/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Religion / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
efter døden
Fra : automatdan
Vist : 883 gange
100 point
Dato : 30-05-05 02:42

Hvad der sker efter døden er der ingen der ved,
men hvor var min sjæl inden jeg blev født?

hilsen automatdan

 
 
Kommentar
Fra : Newsreader


Dato : 30-05-05 02:47

Før du blev undfanget/født var din sjæl ikke-eksisterende. Sjælen er det levende væsen eller den levende skabning om du vil.

Kommentar
Fra : frk.fidus


Dato : 30-05-05 02:50

Jeg venter spændt på at se hvem der vinder de 100 point....for den person der kan svare på dette spørgsmål er da bedre begavet end jordens anden befolkning
Men jeg vil da gerne komme med et gæt.... sjælen kan evt. ligge i "dvale" altså have svævet rundt om de to personer som var bestemt for at "lave" dig og da du blev undfanget smuttede sjælen så ned i dig

nå.. bare et kreativt gæt

pøj pøj....


Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 30-05-05 03:22

Jeg tror, din sjæl blev "født" samtidig med dig. Eller at du fik den, da du blev undfanget. Den der med at en sjæl er genbrug, synes jeg er temmelig langt ude. Men det synes de fleste jo så også om skabelsesberetningen.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 30-05-05 03:53

Nul sjæl.
Når man bli'r skrottet, resættes BIOS, Lowlevelformateres harddisken,
røgen slipper ud af RAM og CPU.
Intet tilbage.
Sørgeligt men sandt.
Gambrinus
(Ateist)


Kommentar
Fra : qfha


Dato : 30-05-05 07:17


Der er uendeligt mange ting vi mennesker ikke ved eller forstår endnu. Herunder også hvordan vi selv fungerer helt ned i detaljen.

Ser man et dødt menneske, er man overbevist om at det er dertil og ikke længere.
En af mine venner har været død, men blev genoplivet. Hun påstår, og jeg anser hende for normalt at være helt nede på jorden, at hun oplevede at være tilstede efter sin død.

Så idag må jeg sige, jeg ved det ikke.

mvh
qfha

Accepteret svar
Fra : sipelip

Modtaget 100 point
Dato : 30-05-05 08:46

start med at definere sjælen før man leder efter den.

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 30-05-05 09:05

Sjæl er en gennemsigtig størrelse, i lighed med et spøgelse, sådan MÅ det være.

Klart der er et liv efter døden ( og dermed også før livet). Jeg tror bestemt, man bliver genfødt, det tror jeg af to årsager: Vi har set mange, nok ikke videnskabelige beviser, men dog beviser, på at folk, der er genoplivet, har oplevet ting efter døden.
Jeg mener også at mange har dokumenteret at de har levet før.

Den anden årsag er simpel: Jeg har lovet mine unger at blive genfødt og så finde dem De vidste så ikke lige om de kunne kende mig, men vi har aftalt en hemmelig kode ( de er 7 og 10), så det løfte må jeg jo holde.



Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 30-05-05 09:23

Det er kun et spørgsmå om tro... Hvad man tror på... eller hvad man ønsker at tro på.
I Bibelen er sjælen og mennesktes åndelige og mentale eksistens det samme. Sjælen er bare de det levende ikke noget der eksistere efter døden. Dyr og mennesker er sjæle i Bibelen.. (EZ 53:12) og (4Mos 31:28)
Nogen tror noget andet Reinkarnation er jo troen på at sjælen lever vider i en anden organisme - for inderne er det foreksempel også knytet til de hellige kører...
Rent videnskabeligt var man ikke eksisterende før man blev født og man er ikke eksisterende når man er død....
Men hvad man så tror er et helt andet spørgsmål...
Vi er som mennesker indrette sådan at vi tror på lige det vi har lyst til.... At vores tro viljebasseret og ikke nødvendigvist knytte til fakta og fornuft.
mvh Benjamin


Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 30-05-05 10:35

Man kan jo kun svare ud fra f.eks en forfatter der påstår at have været der.
Og en af de mange er forfatteren Stuart Wilde.
Ifølge ham:

Din sjæl har altid eksisteret. Den er en del af den skabende kraft. Altså er alle levende væsener en del af gud, og gud en del af os.
Når man dør kommer man til et "stoppested" som i bibelen er omtalt som "skærsilden".
Blot er det ikke nødvendigvis et negativt sted at opholde sig, men blot en slags mellemstation, inden man bliver en del af den skabende kraft (Lyset).
Hvis man f.eks er Kristen eller Muslim, så vil man befinde sig blandt ligesindede i SKærsilden. Det samme gælder hvis du er en ond person, så er du omgivet af andre "onde" individer og blandt frygt og angst.
Man ser (skaber) med andre ord hvad man selv tror er en realitet.
Dette sted forlader man og tager tilbage til Lyset.

Så kommer vi til stadiet inden du bliver født igen:
Nu vælger du så fra "lyset" selv dine forældre. Du ser på hvad du selv mangler (Hvad skaberen mangler) for at høste erfaring til videre oplysning.
Hvis du f.eks i det liv du lever nu er en ond person. Og inden du dør når du ikke at føle medmenneskelighed med andre. Så skal du jo også have den del med i og med man skal udvikle alle sider af sig selv. Nu vælger du så et forældre par hvor du ved at de f.eks går fra hinanden når du er 16 og at du kommer til at tage det ekstremt hårdt, og derved opdager hvad følelser og medmenneskelighed er osv.
Det kan også ligeså godt være noget banalt som at man er kommet for at erfare "mad", eller den psykiske effekt bag det at have med "mad" at gøre, hvis du f.eks havde spiseforstyrrelser i forrige liv. (Selvom spiseforstyrrelser bunder i så meget andet end mad er det det der ligger bag du kommer igen for at erfare).
Han siger endvidere at dør et barn inden det er 13 år gammelt, så er det forældrerne der skulle lære noget af den inkarnation (Erfaring), og dør barnet efter det er 13 år gammelt så er det barnet selv der skulle lære noget. Og i og med at barnet dør så tidligt betyder at det har høstet den erfaring og smutter igen i cirkulation, for at finde et forældre par der passer til det næste man skal udvikle.
Osv. Du fortsætter i den ring indtil du er selv er "et lysglimt" af oplysning.

Nogle citater fra Martinus ( www.martinus.dk ):

Mens intelligensen kan udvikles ved erfaring og undervisning, kan humaniteten ikke udvikles ved undervisning. Den kan udelukkende kun udvikles ved lidelseserfaringer.
(Livets Bog 7, stk.2408)

Den absolut sunde åndelige ernæring for mennesket er alle uselviske tankearter. .......De fleste indre organiske og kroniske sygdomme stammer fra fejlagtige og dermed giftige tankearter.
(Livets Bog 7, stk 2026)

Den fulde forståelse af livets højeste analyser, og dermed oplevelsen af den højeste sandhed kan umuligt tilegnes ved blot og bar læsning af analyserne. Den kommer udelukkende kun ved at leve dem.
(Livets Bog 4, stk. 1062)

Jordmennesket er ikke noget dyr i renkultur, men det er heller ikke et færdigudviklet menneske. Det er en såret flygtning mellem to riger.
(Livets Bog 1, stk. 82)

Der sneg sig lige en anden "forfatter" ind i billedet. Men de skriver allesammen det samme. Hvis man studerer bøger af såkaldt "New Age" forfattere skriver de allesammen stort set det samme, men formuleret til forskellige mennesker med forskellige inkarnations erfaringer og forskelligt ganske almideligt jordisk temperrement, så man kan opfatte hvad der står.
Man kan jo ikke opfatte noget man ikke er "klar" til at opfatte. Så der er skrevet lidt til alle på hver sin måde.

Hvis man læser bøger af f.eks:

Shirley Mclane, Stuart Wilde, Osho, Martinus, Wayne W Dyer, Deepak Chopra, Emmanuel Swedenborg, Alice A Baily, samlige bøger om Teosofi, og mange andre, så vil man mellem linierne se at det er det samme de skriver om.

Personligt syntes jeg det er en blanding af Buddhisme og Hinduisme og Kristendommen og ISlam. Blot er de tolket rigtigt af ovenstående forfattere. (Kun min mening).



Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 30-05-05 10:50

vi overlever døden og bliver ånd igen. Vi overlever døden fordi vi er af ånd og som ånd kommer vi til jorden for at lære, udvikle os for opnå en højere indsigt. Vi bliver født fordi ånden kommer til jorden og får en krop. Det er ånden du tager med dig når du dør. Vi er alle kanal for den større ånd / Gud. Vi bliver født som mennesker fordi vi har fejl og har noget vi skal lære. Har vi ikke lært nok på jorden igennem livet bliver vi født på ny.Når vi ikke har mere at lære som menneske kommer vi ikke tilbage til jorden.

frit efter marion dampier-jeans som efter min mening absolut er en dame med benene på jorden

hah - det her spørgsmål skal der nok komme en masse ud af

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 30-05-05 11:00

Der er ingen der ved det - det handler kun om hvad vi tror på... Vi skal tro på dt vi lever bedst med.
Krige opstår kun når man påtvinger andre det man selv tror på....
Selv om mennesker påstår de tror på gud eller et liv efter døden hindre dette dem ikke at slå andre ihjel.....
Men hva fan... hvis man tror på et liv efter død - gør man jo blot andre en tjeneste ved at sende dem lidt før afsted
Sådan er der så meget vi kan gruble over....
mvh Benjamin

Kommentar
Fra : automatdan


Dato : 30-05-05 19:32

Hvor var min sjæl inden jeg blev født?
Det er det jeg spørger om og ikke efter døden.

hilsen automatdan

Kommentar
Fra : lyngballe


Dato : 30-05-05 21:42

Hvor DIN sjæl var? eller hvor ENS sjæl var? På det sidste spørgsmål har du da fået masser af svar. De fortæller med forskellige ord at man er i et "ingenmandsland", et "lysrige" hvor man betragter sit foregående liv og tager stilling til hvor og hvornår man vil fødes næste gang for på bedste måde at kunne fortsætte sin udvikling, sin læreproces.
Vl h L

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 30-05-05 22:59

automatdan du må vist have en kontakt til et medie for at få svar på lige det specifikke spørgsmål - eller vent - kan være du finder ud af det en dag (selvom det så er forsent sådan lige nu og her)


ps... mange har en fornemmelse for at de har levet før og kan mere eller mindre relatere til det - det kan måske hjælpe dig med at konsultere nogen der har netop evner til at hjælpe dig til at huske

mange husker sikkert en stribe tv udsendelser hvor nulevende meget præcist kunne beskrive et sted hvor de havde levet engang uden at de på nogen måde havde kendskab i det liv de lever nu - ikk` ?


Kommentar
Fra : shamanen


Dato : 31-05-05 00:06

Hej automatdan

Du dør ikke, det gør din krop. Din sjæl skal lærer mere, før du igen bliver genfødt i en anden krop på en anden tid.

Hilsen Shamanen

http://www.shamanen.dk

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 31-05-05 10:07

Vi bliver født fordi ånden(sjælen) kommer til jorden og får en krop

lige kort citeret fra mit indlæg igår kl 10:50



Kommentar
Fra : lyngballe


Dato : 31-05-05 10:26

...det kan da ikke være rigtigt, at vi så langt henne i debatten endnu ikke har fået en kommentar fra BjarneD endsige fra fruerne Ans og Dova???
Med spændt imødeseenhed
Lyngballe

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 31-05-05 10:30



Kommentar
Fra : dova


Dato : 31-05-05 13:00

Citat
men hvor var min sjæl inden jeg blev født?


Den var ingen steder, sådan som jeg ser det

Se, for at vide der findes en sjæl, skal der eksistere en dokumentation for det, men det gør der ikke, og derfor er det ikke noget man kan sige, men alene noget der beror på om man tror det eller ej.

Om man tror det ene eller det andet er op til folk selv, men min mening er, at det der kaldes sjælen, er et levende væsens evne til at tænke, ved hjælp af det "redskab" der hedder hjernen, og dermed udgør den del af et individ der af nogen kaldes sjælen/jeg'et/.
Og ud fra det synspunkt, er det umuligt at der skulle kunne eksistere en sjæl både før og efter døden, for når et individ dør, dør hjernen og dens evne til tankevirksomhed også.

Før du blev født, eksisterede du som som nogen biologiske anlæg (æg og sædcelle)hos henholdsvis din mor og far, til at blive et levende væsen, da de to ting blev ført sammen.
Sådan, kort og brutalt fortalt ud fra det jeg kalder logisk tænkning, og uden romantiske forestilling om evigt før/efter døden liv.

mvh dova

Kommentar
Fra : lyngballe


Dato : 31-05-05 13:31

Tak til Dova for indlæg!
Sådan har jeg selv tidligere ræsonneret og betragtet alle "indicier" på det modsatte som værende pudsige tilfældigheder eller overdrivelser eller direkte løgne for at "gøre sig interessant". Men jeg er efterhånden stødt på så mange "indicier" af forskellig art, der støtter tanken om kroppen som et "midlertidigt" hylster for sjælen (= selve jeg'et), at jeg efterhånden har forholdt mig mere og mere åben over for, at vores tilværelse måske ikke er så enkelt, som vi "bevisforlangende rationalister" helst så den.
Nu hælder jeg mere til den opfattelse, jeg formulerede i mit indlæg i går!
- forresten er der vel ingen bevis -eller indicier - på at der IKKE skulle findes en sjæl, der eksisterer både før og efter vores fysiske liv?
Venlige hilsener fra Lyngballe

Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 31-05-05 14:03

Hvis du læser mit indlæg er der da et forslag til hvor den var INDEN. Uanset om du bryder dig om indælget eller ej.

Kommentar
Fra : lyngballe


Dato : 31-05-05 14:19

Tak også til sygate for et langt og lødigt indlæg.
Men jeg har forgæves søgt i bibelen for at finde HVOR der står noget om "skærsilden"?
Kan du hjælpe mig?
vl h L

Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 31-05-05 19:28
Kommentar
Fra : lyngballe


Dato : 31-05-05 19:46

Mange tak, Sygate!
Og til jer andre: Undskyld sidespringet.
Og til automatdan: Du har nu fået to vidt forskellige svar på/holdninger til dit spørgsmål. Havde du selv måske noget helt tredie i tankerne?
Vl h L

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-06-05 15:06

Hejsan..
Før fødslen og efter døden er sjælen samme sted.

Vi ønsker selv at blive født igen, fordi der er nogle ting, vi kun kan lære ved livet på jorden. Og vi er jo nødt til at lære alt og forstå alle andre mennesker for at kunne eksistere i ægte fred med andres sjæle.

---Hvordan skulle vi kunne holde ud at blive i en "himmel" sammen med en onkel eller en nabo, som vi absolut ikke kunne fordrage i levende live?

Skærsilden er ikke en fysisk smerte, -som jo kræver en krop. Men den totale indsigt i, hvad vi har gjort mod andre mennesker på jorden. Total oplevelse af alle andres følelser... --Den viden om, at andre tog skade ved vores ord og handlinger, -kan være en årsag til, at vi ønsker at blive genfødt. Vi har brug for at forstå hvorfor de følte sådan. Og vi har også brug for at forstå, hvad andre har gjort af uret mod os.. --Ikke forstå med ord, men at forstå rent bogstaveligt "helt ind i sjælen"..

Kommentar
Fra : shamanen


Dato : 09-06-05 01:59

Hej alle

Vi lærer noget medens vi er udenfor kroppen (altså sjæl alene) det er teori lærdom, derefter får vi en opgave på jorden, hvor vi skal bruge den teori men nu som pratisk lærdom. Vi vælger selv hvilke forældre og hvordan vores liv vil blive, inden vi bliver født i en krop. Så kommer opgaven på et tidspunkt, og ud fra den løsning vi finder på opgaven, kan vi få den erfaring som opgaven går ud på. har vi ikke fundet den og kroppen dør inden, bliver vi genfødt med den samme opgave. Ellers få vi ny lærdom og nye opgaver... o.s.v. Så svar på dit spørgsmål, hvor var din sjæl inden du blev født: den var på skolebænken...

Hilsen Shamanen

http://www.shamanen.dk



Godkendelse af svar
Fra : automatdan


Dato : 09-06-05 07:21

Tak for svaret sipelip.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408857
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste