|
| De kristne i det 1. århundrede Fra : reve | Vist : 1251 gange 100 point Dato : 22-06-05 15:37 |
|
Hvilke " religiøse konkurrenter " mødte de kristne i det 1. århundrede ?
Atter ønsker jeg udelukkende seriøse svar ,- men de har jo tidligere vist sig, bestemt også forekommer !
M v.h. reve
| |
| Kommentar Fra : saca |
Dato : 22-06-05 15:57 |
|
I 324/323 indførte den romerske kejser Konstantin som statsreligion, indtil da var det den romerske religion, med Venus og allle de andre guder der var statsreligion. Så det har nok været den største konkurrent
MvH. Saca
| |
| Kommentar Fra : reve |
Dato : 22-06-05 17:23 |
|
Jamen tak for det miritdk ,-- du har jo for nyligt vist, du kan "holde" dig nogenlunde sobert til emnet !
Så jeg glæder mig til at se, hvad du har fundet i " de gamle " bøger, du har nævnt..
m.v.h. Reve
| |
| Kommentar Fra : reve |
Dato : 22-06-05 18:02 |
|
Skal vi se på den Romerske Claudius og ApG 11,28/18,2 eller hans efterfølger,kejser Nero, der herskede til omkr. år 70 --og ApG 25,10/28,19,--. eller hvad tror I ?
Måske skal vi helt ud over Romerriget !?
Hvad ved jeg....
Håber, det kulturhistoriske lys kan kaste glans og klarhed over dette spørgsmål !
m.v.h. Reve
| |
| Kommentar Fra : lyngballe |
Dato : 22-06-05 19:14 |
|
Uden at kunne huske detaillerne, mener jeg at have læst mig til, at de kristnes (altså dem, vi er "religiøse efterkommere af") værste modstandere var en "essæer-påvirket" sekt af Jesu-tilhængere, der opfattede "budskabet" på en helt anden og mindre dogmefyldt måde, hvor Gud ikke opfattedes som værende en "person", et "væsen", men en "ånd", en "kraft", der gennemstrømmer alt og således bor i os alle.
For magthavere, der har brug for noget konkret at bygge deres magt på og tryne folket med, har denne sekt (der i øvrigt havde meget stenge leveregler, der stod i skarp modsætning til magthavernes egen livsførelse!) været den allerfarligste konkurrent af alle til den romerske kristendom, hvorfor den blev bekæmpet med hårdeste hånd og efterhånden udryddet.
Måske nogen vil kunne supplere denne oplysning?
Venlig hilsen
Lyngballe
| |
| Kommentar Fra : reve |
Dato : 22-06-05 21:02 |
|
Tak for det lyngballe.
Essæerne var vel et lille samfund, for sig selv ved Det Døde Hav. Teologisk har de måske ligget tæt på Farisæerne... m.h.t. den strike overholdelse af loven osv.
Hvornår ophører " Qumransekten " ( altså essæerne ) at " virke " .
Dødehavsrullerne der blev fundet i 1947 var afskrifter fra GT på originalsproget,- de var jo skrevet ( og gemt i huler ) af essæerne. Nogle af disse stammer, så vidt jeg ved, helt tilbage til år 200 f.Kr.
Jeg ved, essæerne var tro over for den bibelske tekst i GT ,- og har håndkopieret i mere end 1000 år uden at ændre på Guds Ord.
Kunne denne stamme virkelig bestå og have indflydelse ,-- være den " religiøse konkurrent " på dette tidspunkt ?
Mange hilsner Reve
| |
|
Nu kommer det jo lidt an på, hvad du mener med 'religiøse konkurrenter' - er det ikke-kristne religioner, eller er det ikke-ortodokse sekter. Hvis det er de sidstnævnte det handler om, så handlede den teologiske debat/kamp i høj grad om en afgrænsning fra arianerne (som mente at Jesus blot var et menneske) på den ene side og gnostikere (som kort fortalt mente at alt menneskelige er af det onde) på den anden side. Det er især imod disse to afvigelser at den nikænske trosbekendelse er formuleret; og det er i høj grad debatten med dem der udmøntes i de syv økumeniske konciler.
Hvis det er ikke-kristne religioner du tænker på, så har der været et utal af dem. Mest kendt og udbredt i kristendommens kærneområde i 1. årh. er hele det græske pantheon i Øst og det romerske med bl.a. kejserdyrkelsen i Vest, samt Mithras-kult og forskellige mysteriereligioner (eks. orfisme).
Jeg slutter for i aften, men følger tråden med spænding i den kommende tid.
mvh flemming
| |
|
P.S.
Jeg kan da lige indskyde, at noget af det vigtigste kildemateriale er Eusebs Kirkehistorie fra ca. 325. Fås i en græsk/engelsk paralleludgave: Eusebius Ecclesiastical History I-II, Loeb Classical Library, som kan købes f.eks. gennem amazon eller hos www.blackwells.co.uk Den findes også i en dansk oversættelse ved Knud Bang: Eusebs Kirkehistorie I-II, udgivet engang o. 1945, så vidt jeg husker, og som kan lånes på biblioteket. God og nyttig læsning
mvh flemming
| |
| Kommentar Fra : reve |
Dato : 24-06-05 00:20 |
|
Tak for link til bestilling af kildemateriale, Flemming48. Det omtalte må jeg se at få anskaffet-, men det tager jo immervæk lidt tid, før alt er ankommet, læst og bearbejdet .
Hvor er essæerne henne i dine tanker ?
Hvad jeg mener med " de religiøse konkurrenter " . Det ligger vel i spøgsmålet,- hvem var det, der først og fremmest forsøgte at modarbejde Kristus budskab i det 1. århundrede ?
God nat og søde drømme til alle
Reve ( er fransk og betyder, faktisk drøm ) !
(Ja, så fik vi lidt " kultur " med (også denne gang ) .....
| |
| Accepteret svar Fra : flemming48 | Modtaget 100 point Dato : 24-06-05 10:47 |
|
Kære reve
Essæerne er egentlig ikke rigtig i mine tanker i denne forbindelse. De har nok været
en mindre konkurrent til de kristne, da de jo i høj grad isolerede sig i deres egen renheds-
forestillinger. Og de er jo heller ikke nævnt ved navn i NT. Men der kan
argumenteres for visse forbindelser mellem essæere og Johannes Døberen, og
herigennem videre til kristendommen, i og med at flere af Jesu disciple kom fra
Johannes, og i og med at Jesus valgte at lade sig døbe af Johannes.
I øvrigt burde jeg nok have læst dit spørgsmål med støøre opmærksomhed inden jeg fyrede arianere og gnostikere af. Men de er nu alligevel ikke helt uden betydning også i det 1. årh. Men den nærmere behandling af arianisme og
gnosticisme hører til i senere århundreder - Arius er fra ca. år 300, og det store opgør med gnostikerne hører til i de samme senere århundreder. Men det betyder ikke at de ideer, som Arius og gnostikerne formulerede ikke eksisterede
i det 1. århundrede.
Arianismen er den mest nærliggende tolkning af Jesu liv: Gud er ufattelig og uendelig, og derfor kan han ikke have manifesteret sig i mennesket Jesus. Derfor var han ikke Gud Søn, men kun et menneske - dog ganske vist et godt menneske. Bortset fra det med Gud, så er det tilsyneladende Grosbøls opfattelse.
At gnosticismen havde fat allerede i 1. århundrede kan man bl.a. se på Johannesevangeliet, som er skrevet ca. år 70 (senest o. år 90), og som bl.a. rummer megen antignostisk polemik. Men det får nu være som det er.
Arianisme og gnosticisme er vigtige 'konkurrenter' - eller i hvert tilfælde anfægtelser for kristendommen.
Ellers må man vel konstatere at jødedommen er en vigtigste konkurrent i det 1. århundrede. Kristendommen udspringer af jødedommen, og de første kristne opfattede formentlig sig selv som mennesker der videreførte jødedommen eftersom de havde kendt den messias som profeterne havde forjættet. Inden for jødedommen har sadukæerne sikkert ikke været nogen alvorlig konkurrent, eftersom sadukæerne benægtede at der skulle findes liv efter døden.
Farisæerne har været en større trusel, da de på mange måder lå mere på linje med de kristne.(Og som vi ved også fra vore dage, så er det tit dem der ligger nærmest ved hinanden i politik og religion som har de hårdeste slagsmål). Det er måske også en af grundene til at de diskuterede med Jesus og forfulgte både ham og hans disciple. Og grunden til at en farisæer som Paulus kunne blive en af de vigtigste forkyndere af Kristi lære.
Af ikke-kristne/jødiske religioner har vi jo beretninger om Paulus' sammenstød med Artemis-præster, og om hans møde med de mange, mange guder i Athen.
Det er et stort emne; men der er gode og spændende kildetekster fra 1. årh. Først og fremmest evangelierne, brevene og Apostlenes Gerninger i NT skrevet ca. år 50-100. Og fra årene lige før og efter 100 har vi de såkaldt 'Apostolske Fædre' (f.eks. i Søren Giversens oversættelse). Og vi har Josephus' skrifter om 'Jødernes Fortid' og 'Den jødiske krig' også fra ca år 90 (også oversat til dansk for nogle år siden). Og om essæerne er der jo Dødehavsskrifterne", Anis 1998 - og for nylig udkommet i en ny og forbedret udgave.
Og så vil jeg stadigfremhæve før nævnte kirkehistorie af Euseb, som giver en sammenhængende fremstilling med mange kildeuddrag.
Et par nyere danske fremstillinger kan findes i Torben Christensen: "Kristendommen og Imperium Romanum", 1967 (især de første ca 100 sider) og Leif Grane: "Kirken i Historien - de første otte århundreder", 1973.
Puha, det blev en længere smøre. Håber at du ikke allerede er stået af!
mvh flemming
| |
| Kommentar Fra : reve |
Dato : 24-06-05 14:27 |
|
Kære Flemming !
Nej, jeg er sandelig ikke stået af, men synes det er utroligt spændende. Hvor har du dog al den dejlige viden fra ? En omvandrende kilde af indsigt og klogskab.. det må være herligt. I hvert fald er det bare skønt, en som du, bidrager her. Det er jeg
( og forhåbentlig mange andre ) meget taknemmelig for !!
Jeg føler, jeg allerede har fået flot og klar besked,- og kunne derfor give dig de så berømte point,-- men måske er det lidt ærgerligt at lukke nu, ifald andre ønsker at deltage. - Eller ifald, du selv har uddybninger... hvilket jeg ikke betvivler !
Jeg ligger desværre lidt "underdrejet" med feber ,- det, det vidunderlige vejr til trods !.
Håber, det i løbet af de kommende dage bedres, for jeg har hverken tid eller lyst til ikke at være aktiv,- men det er jo ikke noget, vi små mennekser selv bestemmer.
Jeg følger med fra sengekanten, står op i ny og næ for at læse,- det kan jeg slet ikke lade være med !
Mange hilsner Reve
| |
|
Kære reve - det må godt nok være træls at have feber i en hede som den vi har nu. Forhåbentlig svømmer det ikke for meget for dine øjne med essæere og farisæere og andet godtfolk.
Og tak for de pæne ord, men du kan åbenbart ramme nogle spørgsmål som jeg har en mening og en vis viden om. Men det er der nok en del emner som det gælder, selv om det ikke er dem alle som jeg brænder lige meget for. Men 57 års seriel monomani (som en af mine venner har kaldt det) giver en vis baggrund. Der er en del emner som jeg gennem årene har kastet mig over og prøvet at komme rimeligt til bunds i. Og et af de vedholdende emner er netop kirkens første århundreder - spændende og aktuelt også i dag. Og hvis vi skal bryde anonymiteten en smule, så kan du finde lidt mere om nogle af de emner som jeg har beskæftiget mig med på min hjemmeside www.kirketjener.grejsdalen.dk
god bedring
mvh flemming
| |
|
Tak for det, miritdk - desværre får jeg ikke opdateret siden så ofte som jeg egentlig gerne ville - men små dryp har nok også en vis berettigelse.
| |
|
Du har ret - vi må ikke misbruge tråden til småsnak. Så lad mig blot konstatere, at det som jeg synes at kunne bidrage med til spm. om konkurrenter til kristendommen i 1. årh. har jeg allerede skitseret i de tidligere indlæg.
Så foreløbig slut herfra
mvh flemming
| |
| Kommentar Fra : reve |
Dato : 25-06-05 15:57 |
|
Korrekt, Flemming,- Reve kan godt blive "lidt" muggen. Lad dog de hjemmesider, du miritdk, ikke har lyst til at se på, være. Der findes faktisk folk som Flemming48, der har noget at give os andre. Så det var " bare ærgerligt " , du ikke kunne holde dig til emnet på ordentlig vis ( det gik da ellers nogenlunde sidste gang ) !!
Ak,- ja,- dette sidder jeg og skriver med feber i kroppen.. Men det SKULLE gøres !!. Altså hermed,- endnu engang tusind tak, Flemming48,- håber du og jeg på et senere tidspunkt kan udveksle synspunkter !
M.v.h. Reve,- der nu, som helbred tillader, fortsætter med sine studier . Det kan jeg jo nu, hvor du, Flemming, har givet mig alle svarene !
" Tales" vi ikke ved.. ja , så ønsker jeg en rigtig smuk og hjertevarm sommer !
| |
| Godkendelse af svar Fra : reve |
Dato : 25-06-05 16:01 |
|
Kære Flemming48 .
Som skrevet står : Synd, ikke alle forstår at værdsætte alle dine kvaliteter !
Pas på dig og dine,-- rigitg god sommer
k.h. Reve
| |
|
Tak i lige måde - sommer og ferie står snart for døren, men det kan da være at du senere kan komme med andre inspirerende spørgsmål
mvh flemming
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|