/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Må man bo til leje to steder?
Fra : bassenborg
Vist : 5685 gange
50 point
Dato : 21-03-05 20:35

En bekendt er ved at gå fra sin kæreste. Hun flytter i anden lejlighed og står også som lejer i den nuværende. Han kan godt overtage lejligheden, men boligforeningen vil have den ryddet og malet først, og så kan han flytte ind igen bagefter (fordi den skal over i et andet navn). Det synes parret selvfølgelig er tåbeligt, når han skal blive boende. For at omgås dette, kan hun så stå som lejer af begge lejligheder, hvor hun flytter ind i den nye, mens han bliver i den gamle?

 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-03-05 20:57

Hun kan kun stå som lejer af en lejlighed.

Prøv at lade din bekendt tale med boligforeningen igen. De må kunne finde en løsning.

Måske en overgangs ordning så kæresten i ca. 14 dage er lejer af begge lejligheder.

Det må kunne lade sig gøre.

Har din ven været tilmeldt på adressen "lejligheden" ?

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 21-03-05 21:04

Hej Bassenborg

Selvom det virker fjollet, at han skal fraflytte lejligheden for, at overtage den så er der nok alligevel en fordel ved det - set fra hendes side af Hvis hun har betalt indskuddet, så får hun det retur og x-kæresten skal betale sit eget indskud.....ellers risikerer hun jo at miste de penge, medmindre altså at de ordner det indbyrdes eller han har betalt indskuddet fra start af.

// Toupie

Kommentar
Fra : dova


Dato : 21-03-05 21:06

http://www.familieadvokaten.dk/Breve-400/b400-33.html

I følge lejelovens paragraf 77a skulle samleveren uden videre kunne overtage lejligheden, kun ved at ændre navn på kontrakten.

En anden ting er, hvis boligforeningen tillader fremleje, så kan hun stadig på papiret leje den, og så fremleje den til eksen.

Men burde ikke være aktuelt jvf. det første jeg skrev.

Men rigtigt er det, at hun ikke umiddelbart kan leje to lejligheder og kun bo i den ene.

mvh dova

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-03-05 21:11

Der er intet til hinder for at man kan være lejer af adskillige lejligheder samtidig. Man kan blot kun have én folkeregister-adresse. Boligselskaber og private udlejere har ikke pligt til at indrapportere hvem der står som lejere af de enkelte lejligheder. Det er udelukkende et spørgsmål imellem borgeren og folkeregistret. M.v.h. Arne

Kommentar
Fra : dova


Dato : 21-03-05 21:13

Jo arne, boligselskaberne forlanger at lejeren selv bor der, idet det ellers ville dreje sig om fremleje, og det er ikke tilladt de fleste steder.


Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-03-05 21:16

Det er kun muligt at have en lejelejlighed.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-03-05 21:20

Ja dova, men så er det op til boligselskabet at bevise at hun ikke bor der. Dertil har de alt for travlt med andre vigtige gøremål. Og i den foreliggende sag kommer det overhovedet ikke ind i billedet. Her er jo IKKE tale om fremleje, men om 2 mennesker der blot skal have tingene til at fungere. Så under de forudsætninger vil jeg fastholde: Ingen problemer.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-03-05 21:24

bassenborg - uanset hvad der KAN lade sig gøre, er det da noget skidt at bo i en lejlighed der står i en ex-kærestes navn. Hvorfor ikke få den over i eget navn? Jeg kan ikke se fordelen ved at snyde eller føre boligselskabet bag lyset.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-03-05 21:26

Og hvis det er indenfor samme boligforening, kan det ikke lade sig gøre. Men det skriver du jo ikke noget om.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 21-03-05 21:27

Jamen arne, folkeregisteret skal man være tilmeldt, på den adresse man bor, så det vil da være temmelig enkelt for boligselskabet at tjekke.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-03-05 21:31

I tilfældet her kommer det meget an på om kæresten har været tilmeldt på adressen.

Hvis han har det så kan møblerne vel "flyttes"

Det er da muligt at male en lejlighed med møbler i.

Men det er ikke lovligt at have 2 lejeboliger med mindre man selv ejer ejendommen og lejer ud.

arne.jakobsen under forudsætningerne her er der netop problemer. Boligforeningen sætter sig jo i mod.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-03-05 21:34

dova - Boligselskabet har ikke adgang til folkeregister-oplysninger.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-03-05 21:37

bassenborg

Hvis jeg har forstået det ret, så kan din bekendt godt overtage lejligheden.

Det at boligforeningen forlanger at lejligheden skal tømmes før din bekendt flytter ind tyder lidt på, at han ikke har været tilmeldt på adressen.


Var han tilmeldt på den adresse?????


Kommentar
Fra : dova


Dato : 21-03-05 21:41

jo arne, nøjagtig som alle andre, kan de få oplyst en adresse ved at betale ca 50 kr.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-03-05 21:50

Nå. Men nu har jeg lige læst spørgsmålet igen. Af det fremgår det at HUN har fået en anden lejlighed mens hun stadig står som lejer af den første. Problemet består ikke i om HAN kan overtage lejligheden. Det KAN han. Men da Boligselskabet vil udleje en REN lejlighed, kræver de lejligheden rømmet for rengøring/istandsættelse før de udlejer til en ny. Det er da helt OK. Det må han så bare lære at leve med. SÅDAN er det.

Men jeg synes stadig at det er noget snot at man kan købe sig til opl. fra CPR-og Folkeregistret. Det var og er ikke meningen med registrene. UFFEDUFFEDA.

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 21-03-05 22:18

Han har som sådan ikke KRAV på at overtage lejligheden, medmindre de begge har været tilmeldt lejligheden i en periode på ikke mindre end to år, hvis det er tilfældet så kan han blive boende uden at boligselskabet kan kræve at lejligheden først bliver istandsat, men har han boet der i kortere tid kan de sagtens forlange at der bliver foretaget en fraflytning, så de kan istandsætte lejligheden.

Det handler bl.a. om at boligselskabet får en mulighed for at sikre at den generelle stand i lejligheden opretholdes, og eventuelle skader kan blive opdaget i tide inden der bliver behov for væsentligt restaureringsarbejde

Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-03-05 22:19

arne.jakobsen, så har du også læst spørgsmålet.

-----------

Jeg tror nu ikke at boligselskaber "køber" sig til oplysninger.
De indberetter kun at x.x. fra den og den dato har overtaget lejlighed på den og den adresse.

Folkeregistret tjekker så, hvor den pågældende kommer fra og adressen bliver "flyttet".

bassenborg

Har din bekendt været tilmeldt på adressen?

Hvis ja, så tror jeg at det er muligt at forhandle sig til en ordning, så han kan blive boende under istandsættelsen.

Hvis nej, så kan han først flytte ind, når lejligheden er gjort i stand.

Hilsen ans


Accepteret svar
Fra : berpox

Modtaget 50 point
Dato : 22-03-05 02:46

Er det lovligt at bebo to lejligheder:
http://www.tv2.boligzonen.dk/finans.xml?rId=2002036
- ved godt, at det var vedrørende ejerboliger. Men boligreguleringsloven gælder nu for alle typer boliger.
Så forvent ikke at du/I kan omgå noget ved at fifle med hvem der bor hvor.

Hvem kan få oplysninger via folkeregisteret:
http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB01664758?OpenDocument

- helt legitimt iøvrigt hvis en udlejer aner ugler i mosen, at oplysningerne kan checkes ~ men det kræver jo, at man har visse oplysninger i forvejen.

Og så er der jo kommunen der skal agere hvis der er mistanke om uregelmæssigheder:
http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB01667082?OpenDocument

Sidst men ikke mindst - så skulle du slet og ret kunne overtage lejemålet hvis du ellers har boet sammen med din (ex)kæreste "længe nok" i lejligheden.
Citat
§ 77 a. Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne ikke blive enige om en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 77, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

- fra http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20040092029



Kommentar
Fra : clm1978


Dato : 13-04-05 16:36

Jeg må tilslutte mig berpox's udlægning.
§ 77a er ganske klar - og ganske enkelt indsat for at regulere ugifte, samlevendes ret til at fortsætte lejemålet ved samlivsophævelse(under nærmere bestemte omstændigheder vil bestemmelsen dog også kunne benyttes på tilfælde, hvor søskende bor sammen, men der er forholdsvis snævre grænser). Det er derfor afgørende, hvorvidt dine bekendte har været samlevende i en 2-årig periode.

Godkendelse af svar
Fra : bassenborg


Dato : 13-04-05 19:27

Tak for svaret berpox.
                        

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 13-04-05 21:08

Velbekomme - jeg håber dine bekendte har fundet en god løsning - med hjælp fra Kandu

mbh berpox

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409084
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste