Det her er fra Byggekrams brevkasse:
Isolering af kældervæg
Jeg har med interesse læst flere af jeres råd omkring dræn og isolering af kældervægge. Da jeg nu selv skal i gang, har jeg har et par uddybende spørgsmål til en af jeres råd.
I rådet ”Indvendige kældervægge” skriver I, at en indvendig dampspærre skal fastholdes af en forskalling.
Jeg forstår det således at folien holdes på plads ved hjælp af et træ skelettet og at isolering placeres i selve skelettet (mellem lægterne).
Dvs. at folien sidder direkte på væggen.
Hvorledes kommer fugt nu væk fra væggen?
Er denne løsning kun god, fordi der er platonplader på ydersiden og at fugten derfor fortsat kan komme væk? Her tænker jeg især på den fugt der måtte stige op i muren nedefra.
Hvorledes afsluttes folien foroven og forneden?
Jeg skal efterfølgende lægge trægulv og skal derfor også lægge folie på gulvet.
Bør jeg tape de 2 folier sammen?
Svar fra Byggekram:
I fugtige konstruktioner, som en kælder, skal fugtmembranen placeres tættest på ydermuren. I tørre konstruktioner skal den derimod opsættes efter isoleringen. Ventilation er vigtigt, og er midlet til at undgå fugtskader. Sørg derfor for rigelig med ventilation i din kælder. Fugten der suges op gennem muren, kan du ikke fjerne, kun forhindre at den kommer ind i din konstruktion.
Du skal gøre følgende: Direkte på muren lægger du en fugtmembran – en kraftig plastik (0,2 mm PE folie) som i samlingerne overlappes og tapes sammen. Så opstiller du en forskalling af helst stållægter (100mm varmforzinkede z-profiler, isolerer med mineraluld imellem lægterne, og som afslutning opsættes 13mm gipsplader. Vi foreslår ikke træ, netop af hensyn til fugten. Fugtmembranen skal føres helt ud forbi gipspladerne ved loft og gulv, således sikrer du dig at lægterne holder det helt fugttæt – og fugten bliver i muren og kan komme væk fra udvendig side.
Mod loftet klemmes membranen fast af forskallingen, og loftsbeklædningen vil dække membranen. Når du skal have trægulv skal der også være en fugtmembran på gulvet – væggens og gulvets membraner tapes ganske rigtigt sammen."
Om man bruger gummimembram eller plastic må være underordnet.
Man kan også få specielle isoleringsplader til kældervægge med fugtmembran, men jeg kan desværre ikke lige huske navnet på dem.
mvh dova