Min hund, som er en amerikansk bulldog på 7 år, fik sidste sensommer konstateret svær gigt i begge skuldre, albuer og poter. Desuden i de 3 nederste led i rygsøjlen samt svær hofteledsdysplasi.
Vi var "heldige" på den måde, at han nok altid har har haft tilbøjligheden i sig, og jeg har også gennem årene skånet hans led (ikke for mange spring og hop og bratte opbremsninger eller trapper) så godt jeg kunne. Så han var 6½, da de disse skavanker for alvor blev konstateret.
Min ene dyrlæge (jeg har 2: 1 konventionel som er så dygtig og som jeg har stor tillid til, og 1 som også arbejder alternativt, og som har hjulpet min hund rigtig mange gange, hvor den koventionelle dyrlæge har haft sine begrænsninger) - anbefalede smertestillende gigtmedicin (Rimadyl), som hun mente min hund bør have resten af livet. Eftersom 2 piller er max dosis, opfordrede hun mig til at give min hund 2 piller i en periode på et par uger, for derefter at trappe så meget ned, som jeg kunne se at hunden kunne klare. For at have noget at trappe op med, når tilstanden med årene forværres.
Herefter opsøgte jeg dyrlæge nr. 2, som er den alternative. Han anbefalede en guldkur, og han fortalte, hvor mange hunde han har gjort det på, bl.a. sin egen schæfer. Schæferen havde store opsvulmede albuer og led meget før indgrebet, men efter den fik en guldkur, blev han som en ny hund og kunne følge med sin ejer på hans daglige joggingture igen. Hunden døde af andre årsager nogle år efter.
Men dyrlægen sagde, at det desværre ikke er alle hunde, der reagerer lige positivt på kuren, men eftersom indgrebet er skånsomt og ikke over-afsindigt dyrt, mente han absolut at vi burde gøre det.
Så Axel, min hund, fik lagt guld ind 3 forskellige steder i hvert eneste gigtramt led.
Det gjorde, at jeg med det samme kunne trappe Rimadylen ned til ½ dosis, og han blev synligt en gladere hund. Han har sine "nede"-dage, hvor han helst ikke vil gå eller kun gå korte ture, men langt de fleste dage har jeg en hund, som sætter i spring og galop ude i skoven, ligesom da han var en ung hund. Og han kan kradse bagud med bagbenene og rigtig imponere, selv med de slemme hofter.
Jeg forsøgte at give ham Glucosamin i 3-4 måneder, men det var dog uden effekt. Til gengæld ved jeg, at mange andre gigtplagede hunde har haft/har glæde af det, så jeg ville da prøve, hvis jeg var dig. Jeg fik anbefalet Glucosamin med Msm, eftersom det vist skulle være det bedste for leddene.
Selv giver jeg min hund nogle rigtig gode fiskeolie-tilskud, som jeg også selv tager, og de er meget gavnlige for både led- og hudproblemer. Begge mine dyrlæger siger "super" til at at Axel får dem. Produktet hedder Ultra Omega 3-6-9 og er desværre ret dyrt. Hvis du skulle få interesse i at prøve det, kan jeg give dig en netadresse, hvor jeg har fundet det til ca. det halve af, hvad jeg normalt har givet i helsekostforretninger.
Ingefærkapsler er også gode for leddene og kan ligeledes købes i helsekosten.
Så som du kan forstå, gør jeg en del for at holde min elskede hund på benene, og det er en fornøjelse nu at opleve, at det tit er mig, der ikke kan følge med i hans tempo snarere end omvendt.
Jeg vil ikke sige at guldkuren har gjort min hund rask, men der er ingen tvivl om, at den har hjulpet ham gevaldigt. Nogle dage kan jeg endda springe Rimadylen (den smertestillende medicin) over 1-2 dage uden at mærke forskel.
Jeg vil absolut anbefale dig at prøve at hjælpe din hund med en guldkur!