 skriver og Det gamle Testamentes bestemmelser gælder ikke kristne, som lever efter Det nye Testamente. De bestemmelser der måtte være rundt om i verden, er altså "menneskeskabte".

Krop og sjæl/ånd når vi dør:
Ifølge Bibelen går vores gamle (begravede) krop til grunde og vi får et nyt herlighedslegeme i opstandelsen. Når vi dør forlader sjælen/ånden vores krop og er hus Gud indtil opstandelsen hvor Gud skal dømme mennesker gennem alle tider - også de ikke troende. Den dag skal alle stå til regnskab for vore synder over for Gud. De kristne, som har troet på Jesus og hans frelsesværk, bliver "frikendt" i kraft af Jesus. Dem som ikke har troet på Jesus, skal dømmes efter deres gerninger (Guds Lov), hvilket for de fleste vil ende med fortabelsen borte fra Gud. En eneste synd og vi har overtrådt Guds Lov og uden Jesus som zonede vor synd, er vi ilde stedt.

---

Lyder lidt som en grov formodning i mine ører, i retning af, at hvis man ikke er troende, er det fordi man ikke forstår.

Der kan være utallige årsager til, at mennesker ikke er troende, kristne eller mere generelt: religiøse (der hvor man har lov til at have et valg, og tro ikke er noget påtvunget).






Ja, det er den kristnes fortolkning........

Den realistiske tankegang burde efter min mening være:

"Mennesket når vi dør:

Døden er afslutning på at være.
Et levende menneske er et "jeg" i kraft af et hele, bestående af en krop hvoraf en del er en hjerne der bevirker at kroppen fungerer og giver mennesket evnen til at tænke og forstå, altså det der sammen med/uadskilleligt fra kroppen giver mennesket identitet.
Derfor er døden endelig (= intet efter døden), idet samspillet mellem de forskellige organer (deriblandt hjernens tankevirksomhed) umuliggør at "noget" ( det som nogen tolker som en sjæl) kan leve videre.

---

Trosbekendelsen: Vi tror på kødets opstandelse... altså forlader sjælen ikke kroppen, men bliver i kødet...
Hvorfor går folk ikke i kirke engang imellem og hører hvad det er de tror på?

---

Det du der beskriver er netop typisk viden, intelligens, forstand, eller hvad du vælger at kalde det.
Det viviborgen spørger om er hvad Bibelen siger om det ene eller det andet. Så kan det kan da ikke hjælpe du forsøger at forklare din *tro* ud fra hvad du har *tænkt* dig frem til.

Dem som har fulgt et menneske til døden, kroppens død, vil givetvis have oplevet det uforklarlige skær af fred som kommer over den døende og den efterfølgende forskel, hvor kroppen blodt er et opbrugt kadaver.

---

palle22 -> hvorfor læser folk ikke Bibelen! Alt det menneskeheden har fundet på af forklaringer og bortforklaringer, er ikke få. Folkekirkens trosbekendelse er ikke det Bibelen siger. Prøv at læs lidt i stedet for at lytte til menneskeskabte remser og ritualer. At påstå at Folkekirken "ejer" sandheden om hvad kristendom er, er vist nok temmelig voveligt.

---

Hej anyway
Hvad siger Biblen så, hvis trosbekendelsen ikke beskriver den kristne tro?

Jeg kan finde mange steder i Biblen, som modsiger hinanden, f.eks. i mosebøgerne, f.eks. i de ti bud og ny testemente...du må ikke have andre guder end mig, men du skal bekende din tro på Jesus for at opmå frelse. Gud og Jesus er det ikke to.

Hvordan skulle trosbekendelsen lyde, hvis det skulle være dækkende for bekendelsen af den kristne tro?

---

Hej anyway
Hvad siger Biblen så, hvis trosbekendelsen ikke beskriver den kristne tro?

Jeg kan finde mange steder i Biblen, som modsiger hinanden, f.eks. i mosebøgerne, f.eks. i de ti bud og ny testemente...du må ikke have andre guder end mig, men du skal bekende din tro på Jesus for at opmå frelse. Gud og Jesus er det ikke to.

Hvordan skulle trosbekendelsen lyde, hvis det skulle være dækkende for bekendelsen af den kristne tro?

---

Jamen Bibelen foreskriver ikke, at man skal fremsige nogen som helst remse eller trosbekendelse.
Johannes kapitel 16:
v16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. v17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. v18 Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.

Dette er den kristne tro i en nøddeskal.

Jeg kan sagtens forstå det kan forvirre dig og mange andre at der kan være så stor forskel på Det gamle Testamente og Det nye Testamente. I GT beskrives igen og igen hvordan Gud vor himmelske far straffede, opstillede regler, påbød offerlam, etc. etc. for at få menneskene til at omvende sig til Ham.
Med NT kom det man kalder "Nådens tidsalder". Jesus, Guds egen søn, skulle fødes ind i denne verden og igennem hans liv, gerninger og forkyndelse, vise os hvem Gud vor Far i himlen egentlig er. Hvis Jesus kunne leve et fuldkommen syndfri liv, kunne han blive det endegyldige offerlam. Dette gjorde Jesus. På 3. dagen efter hans korsfæstelse opstod Jesus igen. Netop fordi Jesus var syndfri, kunne døden ikke fastholde ham. Derfor lover NT, at enhver der tror på Jesus og hans gerninger (NT), skal blive frelst - renset for synd p.g.a. Jesu frelsesværk. Når Gud vor himmelske Far ser på dem hvis liv er skjult i Jesus, ser Han os fuldkommen syndfri.

Derfor kalder vi tiden vi har levet i de sidste 2000 år for Nådetiden. Vi kan intet, absolut intet selv gøre af gerninger, ritualer, m.v. for at blive frelst. Vi kan i tro tage imod Jesu fuldbragte værk og fryde os over Ham.

Romerbrevet 10 beskriver det enkelt:
v5 Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses: »Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem.« v6 Men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således: »Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?« nemlig for at hente Kristus ned, v7 eller: »Hvem vil stige ned i afgrunden?« nemlig for at hente Kristus op fra de døde. v8 Nej, hvad siger den? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker. v9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. v10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, v11 for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.« v12 Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, v13 for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.

Derfor kan ingen trosbekendelse, ingen forældres tro, ingen gerninger, etc. frelse os - gøre os kristne. Kun vores egen tro på ovennævnte.

Nogle vil måske stejle og protestere, men det er det Bibelen beskriver.

God søndag.

---

Desværre er jeg ikke troede, men jeg beundrer, de som kan. Jeg ser derimod kristendommen som en livsfilosofi og forsøger efter bedste evne, at leve efter agabe, det dobbelte kærlighedsbudskab. Det volder selvsagt problemer, da det kun af halvdelen af budskabet, jeg kan efterleve, da jeg ikke tror på en skabende Gud og at han skulle have sendt sin søn for at frelse os....men jeg tror på Jesus leveregel nr. 1 Du skal elske din næste og det er ikke en nem regel at leve efter.

Min datter går fortiden til præst og det giver megen snak i hjemmet om teologiske spørgsmål. Hun synes, trosbekendelsen er umulig at lære. Den er gammeldags og hun forstår ikke hvad den udtrykker.

Jeg har sagt til hende, at det vigtigste er at elske sin Gud og sin næste (udtrykt som ALLE mennesker) og at hun skal tænke lidt over hvad det vil sige i praksis.

Men i følge Biblen er det vist mere troen og ordet der tæller end handlingen.

Jeg mener dog, at Paulus skiver noget om, at ord uden handling er værdigløse og ikke føre til frelse.

For mig som ateist er frelsen jo uden betydning, men det betyder jo ikke, at jeg ikke stræber efter at leve et anstændigt liv, hvor jeg skal leve i harmomi med og med respekt og forståelse for mine medmennesker uanset, hvilken tro de bekender sig til eller mangel på samme.

---

Tak for svaret flemming48.
         Jeg mangler dog stadig svar på om kristendommen har et dualistisk syn på sjæl og legeme, så legemet afsjæles ved døden?               

---

Tak for accepten. Det andet spørgsmål er nok ikke så let at få et entydigt svar på, ikke mindst fordi der er stor uenighed om, hvad kristendommen (i bestemt form) er for en størrelse. Kristne har på forskellige tidspunkter givet forskellige tolkninger af forholdet mellem sjæl, legeme og ånd, bl.a. afhængigt af deres øvrige historiske og etniske forankring i jødedom, hellenisme, rationalisme, romantik osv.
mvh flemming

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.