Man kan jo kun svare ud fra f.eks en forfatter der påstår at have været der.
Og en af de mange er forfatteren Stuart Wilde.
Ifølge ham:
Din sjæl har altid eksisteret. Den er en del af den skabende kraft. Altså er alle levende væsener en del af gud, og gud en del af os.
Når man dør kommer man til et "stoppested" som i bibelen er omtalt som "skærsilden".
Blot er det ikke nødvendigvis et negativt sted at opholde sig, men blot en slags mellemstation, inden man bliver en del af den skabende kraft (Lyset).
Hvis man f.eks er Kristen eller Muslim, så vil man befinde sig blandt ligesindede i SKærsilden. Det samme gælder hvis du er en ond person, så er du omgivet af andre "onde" individer og blandt frygt og angst.
Man ser (skaber) med andre ord hvad man selv tror er en realitet.
Dette sted forlader man og tager tilbage til Lyset.
Så kommer vi til stadiet inden du bliver født igen:
Nu vælger du så fra "lyset" selv dine forældre. Du ser på hvad du selv mangler (Hvad skaberen mangler) for at høste erfaring til videre oplysning.
Hvis du f.eks i det liv du lever nu er en ond person. Og inden du dør når du ikke at føle medmenneskelighed med andre. Så skal du jo også have den del med i og med man skal udvikle alle sider af sig selv. Nu vælger du så et forældre par hvor du ved at de f.eks går fra hinanden når du er 16 og at du kommer til at tage det ekstremt hårdt, og derved opdager hvad følelser og medmenneskelighed er osv.
Det kan også ligeså godt være noget banalt som at man er kommet for at erfare "mad", eller den psykiske effekt bag det at have med "mad" at gøre, hvis du f.eks havde spiseforstyrrelser i forrige liv. (Selvom spiseforstyrrelser bunder i så meget andet end mad er det det der ligger bag du kommer igen for at erfare).
Han siger endvidere at dør et barn inden det er 13 år gammelt, så er det forældrerne der skulle lære noget af den inkarnation (Erfaring), og dør barnet efter det er 13 år gammelt så er det barnet selv der skulle lære noget. Og i og med at barnet dør så tidligt betyder at det har høstet den erfaring og smutter igen i cirkulation, for at finde et forældre par der passer til det næste man skal udvikle.
Osv. Du fortsætter i den ring indtil du er selv er "et lysglimt" af oplysning.
Nogle citater fra Martinus (
www.martinus.dk ):
Mens intelligensen kan udvikles ved erfaring og undervisning, kan humaniteten ikke udvikles ved undervisning. Den kan udelukkende kun udvikles ved lidelseserfaringer.
(Livets Bog 7, stk.2408)
Den absolut sunde åndelige ernæring for mennesket er alle uselviske tankearter. .......De fleste indre organiske og kroniske sygdomme stammer fra fejlagtige og dermed giftige tankearter.
(Livets Bog 7, stk 2026)
Den fulde forståelse af livets højeste analyser, og dermed oplevelsen af den højeste sandhed kan umuligt tilegnes ved blot og bar læsning af analyserne. Den kommer udelukkende kun ved at leve dem.
(Livets Bog 4, stk. 1062)
Jordmennesket er ikke noget dyr i renkultur, men det er heller ikke et færdigudviklet menneske. Det er en såret flygtning mellem to riger.
(Livets Bog 1, stk. 82)
Der sneg sig lige en anden "forfatter" ind i billedet. Men de skriver allesammen det samme. Hvis man studerer bøger af såkaldt "New Age" forfattere skriver de allesammen stort set det samme, men formuleret til forskellige mennesker med forskellige inkarnations erfaringer og forskelligt ganske almideligt jordisk temperrement, så man kan opfatte hvad der står.
Man kan jo ikke opfatte noget man ikke er "klar" til at opfatte. Så der er skrevet lidt til alle på hver sin måde.
Hvis man læser bøger af f.eks:
Shirley Mclane, Stuart Wilde, Osho, Martinus, Wayne W Dyer, Deepak Chopra, Emmanuel Swedenborg, Alice A Baily, samlige bøger om Teosofi, og mange andre, så vil man mellem linierne se at det er det samme de skriver om.
Personligt syntes jeg det er en blanding af Buddhisme og Hinduisme og Kristendommen og ISlam. Blot er de tolket rigtigt af ovenstående forfattere. (Kun min mening).