---

Hi, har fået for at skulle skrive en essay vedrørende aktivdødshjælp i Danmark.
Jeg er bekendt med reglerne, men jeg har selv ikke rigtig nogen holdning til det, derfor er det ganske svært at komme igan med stilen.

Jeg havde forestillet mig noget med at lægge ud med et citat som f.eks "Vi bliver ikke alene holdt ansvarlige for det, vi gør, men også for det, vi ikke gør." eller "Et menneske uden medlidenhed er det frygteligste menneske på jorden."
eller sådan noget i den stil, men hvad så? hvad ville være vigtig at få med, hvad ville være en god start?
Jeg har tænkt mig løbende at stille en række moralske spørgsmål, samt at påpeger hvad effekt vores verdens styre har på aktiv dødshjælp (en længere forklaring)

Ydermere har jeg allerede fundet en række spændende sidder vedrørende emnet
http://www.kandu.dk/dk/news/405130/groupid/10403
http://www.etik.dk/p144.asp
http://www.e-v-d.dk/

Men kandu ikke hjælpe mig derfra?

---

Hej TheOsirisDK.

Jeg vil blot lige sige en enkelt ting vedr. din eventuelle indledning.

Du giver to eksempler på hvad du evt. har tænkt dig at indlede med, du skriver i ovenstående at du ikke rigtig har nogen holdning til emnet 'aktiv dødshjælp' (det har jeg, i aller højeste grad men vender tilbage når tiden er der).
M.h.t. at du ikke mener at du har holdning til emnet, vil jeg blot sige at - det må du have, for hvis du læser dit nr.2 eksempel på indledning, så lyser din holdning meget tydeligt ud af den NÅR den ses i relation til emnet.
ALLE kan vel være enige om at et menneske uden medlidenhed er et frygteligt menneske - men når man så samtidig relaterer det til dit emne (hvilket man naturligvis gør) - så...se selv

Nå, jeg har ikke tiden, så jeg vender tilbage, jeg er spændt på hvilke indlæg der er kommet til den tid - meget meget spændende og meget meget aktuelt emne!

Knus fra vil.du

---

Fair nok... havde jeg ikke lige set... Tusind tak, (kunne have været gået grueligt galt, problematikken ligger i at jeg fortiden er lidt forkølet, og tænker derfor ikke helt så logisk/optimalt som jeg burde...)
ANYWAY! Jeg er så kommet nogen lunde igang.
Jeg starter med en meget objektiv holdnign ved at forklare de rent faktiske love vedrøenrede emnet...
Men der faldt jeg over noget tror jeg:

Passiv dødshjælp er lovligt og betyder at man er "inderekte" skyld i mord, dvs hvis man holder op med at behandle.
Aktiv dødshjælp er ulovgt og betyder at man gør noget for at fremskynde en død, dvs øget morfin drop feks...

Jeg syntes det lyder som noget værere etisk buokratisk ævl (convince me otherwise)
Så det der står er at man ikke må begå mord, men man må godt lade vær at forhindre det? Er jeg så ikke medskyldig hvis jeg ser et mord og nægter at udtale mig om gernings manden/undlader at melde?
På den anden side, passiv dødshjælp, syntes jeg, ligger ganske tæt op af at se hvad der sker i f.eks afrikanske lande og intet gøre?

Det er ligesom om "Man vil bare ikke have skylden for mord, og ved passiv dødshjælp (som vel er det samme) kan man "gemme" sig bag loven?" (lyder det nogenlunde?)

(som sagt jeg er forkølet og har vildt svært ved at sætte ord på noget, så vis jeg støder nogen/jabber så plz bær over med mig)

---

der er så meget snak om at give gamle mennesker et værdigt liv.
men der er altså mange der har mere ud af en værdig død.
det er frygteligt at gå rundt på et plejehjem og se alle de grønsager der sidder der. lad dog den slags få fred.
håber det kan give dig nogle input til emnet

---

Den vil jeg så gerne lige kommentere:

Medlidenhed er ikke noget/en følelse, som nogen kan bruge til noget som helst.

Det kan ikke hjælpe nogen (snarere tværtimod), det kan ikke helbrede noget som helst.

Så mennesker uden medlidenhed for nogen, er bestemt ikke frygtelige.

Men fordi man ikke har medlidenhed med nogen, kan man sagtens være i stand til at se andres problemer og forholde sig til det.




Og hvordan vil du definere forskellen på de to påstande?

Jeg vil nu kalde begge for aktiv dødshjælp, idet man vælger en handling, der begge medfører døden for en person der i forvejen er "dødsdømt" af sygdom.
Og i de fleste tilfælde hænger det sådan sammen, at der bliver undladt at give yderligere forsøg på helbredende behandling, og udelukkende smertedæmpende i så store doser, at personen ikke vågner igen.

Om jeg har en holdning til aktiv dødshjælp.........Ja, det har jeg........Jeg synes det er for ensidig en holdning, at man med pokkers vold og magt forsøger at holde liv i uhelbredeligt syge i så lang tid som muligt.
Og jeg har set eksempler på mennesker der selv ønskede, at det kunne lade sig gøre at få hjælp til at afslutte livet, når der ingen vej er tilbage.

Det svære ligger så i at skelne, hvornår der ikke er noget tilbage og derfor berettiget med aktiv dødshjælp, for der findes også eksempler, hvor mennesker f.eks efter uheld, har ligget som "grøntsager", hvor der er blevet stillet i udsigt, at de højst sandsynligvis aldrig vågner op igen, og hvis, vil det være uden nogen særlig hjernekapacitet tilbage...........Og der er lægernes spådomme gjort til skamme, og omtalte mennesker er vågnet op efter adskillige måneder og derfra arbejdet sig op til velfungerende mennesker i dag.

mvh dova

---

Og hvordan jeg vil definere forskellen på de to påstande?

Det er PRÆSIC det jeg mener... hvad er forskellen? Hvis vi tager udgangs punkt mit indlednings citat "Vi bliver ikke alene holdt ansvarlige for det, vi gør, men også for det, vi ikke gør" - er det så ikke ligeså mgete mord at lade vær at hjælpe som at hjælpe? er det ikke bare at gemme sig bag en lov ved at kalde det "passiv dødshjælp"... måske endda at udnytte det: "jamen jeg gjorde jo ikke noget"?

---

Hej igen Osiris.

Jeg vil gerne forklare forskellen på 'passiv dødshjælp' og 'aktiv dødshjælp'

Vi blev, i forbindelse med et døende familiemedlem oplyst om følgende:

Det er således at man ikke må stoppe en igangværende behandling af en døende patient. Hvis man stopper behandlingen, udfører man en akt som man ved vil føre til døden hos pågældende patient. Dette vil blive kaldt aktiv dødshjælp.

Derimod må man gerne, efter aftale med den døende og/eller evt. nære pårørende, UNDLADE at sætte en behandling I GANG.

I vort tilfælde drejede det sig om at der VAR aftalt at den døende skulle have lov at dø i fred UDEN at der blev sat yderligere behandlinger i gang (her var naturligvis undtaget smertebehandling!). Den døende fik så lungebetændelse og ifølge aftalen (som patienten i øvrigt også SELV havde været med i) skulle der IKKE gives pennicillin hér, selvom man så vidste at døden, her efter, ville indtræde ret hurtigt. Dette er 'passiv dødshjælp'.

Min egen helt personlige mening om dette emne, det kunne jeg skrive i timevis om men det korte af det lange er at jeg absolut er tilhænger af den aktive dødshjælp når alt håb er ude.

Men men men...igen MIN egen personlige mening - jeg synes ikke man skal lovgive omkring dette, for jeg er helt overbevist om at det, i det stille, foregår på alle hospitaler, uden den store indblanding fra offentligheden og på en sober, ansvarsfuld, omsorgsfuld og menneskekærlig måde. Det er i hvert fald min overbevisning og jeg kan da sige så meget at jeg selv har været i umiddelbar nærhed af en sådan beslutning.
Lad det foregå som det foregår, det tror jeg godt at vores dygtige lægestand kan administrere, uden at være nødsaget til at 'kigge sig over skulderen' hver gang de synes et menneske har lidt nok.

Vh. vil.du

---

wow.... vise ord, ville det være forkert at få lov at citere din oplevelse samt holdning?
(selve det med lovgivning er også lidt min egen holdning, det blev dog nu sat lidt i perspektiv...)

Men okey, nu har jeg ligesom lagt op til nogen spørgsmål:
"Så det vil sige at ”passiv dødshjælp” er lovlig, mens ”aktiv dødshjælp” betragtes som mord?
Jeg er enig med Moliere når han siger at man også bør holdes ansvarlig for det man ikke gør.
Men det er ”loven” tilsyneladende ikke. Er ”passiv dødshjælp” ikke lige så meget mord som ”aktiv dødshjælp”? Er det ikke bare at ”gemme” sig bag en ”lov” eller vores etik og kalde det for ”passiv-hjælp”?
Kunne man så også udnytte det? ”Jamen jeg gjorde jo ikke noget?”

Og selv om aktiv dødshjælp er forbudt, oplever de fleste inden for sundhedsvæsenet et pres i retning af at udvide »passiv dødshjælp« til »aktiv«. Hvis patienten alligevel er døende, hvorfor kan man så ikke lige så godt give en dødelig dosis morfin? Evt. ændre hensigten med et morfindrop fra at være smertelindrende til at være direkte dræbende? "

Holder det her? på noget plan?
Jeg vil mene at jeg i de næste par linier skulle lægge op til en overordet fortolkning og besvarelse, men hvordan? hvordan skal man lige komme videre herfra?

---

skal lige siges at jeg syntes (i min for øjeblikket forringede tilstand) at din vil.du defination og holdning ville virkelig passe godt ind efter det.

---

Og det er så ikke helt rigtigt.

Der er masser af eksempler på, at man standser yderligere behandling af f.eks. mennesker der er uhelbredeligt syge af kræft, og fortsætter udelukkende med smertedæmpende medicin, der kan så bare være forskel på hvor længe de forskellige personer er "om at dø", det der med et fint ord, hedder Terminalfasen.

Og f.eks. når der bliver slukket for en respirator, det er også at standse behandlingen af en person o.s.v.

---

Hej igen.

Dova> Nej det er ikke korrekt - man må IKKE slukke for en respirator før 'hjernedød' er indtrådt! Dette ville være at sidestille med drab. Derfor diskuterede man 'Hjernedødskriteriet' så kraftigt og fandt frem til de tre sikre tegn på Hjernedødens indtræden og dét at disse tre tegn skal tjeckes tre gange før man må kalde et menneske for 'hjernedødt' (og dermed f.eks. må udtage organer til transplantation).
Husk også på de sager der kører ind imellem om f.eks. forældres ønske om at slukke for deres barns respirator.


Herunder (Kilde: etisk råd):

Hvad siger loven?

Udførelsen af eutanasi eller aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark. Handlingen er strafbar efter Straffelovens § 239 om drab efter begæring. Men nogle af de handlinger, der undertiden går under betegnelsen ”passiv dødshjælp”, er derimod tilladte. Ifølge Lov om patienters retsstilling har en uafvendeligt døende patient ret til at fravælge behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Efter samme lov kan en patient modtage nødvendige smertestillende midler, selv om disse fremskynder dødstidspunktet. En læge eller en anden sundhedsperson kan undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling af uafvendeligt døende patienter, der ikke længere er i stand til at udøve deres selvbestemmelsesret (for eksempel grundet uoprettelig bevidstløshed).


Afbrydelse af behandling
Reglerne i Lov om patienters retsstilling omfatter både indledning og fortsættelse af behandling. I princippet kan en patient altså også kræve en allerede påbegyndt behandling afbrudt, også selv om behandlingen er livsnødvendig. Det er imidlertid forudsat, at en patient ikke har ret til at kræve afbrydelse af en behandling, når der er tale om en situation, hvor døden ikke er uafvendelig, og efterkommelse af patientens begæring vil bevirke, at den pågældende umiddelbart efter afgår ved døden. En læge, der i tilfælde heraf efterkommer patientens begæring, vil efter omstændighederne kunne ifalde strafansvar.

*******************

At afbryde en igangværende behandling er, i nogle tilfælde, lovligt. Jeg har lige spurgt mig for og fik at vide at det er noget kringlet, idet det er noget med at visse behandlinger kan meget skadelige. Jeg vil ikke her, komme ind på mere af det, det er meget kringelt og svært, på skrift, at gengive hvad vedkommende fortalte. En risiko for misforståelse her, i offentligt fora, er ikke hensigtsmæssig.

Alt i alt et KÆMPE emne og utrolig interessant og aktuelt.

Vh. vil.du

---

Hejsa.

Dette emne er interresant, jeg debatterer det ofte med mine 2 store knægte. De så deres mormor leve de sidste 10 år på en kedelig måde, hun fik en blodprop i benet,, i første omgang blev foden amputeret, så kom der koldbrand, så røg underbenet, mere koldbrand og så røg resten. Ind og ud af hospitalet. Indtil den dag, hvor hun døde hjemme ( heldigvis) af vand i lungerne ( en sygdom kommer jo sjældent alene).

De har tit sagt: Mor, gid du aldrig havde ringet efter en ambulance dengang med den blodprop ( havde jeg ikke reageret, så havde hun sandsynligvis været død den dag).

JA, havde jeg vidst, hvad hun skulle martres med, så havde jeg holdt om hende, fortalt jeg elskede hende og ladet hende dø der. INGEN TVIVL.

Og det er jo en form for meget aktiv dødshjælp.

MEN, som jeg siger til de store: HVIS nu lillebror på 8 kommer ud for et uheld, ( Gud forbyde det) hvad så? Og de er begge enige, ingen slukker for noget som helst, alle kæmper og vi bliver siddende til den dag, han vågner op. Miraklernens tid er slet ikke forbi, så hvem ved?

Dova, enig, medlidenhed kan ingen bruge til noget, men alle kan få brug for medfølelse.

Havde jeg været ældre, da min elskede morfar lå med kræft, så havde jeg "aflivet" ham med mere morfin, slukket for dit og dat..........jeg har heldigvis fortrængt alle de maskiner han var sluttet til, men jeg var kun 17.

Og nu er jeg jo vildt splittet, fordi jeg ville hjælpe min morfar og min mor til en værdig død, men KÆMPE for mine børn.

Men den følelse er vel meget normal for en mor?

---

"En læge eller en anden sundhedsperson kan undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling af uafvendeligt døende patienter"

Ja, det er jo også det jeg siger.

M.h.t. respiratoren og hjernedødskriteriet, det er lige netop min "kæphest" inden for diskussionen og holdningerne omkring aktiv dødshjælp.

For uanset du påstår man ikke må slukke respiratoren, så bliver det altså gjort, hvis det skønnes, at der er sket uoprettelige skader (det der kaldes hjernedød).

Og m.h.t. hjernedødskriteriet, har det nu altid været sådan, at hjertet skal være stoppet, før nogen kunne erklæres døde, men sådan er det ikke ved at bruge hjernedødskriterie- "modellen", for den bruges udelukkende for at sikre, at de organer der evt. skal bruges, stadig er i funktion, altså respiratoren slukkes, og de organer der holder personen i live fungerer stadig............Det falder lidt uden for emnet om aktiv dødshjælp, men i følge min mening langt mindre etisk forsvarligt.

Og jeg har som tidligere nævnt, set i hvert fald to tilfælde, hvor respiratoren blev slukket, fordi man regnede med, at de folk var hjernedøde, og de lever stadig her 16 og 20 år efter.

mvh dova

---

Dova>> du bliver personlig når du skriver at JEG PÅSTÅR at osv.....
- det er noget der står i loven og ikke noget jeg påstår - JEG er TILHÆNGER af aktiv dødshjælp!!

Og JA, jeg VED at det foregår...at man slukker for respiratoren OG jeg skriver også i et foregående indlæg at jeg synes man skal UNDLADE at lovgive på dette område fordi det foregår allerede nu - osv.osv..læs ovenfor.

Men nu har jeg gjort hvad jeg kunne, hermed fjerner jeg fluebenet for dette emne er i lige så høj grad en kæphest for mig som den er for dig, tror jeg - og det er utroligt svært at diskutere/debattere på denne måde. Jeg magter ikke at skrive mere om emnet, det er ved at blive en smule for 'varmt' for mig - nogle ting der var kommet på afstand, kommer tættere på end jeg bryder mig om.

Men for at slå MIN EGEN PERSONLIGE MENING fast (IKKE den gældende lovgivning på området) : Jeg er tilhænger af både aktiv OG passiv dødshjælp. Jeg har siddet ved seks dødslejer (egne forældre, svigerforældre samt bedsteforældre). I de tre af dem sad jeg alene med den døende. Jeg mener at have oplevet nogle forløb der fortæller en del om livets afslutning generelt idet alle seks forløb foregik på helt forskellig vis. I to af disse dødsfald blev den døende (heldigvis) hjulpet med at dø så processen fik en, en smule, hurtigere afslutning. Måske det blot drejede sig om minutter - måske om timer, jeg ved det ikke men disse handlinger gjorde i hvert fald det hele en lille bitte smule mere værdigt og jeg er (jeg ved at vi er flere) den dag i dag, vores lægestand dybt taknemmelig.

Jeg vil, afslutningsvis lige fortælle om dét med at afbrtde en igangværende behandling (det der er så kringlet):

Min mor var lungesyg gennem mange mange år. I sidste fase blev hun indlagt og det første hun spurgte lægerne om var 'Kan man dø i en respirator' - svaret var 'nej det er svært' - min mors svar (som blev ført i journal): 'Så vil jeg IKKE i respirator'.
Det slap hun så for og fik det værre og værre. På et tidspunkt sagde hun til stuegang (jeg var der) 'I må ikke gøre noget for at holde mig i live, jeg vil ikke mere! Men jeg vil gerne have smertebehandling hvis jeg får ondt'. Dette blev ført i journal.

En morgen blev jeg igen tilkaldt. Da jeg kom, fik jeg at vide at min mor havde fået lungebetændelse og man havde, om natten, tilkaldt vagthavende læge som havde sat hende i pennicillinbehandling. Plejepersonalet var meget kede af at han 'ikke havde fået læst journalen' først og beklagede dybt den igangsatte behandling. Nu var det nemig sådan at man ikke måtte stoppe den pennicillinbehandling igen, idet dette ville føre til døden.
Jeg blev vred - både på mine egne vegne men så sandelig også på min mors, man havde jo ikke respekteret hendes ønske.

Jeg talte meget med personalet, både læger og sygeplejersker, jeg havde et særdeles godt forhold til dem da jeg jo var der meget af tiden og mange gange, selv tog hånd om min mor o forskellige henseender.
Så fik jeg at vide at der skulle være konference kl. 13:00 (tror jeg nok) og man lovede mig at man ville tage problemet op dér. Jeg blev og ventede på udfaldet og fik endelig at vide at man, enstemmigt havde besluttet at stoppe pennicillinbehandlingen af min mor.
Hvorfor de gjorde det? Jeg ved det ikke, de havde jo sagt at de ikke måtte - måske gjorde de det fordi de vidste at der ikke ville blive noget 'ballade' bagefter - det kendte de mine OG min mors holdninger godt nok til at vide. Min mor havde jo været patient på dette hospital i flere år.

Det var et af de tilfælde hvor begrebet 'passiv dødshjælp' blev brugt.

vh. vil.du

---

Okey, afleverings dagen nærmer sig, og jeg er kommet nogenlunde godt igang.
En ting jeg godt kunne tænke mig at få med dog; her forleden så jeg i nyhederne at der var en der var afgået ved døden fordi hun var på venteliste... hvis nogen kunne finde lidt mere infomation vedrørende dette ville jeg være mget begejstret.

---

- jeg kom sådan til at tænke på, hvis man skal følge biblen og kristendommen, hvis liv er det egentlig?
"Ejer" man sig selv? og har man i så fald "retten" til at tage det?

Min pops siger at der et sted i biblen står skrevet noget i retning af: ”Det eneste du aldrig vil blive tilgivet for, er den foragt for livet man viser ved at tage sit eget liv”
- men der står jo også "ens eget liv"... ?
Så hvad er rigtig i dette sammenhæng?

---

Undskyld - havde næsten glemt mit sp
Brugte Vil.du's historie - rigtig godt indlæg - og jeg endte med et 11 tal

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.