Kære Farmor
Det er en DÅRLIG ide at få fælles forældremyndighed, hvis parterne ikke er MEGET gode til at enes, ellers vil det bare medføre at krigen føres videre i det uendelige til skade for børnene.
Det er altid en god ide at lave klare aftaler om hvornår og hvor længe, så stopper dén diskussion.
Hvis forældrene kan enes afgøres spsm. om forældremyndighed i Amtet. Hvis de ikke er enige skal det afgøres i retten, hvor hver forældre bør have en advokat. Som regel falder afgørelsen ca. en uge efter det sidste retsmøde. Ofte mødes man kun i retten en gang, men evt. kan dommeren eller en af advokaterne begære at der foretages en undersøgelse af en børnesagkyndig. Den børnesagkyndige vil tale ex. 3 gange med hver af forældrene og med barnet og herefter komme med en udtalelese, så det tager ofte op til 3-4 måneder - det varierer meget.
Desværre ses det tit, at forældrene kommer med uhyrlige påstande om hinanden, anklager den anden for at aflevere børnene beskidte og udsultede (f.eks. kan man jo forestille sig at den sidste dag har været tilbragt i skoven eller på stranden og barnet så er behørigt snavset og hunde sultent efter en god dag i frisk luft). En anden variation er mere eller mindre skjulte anklager om seksuelt misbrug - pludselig er det mistænkeligt at en 5-6 års dreng sover i samme seng som sin mor, forældre mener at børnenes grænser overskrides fordi de får hjælp med at blive tørret efter et bad, en far påstår at moderen tungekysser med sin 7-årig søn o.s.v.
En sikker taber i dette cirkus er barnet, som oven i sorgen over den opløste familie må opleve en krig imellem de to mennesker som de bare ville ønske blev gode venner igen.
Og naturligvis kommer de stakkels bedsteforældre også i klemme. Det bedste man som bedsteforældre kan gøre for sine børnebørn i sådan en situation er nok at forsikre dem om at man altid vil elske dem og ønske at være sammen med dem når det kan lade sig gøre - og så, hvis det er muligt, holde diskussioner væk fra bedsteforældrehjemmet, så der kan blive et helle for børnene.
Jeg arbejder til dagligt på et krisecenter og beskæftiger mig derfor næsten udelukkende med opløste familier - men heldigvis er det da de færreste historier der er så barske som dem jeg møder.