/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
boller i karry
Fra : bublebee
Vist : 5372 gange
30 point
Dato : 07-09-05 13:49

Hvis jeg gerne vil lave boller i karry, men nemt. Hvad gør jeg så. Ville bare købe kødboller i brugsen, for det skal være nemt at lave. Nogen der kan en god opskrift på karrysaucen man så bruger???

 
 
Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 07-09-05 13:56

http://www.dk-kogebogen.dk/visopskrift.php?id=9181 - sovsen er lige her.
Velbekomme !

Kommentar
Fra : 25


Dato : 07-09-05 13:57

Boller i karry
Boller i karry smager dejligt og er let at lave. Har du lavet for meget, så kom en portion i fryseren, og du har til en dag, hvor du har lidt tid til madlavning. Retten er holdbar i ca. 3 måneder ved dybfrysning.

Ingredienser:

500 gram hakket svinekød
1 tsk salt
1 æg
1 dl mel
2 dl letmælk
1?2 løg
Frisk kværnet peber
Karrysauce:
1?2 løg
1 lille æble
1-3 tsk karry
6 dl vand fra kogning af kødboller
2 dl letmælk
salt
friskkværnet peber
maizenamel
2 tsk brun farin
Fremgangsmåde:

*   Løget pilles og hakkes fint. Røres herefter sammen med det hakkede svinekød. Mel, og æg tilsættes. Letmælk, salt og peber røres i tilsidst.
*   En gryde med letsaltet vand sættes over varmen. (Heri kan eventuelt lægges lidt porre og gulerod, til at afgive smag)
*   Når vandet er kogende, dyppes en spiseske i vandet, og der formes boller af farsen med skeen. Kødbollerne lægges i gryden, og de koger i ca. 8-10 minutter, til de er faste. Der dæmpes for varmen når alle kødbollerne er i vandet.
*   Når kødbollerne er kogte, tages de op af vandet med en hulske.
*   Vandet hvori kødbollerne er blevet kogt sies og gemmes til karrysauce.
*   Løget pilles og hakkes fint. Æblet skrælles og hakkes fint. Løg, æble og karry kommes i en gryde og svitses let under omrøring.
*   Vandet fra kogning af kødbollerne, hældes ved (husk at si vandet). Letmælk tilsættes. Maizena røres op med vand, og saucen jævnes, mens der røres rundt i saucen. (Se i øvrigt anvisning på pakken)
*   Der smages til med salt, peber og brun farin.

Serveres med løse ris. Et lille tip: Prøv at tilsætte 1 tsk. MALAWI GOLD HOT CHILI SAUCE. Det smager dejligt.   

© AnesMad.dk


Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 07-09-05 14:02

Jamen pointen er at jeg ikke laver kødbollerne fra grunden men køber dem. så der må da være en anden måde at gøre det på uden at skulle have det vand man har lavet kødboller i.

Kommentar
Fra : Sanne09


Dato : 07-09-05 14:04

Du kan selvfølgelig godt bruge frosne kødboller, men så bliver du nødt til at lave sovsen på buillon.

En hurtig måde at koge kødboller selv er at købe en passende mængde medisterpølse og så trykke boller ud af skindet, ned i det kogende vand (så har du også suppe til sovsen).

mvh
Sanne09

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 07-09-05 14:06

Ja, så må du bare bruge en anden bouillon istedet for prøv dig frem. Jeg foretrækker selv en Oksebouillon men du kan jo prøve med Hønsebouillon og Grøntsagsbouillon også. Hilsen Arne

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 07-09-05 14:07
Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 07-09-05 14:12

Du kan faktisk også købe hele retten færdiglavet hos mange slagterforretninger men også de store supermarkeder har den færdig i fryseren. Så skal du kun koge risen selv.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 07-09-05 14:24

P.S.: Mange færdigretter har en lidt flad smag for at kunne falde i flest kunders smag. Du bør derfor lige smage den til når du har varmet den. Smag til med Karry, Salt og Peber.

Accepteret svar
Fra : ehtrod_n

Modtaget 30 point
Dato : 07-09-05 15:18

Hej bublebee
Du kan også lave en opbagt sovs på mælk altså hvis, du ikke er fedt forskrækket.

Giv dine færdige købte kødboller et let opkog i vandet brug lidt af det til din opbagte sovs.
Du skal komme ca. 50 gram margarine i en gryde komme ca. 1 - 2 tsk. carry, 1tsk. salt lidt peber i margarinen når det er smeltet kommer du 1 spk. mel i pisker det godt sammen kommer skummet/ mini mælk i lidt af vandet fra kødbollerne.
Der er også nogle der kommer hakket løg og æbler i margarinen sammen med krydderierne.

Hvis den skal være fedt fattig så kog kødbollerne i bouillon vand. Vandet fra kødbollerne jævner du med mel / maizena, komme carry & salt/ peber smage det til så det smager som du vil have det.

velbekomme med venlig hilsen Dorthe

Kommentar
Fra : maggidud


Dato : 07-09-05 16:48

Køb karry sovs færdiglavet og en pose suppeboller og kog så en pose ris det tager ikke 15 minutter så har du mad på bordet velbekomme

hilsen maggidud

Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 07-09-05 17:00

Smelt lidt fedtstof i en gryde og kom 1-3 spiseskefulde karry i, alt efter hvor stærk sovsen skal være.
Tag en pose suppeurter - eller en halv, alt efter hvor mange I er og kom den i gryden. Tilsæt ½ - 1 liter vand og 1-2 bouillon terninger.
Skær et æble i små stykker og kom dem i.
Når suppeurterne er godt møre, blendes de, eller hvis man ikke har en stavblender, så mas dem gennem en si eller et dørslag.
Jævn sovsen med maizena udrørt i mælk eller vand.
Det skader jo aldrig med en god sjat piskefløde, men det er ikke nødvendigt.

Smag til med salt og pebber.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 07-09-05 17:27

her får du en gammel opskrift jeg har:

opskriften er til 6 personer - så kan du selv halvere - eller hvad du nu vil

3 3/4 dl suppe (boullion kan gøre det - men bedst med suppe - så væn dig til at gemme rester)
25 g margarine
25 g mel
ca 5 g karry (du bestemmer selv - men opskriften bruger madras karry)

Margarinen smeltes - mel og karry tilsættes samtidigt - når det er godt sammenbagt hældes i den kogende suppe/boullion i og koges i 10 minutter ved svag varme.

Ønsker du mere fremtrædende karrysmag røres karryen i lidt kogende suppe og tilsættes tilsidst.




Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 07-09-05 18:08

Jeg fik faktisk boller i karry igår og resten med på arbejde til opvarmning i microen. Herligt.
Det hele lavet på god gammeldags manér, faktisk ligesom 25 foreslog. Dog har jeg aldrig brugt brun farin, men det vil jeg prøve næste gang.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 07-09-05 18:23

tillæg til mit indlæg Dato : 07-09-05 17:27
min mor brugte halv suppe og halv mælk eller fløde - det smagte så herligt at der blev lavet ekstrameget - og kom så bare her og fortæl at man tog på - jaaaaaa - blot ikke hende

Godkendelse af svar
Fra : bublebee


Dato : 08-09-05 20:06

Tak for svaret ehtrod_n.
   det var rigtig godt :)                     

Kommentar
Fra : ehtrod_n


Dato : 09-09-05 02:06

Velbekom bublebee jeg har selv 2 børn på omkring din alder som også er under uddannelse, de har også nogle gange nogle spørgsmål til deres mor, om hvordan de lige laver middagsretten.

Jeg syntes bare det er dejligt når jeg kan svare på det som gammel husmor. :o

Så skulle det være en anden gang så skal jeg nok svare.

Med venlig hilsen Dorthe


Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 09-09-05 13:31

hehe lyder godt - ja ind imellem kan madlavningen godt være svær hvis man vil lave noget nyt ;)

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 10-09-05 10:16

Opskrift der til forveksling ligner de andre, men dog lidt anderledes. Jeg kan ikke lade være med at fortælle dig, at dine hjemmelavede boller smager 1000 gange bedre end de færdigkøbte.
*****************

Til 3-4 personer... afhængig om det er grovædere eller feinschmeckere - skal du bruge:

500 gram hakket kalv og flæsk (8-10%)
2 stk. æg
Mel
Rasp
½ løg
Drys salt
Drys peber
Margarine
En god Carry (ikke husmandscarry i brev) Evt. Carrypasta
½ syrligt æble (det syrlige er vigtigt)
½ løg
2 fed hvidløg
Kogevand fra bollerne
1 hønse boullionterning
Løse ris (Basmati)


Fars:
Rør farsen til kødbollerne - Ikke for lind.
Kog Bollerne til de er næsten gennemkogte, og tag dem op af vandet. Gem kogevandet.

Sauce:
Varm margarinen op i en gryde, og svits carry deri.
Tilsæt det finthakkede eller revne løg og æble samt hakket / presset hvidløg.
Derefter tilsættes hvedemel, og det hele røres uden at blive branket, til en grødet masse.

Saucen bages derefter op med kogevandet fra bollerne.....lidt af gangen mens der røres/piskes lystigt så der ikke kommer klumper. fortsæt med at spæde med bollekogevand, til du har den mængde du forventer at skulle bruge.
1 hønsebouillon terning tilsættes, med mindre man har hjemmelavet hønsefond.
Når man har den mængde man ønsker gennemkoges saucen. (Gluten i hvedemelet skal "sprænges" så saucen ikke smager af mel - tar' ca. 10-12 min. )

Kødbollerne lægges ned i saucen, som for svag varme simrer videre, mens man koger risene.

Tip
Er saucen blevet for tynd, kan den jævnes med lidt Maizena.
Tilsæt saucen 2 spsk. af det tynde sauce i mango chutneyen og 1 spsk HP sauce.
Kan man ikke li "klumperne" i saucen fra æble og løg, hældes saucen genne men si.
Ønsker man en lidt rundere smag, tilsættes en sjat piskefløde.

Tilbehør
Serveres i godt selskab, med Hot Mango Chutney, og koldt øl


Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 10-09-05 11:19

Kan forresten anbefale www.cookingwise.dk - Flot site med opskrifter og mulighed for at lave egen kogebog på en nem og overskuelig måde.

5 ***** stjerner til den

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408846
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste