/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Flåtens hoved blev siddende.
Fra : Carg
Vist : 8812 gange
50 point
Dato : 30-05-05 20:51

Jeg har været rigtig godt uheldig... opdagede en flåt på min hund (er ellers kun knap 4 uger siden han fik bayvantic sidst) og meget uheldigt fik jeg kun hevet kroppen af, hovedet blev desværre siddende. Hvad gør jeg så nu? Går i panik? Ringer til dyrlægen? Er chancen for sygdomme større, når hovedet bliver siddende?

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 30-05-05 20:55

Du må prøve med neglene at få fat om resten og få det af.

det er ikke godt du ikke fik det hele med, for det er sådan en situation der gør, at resten kan sidde og irritere og lave infektion/byld.

Det minder mig om at advare mod at rykke sådan nogen af, for det første har du erfaret en af risciene, den anden er, at ved at glemme på dyret, risikerer man at presse noget af blodet tilbage i hundens sår, og det fremmer risikoen for sygdom fra flåten.

mvh dova

Kommentar
Fra : Dirty_joker


Dato : 30-05-05 20:56

Hvis du nu er smart køber du front-line! (Det mod lopper)
Så falder de selv af..

Nu når hovedet sidder fast vokser den bare ud igen...

Men hvis du så giver den det der front-line i nakken...
Falder den automatisk af og dør..

Nemt ikke...

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-05-05 20:57

Umiddelbart skal du lade være med at rode mere med det. Hæld eventuelt lidt klorhexidin ud over stedet og så hold øje med om der sker infektion. Normalt vil det sidste blive afstødt ret hurtigt.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 30-05-05 21:04

Måsken en god idé at ringe til dyrlægen i morgen og høre, om du skal foretage dig noget. Hvis du gør det, så vær sød og fortæl os andre, hvad svar du fik.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Dirty_joker


Dato : 30-05-05 21:09

Der er absolut INGEN grund til at ringe til dyrlægen...

Man skal bare som jeg beskriver købe front-line osv..
Så er det problem sådan set løst...


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-05-05 21:12



Kommentar
Fra : dova


Dato : 30-05-05 21:15

Dirty Joker, nu hjælper Frontline Vet, altså ikke på resterne af en flåt der sidder tilbage i hunden, men til en vis grsd mod nye flåtangreb.
Det er jo et dødt fremmedlegeme der er tilbage, og i øvrigt bør man heller ikke smøre Frontline i et bidsår eller andre sår på dyret.

mvh dova

Kommentar
Fra : Dirty_joker


Dato : 30-05-05 21:19

DOVA!

Man skal smøre front-line i nakken på hunden ikke på selve flåten...

Men den vokser ud igen når man ikke får hovedet med..

Også når du har puttet det i nakken på hunden dør flåten og falder derved af..!!!

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 60 point
Dato : 30-05-05 21:28

Nøh, der er ingen grund til at gøre noget som helst. Den falder ud af sig selv. Selvfølgelig er det bedst at få hele dyret ud, men det kan ske for alle og enhver, at hovedet bliver siddende. Jeg piller selv masser af flåter af Silke og hendes veninder.
Hendes veninder, Freja og Zenta, er mor og barn, og Freja er meget omhyggelig med sin "hvalp" (Zenta er 3 år nu).
Når Freja finder en flåt på Zenta, så bider hun den simpelthen af. Selvfølgelig forsøger vi at opdage flåterne inden Freja finder dem, men man kan jo ikke holde øje med sådan et par hunde hele tiden. Der er aldrig gået betændelse i resterne.
Og det er da kun et par uger siden, at der var en flåt på Silke, der gik i stykker for mig selv. Tja, hovedet sidder der endnu, men huden er hverken rød eller hævet, og en dag falder det nok af af sig selv.

Det farlige ved flåterne er de levende flåter, der kan give hunden sygdomme. Så hvis du har mistet din flåttang og ikke kan få fat i en ny, så er det altså bedre at rive flåten over med neglene eller med en almindelig pincet, -end at lade den sidde. Man skal bare ikke trykke på kroppen, men gribe fat helt nede ved huden.

Jeg har indtryk af, at der er rigtig mange flåter i år, så en god flåttang er helt uundværlig. Jeg har købt en grøn tang i dyreforretningen til 20 kr. Og den er rigtig god. Apotekets af metal er jeg ikke så vild med.

Selv om hundene bliver dryppet i nakken, så kan man jo ikke helt undgå flåter, for typisk drypper man vel igen, når hunden har fået en flåt. Og de forskellige midler VIRKER kun 4 uger mod flåter.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-05-05 21:29

Dirty_joker, det der må du finde noget dokumentation for.
En flåt er ikke noget encellet dyr eller en øgle der kan regenerere og FrontLine vet er et middel der dræber flåter og lopper så hurtigt at de ikke når at suge blod og ikke et middel der kan udrette mirakler.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-05-05 21:31

Det kan godt udarte til en infektion, men jeg har fået nogenlunde samme forklaring som Birgitta og det var fra min gode ven der er dyrlæge.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-05-05 21:31

EJ-ALTSÅ!! Dirty_joker!!! Hvis det kun er hovedet, der sidder tilbage, så kan flåten da ikke "vokse ud igen"????? Hvor har du dog det fra??
Flåten er DØD, hvis den har fået kappet hovedet af. Og det gælder både hovede og krop!

Kommentar
Fra : Dirty_joker


Dato : 30-05-05 21:37

Hvorfor tror i man skal have hovedet med ud??
Fordi der eventuelt kan forkomme betændelse o.lign... Men kroppen kan sagtens vokse ud igen... Jeg har som du selv siger BjarneD også selv dette fra en dyrlæge...

Kommentar
Fra : Trine08


Dato : 30-05-05 21:38

Ude i naturen kan dyr jo heller ikke få hoved med ud hvergang.
Det er ganske naturligt at det er blevet siddende. Du er sikkert bange for om din hund nu har større chance for at få den frygtede tægesygdom, som jeg ikke lige kan huske navnet på.,
Men det vil ikke havde noget at gøre med fremmedleme i kroppen, da den sygdom er en virus, og ville være spredet til huunden alligevel.
Derudover er vi jo alle vandt til at få et fremmedleme i kroppen, bare tænk på en splint i fingeren.
Det kan være det bliver lidt hævet og betændt, så giv det lidt klorhexidin hvis du føler for det.
Hunden skal nok udskille det lille tægehoved inden længe, via den betændelse som hunden producere.
Kort sagt, der er på ingen måde noget at være bange for.
(jeg selv har haft over 100 tæger sidende på mig, så ved godt lidt om det. Brug evt smør når du piller dem af)
Og ja, frontline er skide godt. Dog kan lopper blive imune over for det. Så brug frontline om sommeren, (da det virker med tæger også) og et andet middel om vinteren, som kun tager lopperne.
Og ja,

Kommentar
Fra : ans


Dato : 30-05-05 21:41

Citat
Hvor sidder flåten på dyret og hvordan fjernes den
Flåten kan sidde overalt på dyret men sidder fortrinsvis i hoved og halsregion.
Opdager man en flåt på sit dyr skal man fjerne den hurtigst muligt da flåten gennem sit spyt kan overføre sygdomme som f.eks. Borrelia (se senere). Flåten skal sidde 12-48 timer inden den begynder at overføre eventuelle bakterier. Undersøgelser har vist at 7-22 % af danske flåter er inficerede med Borrelia.
Glem alt om gamle husråd som at smøre flåten ind i margarine, olie eller andet for at kvæle den, men anskaf en tægetang, en form for pincet, som bl.a. kan købes på apoteket eller hos dyrlægen.
Man tager fat omkring flåtens hoved med tangen, så tæt på dyrets hud som muligt, herefter drejer man tægetangen et par omgange indtil flåten slipper.
Hvis munddelene bliver siddende fjernes de i næste omgang. Er det ikke muligt at fjerne munddelene er der risiko for kløe og infektion i huden. Det er dog vigtigst at få fjernet selve flåten så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i dyret. Kommer der hævelse, varme, rødme, smerte eller ømhed i området kan der være tale om infektion og det er derfor en god ide at få dyret undersøgt og evt. behandlet hos dyrlægen. Det er ikke ualmindeligt med en lille hård bule i huden efter flåten er fjernet. Den forsvinder oftest i løbet af få uger.


http://www.dyrlaegehusetkolding.dk/artikel_flaater2.html

Hvis du er meget i tvivl, så ringer du til dyrlægen i morgen. I første omgang koster det kun telefonopkaldet.

Hilsen ans


Kommentar
Fra : Trine08


Dato : 30-05-05 21:41

Tror hvis kroppen vokser ud igen, så har man ikke fået taget tægen ved "halsen" og derfor tror man fejlagtigt at kroppen vokser ud igen.
Derudover kan man opleve at en tæge bæger rundt på en anden tæge (en unge) og den vil nok bide sig fast der hvor der er nemt at komme til. Eks et betændt sted, resultate fra der hvor dens mor sad engang....... Snæft, stakkels lille baby tæge

Kommentar
Fra : dova


Dato : 30-05-05 21:43

Ude i naturen, hopper flåten selv af efter en tid, så der er det kun hvis dyret kradser flåten i stykker, at noget bliver siddende.

mvh dova

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-05-05 21:45

Dirty_joker - den er god med dig!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-05-05 21:51

Kroppn kan ikke vokse ud igen.
Og det er ikke en "babytæge" som den større tæge bærer rundt på, næh, det er "farmand" som er ude på at lave børn på den lidt større "mortæge". Så ingen grund til tårer.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 30-05-05 22:16

Jeg har med succes fjernet flåters hoveder vha en engangssprøjte hvor jeg har skåret plastspidsen af.
Jeg bruger så sprøjten som pumpe og suger hovedet ud. Der bliver et lille rødt mærke og måske en lille smule blod efter det.

Det er godtnok kun på mine børn jeg har gjort det - men mon ikke det også virker på en hund?

mvh berpox

Kommentar
Fra : zita30


Dato : 30-05-05 22:18

Det bedste du kan gører er som Ans siger, at smører oliemagarine eller en form for oli, på stedet og så gnide et stykke ti derefter kan du tage den ud med en tægetang.
Ganske simpel.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 30-05-05 22:32

zita30

Det var ikke det, der stod i mit link

Citat
Glem alt om gamle husråd som at smøre flåten ind i margarine, olie eller andet for at kvæle den, men anskaf en tægetang, en form for pincet, som bl.a. kan købes på apoteket eller hos dyrlægen.


Carg, ring til dyrlægen i morgen og få et råd.

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 31-05-05 01:50

Jeg er lige med på en "lytter" - og meget spændt på hvad dyrlægen siger
mvh
\\>Benny

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 31-05-05 05:10

Det er noget vrøvl at et Flåthovede skulle kunne vokse ud og blive til en ny Flåt.

Berpox's råd lyder helt rigtigt. Vakuum og ikke hverken olie eller tænger. Gælder det derimod HELE flåter er en god tang fint. Og Flåter der fjernes indenfor 24 timer overfører ikke Boreliabakterien. Flåter kan dog overføre andre sygdomme og for disse gælder 24-timersreglen ikke.

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 31-05-05 07:43

Fidusen ved olie, margarine, benzin og andet "stof" er ,at flåtens åndehul lukkes og den derved dør. Om det virker, det ved jeg faktisk ikke, jeg har aldrig prøvet.

Tangen er en rigtig god løsning, men man kan nu selv agere tang: Stil en pegefinger lige ved flåten og nulr rundt omkring den ( lidt som når mænd triller en bussemand), så slipper den flåt.

Der sker intet ved at hovedet ved et uheld ikke kommer ud, mine mange hunde har nu aldrig taget skade af det.

Tænk på alle de lang /tætpelsede hunde, hvor ejer børster en flåt i stykker uden at vide det.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 31-05-05 08:04

Et godt råd jeg har fået fra en dyrlæge.
Masser flåten, så skulle den slippe sit tag.
Tag godt greb med to negle omkring flåten, og hiv den af med et snuptag.

Det har virket hver gang vi har gjort det ved vores hund.

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 31-05-05 08:05

maj_britt -> Alt det der med olie og andet "stof" er noget vrøvl. Det virker ikke, da flåten ikke ånder som mennesker.
Som svampesamler kommer jeg alle de steder hvor Flåterne er, og jeg har altid Flåter på mig når jeg kommer hjem fra skoven. Jeg går i bad og vasker de fleste af. De der har nået at bide sig fast, fjerner jeg med mine negle. Jeg ejer ikke en Flåttang. Heller ikke til mine dyr. Negle er OK.

Hovedet SKAL ud idet evt. Borreliabakterier sidder i munddelene.

Fjern hovedet og rens med masser af rent vand. Desinficer med Brintoverilte. Følg godt med den næste uges til. Hvis der dannes udslæt omkring bidstedet skal I til læge/dyrlæge.

M.v.h. Arne

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 31-05-05 08:12

ellebye - massage og olie o.s.v. er ren overtro, det virker ikke. Men et godt greb med to negle omkring flåten, og hiv den af med et snuptag.

Det virker hvergang. Hvis man altså ikke er neglebider, så må man bruge en tang.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 31-05-05 08:22

Carg - M.h.t. om sygdomsrisikoen er større når hovedet sidder tilbage, så er svaret JA. Gå til dyrlægen og få fjernet hovedet og få en indsprøjtning. Så er I iorden igen.

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 31-05-05 08:34

Arne, jeg er nu enig i, at olie og dit og dat ikke virker, og jeg bruger heller ikke flåttang, jeg nulrer den væk.........men jeg har til gengæld ALDRIG hørt om en hund med Borrelia.

For øvrigt skulle fidusen ved olie være at flåtens åndehul netop sidder i bagkroppen, men det vil jeg ikke gøre mig klog på, blot skrive at jeg aldrig har haft problemer, hvis en af mine hunde har gået med et flåthovede i sig.

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 31-05-05 08:44

Opdages smitten i tide, kan man behandle med antibiotika med god effekt. Men da skovflåtens spyt virker bedøvende, opdager man ofte slet ikke, at man selv, eller dyret, er blevet bidt. De unge stadier af skovflåter er meget små, og derfor svære at få øje på. Det sker derfor tit, at sygdommen får lov til at udvikle sig i det skjulte.

Behandling
Hvis man opdager skovflåter på sig selv, eller på ens husdyr, som regel på de tyndhudede steder, bør skovflåten straks fjernes. Det kan gøres ved hjælp af en tægetang, eller man kan forsøge at "nulre" den af med en finger. Skovflåten bider sig nemlig fast, og dette er en aktiv proces, som kræver et konstant muskelarbejde af dens kæber. Ved at nulre med en finger, gør man simpelthen skovflåten "træt" i kæberne, og den slipper sit faste tag i huden. Dette er også årsagen til, at det hjælper at smøre skovflåten ind i olie- eller fedtbaserede midler. Denne behandling kvæler skovflåten, og den slipper så sit tag i huden.

Sakset fra: http://www.hunde-info.dk/page5.shtml

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 31-05-05 09:24

AJ, så må vores dyrlæge være overtroisk, da rådet kommer fra denne.

I øvrigt er det jo svært at se, hvordan flåten ter sig, så helt at afvise at rådet virker, kan man nok ikke.

mvh
ellebye


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 31-05-05 09:49

Tja, det her er vist ved at udvikle sig til skud fra hoften med rene gætterier.
Metoden med at nulre en skovflåt løs er da meget brugt og selv om man ikke har oplevet en hund med borrelia er det jo ikke ensbetydende med at det ikke sker. Grunden til at flåten skal fjernes hurtigt er jo netop, at man skal forhindre at smitten overføres til den angrebne (hund-kat-menneske) ellers kunne man jo bare lade flåten mæske sig indtil den hoppede af igen.
Jeg har også prøvet alle de fine råd med olier og fedtstoffer og med meget ringe succes, men jeg har i hvert fald observeret, at der ikke sker noget selv om det hele ikke er kommet med ud og hvis der sker noget er det mest sandsynligt at det er fordi man har inficeret bidstedet i bestræbelsere på at fjerne resterne og derfor desinficerer jeg bidstedet med klorhexiden ganske som jeg gør på mig selv hvis jeg skulle være bidt eller revet af noget kravlende, flyvende, hoppende, krybende, gående eller løbende dyr.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 31-05-05 13:45

Desværre! Hunde kan GODT få borreliose. Og ehrliciose, som er en anden flåtbåren sygdom. Hvis en hund får pludselige lammelser uden grund, så må man absolut overveje, om den har været udsat for flåter.

Men hunde bliver ikke nær så let syge som mennesker.

--Min tidligere hunds far døde af følgevirkninger fra flåtsygdomme... Og han var den højestpræmierede hanhund indenfor racen herhjemme, så hvis der overhovedet havde været noget som helst at gøre, så havde han levet i dag..
Og Silkes mormor lever godtnok stadig, men hun er blevet handicappet efter et flåtangreb.

Da jeg var barn eksisterede der også flåter, men man vidste ikke så meget om de sygdomme, de kunne overføre. Eller måske eksisterede de sygdomme ikke herhjemme dengang.

Men vi forsøgte at fjerne flåter på mange fantasifulde måder: Parfume, smør, olie, lightergas, vaseline, sprit, sulfo o.s.v,o.s.v. Flåten blev sikkert hurtigt slået ihjel, men den slap ikke sit tag. Og en død flåt kan man ikke få hel ud..

Da jeg blev voksen og fik min første hund, skulle man nulre med en finger og køre flåten rundt. Og vi nulrede og kørte rundt med det stakkels dyr i adskillige minutter. Men det var kun de største og mætteste af flåterne, der ville slippe på den måde. Så købte vi en "tægetang" af metal på apoteket. Og den har jeg endnu. Den er nøjagtig mage til den, de sælger på apoteket i dag. Men den grønne, de sælger i dyreforretningerne af plastic er meget bedre. Og billigere.

Når man har en hund, der nogle dage får adskillige flåter, så kan man altså ikke bruge alverden af tid på den enkelte flåt. Flåttangen er altid med i lommen, og mærker jeg en flåt, så bliver den pillet af MED DET SAMME! Ude bliver den bare smidt i græsset, og hjemme har jeg små æsker stående rundt omkring i huset, som jeg kan droppe flåterne i.
Flåter må ikke sidde og vokse sig store på hunden.



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 31-05-05 14:06

Flot!

Kommentar
Fra : Dirty_joker


Dato : 31-05-05 15:23

BjarneD!

Jeg prøver jo ikke at fyre noget af som er løgn...
Jeg har også selv fået denne besked fra dyrlægen...

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 31-05-05 15:30

Dirty_joker, jeg tror bestemt ikke at du lyver, men at du har misforstået noget hvilket sker for os alle, men du må altså ikke blive ved med at påstå, at hovedet kan sætte krop.
Regnorm kan klare den slags, men en skovflåt hører til samme familie som edderkopper (så vidt jeg husker) og de har ikke den evne.
Frontline er skam effektivt, men det er ikke det der får hovedet til at falde af, men naturens gang.
Prøv at undersøge det nærmere og lad os grine sammen af den rette sammenhæng.

Kommentar
Fra : akle


Dato : 31-05-05 19:46

Smør margarine på resterne og nulre, i det her tilfælde hovedet rundt og rundt, til flåten slipper sit tag. Metoden bruges normalt til hele flåter, hvorved denne nulremetode er bedre end at rykke flåten af - i 2 dele. Nulre/margarine-metoden er dyrlægens råd.

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 31-05-05 21:40



Morsom læsning.

qfha

Godkendelse af svar
Fra : Carg


Dato : 31-05-05 23:23

Tak for svaret Birgitta. Og også til alle andre... også dejligt med en livlig diskussion herinde!


                        

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-06-05 13:47

ja, vi hygger os godtnok...
Tak for accepten af mit svar, og god sommer til dig og hunden... Og til alle andre også.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste