---

Hejsa

Min mand og jeg overvejer at få nogle dejlige hvalpe på vores skønne hunhund men nu har jeg det problem at jeg faktisk ik er helt klar over hvornår vi skal lade hende hygge sig med en hanhund???
Hvornår er hun klar til at blive gravid.???
Har hørt en sige at 9 dage efter menstation og et par dage frem ville hun kunne blive gravid men ved ikk om der er hold i det han sige....
Nogen der ved hvornår hun kan blive gravid,og har gode råd????

---

Det er rigtig nok.
Om hunhundens løbetid
:http://www.hunde-info.dk/page64.shtml

---

Cirka 3 uger om året to gange om året fra 9-12 måneders alderen.
http://www.hunde-info.dk/page64.shtml

---

Her finder du alt

http://www.netdyredoktor.dk/Hund/hund.html

---

I starten af en hunhunds løbetid, vil den ikke lade hanhunde komme til at parre sig med hende. Hun er klar når hun vender numsen til hanhunden OG lægger halen til side - du er ikke i tvivl. Tidsmæssigt passer det med efter ca. de 9 dage du selv skriver og et par dage frem.

Mvh. AMP

---

Nytcam, jeg synes du skal gå en tur på boblioteket og låne et par bøger om opdræt.

Ikke for at lyde overlegen, misforstå mig nu ikke, men når du ikke ved, hvornår tæven kan parres, ved du så nok om fødsler, opdræt, pasning af hvalpe o.s.v.?

Det er et KÆMPE arbejde at have hvalpe, er din tæve overhovedet egnet til hvalpe, vælger du ordentligt hanhund eller?

Venlig hilsen maj-britt

---

bIblioteket, for filen da.

---

maj-britt...heller ikk for at lyde overlegen men når jeg har fået to forskellige ting at vide er det vel i orden at sprøger her....
Jeg har tænkt mig kun at få hvalpe på hende 1 gang hvis vi beslutter os for det.
Og fordi jeg var i tvivl på hvornår hun ku blive gravid,er det ikk ensbetydigt med at jeg ikk har forstand på det andet.

---

Tak for svaret ampere.
                        

---

Ganske enig, nytcam, jeg kan også efter 15 år med katteopdræt komme i tvivl og søge råd, vi lærer jo hver dag

---

En tæve er højløbsk på 13-14 dagen. dvs. hun indenfor en 3-4 dage kan parres med succes.
Tidspunktet kan variere, men når blodet skifter farve fra mørkrød til lysrød er hun højløbsk.
Når man parrer lader man ikke de to hunde være sammen hele tiden og forventer at missionen så lykkes. Det er ganske enkelt for hårdt for hanhunden, og de kan begge køre sig helt ned før det rigtige tidspunkt er til stede. Derfor er det bedste at lade dem være sammen i kortere perioder omkring det aktuelle tidspunkt. Overvåg hvad der sker og begynder det at se seriøst ud må man være klar til at træde hjælpende til. Dvs. støtte tæve og hanhund under bugen når de hænger sammen og gerne inden således tæven ikke skader hanhunden når han sidder fast.
De hænger sammen i ca. 20 minutter. Når de er fri holder du bagdelen op på tæven i ca 10 min., så de dyr dråber ikke løber ud. Herefter lægger du hende ind i sin kurv.
Hun må ikke lade sit vand i nogle timer efter.

Hvis det er muligt gentages parringen.

Husk din tæve skal have den rette alder, men du kan sikkert få nærmere besked hos din hunds opdrætter, der også kan hjælpe dig med at finde en passende hanhund. Samt informere dig om evt. avlskriterier indenfor racen.

Overvej nøje hvorfor du vil have hvalpe, det er et meget stort arbejde, og du kan have problemer med at komme af med hvalpene.

mvh
qfha

---

Især hunhundens alder er meget vigtig. Hun må ikke være for ung, helst henimod 2 år, og hun må endelig ikke være for gammel heller. Fra 4-5 års alderen og frem er der større og større risiko for komplikationer.

Jeg har selv overværet svangerskab og fødsel for en 5 årig tæve, som fik hvalpe for første gang. Hendes menneskeforældre vidste næsten intet om hundesvangerskab og fødsler, -og det gjorde hun selv naturligvis heller ikke.
Så der var rigtig meget nervøsitet og usikkerhed. Samtidig skulle hun føde i sommerferieperioden, og uheldigvis fødte hun oven i købet på en søndag, -5 dage tidligere end vi havde regnet os frem til.
Det var ikke til at få kontakt med dyrlæge, andet end for korte bemærkninger fra en vagtlæge over telefonen.
Den første hvalp blev født med en lille bagpote først og sad længe fast i fødselsåbningen. Tæven skreg og forsøgte at stikke af, og ville bare gemme sig under en seng. Da jeg endelig fik lirket hvalpen ud, var den helt slap og livløs, men efter adskillige hektiske minnutter med sugning af munden og kraftig masseren og nulren kom der gudskelov endelig liv i det lille kræ. De næste tre hvalpe gik det lidt bedre med, men der gik 8 timer før alle 4 hvalpe var ude. Og vi vidste ikke, om der ville komme flere. Men alle 4 hvalpe lever i dag og har det godt.
Også amningen var der store problemer med, og hvalpene begyndte faktisk først at tage rigtig på, da de begyndte at få tilskudsfoder 3 uger gamle.

Ovennævnte tæve blev forsøgt parret første gang omkring 15. dagen, men hun var meget afvisende, og der gik en hel uge mere før parringen lykkedes, -med en anden hanhund. Og så sent i løbetiden kunne vi selvfølgelig ikke være sikre på, at parringen overhovedet var lykkedes. Dyrlægen kunne heller ikke sige noget. Så vi var faktisk ikke helt sikre, før hvalpene kom..

---Hvis I lader jeres tæve parre, så må I indstille jer på fødslen med fødekasse, rene klude, sugeværktøj, fritid o.s.v, o.s.v. Selv om I ikke måske kan vide, om der overhovedet ER nogle hvalpe...

Disse oplevelser har gjort, at jeg selv absolut ikke vil byde min egen dejlige tæve at få hvalpe. Jeg er simpelthen ikke rutineret nok.

Overvej grundigt, om I har mulighed for at få støtte fra nogen, som har prøvet det nogle gange.

---

Birgitta> Jeg forstår dig, Selv om jeg er opdrætter, er jeg altid nervøs når hundene skal føde. Der kan gå så meget galt. Og det kan ikke undgåes man prøver mange ubehagelige ting. Det er ikke noget man skal vove sig ud i, med mindre man virkelig mener det. Jeg ved der sikkert er nogle, som har prøvet at få hvalpe uden de stort set har mærket til det. Hundene har klaret det hele selv, men den holdning og tilgang finder jeg ganske uansvarlig.

---

Ligesom med mennesker: nogle gange går det bare helt nemt og fint... Men det er altså rart nok at have professionel assistance.
Andre gange går alting bare galt... Og så er det nødvendigt med professionel assistance.

Men hunde bliver jo som regel ikke indlagt på en fødeafdeling..

Og det er ikke til at vide på forhånd om fødslen bliver nem eller ej.

---

Jeg har tænkt meget over det,og man skal være 100% sikker på om man vil have hvalpe da det jo,som mange skriver,er utroligt hårdt.Jeg har heller ik besluttet mig og bliver det aktuelt er det ikk før næsten år.
Jeg har os tækt mig at have dyrlægen på standby hvis der skulle sker noget under fødslen.Heldigvis bor der er god dyrlægen på samme gade som mig som gerne vil hjælpe og der er et dyrehospital med nattevagt ikk langt fra os hvis vi har brug for det.
Min tæve er lige blevet 2 år her 13 april som hun har en god alder men vi venter til næsten år hvis det bliver til noget.
Mange tak for alle kommentar

---

Så brug det næste år til at sætte dig ind i, hvad (hunde) svangerskab og fødsel indebærer. Spørg den flinke dyrlæge, om du ikke kan få lov til at overvære en fødsel, så du er forberedt, hvis uheldet er ude, og du selv kommer til at stå for fødslen. Og læs ALT hvad du kan finde om svangerskab, fødsel og de spæde hvalpes udvikling, -både fysisk og psykisk. -Det er jo ikke kun noget med at hunhunden giver dem mad og så skal man bare kæle en hel masse med dem.

Hvis I har forberedt jer godt, så kan det blive en stor oplevelse.
Men du skal også forberede dig på, at I skal af med hvalpene igen.... DET er hårdt...............!

---

nytcam> Det lyder fornuftigt at overveje og forberede tingene nøje. Hvis hun er stambogsført, så gør dig selv den tjeneste at få hende avlsgodkendt. Samt få rådgivning til hvilken hanhund der er bedst til hende.
Ellers så spørg igen.
mvh
qfha

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.