side 6
------------------------------------------------------------------------
Magasinet "MIN KAT"udkom kun i nogle få år,
bladet beskrev blandt andet de forskellige racekatte.
Skovkatten blev præsenteret således:
Troldkatten fra de norske skove
------------------------------------------------------------------------
Moder naturs lille los
Af Lilli Henriksen / foto: Stefan Kai Nielsen
Sakset: MIN KAT nr. 3 1991
Den norske skovkat er på få år blevet utrolig populær herhjemme. Den ligner en blanding mellem en los og en almindelig huskat, og med sit vilde look betager den alle, som holder af naturens egne frembringelser. Den norske skovkat er nemlig ikke bevist fremavlet racekat, men en kattetype, der i århundreder har levet frit i det høje nord.
Birgit og Palle Larsen med "Futte" Dovregubbens Egil Skallargrimsson og Kvilles Isrid Skjaldemø hedder to af de norske skovkatte, som Birgit og Palle Larsen fra Amager har tabt deres hjerter til. Særegne navne, som er inspireret af gamle sagn om stovte vikinger, der måske engang i fordums tider sad omkring bålet og kælede med en skovkat.
...denne kønne norske skovkat,
Kvilles Isrid Skjaldemø, som til
hverdag kaldes Futte, er en
rigtig vinderkat...
I mange hundrede år har den norske skovkat været kendt i de kolde, barske egne højt mod nord, men dens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Derfor har fantasien fået frit spil, og der er mange spændene bud på skovkattens historie. Nogle mener, at den store, kraftige kat i sin tid er kommet til verden som en blanding mellem en los og en huskat. Andre, at den stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor den er opstået som en blanding mellem engelske korthårskatte og langhårede katte, som korsfarerne bragte med sig fra Syden. Disse to typer katte menes så at have blandet sig med den norske vildkat, og moder natur har så udskilt de svage katte, der ikke kunne klare sig i de barske skovområder i vildmarken.
Den norske skovkat omtales første gang i bogen "Norske folkeeventyr", som blev udgivet for 150 år siden, her finder man skovkatten, troldkatten, der beskrives som en "skovkat med stor, busket hale". Dette tilnavn bruger Norsk Skovkatte-ring i Danmark i øvrigt som titel på sit medlemsblad.
I 1930'erne begyndte norske kattefolk at indse, at skovkatten snart ville uddø som naturlig race, hvis den uhæmmet fik lov til at blande sig med almindelige huskatte. Man forsøgte allerede dengang at få den norske skovkat registreret som racekat, men først i 1976 blev skovkatten godkendt uden certifikat-status af den europæiske katteorganisation Fife. Helt uhørt skete godkendelsen alene på baggrund af et foto, og det første år kunne skovkatten altså nok deltage på udstillinger, men den havde ikke certificat-status og kunne således ikke opnå nogen titler. Året efter blev skovkatten godkendt som race uden forbehold, og siden har den norske skovkat taget præmie-revance.
- I dag er der ikke en racekatteudstilling, hvor skovkatten ikke løber med en "Best in Show"- titel. Og det var i øvrigt en skovkat, som fik vindertitlen på verdensudstillingen i Innsbruck i foråret, fortæller Birgit Larsen, mens hun nyder synet af et kuld killinger, der allerede på forhånd er solgt.
Et væld af præmie-rosetter og pokaler vidner om den succes, Birgit og Palle Larsen har haft med deres opdræt kaldet Kville, siden parret fik deres første skovkat for 10 år siden.
Vi har altid haft mange dyr i familien, men pudsigt nok aldrig katte, selv om min mand er vokset op blandt mange huskatte. Da vi for 10 år siden flyttede i hus, besluttede vi os for at få en kat. Og efter at have set en norsk skovkat var vi ikke i tvivl, siger Birgit Larsen.
...som killing ligner skovkatten
fuldstændig en almindelig huskat,
men snart får den både krave
og stor, busket hale...
....vild ser den ud, den brune
Kvilles Sine Peersdatter, men
udseendet snyder. Den er lige
så kælen som andre katte... Pelsfarven kan variere i det uendelige akkurat som hos huskatte, men udseendet er alligevel en del anderledes. Det er en stærk, stor og smidig kat på høje bagben, der er som skabt til at hoppe rundt i sne. Også den halvlange pels vidner om dens rødder i vildmarken.
Som nordmændene siger:
"Skovkatten som race er ikke skabt af mennesket, men af kold regn, norsk skov, busk og krat, af sult og angst."
Med sin halvlange pels, der er ulden og vandskyende, ligner skovkatten en lille los ikke mindst på grund af de små hårtotter, der stritter sødt fra de store ører. Desuden har den kraftige klør, der er som skabt til at klatre med. Endvidere er den store, langhårede krave, der dækker brystet, og den lange, buskede hale karakteristisk for skovkatten, der trods sin halvlange pels ikke kræver den store indsats med kam og børste.
Hannen vejer ofte et par kilo mere end hunnen der er mere feminin. Men uanset om det er en han eller hun, så er skovkatten utrolig kælen og glad for menneskeligt selskab. Den trives fint, uanset om den bor med adgang til have eller i en lejlighed. det vigtigste for skovkatten er, kærlighed og tid til den.
....en skovkattehun er mindre og
mere feminin end hannen.
Her er det den nybagte missemor,
Kvilles Gyrite Hvide...
....man er vel magelig og veltilpasset,
selv om man stammer fra de barske skove mod nord,
mener Kvilles Pil Peersdatter...
Opfindsom, intelligent, vagtsom og vågen, spændstig og modig er andre egenskaber som tilskrives skovkatten, der i øvrig elsker at lege. Vand og sne stikker den den gerne poterne i for sjov, og pelsmus og papirkugler kan den fornøje sig med i timevis.
I vores øjne findes der ikke skønnere kat, og interessen for skovkatten stiger dag for dag.