/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
hjælp hvor er mine killinger blevet af?
Fra : niniandersen
Vist : 3404 gange
20 point
Dato : 25-06-05 22:44

Jeg har en hunkat som har været gravid i omkring en måned af hvad vi har set.
hun er udekat og da vi opdagede det var hun meget stor om maven. for omkring 4 dage siden hørte vi killinger pive på loftet af vores garage, men omkring 3-4 dage efter kunne vi ikke høre noget.
vi kiggede lidt efter killingerne og fandt en død killing (10-12 cm), som sandsynligvis er faldet ned fra det sted hvor moderen havde lagt den og en 10 cm ned i et net, hvor moderen ikke kunne hive den op fra. Så vi kan næsten sige at den ikke er dødsfødt.
(Moderen fik sit første kuld for et år siden og blev så gravid igen.)
efter vi havde fundet den døde killing fandt vi moderen lidt senere og lagde mærke til at den stadig (efter en 2-4 dage) var lidt rund, men ikke i så stor grad.
nu er spørgsmålet:

1. om det er sansynligt at moderen har fået flere killinger (dette kuld er nummer 2. det første kuld fik hun to killinger hvor den ene desværre døde efter et halv år og den anden efter ca. 1 år)

2. om den stadig kan have killinger i maven, eller hvorfor den stadig er lidt stor

3. om den efter den ene killings død har flyttet de evt. andre killinger

4. der går en halv vild hankat ved os. kan den finde på at spise killingerne eller kan moderen finde på det efter at den ene killing døde


 
 
Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 25-06-05 23:42

1. ja det er sandsyneligt at hun ahr fået flere killinger.

2. gå til dyrlægen, det kan han afgøre.

3. det er da muligt.

4. ja da, det kan han godt finde på. Og ja, det kan hun da også finde på.

5. når den hunkat nu alligevel er hos dyrlægen, så få hende neutraliseret, så er du fri for at gruble mere på killinger.

6. hvorfor kom den højdrægtige hunkat ikke ind, da du opdagede hun ventede sig?

7. hvorfor tog du dig ikke af de killinger, da du hørte dem pive?

8. en killing død af sult og tørst.............tæt på vanrøgt, når du nu vidste der var killinger.

Maj_britt



Kommentar
Fra : niniandersen


Dato : 25-06-05 23:50

det har ikke noget med vandrøgt... moderen havde lagt killingerne et sted hvor vi ikke var i stand til at komme til dem og desuden er det jo udekatte/vilde. hun var inde sidste gang hun fik killinger og det resulterede i at killingerne ikke levede ret længe da de ikke fik ro nok... da vi har børn i huset

desuden har vi hund.
kattene har desuden selv valgt at være ude da de sagten kan komme ind i hus og en lade... så det har ikke noget med vandrøgt.

vi kan jo ikke vide at killingen er faldet ned og kommet i kambolage... moderen til killingen har jo valgt at ligge killingerne der, da ingen kan komme hen til dem, da hun åbenbart har brug for lidt ro. ellers havde hun jo nok lagt dem under min seng som sidste gang.

næste gang syntes jeg man skal tænke over hva det er man skriver, for jeg er faktisk ret sur over at man nærmest betegner os som dyreplagere, når vi har gjort det man skal for den gravide kat, mens den har været gravid.

desuden ligger det sådan at den let bliver syg ved at komme ind i længere til og så ud.



Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 25-06-05 23:59

Killinger dør ikke fordi der ikke er ro i et hus!!!!!!!!!

Mine katte er inde hele vinteren og så i løbegård hele sommeren, det er de aldrig blevet syge af, den ene er 13 år.

Jeg er IKKE man, jeg står ved min holdning, og HVIS den hunkat ikke kan tåle at være inde uden at blive syg, hvis hun får killinger, der dør, når der er uro, så er hun en dårlig hunkat og bør ikke få flere kuld.

Kommentar
Fra : niniandersen


Dato : 26-06-05 00:14

Lillebror der skriver.
hvordan kan du beskylde folk for vandrøgt når min søster har forklaret dig sagen, i herinde blev bedt om at svare på hendes spørgsmål og ikke beskylde hende for at udøve vandrøgt, vi HAR haft dyrenes beskyttelse ude og tjekke os da vores hund er fra en kennel. så vi ER godkendt!

Har du ikke hørt om gårdkatte, nok er din kat inde om vinteren men det vil svare til det samme som at vores katte kan være i laden hvor der er hø og halm. katte kan være tamme og leve i naturen på egen hånd og katte kan være tamme, der er stor forskel på katte på gård og i hus. Jeg vil mene det er mere dyreplageri at tvinge katten til at få sine killinger indefor når hun nu har valgt at få dem udenfor.
the end§

Accepteret svar
Fra : vaxen

Modtaget 20 point
Dato : 26-06-05 00:22

1. Det er muligt at katten har fået flere killinger - og meget sandsynligt, at hun har flyttet dem. Det gør hun ofte, hvis hun gerne vil have optimale omstændigheder om hende og killingerne.

2. Jeg tror det er usandsynligt at der er flere killinger i maven... men tjek hos dyrlægen, hvis den ikke falder ned

3. se 1

4. Ja, den vilde kat kan sagtens finde på at æde killingerne - men moren er som regel meget dygtig til at passe på dem....

med hensyn til vanrøgt... Slet ikke... I mine øjne har I katte på en naturlig måde, der tilgodeser kattens naturlige behov og instinkter... Jeg har fem katte på samme vilkår. Ingen af dem har nogensinde været i huset, men alle er aldelses tamme og sunde og friske... Kattemor skal have lov til at være i fred med sine nyfødte killinger.

Vaxen

Kommentar
Fra : niniandersen


Dato : 26-06-05 00:25

mange tak for det, det er rart med en der er enig så man ikke lige pludselig begynder at blive i tvivl om man virkelig er dyremishandler.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-06-05 00:26

PS... jeg vil da lige anbefale jer at fodre katten med killingefoder, når hun nu før har fået svage killinger. Jeg aner selvfølgelig ikke om I også gjorde det sidst, men det giver ihvertfald killingerne den bedste start på livet.

Vaxen

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-06-05 00:27

Nej, bare rolig... Så længe de får ordentligt foder og kommer til dyrlægen hvis de er klattede, kan jeg intet forkert se i at have kat på den måde... Skal jeg være helt ærlig, synes jeg at en sådan kat må have et mere optimalt liv end en indekat... Men det er jo en lang diskussion med mange meninger

Vaxen

Kommentar
Fra : niniandersen


Dato : 26-06-05 00:30

mange tak for det brugbare svar. kan du evt. forklare det der killingefoder lidt nærmere?

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 26-06-05 00:32

Helt enig med vaxen. Jeg har selv en indekat, men kan sagtens se det fornuftige i at lade katte bibeholde deres naturlige instinkter og behov, når man har muligheden for det..

Vanrøgt?! noget absolut sludder, som må bero på misforstået omsorg..

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-06-05 00:35

ja - det drejer sig om proteinindholdet i maden. Det bedste er, at give katten killingefoder allerede når man opdager graviditet, det giver de bedste livsbetingelser for killingerne i maven. Efter fødslen får killingerne gavn af foderet via modermælken, der er bedre afstemt med deres behov.
Desuden bliver kattemor ofte noget mager efter en omgang killinger og diegivning og dette foder giver også hende saft og kraft.
Giv både killinger og mor killingefoder i et halvt års tid og begynd derefter langsomt at vænne dem til almindeligt foder. - eventuelt ved at blande halvt af hver i en periode.

Vaxen

Kommentar
Fra : Thai_dk


Dato : 26-06-05 00:37

Jeg vil gerne indskyde en lille bemærkning. dette er fra min side absolut ikke beskyldninger om vanrøgt eller andet. jeg er simpelthen bare så træt af folk der holder katte ude. fint med mig men så få dem dog neutraliseret. har i snart 2 år fået mit hjem ødelagt af ukastrede hankatte der har pisset overalt. fandt ud af hvor den ene holdt til, men om ejeren gad gøre noget ved det. næ nej. han havde ikke fået skudt alle killingerne sidst hans kat fødte, og dette var en af dem. har selv måtte betale for at dyret fik snittet. Det kan f... ikke være rigtigt. har en masse små killinger rendende, og finder desværre også nogle døde. hvis folk havde lidt mere omløb i hovedet når de holdt kat, så kunne man måske undgå alle disse vildkatte.

niniandersen dette er absolut ikke et personligt angreb på dig for jeg har ingen anelse om hvad du ville have gjort ved killingerne, men jeg håber der er andre der tænker sig lidt om. Hvorfor lade sin kat være en fødemaskine hvis bare de stakkels killinger ender som vildkatte eller skal pløkkes.

Kommentar
Fra : niniandersen


Dato : 26-06-05 00:38

oki mange tak.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-06-05 00:40

se her Nini: http://www.netdyredoktor.dk/sw15234.asp

Tjek eventuelt hele kattesektionen... Det er ret godt. Og selvfølgelig også hundesektionen

Kommentar
Fra : niniandersen


Dato : 26-06-05 00:41

forstå dig godt og det er da klart at hvis vores katte får killinger tager vi mod dem, halvdelen af vores katte er naboensm, men det røre nu ikke os, men kan da godt se problemmet i det og det skal da nok blive nævnt

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-06-05 00:42

Thai_dk... Helt enig - når man har kat må man tage ansvar for dem. Vil man ikke have killinger og passe ordentlig på dem, må man neutralisere.. Andet kan der ikke være tale om. Jeg kan godt forstå, at jer, der bor med fremmede katte alle vegne bliver trætte af dem.
Men herude på landet - findes der bedre steder for en kat? Varm halm og hø, altid læ, altid mus og træer at klatre i. Det er en fornøjelse at se på

Vaxen

Kommentar
Fra : Thai_dk


Dato : 26-06-05 00:45

ja så ville jeg nu også være kat

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-06-05 00:58



Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-06-05 03:50



1: Ja det er da sandsynligt, at hun har fået flere killinger
2: Det er meget normalt, at der går noget tid før maven får sin normale størrelse igen.
3: Ja, katte flytter ofte rundt med deres killinger, for at prøve at sikre dem mod fjender.
4: Moderen bider kun killinger ihjel hvis de enten er syge eller født med deformitetet.
men en halvvild hankat? tjae, nu er det sandsynligt ? at han er far til killingerne, men hvis han ikke er faderen, vil han sandsynligvis bide dem ihjel, og især hvis han regner hunkatten som en del af sit "harem", og det kan han finde på, helt indtil killingerne er 7-8 uger.

Og så til diskussionen om vanrøgt:
det har ikke en skid med vanrøgt at gøre, at en halvvild udekat selv føder og opfostrer sine killinger.

Men det der kan være problemet, er at killingerne bliver gemt af vejen, og først kommer frem i 7-8 ugers alderen som vildkatte, som man meget meget sjældent er i stand til at gøre så tamme, at man kan komme i nærheden af dem.
Og de killinger får igen killinger o.s.v. indtil man har en hel bestand af vilde indavlede katte til at rende rundt.
og sådan er det ofte på gårde rundt omkring, hvor katte bare er noget "der er der".
Det kunne så diskuteres om ikke det for kattenes skyld ville være bedre at begrænse bestanden ved at neutralisere kattene.

og niniandersen har helt ret i, at mange killinger dør indendøre hvor der er børn, men det er nu ikke bare fordi de ikke får ro nok, men desværre oftest (og det her kan forældre slet ikke lide at høre) at børnene langsomt men sikkert "afliver" dem, ved forkert og for hårdhændet behandling.

mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-06-05 03:53



1: Ja det er da sandsynligt, at hun har fået flere killinger
2: Det er meget normalt, at der går noget tid før maven får sin normale størrelse igen.
3: Ja, katte flytter ofte rundt med deres killinger, for at prøve at sikre dem mod fjender.
4: Moderen bider kun killinger ihjel hvis de enten er syge eller født med deformitetet.
men en halvvild hankat? tjae, nu er det sandsynligt ? at han er far til killingerne, men hvis han ikke er faderen, vil han sandsynligvis bide dem ihjel, og især hvis han regner hunkatten som en del af sit "harem", og det kan han finde på, helt indtil killingerne er 7-8 uger.

Og så til diskussionen om vanrøgt:
det har ikke en skid med vanrøgt at gøre, at en halvvild udekat selv føder og opfostrer sine killinger.

Men det der kan være problemet, er at killingerne bliver gemt af vejen, og først kommer frem i 7-8 ugers alderen som vildkatte, som man meget meget sjældent er i stand til at gøre så tamme, at man kan komme i nærheden af dem.
Og de killinger får igen killinger o.s.v. indtil man har en hel bestand af vilde indavlede katte til at rende rundt.
og sådan er det ofte på gårde rundt omkring, hvor katte bare er noget "der er der".
Det kunne så diskuteres om ikke det for kattenes skyld ville være bedre at begrænse bestanden ved at neutralisere kattene.

og niniandersen har helt ret i, at mange killinger dør indendøre hvor der er børn, men det er nu ikke bare fordi de ikke får ro nok, men desværre oftest (og det her kan forældre slet ikke lide at høre) at børnene langsomt men sikkert "afliver" dem, ved forkert og for hårdhændet behandling.

mvh dova

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 26-06-05 08:47

vi HAR haft dyrenes beskyttelse ude og tjekke os da vores hund er fra en kennel. så vi ER godkendt!
********************************************************

Hold da op, jeg har 4 hunde fra en kennel, og Dyrenens beskyttelse har da ikke været herude og godkende noget som helst??????????

Undrer mig, at I kan finde to døde killinger, men IKKE kan komme til killingerne, da I hører dem?

Først er det en kat, der forud har født under en seng, dernæst er det en vildkat: citat:

og desuden er det jo udekatte/vilde. hun var inde sidste gang hun fik killinger citat slut.

Vaxen, du priser livet på landet højt for katte........indekatte har en varm seng at sove i, rigeligt med mad, altid friskt vand, ingen ræve der lurer på dem, ingen lopper, ingen hunde der jager dem, ingen mennesker der sparker efter dem eller hvad værre er skyder på dem.........typisk bliver udekatte omkring 5 år, typisk bliver indekatte 12 - 14 år, kig i enhver kattebog og få det bekræftet.

Jeg bor faktisk på landet, jeg ser de "lykkelige" katte..........en hang i munden af en ræv en sen aften, en lå kørt over ved vejkanten.........

Et er vilde katte UDEN tilhørsforhold til mennesker, de må jo klare sig så godt de kan......... noget andet er de halvvilde katte, folk mere eller mindre har taget til sig, de har sq krav på omsorg, ordentligt foder og dyrlæge, hvis det behøves. De har også krav på at de folk, der har ansvaret for dem, har sat sig godt og grundigt ind i de problemer, der kan opstå i forbindelse med en fødsel.

Jeg har opdrættet racekatte i temmelig mange år, jeg har opdrætsmærke, udstiller i ind- og udland, ser og hører en del, men jeg har nu godt nok aldrig hørt om ,at MANGE killinger skulle lade livet ved børns hårdhændede behandling, Dova, og jeg lover dig, at var det sket i klubsammenhæng, så skulle sladderen nok løbe om det. Jeg foretrækker faktisk at sælge killinger til børnefamilier, de voksne der har ofte meget mere tolerance overfor lidt kattehår, lidt opkast, en væltet vase o.s.v end folk uden børn. Desuden er mine killinger jo vokset op blandt 4 børn ( og et UTAL af kammersjukker, der skal se killinger), de er vant til børn og 99% af alle børn er klar over at man er forsigtig med små killinger.........det er da min erfaring efter 10 kuld på cirka 17 år.

BTW, jeg var ude i går aftes med en hund for at hjælpe en knægt på 10 år med at finde hans to killinger på 4 uger, forældrene ville IKKE have dem inde, vejret er jo godt, morkatten havde da en lun kasse ude i haven, jo jo, men ingen killinger!!!!!!!!!!!!!

Vi brugte langt over en time på at lade hunden søge efter dem, ingen gevinst og det var en MEGET trist lille dreng, der nok måtte se i øjenene at en ræv, skade, hund eller bil havde snuppet hans killinger.

Gang på gang læser jeg i vores lokalavis om folk, der hyler op om at folk kører for hurtigt, nu har ungerne IGEN fået kørt en kat ned ude på vejen, gang på gang er der efterlysninger i Brugsen, nu er katten væk, har nogen set den??????????

Åh ja, det frie liv er godt for katte.......................så længe det varer.

Måske vi racekatteejere bare er lidt mere om os med vores katte,



Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 26-06-05 08:47

vi HAR haft dyrenes beskyttelse ude og tjekke os da vores hund er fra en kennel. så vi ER godkendt!
********************************************************

Hold da op, jeg har 4 hunde fra en kennel, og Dyrenens beskyttelse har da ikke været herude og godkende noget som helst??????????

Undrer mig, at I kan finde to døde killinger, men IKKE kan komme til killingerne, da I hører dem?

Først er det en kat, der forud har født under en seng, dernæst er det en vildkat: citat:

og desuden er det jo udekatte/vilde. hun var inde sidste gang hun fik killinger citat slut.

Vaxen, du priser livet på landet højt for katte........indekatte har en varm seng at sove i, rigeligt med mad, altid friskt vand, ingen ræve der lurer på dem, ingen lopper, ingen hunde der jager dem, ingen mennesker der sparker efter dem eller hvad værre er skyder på dem.........typisk bliver udekatte omkring 5 år, typisk bliver indekatte 12 - 14 år, kig i enhver kattebog og få det bekræftet.

Jeg bor faktisk på landet, jeg ser de "lykkelige" katte..........en hang i munden af en ræv en sen aften, en lå kørt over ved vejkanten.........

Et er vilde katte UDEN tilhørsforhold til mennesker, de må jo klare sig så godt de kan......... noget andet er de halvvilde katte, folk mere eller mindre har taget til sig, de har sq krav på omsorg, ordentligt foder og dyrlæge, hvis det behøves. De har også krav på at de folk, der har ansvaret for dem, har sat sig godt og grundigt ind i de problemer, der kan opstå i forbindelse med en fødsel.

Jeg har opdrættet racekatte i temmelig mange år, jeg har opdrætsmærke, udstiller i ind- og udland, ser og hører en del, men jeg har nu godt nok aldrig hørt om ,at MANGE killinger skulle lade livet ved børns hårdhændede behandling, Dova, og jeg lover dig, at var det sket i klubsammenhæng, så skulle sladderen nok løbe om det. Jeg foretrækker faktisk at sælge killinger til børnefamilier, de voksne der har ofte meget mere tolerance overfor lidt kattehår, lidt opkast, en væltet vase o.s.v end folk uden børn. Desuden er mine killinger jo vokset op blandt 4 børn ( og et UTAL af kammersjukker, der skal se killinger), de er vant til børn og 99% af alle børn er klar over at man er forsigtig med små killinger.........det er da min erfaring efter 10 kuld på cirka 17 år.

BTW, jeg var ude i går aftes med en hund for at hjælpe en knægt på 10 år med at finde hans to killinger på 4 uger, forældrene ville IKKE have dem inde, vejret er jo godt, morkatten havde da en lun kasse ude i haven, jo jo, men ingen killinger!!!!!!!!!!!!!

Vi brugte langt over en time på at lade hunden søge efter dem, ingen gevinst og det var en MEGET trist lille dreng, der nok måtte se i øjenene at en ræv, skade, hund eller bil havde snuppet hans killinger.

Gang på gang læser jeg i vores lokalavis om folk, der hyler op om at folk kører for hurtigt, nu har ungerne IGEN fået kørt en kat ned ude på vejen, gang på gang er der efterlysninger i Brugsen, nu er katten væk, har nogen set den??????????

Åh ja, det frie liv er godt for katte.......................så længe det varer.





Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 26-06-05 08:48

Nå ja, jeg kom for sent med at slette sidste linie i første indlæg.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-06-05 10:29

Mai_britt

Hvis det der er et forsvar for dem der på "videnskabelig" vis avler racekatte, og ofte holder op til 6-8 store katte i en lejlighed, hvor katten aldrig ser udendørsluft, (og det er der flere end du måske tror, som gør), så bliver vi aldrig enige om hvad der er bedst for en kat.

Jeg har haft katte i over 45 år både huskatte og racekatte, og hvis jeg begynder at tælle efter hvor mange, nærmer vi os nok de 75 i alt, og adskillige hold killinger.
Og jeg har arbejdet professionelt med katte, men ikke som avler/opdrætter eller kattesælger.

Alle mine katte har været enten udelukkende ude/inde katte, eller kun udekatte, og 2 gange kun på alle de år og ud af så mange katte, har jeg prøvet at en kat forsvandt.......meget gamle hankatte, som sikkert er gået et sted hen og lagt sig til at dø en naturlig død af alderdom. Og udekatte bliver nu lige så gamle som alle andre katte, hvis man ikke er en af dem der først tager katten ind, og lader den få killinger for derefter at lukke dem ud og gå for lud og koldt vand.

Selvfølgelig har du nok ret i maj_britt, at i opdrætterkredse er det sjældent, at killinger mases/leges/pines ihjel af børn, for der er det jo penge det handler om.
Men de steder hvor katte enten bare er noget der er der i større antal, eller hvor folk anskaffer den ene efter den anden (og ofte alt for unge killing) som legetøj til deres børn, der dør der fandme killinger, og også killinger helt op i 3 måneders alderen, fordi forældrene er skideligeglade og aldrig har lært deres unger at omgås dyr.

mvh dova

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 26-06-05 10:31

maj_britt

Det er da hulens, så meget du ved om lige præcis niniandersen og vanrøgt!!

At vanrøgte sine dyr er sq da ikke noget man blot hælder ud over en tilfældig profil på internettet. Du har INGEN forudsætning for at vide om du rammer bare en anelse plet med denne påstand!!

Nu piller du ud, at fordi der har været et besøg af dyrenes beskyttelse, så er mistanken begrundet.. Øh, har du tænkt på at kennelen, hvor de har fået deres hund fra måske forlanger dette?!
Her hvor jeg bor, findes der en kennel, hvor man slet ikke kan komme i betragtning til en hund, hvis ikke man først bliver godkendt..

At en udekat risikerer at blive taget af en ræv, jaget af en hund, blive kørt ned af en bil osv - er jo ikke unaturligt maj_britt, det er livets vilkår for masser af dyr - og kunne udekattene få valget mellem et liv ude, og tilbudet om en varm seng, samt 4 børn og et UTAL af kammersjukker, så er jeg ret sikker på, at de ville vælge udelivet på trods af faren for både ræve, hunde, lopper og biler..
Synes du forresten også det er frygteligt, når din racekat kommer spankulerende med en mus hængende i flaben?!?

Vi kan da godt blive enige om, at der findes masser af katte, som kunne trænge til en hjælpende hånd, men derfra og så til at anklage niniandersen for vanrøgt - der er sq langt. Nini viser jo netop med hendes spørgsmål, at hun har interesse for sine katte..

Klart at når man som vaxen, Dova og andre har muligheden for at lade sine dyr færdes ude, så SKAL de have lov til at færdes ude! ..Det er da unaturligt andet, og det behøver jo ikke betyde, at kattene ikke får den pleje/omsorg der er nødvendigt (rigeligt med foder, friskt vand, dyrlægetjek osv)..

Synes godt nok du lyder som om du har et unaturligt synspunkt, når det kommer til dyrenes ret til at opretholde så naturligt et liv som muligt..

BTW...I mine øjne er det vanvittig unaturligt at udstille sine katte..


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-06-05 11:32

Maj_britt>>>At antyde at katte, der levet på gårde ikke får mad nok, er loppebefængte, mishandlede af de mennesker, der ejer dem, må ganske enkelt bero på massive fordomme fra din side!!

Ja, det er ikke alle katte, der lever det bedste liv, Ja, der er folk, der mishandler deres dyr, men ved du hvad?? De findes ligeså ofte i dit miljø som i mit!!

Med fare for at gentage mig selv, vil jeg nu forklare dig hvordan mine katte lever:
De har 960 kvm udebygninger at vælge imellem - de foretrækker selv den længe, hvor vi opbevarer vores halm. De bliver hver dag fodret med Hills Prescription Diet CD og de har altid adgang til frisk vand. Alle katte er neutraliserede, øremærkede, vaccineret og får behandling af en dyrlæge hvis det skulle blive nødvendigt. Kattene er glade og trivelige. De leger her på grunden med os og hinanden, med stenene på gårdspladsen, de kravler op og ned i træerne. De ligger og solbader på den varme jord i mine plantekummer (det ville nu være dejligt hvis de ville lade være med det - timianen har trænge kår under 4 kg missekat). De driller min gamle schæferhund, der ikke har en chance i forhold til deres snilde. De kommer når vi kalder. De fanger mus og muldvarper på markerne omkring os, som de gumler i sig med stor lyst. Deres årvågenhed er stor og deres hurtighed, når de fanger mus helt utrolig. De er bløde i pelsen, bliver nusset og kælet hver dag - flere gange om dagen.
Ja! Der er risiko for at de bliver taget af ræve - risikoen er dog mindre netop fordi de er tilvænnet naturens betingelser. Ja, der er risiko for at de får lopper, orm og flåter. Men så bliver de da bare behandlet for det.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at de ville elske at ligge i min seng og hygge sig - men jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis vi kunne spørge hvordan de helst ville leve, ville de foretrække min frem for din måde....

Vaxen

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 26-06-05 11:35

Jeg har da mulighed for at lade mine katte rende udendørs, jeg kan bare lukke døren op.

Men jeg har ikke den store lyst til at miste mine katte, derfor er de indendøre / løbegård.

Dova, jeg har sørme aldrig tjent noget på at opdrætte killinger, snarere tværtimod.

Udstillinger, det er der mange meninger om, jeg har haft katte, der BESTEMT ikke brød sig om det, de var kun med den ene gang.

Synd for katte,. der lever hele deres liv i lejlighed??????? Tja, gad vide om en kat, født i lejlighed, kan savne livet udenfor? Nu tror jeg ,vi tillægger katten menneskelige følelser.
Den kan da næppe savne noget, den ikke kender noget til, nøjagtig som født-i-fangeskab ZOO dyr.

Og det kan da undre mig, at folk aldrig skriver det samme om hunde???? Der er det ok at holde dem i lejlighed og lufte dem i snor.

Et citat:

tilbudet om en varm seng, samt 4 børn og et UTAL af kammersjukker, så er jeg ret sikker på, at de ville vælge udelivet på trods af faren for både ræve, hunde, lopper og biler..Citat slut.

Tja, mine katte ville nu ikke vælge at blive taget af en ræv fremfor at blive nusset på maven af et barn.

Og mine katte snupper fugle og mus i løbegården, det er de velkommen til, det generer ikke mig. Og udenfor løbegården står der 4 hunde og ser misundeligt på, de gad da godt være med.

Et andet synspunkt, det er MINE katte, ikke naboens eller genboens, udekatte besørger næppe kun på egen grund, sover næppe kun på egen grund og hvorfor skal mine naboer belemres med mine katte?

Lidt pudsigt, fordi da min veninde brokkede sig over at naboens kat altid s*** i hendes blomsterbed, så fik hun beskeden: man kan ikke holde katte indendøre. Så tog fanden ved hende og så lukkede hun 3 hunde ind i hans have, hvor de lystigt fræsede rundt, det brød han sig ikke om?

Så det her citat:

Her hvor jeg bor, findes der en kennel, hvor man slet ikke kan komme i betragtning til en hund, hvis ikke man først bliver godkendt.. citat slut.

Ja da, men vel ikke af Dyrenens beskyttelse? Du skal da "godkendes" alle steder du køber hund / kat, ellers er det da et dårligt sted, jeg har sq sagt nej til mange killingekøbere; købere hvor det var tydeligt at det var ungerne der havde gennemtrumfet købet, købere der vil have prisen sat ned, købere der ikke vil neutralisere katte hvis de ikke skal bruge den i avl o.s.v. Mest fordi det for mig aldrig har handlet om penge, men om at sikre katten et godt liv og køberene en god kat.







Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-06-05 12:18

Nej maj_britt
Det hører man gang på gang, at opdrættere ikke tjener de store penge, og det er der sikkert noget om, i de tilfælde hvor der bruges mange penge på at teste dyrene for diverse arvelige sygdomme, både nogen som man sjældent ser hos ikkerace-katte, og så sygdomme som alle katte får.

men alligevel er racekatte noget man enten har betalt mange penge for at anskaffe, eller at killingerne repræsenterer en vis værdi.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 26-06-05 12:18

Citat
Den kan da næppe savne noget, den ikke kender noget til, nøjagtig som født-i-fangeskab ZOO dyr.


Undskyld maj_britt, men denne udtalelse siger mig alt, hvad angår dine synspunkter..

Kan man slet ikke tilbyde sine dyr noget der blot minder om et naturligt liv, så skal man i mine øjne slet ikke anskaffe sig dyr..



Kommentar
Fra : niniandersen


Dato : 26-06-05 21:21

hmm jeg kan se at Maj_Britt har misforstået min forklaring Udekat/vild
det jeg mener er at hvores kat lever som en vild kat, med samme præmisser som en vild kat og opfostrer sine killinger ligeledes. dette betyder ikke at den ikke er kælen for det er den bestemt. det har den været hele livet, men den lever som en vild kat når det gælder om dens levevis.
den leger og løber og klatrer og jager som den vil og går sine egne veje som den vil. den blive fodret hver dag og passes godt på, så den ikke bliver syg.

Kommentar
Fra : ghosty


Dato : 26-06-05 22:39

Hej niniandersen. Selvfølgelig er der ikke tale om vanrøgtning. Med udgangspunkt i dyrets behov og den nødvendige respekt og pleje som enhver voksen bør udvise over for sine dyr, gør man vel det man mener er bedst for dyrene ud fra en given situation. Det gør du sikkert også. For som tidlige nævnt - ved at lægge et spørgsmål og søge gode råd herinde er også klart udtryk for at ville kattene det bedste.
I øvrigt har jeg, da jeg var lille knægt, tidligere haft en dejlig kat som ikke kendte til udelivet/det vilde liv. Den havde en løbegård (den kendte jo ikke andet) den var aldrig syg og den blev 19 år!! (den var faktisk sådan indrettet at den lå og sov ved mig om natten med dens hoved på hovedpuden og dynen over. Den nød det virkelig.
I dag - 25 år efter har vi 2 katte som har en stor og dejlig løbegård (som er sammensat af 2 gitterbure stammende fra halmvogne) indeholdende træstammer, strandsand osv. Det ene gitterbur er 100% afdækket og beklædt, beregnet til at kattene kan gå derind og sove, spise, drikke og blot slappe af for de andre vildkatte - som i perioder render uden for deres bure.
Der er de ude fra morgen til aften (ikke i den hårde vinterperiode naturligvis) og om aftenen kommer de med ind og hygger sig sammen med resten af familien.
Derudover har vi 2 tilløber katte som kan løbe ind i en af vore driftbygninger hvor vi har stokerfyr. Her kan de frit spise, drikke og sove såfremt de ønsker det.
Vi har også oplevet at den ene tilløberkat (som faktisk er særdeles tam) har flyttet sine killinger men desværre også måtte konstatere at den har mistet sine killinger igen. Bl.a. fordi den sikkert ikke har haft mælk nok til killingerne. Den sidste killing døde i vores hænder selvom vi forsøgte at få den til at drikke lidt. Manglende opmærksomhed fra vores side? Eller uvidenhed? Nem er det ikke.


Kommentar
Fra : niniandersen


Dato : 28-06-05 11:21

jeg siger tak for alle svarene de hjalp mig meget.

vi har forresten lige haft en bekendt på besøg som er gammel dyrelæge han tog et lille kig på vores hunkat og fortalte at den var ganske fin og havde det godt, men at den nok kun havde fået den ene killing da der ikke er nogen der dier ved hende mere. det er usædvanligt at en kat kun´får en, men han fortalte at det nok havde noget at gøre med at hun ikke er særlig gammel og ikke er en af de katte, der har fået killinger i passende tid den første kat. men selvfølgelig er der jo andre forklaringer på hvorfor det gik galt for hvores kat. men det vigtigste er vel at moderen stadig har det fint og lever i bedste velgående. det det gælder om for mig er at holde lidt øje med hende.

men tak for hjælpen

Godkendelse af svar
Fra : niniandersen


Dato : 01-07-05 19:06

Tak for svaret vaxen.
   Tak for svaret for du havde jo helt ret og jeg blev mere rolig for om min kat var i fare eller andet                     

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 01-07-05 20:52

Det var så lidt..

Vaxen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste