---

Jeg er i pil-råddent humør, da jeg føler mig som verdens uheldigste!
Jeg har været plaget af sygdomme lige siden jeg gennemgik et (mislykket) fertilitets-projekt sidste forår. Hormonerne + eksamener + jeg blev gift + min mor fik cancer + min hund blev meget syg....alt det udløste mavesår. Lægerne kunne blot ikke finde ud af det førend for et par måneder siden, så jeg led under et ubehandlet mavesår i over 1 år.
Nå. En lungebetændelse i november oveni mavesåret. Og for 5 uger siden reddede jeg mig den mest lede virus, som alle troede var en influenza: Feber, en byld i halsen, blister i halsen, ondt i hele kroppen samt total udmattelse. Lægerne troede det var Mononokluose eller herpesinfektion i halsen, - men alle blodprøver viste at alt var normalt. Dog kunne spores en virus. Det tog 4½ uge at blive rask + frustrationer over sygemelding fra arbejde midt i ferien osv. osv.
Og nu er jeg endelig blevet rask og har haft 3 gode dage (HURRA!) men redder mig så en madforgiftning og har ligget hele dagen i går og været hundesyg mens det har stået ud af mig i begge ender!
Oveni det har jeg fået menstruation og jeg lider af endometriose, så jeg har rædselsfuldt mange smerter, men er medicinfølsom, så jeg kan ikke tåle de præparater, der virkelig ville kunne tage smerterne.
Så summa summarum:
Jeg har været så så godt som hele tiden syg i næsten 1½ år, begge somre er min mands og mine sommerferieplaner gået i vasken. Jeg har måttet takke nej til samtlige fester og hyggelige arrangementer eller har måttet forlade fester skyndsom fordi jeg blev for dårlig. Jeg føler jeg går glip af hele livet og er ved at være fuldstændig desperat. Normalt er jeg sådan én der aldrig får influenza, når alle andre lægger sig, så er jeg stadig ok.
Så...mit spørgsmål er efter denne selvoptagne klagesang:
Er der andre der har det værre end mig og føler sig mere uheldige??? Det vil rent faktisk hjælpe på humøret at høre lidt om andres lidelser og skavanker, - så får man sat sine egne lidelser så dejligt i perspektiv!

---

Der er garanteret mange der har det værre end dig.

Kig lidt på de (få måske) positive sider det kan måske få humøret lidt på højkant.

Såsom:
Jeg kan bevæge mig...
Jeg har alle mine lemmer i behold.....
Jeg er et fri menneske......
Og ikke mindst - jeg kan få en masse godt ud af situationen, hvis jeg vil.

Det er sådant du skal tænke - ellers drukner du i din sygdom......

---

Hejsa Axelise!!
Ja, du er godt nok uheldig! Men som Refi skriver, får du det ikke bedre af at dykke ned i elendigheden.
Jeg har selv været uheldig hvad angår helbred i livet. Løsningen for mig er altid at tænke positivt og huske på, at jeg lærer noget af alle oplevelser i livet. Og så ALDRIG at acceptere at min krop modarbejder mig. Jeg nægter at sætte mig ned i handlingslammelse, jeg undersøger mine muligheder og kaster mig ud i eksperimenter, som har et godt potentiale.
Når man på den måde er optaget positivt på at forandre det, man ikke kan acceptere, så føles elendigheden ikke så elendig.

Vaxen

---

hej axelise,

det var en værre omgang og ovenikøbet som en kædereaktion.
glæd dig over, at det nu går fremad psykisk. du har nemlig haft overskud til at skrive her og bl.a. se refi's gode svar (som jeg kender og selv benytter mig af dagligt).
pøjpøj med dig
...aase

---

Ja hvis du var en bil var den blevet hugget op....
Hvis du var en hest havde den fået en kugle på panden...
Var det et træ i haven var det belvet fældet.....
Men men men...
Jeg tror du skal kigge en anden vej - som de sidste indlæg også antyder.
Jeg tror du skal finde noget oppe livskvalitet, noget andet der får din fokus væk fra at være "uheldig" og syg.
Jeg er nok ikke den rette til at give dig det rigtige råd - men jeg tror du skla søge noget hjælp til at se ander værdier i livet der kan holde humøret oppe.
Noget positiv livskvalitet kan hjælpe dig - men ikke helbrede dine sygdomme.
Jeg tror du skal tale lidt med din læge om måske at få nogle henvisninger til noget profecionel hjælp.
Måske bruge stille peioder i livet til at vinde energi - og få spist varieret. Dyrket motion og være aktiv.
Det værste er at dykke i noget der minder om selvmedlidenhed (selvom det måske er naturligt at gøre det) da man både midste venner selvrespekt og selværd.
Op på hesten og drop tanken om at finde den der har det være....
Dit er slemt nok... Andre har måske andet der holder dem oppe...
God bedring
mvh Benjamin

---

Åååh, Axelise. Hvor er det synd for dig. Nej, dine skavanker kan jeg ikke slå lige i øjeblikket. Jeg går godtnok og venter på at få taget 2. blodprøve angående en borrelia-infektion, men jeg tror, det er falsk alarm. Bortset fra smerter i diverse led og muskler, så har jeg det egentlig meget godt.

Men jeg har også haft endometriose, så jeg ved godt, hvad du taler om. Man er helt ødelagt. Og dengang var det ikke så almindelig anerkendt, at man kunne have voldsomme menstruationssmerter, så jeg måtte bare bide tænderne sammen og holde ud.

Nææh, det, der har været lige ved at smadre MIN sommer i år, det er en tåbelig "kommune".
I vinter fik jeg -der er førtidspensionist- bevilget kørsel til hundetræning.. 8 ture, plus to ture til lydighedsprøver. Og det gik da også fint, selv om der især i starten var problemer med chauffører, der ikke ville have hund! med...
Nå, men en kvik sagsbehandler søgte om kørsel til træningen til september, -det blev bevilget, plus kørsel til 2 lydighedsprøver i september. Det blev også bevilget. Og derudover sørgede hun for, at jeg fik bevilget 4 ture til stranden i løbet af sommeren. ---Og så tog hun på ferie...
Og jeg meldte Silke og mig til diverse ting til efteråret for 810 kr.
I starten af juli kommer der så brev fra kommunen, at alt tilskud efter 1. august er ophørt.
Kryptisk og usikkert er det, om det gælder ALLE tilskud efter 1. august eller der bare ikke bliver bevilget til ny kørsel. Det kan jeg ikke få klar besked på.. Så for en sikkerheds skyld ville jeg da skynde mig at brænde mine 4 strandture af INDEN 1. august.

Så i mandags ville jeg tage en lille nabodreng og hans mor med til stranden. Så jeg ringede til taxa i søndags for at bestille turen. Og til min megastore overraskelse og forfærdelse var min konto blevet lukket?! Taxadamen ville ikke høre tale om fejl eller lignende. Hun var faktisk enormt ubehagelig, -så jeg endte med tudende at smække røret på. Mandag morgen ringede jeg dog igen men med samme resultat. Jeg endte med at tage til stranden i taxa for næsten 600 kr, som jeg ikke aner, om kommunen vil refundere. Jeg har lige sendt kvitteringerne til sagsbehandleren... som altså er på ferie endnu..

Værre er det, hvis Silke og jeg ikke kan komme til træning... Hun er lige ved at blive lydighedschampion...

Axelise, menstruationen giver dig både sorte tanker, infektioner og stærke smerter. --Det er da ikke så sært, du har det skidt.
Men normalt har du det jo godtnok, så når maveinfektionen er overstået, så kommer du sikkert på ret køl igen. --Sommeren er da (forhåbentlig) ikke forbi endnu.. Tag det med ro, og nyd det der er tilbage af sommeren, så du kommer til kræfter og får opbygget et overskud inden efteråret.
--God bedring med dig..

---

HEJ
TIL SMERTERNE UNDER DIN MENSTRUATION, ER DET GODT AT FOREBYGGE MED KÆMPENATLYSOLIE I KAPSLER, DET HAR HJULPET MANGE.
DEREFTER VILLE DET VÆRE EN RIGTIG GOD IDE AT TALE MED EN PSYKOGOG, SOM TVINGER DIG TIL ,SELV AT VENDE TINGENE (HVAD DU FORØVRIGT ER I GANG MED) OG FÅ NOGLE GODE IDEER TIL AT KOMME OVENPÅ.

HVIS DU HAR, ELLER KENDER NOGEN DER HAR EN HEST DU KAN LÅNE (LEJE) SÅ RID DIG EN LANG TUR I SKOVEN, DET GIVER DINE TANKER ET NYT INPUT, OG DU FÅR IKKE TID TIL AT TÆNKE PÅ ALLE DE ANDRE TING, SAMTIDIG MED, AT DET GIVER DIG FORNYEDE KRÆFTER, TIL AT KOMME VIDERE.

TAG OGSÅ EN DAG OG FORKÆL DIG SELV MED, F.EKS. MASSAGE, SOL, SVØMNING, SAUNA, ELLER ALTERNATIV BEHANDLENG, DER FINDES MANGE TILBUD.

SØRG OGSÅ FOR AT UNDERSØGE OM DU HAR DEN RETTE VITAMINSAMMENSÆTNING I KROPPEN, SÅ DIT IMMUNFORSVAR, KOMMER HELT OP AT KØRE IGEN, DET HAR DU MEGET BRUG FOR.

GOD BEDRING OG HELD OG LYKKE.
MVH. AG112

---

Jeg har hørt om dem der døde.

Prøv at se på de lyse sider, der skal nok være en eller to.

mvh
qfha

---

NEGATIVT: "Er der andre der har det værre end mig og føler sig mere uheldige??? Det vil rent faktisk hjælpe på humøret at høre lidt om andres lidelser og skavanker, - så får man sat sine egne lidelser så dejligt i perspektiv!"

POSITIVT: "Jeg er i pil-råddent humør, da jeg føler mig som verdens uheldigste!"

problemet erkendt - så kan du starte flot og elegant derfra -

---

Det lyder som en fæl omgang og istedet for at sætte dig ned og være trist over det, så kunne du vælge at gøre noget ved det, je gved godt det lyder hårdt, men der må jo være en årsag til, at du bliver ramt så hårdt og så ofte.

Jeg kender ikke noget til dig og ved ikke noget om din holdning til alternativ behandling, men jeg har selv oplevet nogle ting med en alternativ behandler og tror måske hun vil være det rigtige for dig.

hvis du sender mig en mail vil jeg meget gerne uddybe og fortælle hvad jeg mener, og selvfølgelig give dig et nummer på en som jeg har oplevet kan hjælpe de fleste

Du kan skrive en mail til mig på ui(snabel-a)betterperformance.dk

---

Du er ikke alene, men som andre allerede har skrevet eller antydet, det kunne være meget værre, det er selvfølgelig ingen trøst for dig.

Hvis man kun ser negativt på sin egen nagle, så bliver alt negativt, se positivt fremad, og for alt i verden, grav dig ikke ned i selvmedlidenhed,
det lider måske nok lidt barsk, men jeg kender lidt eller måske meget, når man føler, at helbredet går ned af bakke, både fysisk, men ikke
mindst psykisk, det sidste er det mest afgørende, så er man kommet ind i en ond cirkel den kan være svær at komme ud af.

Hvis man nu ser på hvad der sker i øjeblikket hvor mange mennesker bliver dræbt eller lemlæstet af bombe attentater ikke så langt fra lille dannevang,
det er også en form for perspektiv.

Som andre allerede har skrevet, se posivitivt fremad, tal med din læge eller andre eksperter, de små lommefilosoffer, kan ikke bruges til noget,
dog hvis de er af positiv art.

MVH.
Tadeo

---

Føj for den lede en historie du der kan berette om. Du har min varmeste sympati, og mine bedste ønsker, om at solen snart vil skinne på dig igen.
Du ønskes de varmeste hilsner med på vejen frem.

---

Tak for alle indlæg, som har været gode, varme og tankevækkende.

Jo, - jeg går skam meget højt op i at pleje mig selv på alle leder og kanter. Jeg går højt op i rigtig ernæring, ren (økologisk) mad, motion (cykler 15 km daglig + går ca. 1½ time daglig med min hund, går til shiatsu-massage, spiser alle de gode opbyggende kosttilskud af bedste kvalitet(især dem som beviseligt er gode i forhold til endometriose), har før i tiden gået sammenlagt i 10 års terapi og betragter mig selv som værende bestandigt lærende og i udvikling, også hvad angår min egen psyke og personlighed og tacklen af problemer. Er for 1½ måned siden begyndt at meditere igen, så det gør jeg hver morgen og aften, da jeg har erfaring med at det stabiliserer ikke bare min psyke men også mit helbred.
Jeg har en lederstilling, hvor jeg arbejder med voksne sindslidende, så jeg er faktisk både stærk og ressourcefuld (sådan oplever jeg grundlæggende mig selv), men det er lidt af en udfordring bestandig at løbe ind i helbredsproblemer.
Jeg tror ikke der er den alternative behandling, jeg ikke har prøvet igennem de sidste 25 år, - og det har alt sammen været godt og hjulpet mig på vej.
Men man skal faktisk være stærk for at kunne være svag. Det kræver mange psykiske ressourcer at blive ved med at holde fast i mod og håb og kampgejst, når man bestandig bliver ramt af ét eller andet. (Og nu taler jeg desværre ikke kun om de sidste 1½ år, - der har også været andre ting tidligere, men som jeg har arbejdet mig ud af ved hjælp af terapi, alternativ behandling og masser af personlig indsats).
Jeg tror jo personligt på, at der ikke er noget der er så slemt, at det ikke er godt for noget. Jeg tænker: "Hvad kan jeg lære af dette her?" Men nogle gange bliver det altså meget svært at få øje på, når man sidder midt i suppedasen!
Men jo...når jeg ser mig tilbage over skulderen, så er jeg meget taknemmelig for de ting, jeg har været igennem og har lært af og udviklet mig af. Jeg havde en 3 år lang depression for mange år siden, som jeg aldrig troede jeg skulle slippe levende igennem. Idag er den erfaring fuldstændig uvurderlig i forhold til mit arbejde, for det har skærpet min følsomhed og forståelse overfor andre mennesker, jeg er ikke bange for at stå overfor et menneske i stor angst og lidelse, jeg er ikke bange for at gribe ind og tage fat og spørge, - og jeg har forståelse for nogle ting, jeg ellers aldrig ville have lært på anden måde. Plus at jeg kan afgrænse mig, fordi jeg ved hvad der engang var (eller er) min smerte, og hvad der er det andet menneskes.

Ja, - og således tror jeg at vi kan vælge at lære af alt, hvad der føles ubehageligt her i livet. Jeg er på benene efter 3 fuldstændigt rædselsfulde dage og lever af ristet brød og vand, - men hva'? Det dør man jo ikke af! Taljen er lige blevet lidt pænere, ha ha!
Og rigtigt: Man skal være så inderligt taknemmelig, når man har sit liv, sine arme og ben og er i stand til at arbejde. Men der ER sgu svært at holde gejsten oppe, når man har så mange smerter, at man kunne springe ud fra et højhus, bare for at blive fri for dem!

Birgitta! Jeg føler virkelig med dig! Jeg tror sgu jeg kommer og kører dig og Silke en tur en dag, - det kan da ikke være rigtigt, at I ikke kan få hjælp til at komme omkring.
Jeg har jo også læst dit indlæg et sted om, at du ikke har økonomi til at få en hund igen efter Silke, og det gør mig så ondt at høre. Sendte dig gerne en ordentlig sjat penge, hvis jeg havde dem!!!

---

hejsa Axelise!!

You go girl!!!!

Flot kommet tilbage!

ja, der skal altså være plads til de der dage, hvor alt virker uoverskueligt. Hvis man i det daglige tackler problemerne på en positiv måde, og forsøger at udnytte alle dårligdommene til sin fordel - ja, så må man også være navlebeskuende en gang i mellem!
Jeg ved ikke, om du helt fik plads til at være det i denne tråd? Vi har jo alle velmenende og trøstende ord til overs for dig. Og det, du egentlig havde brug for, var vist at blive hørt - at græde ud ved et par Kanduskuldre eller 10

Jeg ønsker det bedste for dig og dit helbred

Vaxen

---

Mærkeligt...der er tilsyneladende kommet 2 indlæg i nat (har jeg fået besked på) men det er her ikke....underligt.

Backtee din email adresse kan jeg ikke få til at virke: ui@betterperformance.dk

---

HeHe, Welcome back! --så kan man lissom kende Axelisen igen...

--Og jeg har liiige fået mail fra min sagsbehandler, at der var sket en fejl... så hvis jeg vil ud og køre inden 1. august, så kan jeg bare sige til....... Efter det er alt stadig sparet væk.. Men måske finder hun ud af noget..
Men det var pænt af dig at komme med tilbuddet.
Og jeg har sat nogle penge over på en "gevinstopsparingskonto" så jeg satser på at vinde en million inden jeg bliver folkepensionist..

En eller anden klog sjæl sagde engang noget med, at vi ikke kan vælge, hvad vi udsættes for af ulykker og andre trængsler her i livet. Men vi kan vælge, hvordan vi vil tackle dem..

Og så vokser vi nok med den modgang vi møder, hvis vi vælger at se den som en udfordring, -ikke en katastrofe.
Men det sidste ER altså svært, hvis man vitterlig føler at man er ved at DØ af en simpel influenza...

Axelise, der har været grumme problemer med mails fra kandu... Jeg har ikke fået mail siden i søndags, men her til morgen fik jeg så 71..... NU er jeg så småt ved at have arbejdet mig igennem dem..

---

hej axelise,
hvor jeg kender det, du beskriver, især er der nogle brikker, som falder på plads efter beretningen om dit arbejde. jeg har selv arbejdet med adfærdsvanskelige unge kriminelle og også psykisk handicappede kriminelle. med den slags arbejde er der ikke plads til sygdom, da mange er afhængige af dig. kroppen tager mere eller mindre frivilligt imod alt snusk fra snotnæser til smerter i ryggen og vi lader som ingenting - det går jo nok, jeg skal bare liiiige....
når så vi går ned med flaget, kommér den dårlige samvittighed og gudhjælpemig også skyldfølelse susende og sluger den sidste lille bitte rest af energi OG SÅ LIGGER DU DER endelig langt om længe.
og nu er der rigtig plads for alskens ulykker at boltre sig på, da immunforsvaret er rejst til kina på en en-vejsbillet.
så det handler om at passe på sig selv og lytte til signalerne, som jo hele tiden er der.
du er på vej ud af mørket, som jeg skrev tidligere, alene det at skrive hertil og risikere at ryge i favnen på de der par stykker I ved nok. stærkt gået.
håber det bedste for dig.
..aase

---

Tak AAse.
Ja, - så kender du jo selv til problemerne.
Som jeg skrev før, så er jeg begyndt at meditere igen morgen og aften. Det er simpelthen nødvendigt for at holde på energierne, når man arbejder med mennesker, der har det meget skidt. jeg har selv igennem de sidste 25 år arbejdet med gamle, udviklingshæmmede, handicappede, adfærdsvanskelige unge, flygtninge, autister, på krisecenter, med HIV-smittede og med sindslidende. Det er spændende og tilfredsstillende arbejde, men personligt krævende. Og så opdager jeg jo en gang imellem, at der var en "bagdør", som jeg kalder det, der stod åben. Pludselig kan man befinde sig i en situation med et meget lidende menneske, hvor man måske åbner mere op eller giver mere af sig selv eller strækker sig længere, end hvad godt er, - og de dér bagdøre skal man(jeg) altså være opmærksom på. At arbejde med mennesker er jo en smuk og svær balancegang mellem at give og være personlig og nærværende, - men alligevel ikke give ud af eller dræne sig selv.
Og du har helt ret, man skal lære at lytte til sine egne signaler for, hvornår grænsen er gået, men som du også siger, så bliver man ofte klemt mellem at være pligtopfyldende og drage omsorg for dem der har stort behov for det - og så at huske at drage omsorg for sig selv.
Ak ja. Der er meget at lære her i livet!

---

Hej Axelise

Jeg har lige været væk nogle dage, men lige inden jeg tog afsted nåede jeg at læse din tråd.....- men altså, mens jeg var afsted læste jeg en bog og midt i det hele poppede dit spørgsmål op for mit indre (underligt) men jeg fik en hel klar ide om, at jeg skulle anbefale dig en bog. Og selvom det nok lyder helt fjollet, så vil jeg altså alligevel anbefale dig bogen (hvis du ikke allerede har læst den?) Men det er en bog skrevet af Louise L Hay med titlen "Helbred dit liv". Den er god og jeg tror du kan bruge den. Den bog jeg læste, var også med Louise L Hay, men den hed "kærlighedens kraft".

Håber du kan bruge den i dit liv

Mange positive tanker herfra
// Toupie

---

Tak Toupie.
Jeg har haft bogen i 20 år og synes stadig, at det er en god bog. Hev den faktisk ud af reolen her for et par dage siden, men var for sløj til at orke at læse i den.
Tror at jeg på din opfordring vil tage den med i seng som godnatlæsning i aften.

---

Axelise, hmm....hvis du har haft taget den frem og jeg har tænkt på at du skulle læse den, så må der være en højere mening med det .....ellers så er "kærlighedens kraft" en fortsættelse af "helbred dit liv", så måske du også skal have fat i den. Men god fornøjelse med natlæsningen, jeg håber den bringer nyt med sig

---

Tak for svaret refi.
Nu svarede du jo ikke helt på det, jeg spurgte om, - men du har fuldstændig ret!
Så tak for svaret!                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.