|
| Tvangsauktions-vilkår Fra : Avant85 | Vist : 1366 gange 200 point Dato : 07-09-05 10:34 |
|
Hvordan finder jeg nogle gamle tvangsauktions-vilkår fra 1993
Vi købte denne her nedlagte landejendom i 1994 af gårdejeren, som købte samme ejendom, som landbrug på tvangsauktion. Siden har han udstykket den, beholdt jorden og solgt resten med bygningerne til os.
Vi er kommet i strid med naboen om skel og vejret. Og til en evt. retsag kunne det være godt at se, hvad der stod i disse vilkår for denne tvangsauktion. Vi ved at vores nabo var med til denne tvangsauktion. Og efter vores advokat, så burde han have gjort indsigelser, hvis ikke der fremgik, at han, som han påstår, har vejret ned over vores grund.
Hvem kan afgøre om nogen har vejret på en andens grund? Er det hegnsynet eller er det retten?
Jeg håber der er nogen derude, som kan hjælpe os med gode ideer eller tørre fakts i denne tåbelige nedslidene strid
Venlig hilsen en tilflytter
| |
| Kommentar Fra : Avant85 |
Dato : 07-09-05 11:22 |
|
Hej Nordsted1
Vi har skam været på tinglysningskontoret og spurgt både her og der. Der er ikke noget tinglyst på skødet
Det andet du skriver om "kirkesti" Hvor finder man noget om det? Og når du skriver "sti", hvad/hvordan må man så færdes her? Er det med store maskiner eller er det på gå-ben eller evt. cykel. Og hvis det er en kirkesti, så er der vel også andre end bare vores "store" gårdmand, der føler en vis vejret der ???
Der er sket en vejomlægning med jordfordeling osv, da der kom en omfartsvej og skar det det hele igennem.
Er dommerkontoret ikke blevet digitaliseret, så man søge på det over nettet, Men hvordan?
| |
| Accepteret svar Fra : Nordsted1 | Modtaget 210 point Dato : 07-09-05 11:38 |
| | |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 07-09-05 12:01 |
|
Nu er der forskellige muligheder.
Hvis ikke der er noget tinglyst, er det lidt af et problem, for så slipper I nok ikke uden om, at kontakte kommunens hegnssyn, som under alle omstændigheder skal have vurderet det, før retten vil føre en sag.
Der er en "regel", der handler om at have vundet hævd til retten til benyttelse af et givent stykke land eller vejareal.
Og det er noget med, at hvis der i et vist antal år er benyttet sådan en vej, som du omtaler, uden der er gjort indsigelser, så kan man tillade sig at påstå at man på den måde har erhvervet sig brugsret over det omhandlende område.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 07-09-05 12:27 |
|
Når jeg gennemlæser dit spørgsmål igen, kan jeg ikke se, at du har noget at være bekymret for, jeg er ret sikker på, at den vejret, skulle være tinglyst.Det er jo det samme din advokat siger. F.eks kan jeg oplyse, at vi på vores grund har en Nesakasse stående, det er tinglyst,og kan ikke ændres, det er vores jord, men vi kan ikke benytte arealet, den tidligere ejer af grunden har modtaget et engangsbeløb. Hvis Nesa en dag ikke vil bruge kassen mere, er det vores jord igen.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 07-09-05 12:33 |
|
Vunden hævd er nu altså kun 20 år når man taler brugsret til et vejareal
Og hvis det f.eks. viser sig, at omtalte vej er den eneste adgang til arealer ejet af naboen (og benyttet i 20 år), er det meget svært at få medhold i, at naboen ikke må benytte vejen.
Fandt lige lidt om emnet
http://www.familieadvokaten.dk/
Citat Kan naboen kræve at få en tinglyst vejret gennem vores skov?
Jeg har følgende spørgsmål:
Vi har en landbrugsejendom. På ejendommen er der en fredskov og ind gennem denne er der en vej.
Gennem en del år har en nabo brugt vejen ind til en af sine marker. Da der kom en ny ejer fortsatte denne med at bruge vejen.
På grund af megen offentlig trafik ind af vejen satte vi en løs bom over vejen og bad naboen sørge for at sætte bommen op, når han havde været inde på vejen.
Dette gjorde han ikke og vi talte flere gange med ham om at vi gerne ville have bommen over og hvorfor. Samtidig bad vi ham begrænse sin kørsel på vejen og det var han indstillet på, når vi talte med ham, man han gjorde i praksis lige som før.
Naboen har en anden mark, der går ind til den jord, som han bruger vores vej ind til, men vejen på hans egen jord går ikke helt ind til den omtalte mark og han ønsker ikke at forlænge sin egen vej ind over sin egen jord, men vil bruge vejen ind gennem vores skov.
Han har desuden en anden (tinglyst) vejret ind gennem samme skov, men på et andet sted.
Nu er vi blevet kontaktet af naboens advokat og De ønsker, at vi giver tilladelse til, at det tinglyses vejret på vores vej.
Vi ønsker ikke at give denne tilladelse, da vi mener, at naboen kan forlænge sin egen vej eller
bruge den vejret han allerede har, men hvor står vi?
Kan naboen forlange tinglyst vejret blot fordi han har brugt denne vej og ikke den han allerede
har vejret til, eller fordi han ikke vil inddrage 2 m. af sin egen jord til at forlænge sin egen vej?
Kan I svare mig på spørgsmålet og eventuelt oplyse, hvor jeg kan finde materiale om lignende sager?
Svar:
Hvis ejerne af naboejendommen har benyttet den omtalte vej i mere end 20 år, så kan den nuværende ejer måske komme igennem med et krav om, at der er vundet hævd på at benytte vejen, og denne ret kan tinglyses som en servitut på jeres ejendom.
Men er vejen kun benyttet i fx 10 eller 15 år eller 19 år, kan I roligt afvise naboens ønske.
Samtidig skal I forhindre naboen i fremover at benytte vejen, så han ikke på et senere tidspunkt kan have vundet hævd.
Her får du et par resumeer af nogle retsafgørelser, som jeg har fundet i Ugeskrift for Retsvæsen:
UfR 1997.232 ØLD: Ejer af sommerhus på Mariendalsvej 43, Assens, havde fra 1957 og frem til 1992 benyttet sti over naboens ejendom. Stien fremtrådte tydeligt som adgangsvej for i al fald gående færdsel og var således en synbar indretning. Det måtte henstå som uvist, om ejeren af naboejendommen på noget tidspunkt havde gjort indsigelse mod eller givet tilladelse til denne
færdsel, som havde en tilstrækkelig intensitet til hævdserhvervelsen. Antaget, at der herefter var vundet hævd til gående og cyklende færdsel, men ikke til bilkørsel.
UfR 1997.1577 ØLD: E fandtes at have vundet hævd på brug af vej til almindelig færdsel. Vejen havde været benyttet som eneste adgangsvej til E's ejendom siden 1960/61. Vejretten havde haft en sådan synbar karakter, at hævdstiden alene var 20 år.
Reglerne inden for dette område er nogle af de ældste i dansk ret, idet de står i Danske Lov:
5-5-1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.
5-5-2. Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd.
5-5-3. Haver nogen Ejendom i Haand og havendis Værge, og anden Mand siger den sin at være, da er den, som i Hævd haver, i hvor faa Aar det er, ikke pligtig til at føre sin Adkomst tilstæde, med mindre den, som søger Ejendommen, fører sine Bevisninger frem, hvormed hand Ejendommen vil vinde.
5-5-4. Hvo nogen Ejendom uden Kære i Brug haft haver, og den hannem siden frakiendis, da svarer
hand ej til videre Afgrøde, end hvis hand opbærer og nyder, efter at hand bliver til Tinge tiltalt.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund |
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 07-09-05 21:02 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|