/ Forside/ Interesser / Hus og have / Møbel-reparationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Møbel-reparationer
#NavnPoint
pbp_et 1279
dova 1086
ans 978
BjarneD 890
jakjoe 856
Sunowich 850
CLAN 820
miritdk 785
Ysseven 740
10  transor 665
renovering af teakfinérskænk fra Ry
Fra : karan
Vist : 8759 gange
40 point
Dato : 16-04-05 17:51

Det her er spørgsmål fra en absolut amatør, der meget gerne vil blive klogere.

Jeg skal til at sætte en lidt ramponeret teaktræsskænk fra Ry Møbler i stand. Er der overhovedet noget at gøre ved trykmærker og ridser i finéren ? Bortset fra det der kan tages med en forsigtig slibning, altså ?

Øverst i hver af skydelågerne sidder to små runde messinganordninger med to bittesmå huller i hver - de har givetvis en funktion i forhold til at kunne få skydedørene løftet af.

Ved nogen, om der findes et standardværktøj til at stikke ind i de to bittesmå huller ( 9 mm afstand) eller om der skal et specialværktøj til ? Det ser ud, som nogen uden held har forsøgt sig med søm i den ene af messinganordningerne. Ophavsmanden til skænken fortæller, at det er en Wegnerskænk.

På forhånd tak - Karen





 
 
Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 16-04-05 18:45

Hvis det virkeligt er et Wegner-møbel, må du endeligt ikke påbegynde nogen form for restaurering. Du risikerer at møblets pris daler fra ca. 20-25.000 til 1000 kr. i løbet af nul komma fem. Hold fingre og værktøj væk indtil du har fået det vurderet af en ekspert.
Hvad gav du for møblet?

Accepteret svar
Fra : arne.jakobsen

Modtaget 50 point
Dato : 16-04-05 18:52

Nåh ja nu skriver du jo Teakfiner i overskriften. Så er det IKKE Wegner. Højst en kopi af en Wegnerskænk.
Generelt vil jeg svare NEJ på dine spørgsmål. Finer kan man ikke umiddelbart reparere på. Man kan rengøre og pudse.
MEN: For der er altid et men. Kan du få fat i noget teakpudse-støv eller lave det selv af ægte teaktræ, kan du blande dette op med pudsecreame og derved måske camouflere ridserne. Men lad for Guds skyld være med at slibe. M.v.h. Arne

Kommentar
Fra : karan


Dato : 16-04-05 20:59

Tak til Arne.

Wegner-møbel, tja tja. Du kan se det her: http://www.lauritz.com/s_j/4.asp?itemid=465431&lang=1. Og prisklassen er jo ikke, hvad Bruun Rasmussen plejer at skilte med.
Hvad jeg heller ikke har haft ambitioner om at få. Jeg vil bare ha´en skænk til min spisestue, som passer passer nogenlunde til mit spisebord og mine stole og jeg føler mig ikke snydt.....

Og jeg går da helt bestemt ud fra, at den er fineret. Det er hylderne og de indvendige skillevægge i hvert fald. Egetræsfinerede. Og ved bagklædningen kan jeg se træ, som i hvert fald ikke er teak - det er alt for blødt.

Og skænken er ramponeret, selv om det ikke ses så tydeligt på billederne. Mange trykmærker, nogen ridser, et par rigtig grimme ringe på toppladen (og kan jeg ikke gnubbe dem væk, får de altså korn 240 - wegner eller ej), vandskade på bagvæggen og en af egetræsbakkerne indvendig, et meget slidt greb i højre side - lyst i bunden. Og en rigtig fæl grovslidt bundrille ved den ene skydedør. Der mener jeg, at fineren er helt kørt i smadder - der kan ses en stribe lyst gulligt træ, som godt nok føles ret hårdt. Jeg vil tro, at skænken har stået ude af vater et eller andet sted, så den ene skydedør simpelthen har slidt bundrillen i stykke.

Men den er produceret på Ry den 3. nov 195?. Det er stemplet på bagsiden. Det sidste ciffer i årstallet gemmer sig under en gammel, falmet, pålimet faktura fra Ry, hvoraf det fremgår at det bestemmelsesstedet er Magasin, Kgs. Nytorv. Varen er betegnet som 26/5, teak/teakben.

Men ved du, om Wegner møblerne fra Ry måske er folkeudgaver af andre producenters ?
Jeg ved godt, at Tuck og Hansen i Odense også har produceret Wegner.

Og så vil jeg nok prøve dit trick med teakpudsstøvet - har nogle pinde liggende fra en gammel havestol.....

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 16-04-05 21:23

Ringe på toppladen kan ofte fjernes ved at hælde en smugle sprit ud over og sætte en tændstil til, pas på at selve træet ikke begynder at brænde. Vær klar med en fugtig klud. Men det kan altså fjerne ringe på selv meget fine træsorter.

Som sagt: Hvis du selv har mindste ide og tro på at det er et Wegner-møbel, må du endelig ikke gøre en skid.
Wegner producerede ikke selv. Om der var en producent i Ry er da absolut tænkeligt, og i 195?. Og en eksisterende pålimet Faktura??? Jeg synes det lyder meget spændende. Så hold snitterne væk indtil møblet er blevet vurderet af en ekspert. M.v.h. Arne

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 16-04-05 21:24

Hvad gav du for møblet? (Igen)

Kommentar
Fra : karan


Dato : 16-04-05 21:50

Godt 4.500 kr. - OK pris i forhold til, hvad jeg har set andre steder..... Og jeg skal ikke af med den igen, så det med vurderingen skulle da lige være af hensyn til min indboforsikring....


Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 16-04-05 21:58

Karen. Det KAN godt være at det er et ægte møbel, og så KAN det være meget mere værd. Men OK det er op til dig. Jeg har ikke nogen speciel veneration over for bevarelse af Wegner-møbler. Håber at du kan bruge mine tips. Hilsen Arne

Godkendelse af svar
Fra : karan


Dato : 16-04-05 22:19

Tak for din ulejlighed og dine gode råd - jeg spekulerer lidt, inden jeg fortager mig mere....
Karen.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste