/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Til Akle
Fra : smor20
Vist : 946 gange
350 point
Dato : 26-06-05 16:09

Ville lige give dig lidt flere point for det gode svar..

hvis du har flere godt trick er jeg frisk på at høre dem..

Ved du hvordan man kan få den anden kat til at stoppe med at tisse på tøj og dyner?

Jeg aner ikke om det er noget de har gjort ved de gamle ejere.. jeg har faktisk intet fået afvide om kattene

 
 
Kommentar
Fra : akle


Dato : 26-06-05 16:58

Hej smor20. Spørgsmålet er, hvornår du fik din anden kat, (dén der tisser). Kom den først til hjemmet? Det er nemlig tit det er en protesthandling/-reaktion, på grund af forandringer i dens vante rytme i dagligdagen. Fortæl lidt mere. Jeg kan prøve at hjælpe når jeg får mere at vide, men immer væk er jeg "ingen heksedoktor", dog har jeg mange års erfaring med forskellige katteracer.
Mvh Akle

Kommentar
Fra : smor20


Dato : 26-06-05 17:01

hej..

jeg fik dem begge 2 samtidig. de har hele tiden boet sammen efter hva den gamle ejer sagde..Jeg har haft dem nu i ca ½ år og det er først inde for de sidste 3 måneder hun er begyndt på det..
Hun er så halvt main coon og halvt alm. huskat

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-06-05 19:27



Ja, nu er der slet ikke noget som helst belæg for at påstå, at grunden til, at en kat slikker på plasticposer, har en disse med fibermangel i kosten at gøre. (jvf. det "gode svar" i det andet spørgsmål)

Og du ved jo heller ikke endnu smor20, om det er et rigtigt/godt svar som vil hjælpe på din kat

M.h.t hvorfor din anden kat tisser på tøj og dyner, kan der være masser af årsager.
Stress eller frustration over rangordenen kattene imellem, for lidt plads, urinvejslidelser (ses ofte at katte så vælger andre steder end bakken) , uro/ændringer i hjemmet.
Er de udelukkende indekatte og har de altid været det?
Og er omgivelserne hos dig meget forskellig fra hvad de er vant til o.s.v. - o.s.v.

mvh dova

Kommentar
Fra : smor20


Dato : 26-06-05 20:06

Dova ..

Ja de har altid været indekatte.. eller det var hva den forige ejer sagde..
og ja der er stor forskel på her og deres gamle hjem...
I deres gamle hjem var de alene meget.. da jeg hentede dem var de lukket inde på et lille værelse ..
Dem der havde dem ville ikke have dem mere fordi de havde fået en hundehvalp som kattene ikke kunne lidt..
Herhjemme ved mig er der børn så der er jo en masse larm.. men de bliver kælet og nusset alt det de har lyst til
så jo en stor forskel

smor

Kommentar
Fra : Mette117


Dato : 26-06-05 20:16

Hej smor20!

Hvis du vil undgå at dine katte tisser på tøj og dyner kan du vaske dit tøj og sengetøj med eddike i stedet for med skyllemiddel. Du vil ikke kunne lugte det men det vil dine katte kunne. Det kan iøvrigt anbefales til alle at vaske med eddike fremfor skyllemiddel da det er meget bedre for miljøet.

Sommer hilsner Mette117

Kommentar
Fra : smor20


Dato : 26-06-05 20:27

hej mette..

kan man slet ikke lugte det?

Kommentar
Fra : Mette117


Dato : 26-06-05 20:34

Hej igen!

Nej det kan du ikke du skal selvfølgelig ikke bruge så meget, 2 hætte fulde er rigeligt pr. vask! Så du må bare igang med at vaske

Mette117

Kommentar
Fra : smor20


Dato : 26-06-05 20:38

Det vil jeg da prøve .. håber så osse det hjælper på at hun tisser i vasketøjskurven

Tak for det

Kommentar
Fra : Mette117


Dato : 26-06-05 20:57

Det vil det nok ikke gøre, der er tøjet jo ikke rent og dufter nok af dig, hvilket formenligt er det hun søger! Men igen prøv at blande lidt eddike op med vand og sprøjt ud over vasketøjskurven eller alternativt kan du tømme den og sætte en skål ned med samme blanding en hel dag! Det skulle nok tage hendes træng til at tisse der! Man kan i øvrigt købe noget der hedder "katte parfume" som man kan sprøjte på de steder man gerne vil "opfordre" katten til at bruge! Det var måske en ide til kattebakken! Jeg kom til at tænke på om du har prøvet at skifte kattegrus! Jeg begyndte på et tidspunkt at købe noget nyt kattegrus og det ville min kat ikke bruge men lavede samme nummer som din kat gør! Da jeg så skiftede tilbage igen var der ingen problemer!

Mette

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-06-05 21:26

Har du en eller to kattebakker?
Nogen katte vil helst ikke dele bakke med andre katte, eller den kan mene, at bakken står et forkert sted.
Nogen katte vil helst ikke tisse og skide i samme bakke, andre kan ikke lide hvis det er en af de lukkede bakker med låg på.
Gruset kan spille en rolle, eller det kan være nok hvis bakken har været brugt en enkelt gang, så vil de ikke før den er rengjort o.s.v.

Jeg fik en killing engang, som troede at alle hjørner og kroge i huset var dens tissested, han havde aldrig rigtig lært hvad en kattebakke var for noget.
Det vænnede jeg den af med, ved at hver gang jeg opdagede at den skulle til at tisse et sted den ikke måtte, så fik den et sprøjt vand samtididg med at jeg sagde NEJ.
Tilsidst behøvede han bare at se vandpistolen når det var tid til tisseriet, så fræsede han ud i kattebakken.

Men hvordan er de to kattes indbyrdes forhold.
Har du på fornemmelsen om der er en af dem der er dominerende ?
Og er kattene rolige og "kolde over for" larm og uro, eller virker de nervøse og flygter et sted hen og gemmer sig nogen gange?

Det kan være så utroligt svært at finde årsagen til urenlighed, og heller ikke mindre svært at vænne dem af med det igen.

mvh dova

Kommentar
Fra : smor20


Dato : 26-06-05 21:40

jeg har 1 kattebakke og det så jeg osse de havde ved den forige ejer og efter hva jeg så var deres kattebakke dengang sket ikke rengjort i lang tid.. jeg "rydder" op efter dem hverdag..
Og nej jeg har ingen fornemmelse af at den ene er mere dominerende..
Jeg synes at de tager det pænt med larmen men de kan godt finde på at gemme sig når ungerne løber rundt eller når der kommer gæster.. men for det meste er de livlige om aften når ungerne sover..
Jeg kan godt se at den med vandet er smart.. men hun gør det kun hvor der ikke er nogen.. lige ud over forleden hvor hun tissede i vasketøjskurven mens jeg lå ved siden af den.. men jeg er bange for at gøre dem bange.
Jeg har den fornemmelse af at de ikke er blevet snakket særlig meget med det andet sted.. de var jo lukket inde på et lille bitte værelse og måtte ikke komme ind i stuen så derfor vil jeg ikke skræmme dem for meget

smor

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-06-05 21:57

Jamen, nu har de været hos dig i omkring ½ år.
Så skulle de helst have vænnet sig til de nye omgivelser, og ikke være lette at skræmme fordi det kan være nødvendigt at opdrage på dem.

Medmindre de alligevel er skadet på en eller anden måde, når de har været vant til at være lukket inde på et lille værelse uden særlig meget selskab.

katte reagerer ofte lige som andre dyr der har været spærret inde. Så kan de måske slet ikke finde ud af det når de får et større areal, og bliver stressede af det og føler sig utrygge. Med meget forskellige muligheder for adfærdsforstyrrelse til følge.

Men tilbage er stadigvæk muligheden for, at der er en fysisk grund til tisseriet, at katten måske har blærebetændelse eller andet.
Så vil de ofte søge andre steder at tisse (også selv om de altid skider i bakken) fordi de forbinder bakken med ubehag når de tisser.
men det er der så kun en dyrlæge der kan svare på.

mvh dova

Kommentar
Fra : akle


Dato : 27-06-05 12:35

Hej smor20.
Jeg vil mene dine 2 katte, i første omgang ikke har vænnet sig til de store, frie forhold hos dig, contra hvad de tidligere var vant til i et lille lukket værelse, inkl. børn i deres nye hjem. Når overgangen bliver for pludselig, kan det være svært for katten "at finde" bl.a. tissebakken. Mit råd til nye katteejere er altid, at lukke katten/killingen ind i et separat rum med tissebakke, vand og mad. Dernæst, når der har gået 1-2-3 døgn, (alt efter hvor sky katten er), og katten har vænnet sig lidt til de nye forhold, lyde samt selv fået husets og de nye ejeres lugt, skal man åbne døren på klem, så katten selv kan rekognisere de udvidede forhold i hjemmet, lukke katten ind i rummet igen til natten, og åbne døren igen om dagen. Herved får katten lært hvor tissebakken er placeret. Pludselige forandringer kan tit animere en kat til urenlighed, - det være sig nyindflyttede katte, ligesåvel som veletablerede katte, f.eks med familieforøgelse, ny person i hjemmet osv. I første omgang synes jeg du i hvert fald skal lukke døren til soveværelset, så katten ikke har mulighed for at tisse dér. Dernæst skal du lukke begge katte ind i et separat rum, helst hvor tissebakken kommer til at stå permanent. I dette separate rum, skal du lægge mærke til, om begge katte benytter bakken (selv om kun er den ene kat er urenlig). Hvis den urenlige kat også benytter bakken hver gang, så ved du med sikkerhed, at den er klar over bakkens betydning, samt at den grundlæggende er renlig nok. Hvis den urenlige kat bruger andre steder i værelset til at tisse, - så kan du regne med, den også har været urenlig inden du fik den, og så er det meget svært at få problemet rettet op, - "dårlige vaner er svære at rette"! En anden ting er at kattene ikke er vant til børn og den larm og uro, der heraf naturligvis følger. Katten kan måske i perioder føle sig utryg, og derved markere sig i sengen. Prøv, som tidligere beskrevet, at lukke begge katte i et separat rum, lad de komme ud om dagen efter et stykke tid, og fortæl børnene, samt belær dem om, at kattene skal håndteres roligt og forsigtigt, aes og snakkes blidt med, så kattene kan føle sig trygge, - også mht. børn. Det er nemlig vigtig at også børn lærer respekt for et dyr, - så kommer responsen tifold tilbage, ved at dyret/katten viser hengivenhed og kærlighed, samt føler sig trygge. Alt dette er en længere process, men det er værd at arbejde på lige fra starten. Dine katte er jo ikke så gamle, så probelemet er ikke større end at det kan løses med tålmodighed. (Diagnosen blærebetændelse tror jeg nu ikke på, i så fald ville katten kun tisse en smule, samt meget tit). - Din vasketøjskurv skal tømmes, rengøres med meget varmt vand, samt event. gnides med rå løg, som katte ikke kan lide lugten af. Eddikevask er fint nok, men en stakket frist, duften aftager hurtigt. --- Håber dette kan være til hjælp.
Mvh. Akle

Kommentar
Fra : smor20


Dato : 27-06-05 13:43

Hej Akle..
Det med at lukke dem ind i et rum for sig selv bliver lidt svært..
Nu vil folk nok sige at det er synd men vi bor kun i en 2 værelses lejlighed og der er soveværelse og stue..
Skal lige siges at det ikke var meningen at vi skulle have 2 katte men fik afvide at hvis jeg ikke tig dem begge blev de aflivet..
Jeg er begyndt at lukke til drengene's værelse og det har da hjulpet på tisseriet derinde..
Vil osse lige sige at mine drenge kan godt være rolige med kattene .. Der er ingen vild leg med dem.. Og kattene kommer osse selv til dem når de vil kæles.. Og drengene ved osse godt at når kattene går så vil de ikke mere..
Skal osse lige sige at drengene kun er 4½ og 3 år..
Idag har jeg så skiftet kattegrus til noget ikke klumpende og har set dem begge på kattebakken..
Men jeg vil da klart prøve det med et løg.. men kommer tøjet ikke til at lugte af det ??

smor

Accepteret svar
Fra : akle

Modtaget 350 point
Dato : 27-06-05 14:16

Hej igen smor20.
Ja, jeg kan godt se det ikke lader sig gøre at lukke kattene ind separat, i jeres lejlighed, - men allerede nu, ser det ud til at den urenlige kat er på rette vej. Det hele har nok bare været et tilvænningsproblem, som nu er ved at falde på plads. Kattegrusfabrikat har da også lidt at sige, specielt enkelte katte kan være lidt kræsne dér! Vær tålmodig, - det skal nok komme. Fint at dine drenge har lært at tage hensyn til kattene, for lige på dette punkt, er det de voksne der skal informere børnene - de (børnene) ved jo ikke bedre ført de har lært det! Med hensyn til løglugten, så se om kattene reagere overfor rå løg, ved lade dem lugte til løget først. Reagerer de ved at bakke, så prøv det på vasketøjskurvens udvendige sider + event. top (hvis kurven er m/låg på). Tøjet vil ikke lugte, da det efterfølgende bliver vasket, - går jeg da ud fra. Påsmøring af løg skal gentages daglig, men husk at rengøre og skolde vasketøjskurven først, så den bliver helt fri for urinlugt. Hvis løg-kuren ikke virker, så afvask kurven efterfølgende med Rodalon, dette afholder også katte fra at nærme sig. Rodalon er decinfiserende. Du må ikke bruge Clorin, for dét tiltrækker katte til tisseri. Baldrian-dråber, som kan købes ved Matas, tiltrækker katte. De kan blive lidt euforiseret ved lugten, så brug kun 1-2 dråber, IKKE MERE! Sidstnævnte bruges tit til kradsetæer o.lign. for at tiltrække katte, - og kan event. også bruges til tissebakken, - men vent med dette som den sidste udvej.
For mig lyder det som det hele er ved at rette sig - så vær tålmodig!
Held og lykke med kattene!!!
Venlig hilsen Akle

Godkendelse af svar
Fra : smor20


Dato : 27-06-05 16:08

Tak for hjælpen akle... jeg prøver
                        

Kommentar
Fra : akle


Dato : 27-06-05 16:31

Selv tak smor20!!!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste