Faldt over denne - ring, når vi skal komme og prøvesmage
WONTONER
Der anvendes:
Dej af:
300 gram mel (5 dl)
1 dl. vand
1 æg
Fyld:
12 kinarejer
Sur-sød sauce:
1 1/2 dl. (fjerkræ) bouillon
4 spsk. rødvinseddike
4 spsk. sukker
1 spsk. koncentreret tomatpure
1 spsk. kinesisk soja
1 spsk. (tør) sherry
1 spsk. maizenamel
Til pensling:
Æggehvide
Til stegning:
1 liter vindruekerneolie
Fremgangsmåde: Arbejdstid ca. 45 minutter - total tid ca. 1 time 20 minutter
1: Dej : Sigt melet og læg det i en bunke på køkkenbordet. Pisk vand og æg let sammen og hæld blandingen ved midt i melet. Ælt dejen glat og smidig, dæk den med et fugtigt klæde, og lad den hvile i ca. 30 minutter.
2: Fyld - Skyl kinarejerne i koldt vand og kom dem i rigeligt kogende letsaltet vand i 3-5 minutter. Lad dem hvile i yderlig 5 minutter i kogelagen, inden de hældes over i en si og stilles til afkøling. Bruges frosne, kogte kinarejer, skal de blot tøes op inden anvendelsen. Pil de afkølede kinarejer og hak dem groft.
3: Sur-sød sauce - Bland bouillon, vineddike, sukker og tomatpure i en kasserolle. Lad det koge op. Rør maizenamelet glad med soja og hæld det i. Lad saucen koge et par minutter og smag til med sherry. Tag kasserollen fra varmen.
4: Wontons - Ælt dejen godt igennem. Rul den papirtyndt ud på et meldrysset bord og skær dejen ud i ca. 8 cm. store kvadrater.
5: Tag to dejplader og læg dem oven på hinanden. Læg 1 tsk. Fyld på den ene spids. Rul spidsen over fyldet ind mod midten. Pensl resten af dejfladen med æggehvide. Fold venstre og højre spids ind mod midten og pres den sammen. Del de to dejlag i den sidste spids og kræng den ene ind gennem midten, den anden dejspids trækkes den anden vej. Nu vil wontonen være svøbt.
6: Skal det være let, kan dejpladen pensles med æggehvide, fyldet lægges på den ene spids og dejen foldes hen over, så der dannes en trekant. Pres kanterne lidt sammen.
8: Hæld olien i en wok eller en frituregryde. Varm den op til 180 grader. Steg wontonerne 3-5 minutter i den varme olie, nogle stykker ad gangen. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
9: Varm den sur-søde sauce op og server den til de varme, sprøde wontoner.
Tip: Wontonerne kan også serveres kolde.