/ Forside/ Karriere / Job / Andet job / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet job
#NavnPoint
Nordsted1 1932
refi 940
HelleBirg.. 680
svendgive.. 666
CLAN 660
ans 630
granner01 605
Kortoverv.. 540
3773 460
10  jakjoe 380
Jubilæum - kutyme
Fra : ks9000
Vist : 4603 gange
100 point
Dato : 27-09-02 16:01

En kollega har afholdt en 25 års jubilæums-reception.

Til denne reception var der en del gæster/forretningsforbindelser, som naturligvis af jubilaren blev budt velkommen og sagt farvel til, samt tak for gaven, som de havde med.

Der er naturligt, at når nogen har sendt en opmærksomhed/gave, uden at de deltog i receptionen, skal de have tilsendt en takkeskrivelse.

Men er det kutyme, at man sender takkeskrivelse til de mennesker, der deltog i receptionen, og som jubilaren jo har sagt tak til på selve dagen?

Mvh
Knud

 
 
Kommentar
Fra : bente64


Dato : 27-09-02 16:45

Jeg skal ikke kune udtale mig om det er kutyme, men en holdning til det har jeg da. Jeg synes tit at sådan nogle receptioner, kan være lidt hektiske for hovedpersonen, som ikke altid får snakket ligemeget med alle. Derfor synes jeg at man bør sende takkekort til alle, der har givet opmærksomhed på dagen.

MVH Bente

Accepteret svar
Fra : katrin

Modtaget 110 point
Dato : 27-09-02 17:11

Ja, det er kotyme, at man efter et jubilæum sender takkekort til dem, der deltog.
Det man takker de pågældende for, er så netop deres deltagelse ved jubilæet.
Hvis du ikke sender takkekort ud, vil de fleste nok være ligeglade - men nogle
vil højst sandsynligt føle sig stødt på manchetterne.



Kommentar
Fra : stanley


Dato : 27-09-02 17:38

Det er naturligvis ikke nødvendigt at sende takkekort, når jubilaren får sagt tak for gaven til netop den, der har givet gaven.

Men hvis f.eks. det er en gave fra flere personer og kun én af disse er mødt op på dagen med gaven, vil det selvfølgelig være på sin plads at sende et takkekort til de øvrige, som jubilaren jo ikke har fået sagt tak til.

Men at sende et takkekort til et firma, hvor eksempelvis firmaets øverste chef har overbragt gaven på firmaets vegne, er bestemt ikke nødvendigt.

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 27-09-02 17:51

Spørgsmålet handler om hvad der er kotyme og ikke om hvad der er nødvendigt.
Og jo, stanley, også selv om firmaets chef har overbragt gaven på firmaets vegne,
er det kotyme at man sender takkekort ud.

Mvh
Katrin

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 27-09-02 18:14

For en sikkerheds skyld gentager jeg lige mig selv: Efter et jubilæum er det kotyme, at man sender takkekort ud til ALLE gæster/deltagere.
Ellers risikerer man, at nogen bliver sure - især hvis de tror, at ALLE ANDRE har fået et takkekort.



Kommentar
Fra : Melander


Dato : 27-09-02 22:00

hmmm, lad os lige blive klar hvad en kutyme er.

En kutyme er når noget er gentaget flere gange, og alle stilsigende acceptere dette, f.eks. firmaet giver en øl i kantinen, hver fredag efter fyraften, den øl er en kutyme, den må firmaet ikke holde op med at give, uanset hvilket grundlag der måtte være, fordi en kutyme skal opsiges med mindst 2 måneders varsel....

Så når man efter en fest eller reception, sender et takkekort ud, til dem som har sendt gaver, eller hilsner, har det INTET med en kutyme at gøre, det kaldes ganske simpelt almindelig høflighed.

mvh. Melander "Tillids- og sikkerhedsrepræsentant"

Kommentar
Fra : ks9000


Dato : 27-09-02 22:21

- det er nok også mere "hvad man gør" end kutyme, jeg mente. Altså om det kan betragtes som at være uhøflig, at man ikke sender takkebrev til de, som deltog i receptionen.

Jeg havde ikke kutyme i faglig hensende i tankerne med mit spørgsmål. Det er jo noget helt andet.

Men eller kan jeg se, at der på kandu er der ligeså delte meninger, som andre steder. Men alligevel ser jeg en tråd der går i retning af, at man bør sende til alle der har givet en opmærksomhed.

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 27-09-02 22:46

selvfølgelig, bør man gøre det, de har jo vist deres respekt og høflighed, ved at sende til dig, så skal man da også sende tilbage.....

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 27-09-02 23:50

Hej Melander

Du har ret i, at kotyme er, når noget er gentaget flere gange. Men du har ikke ret i, at det ikke har noget at gøre med at sende takkekort ud efter en fest eller reception.
For det behøver jo ikke at være de samme mennesker, der har sendt takkekort ud flere gange for at være kotyme.
Efter et jubilæum PLEJER man at sende takkekort ud, og derfor er det kotyme. Også selv om det er ens eget første jubilæum og man aldrig selv har sendt den slags takkekort ud før.
Det har ikke noget med høflighed at gøre, for når man ved jubilæet er blevet takket personligt, hvorfor skal man så have et takkekort bagefter? Det skal man netop, fordi det er blevet kotyme.
Så ks9000 bruger ordet kotyme helt rigtigt.

Mvh
Katrin

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 27-09-02 23:58

Hej ks9000

Min kommentar handler ikke om, at jeg mener, man bør sende takkekort ud.
Jeg fortæller bare, at det plejer man at gøre. Og netop fordi det er noget, man
plejer - altså kotyme - risikerer man, at nogen bliver sure, hvis de ikke får et
takkekort.

Mvh
Katrin


Kommentar
Fra : Melander


Dato : 28-09-02 01:00

Kære katrin

Nu er det sådan ifølge dansk lovgivning, at en kutyme ikke må brydes, bliver den det ender sagen i voldgift, som så tager stilling til sagen, og jeg har dæleme aldrig hørt om nogen, der er blevet dømt til at sende takkekort ud til nogen som helst.
Det at "det plejer man at gøre" og "kutyme" skal holdes hver for sig, at ks9000 kalder det en kutyme i denne tråd, er ikke interresant, men dette er også bare for at for betydningen af ordet kutyme, ellers er der jo ingen mening med at have et ord for det.

som jeg skrev før, er det almindelig høflighed, at sende et takkekort, hvis man har fået en gave, eller hilsen fra en eller flere, som ikke har kunnet møde op, men ikke en kutyme, da de i så fald, ville kunne retsforfølges, og det høre man da heldigvis ikke om.

mvh. Melander

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 28-09-02 01:21

Hej Melander

I juridisk sammenhæng betyder kotyme gældende praksis - altså det man plejer - og det er jo også det jeg siger, at det betyder.
Her taler vi bare ikke om kotyme i juridisk sammenhæng, og derfor kommer domsfældelse ikke på tale.
At brud på kotymen kan være strafbart i nogle tilfælde, betyder ikke, at det er det i alle tilfælde.

Mvh.
Katrin

PS! Jeg synes også, du er kær - og SJOV!


Kommentar
Fra : katrin


Dato : 28-09-02 01:32

PPS! Jeg er enig med dig i, at det er almindelig høflighed at sende et takkekort, hvis man har fået en gave eller hilsen fra en eller flere som ikke har kunnet møde op - men det er jo ikke det, ks9000 spørger om.

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 28-09-02 01:34

Kære Katrin

Lige bortset fra dit søde PS, er vi uenige, med mindre det var ironisk ment.

Men det kan vi diskutere, her fra og til vi falder om. Hovedsagen er at vi er enige om at selvfølgelig sender man da takkekort, det er logik for perlehøns(ikke for at fornærme:), for ellers skal man nok ikke regne med at få eller høre fra dem igen.

Mvh. Melander

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 28-09-02 01:42

nej det er det ikke, for dem han hentyder til, har fået en tak på selve dagen, men jeg mindes de gange jeg har været med til sådan nogle ting, har jeg altid fået et takkekort, selv om jeg rent faktisk var der.
grunden til dette, er at der ikke altid er tid til at pakke gaver op, eller det går så hurtigt, at man ikke når at bedømme gaven ordentligt, men må lægge den fra sig rimeligt hurtigt, så derfor sender man så et takkekort, for ligesom at vise, at man har bemærket gaven, og at man er glad for den og vedkommendes interresse.

mvh. Melander

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 28-09-02 01:59

Man sender et takkekort, uanset om man har haft tid til at bemærke gaven eller ej. Simpelthen fordi det er blevet kotyme og dermed anses for god tone.

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 28-09-02 02:02

det kræver dog en enkelt ting, nemlig at vedkommende der fejres, rent faktisk ved at man var, og ved hvem gaven er fra.

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 28-09-02 02:06

Logik for perlehøns? Så vil jeg foreslå dig at gå i lære hos perlehønsene. Dine forskellige kommentarer hænger slet ikke sammen. (Og det er så heller ikke sagt for at fornærme). 0))

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 28-09-02 02:10

Men du har helt ret i, at man ikke kan sende takkekort til folk, hvis man ikke ved, at de har været der.
Det er dog den bedste, jeg længe har hørt! o))

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 28-09-02 02:19

hmm, dette startede ellers meget hyggeligt, mine kommentarer, hænger fint sammen, du er hønen, i dette spil, og hvis det ikke var fordi jeg skulle til at i send, og sove sammen med min høne:)
så kunne jeg da godt bruge hele natten på at svine dig til, og en helt masse andet, men jeg gider ikke mere i nat. så ks9000, godkend katrins kommentar, så hun kan få sin vilje, og sine poletter, jeg har rigeligt i forvejen.....

Men katrin, vi kan da mødes her igen, og battle videre..........come on, big smile

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 28-09-02 02:29

Der tog jeg fejl. Jeg troede ellers godt du kunne tåle, at man tog lidt gas på dig, Melander. o))

Kommentar
Fra : katrin


Dato : 28-09-02 03:17

Men hvis vi skal mødes igen i et andet spørgsmål, må du love at stramme dig an.
Jeg gider ikke, når det er alt for let. o))

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 28-09-02 10:18

Hejsa katrin, eller skulle jeg sige godmorgen, og jo jeg kan godt tåle lidt gas, men det var sent, og min kæreste ville have mig i seng, og så går man jo i seng:)

Og så lige en undskyldning, til ks9000, fordi vi bruge hans spørgsmål, til personlig gas:) sorry



Godkendelse af svar
Fra : ks9000


Dato : 28-09-02 10:30

Inden det hele ender i fjerkræavl - perlehøns - vil jeg sige jer tak for de mange gode indlæg.

Det er meget svært for mig at acceptere et enkelt svar, som det "bedste", men det skal jo gøres.

Det jeg ser i diskussionen er, at man bør skrive takkekort, til dem der deltog i receptionen.

Nu kan jeg så bare glæde mig over, at det ikke er mig der skal til at skrive næsten 100 takkekort.
Men det var jo heller ikke mig, der fik de dejlige gaver.   

Mvh Knud                  

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177578
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste