|
| American Staffordshire terrier Fra : 2670kasper | Vist : 1159 gange 50 point Dato : 22-08-05 16:00 |
|
Jeg Har en Ven Hun Siger en American Staffordshire terrier Kun Er En Kamphund Og Den Kan Ik Bruges Som Familie Og At Den Er Fuldstændig Sindsyg Så Jeg Tænkte Jeg Ville Skrive Her Til Så Hun Kan Blive Overbevist Om At En American Staffordshire terrier Ik Er Fuldstændig Sindsyg Og At Den Kan Bruges Til Familie Hund !!!
| |
| Kommentar Fra : maj_britt |
Dato : 22-08-05 16:13 |
|
Tja, det kommer jo an på, hvem du spørger.
Hos mig var den ikke kommet ind, i mine øjne er det en kamphund og ikke en familiehund.
| |
|
Alle hunde er afhængige af deres ejers hjernekapacitet, så alle hunde kan gøres farlige, de hunde der er i kategorien kamphunde bør man være ekstra meget fokuseret på da de har lettere ved at blive ukontrollable, dette kræver viden om den race man vælger og det kræver stor hundeerfaring, der er før hørt om ejere der er overfaldet af deres egne hunde, og det er ikke kun kamphunde.
Der kan være mange årsager til at anskaffe sig en kamphund, hvis du spørger deres ejere, jeg har valgt en anden type hund da jeg ikke regner med at jeg kan bruge kamphunde til den form for jagt og vagttjeneste jeg beskæftiger mig med.
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 22-08-05 16:20 |
|
2670kasper
Hvis du får en lille hvalp (8 uger) og selv præger den, som en hundemor gør - med dén prægning DU ønsker, så får du (næsten) dén hund du ønsker.
Men arbejdet med prægningen veksler fra race til race.
Nogle hunde er bløde som smør og skal behandles så blidt som en nyklækket kylling.
Andre har et selvværd, der er større end Rundetårn, og de skal har en mere "håndfast" (ikke fysisk!!!) prægning.
American Staffordshire er en robust vovse - både fysisk og mentalt - og hvis ejerens selvværd er bare én millimeter mindre end hundens, så bliver det ikke en familiehund!
Jeg har set eksempler på racen, der er i det rigtige hjem, med den rigtige prægning.
Så er det jordens dejligste vovse.
Så alt er relativt! ;)
Men de bliver mest anskaffet og brugt som forsvars- og kamphunde!
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 22-08-05 16:29 |
|
Jeg vil også kalde det en kamphund.
Ikke at den dermed behøver være sådan en der er ude af kontrol og bidsk, for hunde er i høj grad hvad de bliver opdraget til.
men alle hunde har gener og instinkter der er specielle for racerne... f.eks. jagthunde der ikke egner sig kun til familie/hyggehund fordi det ligger i deres natur at blive brugt/arbejde som jagthund o.s.v.
Og det ligger i visse racers instinkter, at de er, om ikke lige direkte sindssyge, så med en hjernekapacitet der lader meget tilbage at ønske, og at det er svært at opdrage sådan en, så man sikkert kan sige, at den ikke kan finde på at gå amok lige pludselig uden anden påviselig grund/formål, end at angribe.
Og så kan det lige så godt være ejeren det går ud over som nogen anden.
Og jeg har aldrig forstået, hvorfor den, og flere andre racer ikke blev forbudt sammen med Pit Bullen og Tosa'en.
Måske fordi der ikke lige tilfældigvis lå nogen sager om folk der var blevet bidt ihjel af sådan en, som der gjorde for de andre to's vedkommende.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : maj_britt |
Dato : 22-08-05 16:39 |
|
kasper, nu har du i mange dage spurgt til den amstaff, og det er helt fint. Viden er jo vigtig.
Men jeg har manglet dit motiv til at købe en amstaff? Det er IKKE nok at du kan lide dens udseende, HVAD vil du bruge den til?
Den kan nemlig IKKE gå som familiehund på samme måde som en labrador kan......
| |
|
amstaff er jo også et andet navn for en kamphund.Dyrlæger kan næsten ikke se forskel .Men er meget in at anskaffe en sådan hund,labrador/golden retrivere har et helt andet sind,og efter min mening en bedre familiehund.
Men log dig ind på www.dyregalleriet.dk
Derinde kan du læse om de forskellige racer i forummet,og stille det samme spørgsmål.
mvh eskild
| |
|
Selvfølgelig kan en Amstaff være en god familiehund, og Amstaffen er egentligt ikke en decideret "kamphund" (dårligt ord). Amstaff'en er en udstillingsvariant af pitbull'en.
Pitbull'en blev forbudt pga. en enkelt bideulykke i England, Tosa Inu'en ved jeg egentligt ikke hvorfor blev forbudt.
Selv har jeg en AB (amerikansk bulldog) som bruges til forsvars arbejde og samtidig fungerer som familiehund. Ofte har disse hunde et størreselvværd og er derfor mere stabile. Ustabiliteten kommer ind i billedet når man udelukkende avles efter udseende (læs udstilling), uden at der tages hensyn til temperament osv...
Hvis du vil se min hund og se at en AB godt kan fungere som både familiehund og arbejdshund, kan du kigge på min hjemmeside www.gormsworld.dk.
Martin
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 23-08-05 11:33 |
|
off topic:
MFLudvigsen
Hvor ER Gorm skøn! ;-D
| |
| Kommentar Fra : maj_britt |
Dato : 23-08-05 13:07 |
|
Martin:
Den amerikanske staffordshire terrier, amstaff, er en stor, kraftig terrier, der blev udviklet i USA på baggrund af importerede staffordshire bull terriermfra England. Hundene kom til USA i midten af 1800-tallet for at kæmpe i de populære hundekampe, pitfights. Hundene blev langsomt avlet større og kraftigere og blev til en frygtindgydende kamphunde i ringen. Kilde: Hunde- illustreret opslagsværk
Kamphundeoverfald - og drab på mennesker er et socialt problem. Ejerne til de kamphunde, som har overfaldet og dræbt mennesker, er unge bisser, småkriminelle, narkohandlere, alfonser og skinheads m.fl.. Et eksempel fra den 26. juni 2000, er da en pitbull terrier og en staffordshire terrier, ejet af en 23 årig tysker og hans 19 årige hollandske veninde, som begge havde en lang kriminel fortid, dræbte en 6 årig dreng i Hamborg. Som teksten på en tysk streamer med billede af kamphunde siger: ”I kan dræbe os, men jeres sociale problemer vil bestå. I kan ikke løse vores sociale problemer ved at være på nakken af disse hunde”.
Kilde: http://www.hunde-info.dk/kamph.shtml
Til din påstand om at det er udstillinger, der ødelægger Amstaff, se denne:
• Avlsdyr skal være mentalbeskrevet ved et DKK arrangement før parring.
• Resultatet af mentalbeskrivelsen må ved visse punkter ikke komme over eller under en bestemt grænseværdi. Overskrides disse betragtes det som uacceptabel adfærd, og det bør medføre avlsforbud.
Kilde: http://www.amstaffs.dk/avlsrestriktion.htm
AB og Amstaff ER kamphunde, uagtet at du formår at tøjle din hund. Godt arbejde med ham, men han er stadig en kamphund.
| |
| Accepteret svar Fra : Victoria_M | Modtaget 50 point Dato : 24-08-05 11:23 |
|
Hej Kasper
Jeg er den heldige ejer af en Amstaff tæve på godt 8 måneder, og har haft en han af samme race. Amstaffen er dejlig hund i den rette mands hænder. Jeg gider ikke sidde og forsvare amstaffen overfor folk som "dova", da vedkommende i mine øjne er fuldstændig uvidende og blændet af alt der ses og høres i medierne.
Som andre racer før i tiden, er amstaffen blevet en udskældt race, idet de forkerte mennesker har fået øjnene på for dens udholdenhed og styrke. For det er en stærk hund, med et selvstændigt og til tider stædigt sind. Så det er ikke en hund man "bare" lige anskaffer sig for hyggens skyld. Det er en hund som kræver træning, og det er både fysisk og mentalt. Den kræver en konsekvent, men også meget kærlig opdragelse.
Og den kan sagtens fungere som familiehund, som så mange andre hunde. Det er en hund som er kærlig og velfungerende overfor mennesker, både familie og folk udefra. Og det kan godt være at folk vil hævde at "det skal du sige når du selv har en", men hvis du mødte min "farlige kamphund" ville du få et helt andet billede end det du ser i medierne.
Dog kan disse hunde udvikle "same sex aggresioner". Det er en race, som ikke altid kan med hunde af det samme køn. Det kommer dog mange gange an på socialiseringen af hvalpen, samt om det bliver udsat for angreb af andre hunde. Vores han blev angrebet af tre hunde da han var unghund, og alle var såkaldte "familiehunde".
Men hvis du skal have en hund af denne race er det vigtigt at du sætter dig ind i hvad du har mellem hænderne. Jeg vil råde sig til at gå på nettet og finde hvad du kan finde om racen. Og så er det altid en god idé at besøge udstillinger og skuer, hvor du kan se alle disse hunde live. Der kan du snakke med alle de garvede amstaff folk, og danne dig et billed af hvad det er for en hund. Den kræver ihvertfald din tid, så du skal være indstillet på at ofre tid og energi på den.
Og lyt ikke til folk som siger det ikke er en familiehund. Min tæve er den bedste overfor børn, og jeg har aldrig haft betænkeligheder med mine hunde og andre mennesker.
Se dette link omkring pitbulls, så kan det være det giver lidt stof til eftertanke, hos jer som mener at man bør forbyde amstaffs som man gjorde med pitbulls i sin tid. Hunde er hvad mennesket gør dem til. På linket skal i bare klikke på skriften og vente, så kommer det frem. Det skal ses med lyd.
http://www.pitbullproblem.tk/
Victoria
| |
| Kommentar Fra : maj_britt |
Dato : 24-08-05 12:33 |
|
Victoria, problemet er jo netop at disse stærke hunde ofte lander i de forkerte hænder.
Derfor det er SÅ vigtigt at købe Amstaff hos en anerkendt opdrætter og IKKE slå sig til tåls med en Amstaff uden stambog, idet man ingen anelse har om, hvad der ligger bag.
Min knægt på 20 handler hunde på udstilling, også Amstaff, og jow, der er mange dejlige hunde ( vi er så uenige om hvor pæne de er), mens de "Amstaffer" jeg ser på gader og stræder er nogle forkvaklede kræ, i forkvaklede hænder.
Jeg tror vi lidt misforstår hinanden på begrebet familiehund..........når jeg skriver familiehund, så mener jeg en race, der IKKE behøver særlig træning eller omtanke.....udover den daglige almindelige pleje.
Og der hører Amstaff ikke ind.
Amstaff skal vælges, fordi man vil have en brugshund, ikke et "klappedyr", på samme linie som schæfer, dobermann o.s.v.
Det tror jeg nemt vi kan blive enige i.
Vi kan så ikke helt blive enige i at hunde er, hvad mennesket gør dem til, hver enkel race har ,og skal have ,sit eget særpræg.
Du kan ikke købe en mops og forvente du får en jagthund.
Du kan ikke købe en amstaff og forvente du får en væddeløbshund.
Vh maj-britt
| |
|
Maj-Britt: Er fuldstændig enig i at hver enkel race har sit særpræg og forskellige behov. Vi er en familie på tre og vores er og bliver en familiehund. Ja, vores tæve behøver træning, men det var jeg da fuldt bevidst om da jeg fik hende.
Når du så siger familiehund, der ikke behøver andet "udover den daglige almindelige pleje", mener du så at hunden er alen i otte timer. Når familien så kommer hjem, så går man en halv times tid med den, for derefter at lege lidt med den om aftenen. Ja så forstår jeg bedre at så mange "familiehunde" ender på internater eller gives videre. For hvis det sådan en hverdag din hund har, ja så er det klart at så mange familiehunde bliver såkaldte problemhunde, der ødelægger eller på anden måde udviser destruktiv adfærd.
Jeg forventer ikke, at når jeg har en amstaff at jeg så får en væddeløbshund eller andet. Men det jeg forventer af min hund, som familiehund er at den fungere sammen med børn, voksne, dens hundelegevenner og ellers er en glad og velstimuleret hund.
Og jo i forbindelse med begrebet "kamphund", så ER en hund hvad mennesket gør dem til. Tror du har et lidt forkert syn på denne race. Du skulle være mere end velkommen til at se hvordan vores og mange af mine venners hunde fungere som gode og dejlige hunde, og ikke som "forkvaklede kræ."
| |
| Kommentar Fra : maj_britt |
Dato : 24-08-05 19:46 |
|
Lad mig begynde bagfra:
Jeg kender skam Amstaff, jeg har været ringtræner i DKK i 15 år.
Nu er det jo ikke mig, der har givet dem navnet kamphund, men det fastslået at din race har været brugt til hundekampe, det er jo så ok, det kan hverken du eller jeg gøre for.
Jeg skrev ikke at alle Amstaffs er forkvaklede kræ, jeg skrev at de "Amstaffs" jeg ser her i Tåstrup, de er ustabile og tænder lynhurtigt.......ejers ansvar, men havde han/hun haft en mops, så havde den nok kke tændt på samme måde. Det jeg mente.
Jeg har ikke skrevet om mine hunde????????????? Jeg har skrevet at når vi taler familiehunde, så er det IKKE brugshunde, væddeløbshunde eller højaktive jagthunde.
Så til mine hunde, nope, de er stort set aldrig alene hjemme, jeg er her jo. Men jeg har valgt racer, der kan forsømmes rent motionsmæssigt, og det er helt bevidst, jeg har jo små børn. Jeg kan ikke rende rundt og træne hund, hvis en unge ligger med feber og skoldkopper, jeg kunne faktisk slet ikke træne hund på andet end "lige ude foran på marken-plan. Nu er ungerne store, så næste år kommer der schæfer igen i huset.
Både du og jeg ved jo godt at folk nu om dage arbejder, begge to, og er der børn i huset, så skal det være en vildt aktiv hundefamilie, der har overskud til at tage 2 timer til træning..........og det skal brugshunde og jagthunde jo, ikke sandt?
Derfor de bør vælge en anden race, en race, der ikke er så trænings og motionskrævende...det jeg mener med famliehund. Og en god del racer kan sagtens fungere fint med små daglige gåture og lidt leg til aftenkaffen, jeg kan da nævne de første 20.......derfor vi herhjemme kan få over 400 forskellige racer, der er en til hvert behov.
Vh Maj-Britt
Ja, du var vidende om din hund behov, jeg er vidende om mine racers behov; men det er mange andre nu ikke, derfor de hunde lander på internat, bare ikke så smart at købe en dobermann og så tro, den kan behandles på samme måde som en basset hound.
| |
| Godkendelse af svar Fra : 2670kasper |
Dato : 25-08-05 14:44 |
|
Tak for svaret Victoria_M. og tak fordi du ik fik et flip som nogle af de andre !
| |
| Kommentar Fra : Lonepigen |
Dato : 18-04-06 16:34 |
|
Det er så trist at uvidende folk sætter denne dejlige hund i et dårligt lys.
Desværre er der lige så mange fjolser som anskaffer sig det store og stærke dyr, fordi den - som så mange andre hunde - kan gøres fuldstændig sindsyg i de forkerte hænder.
Jeg har selv en engelsk stafford, som jeg får mange negative kommentarer om, men kun fra folk som ikke kender hende. Alle andre kan se, at hun er en dejlig, kærlig og glad hund som er helt vild med både børn og voksne.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|