---

Jeg har et stort problem, jeg ved egenlig ikke om det hører til i denne kategori, men håber I bærer over med mig.

Jeg har mistet mine begge forældre for år tilbage, og min bror og jeg delte dengang (uformelt) en del ting. Alt var fint mellem os i flere år, men vi er så blevet uvenner, for et par siden og snakker ikke sammen.... eller snakkede... for han er begyndt at anklage mig for at have stjålet det ene og det andet, så han har efterhånden skrevet en del sure breve til mig.

Nu er der så nogle bestemte ting han gerne vil have og han har kontaktet mig for at få dem. Han skrev et meget vredt brev og jeg reagerede ved at ringe til ham og sige at selvfølgelig vil jeg da give ham de bøger HVIS jeg altså har dem liggende. Det er nemlig hans fra da han var yngre. Jeg havde dem liggende da han flyttede til en anden by (da vi stadig var venner). Jeg mente at jeg havde givet ham dem før vi blev uvenner, men som jeg sagde til ham så kunne jeg da kigge efter om de lå hos mig. Jeg har ingen interesse i dem, så jeg har ledt og ledt og håbede jeg kunne finde dem så han kunne få dem, så jeg kunne få lov til at være i fred. Jeg bliver meget meget ked af det hver gang der dumper et rasende brev ind af brevsprækken, og oveni det har jeg ikke lyst til mere familieballade end der allerede er, så kunne min bror få sine bøger, ville der vel blive ro.

Men desværre har jeg ikke kunnet finde dem, og jeg tror altså jeg har givet ham dem, og at han selv ikke kan finde dem. Jeg kunne skrive meget mere om det, men hovedproblemet er altså at jeg hele tiden bliver chikaneret (hvis det er det rigtige udtryk) og at jeg ikke kan se nogen vej ud af det. Er der noget som helst jeg kan gøre, så jeg kan prøve at få lidt ro i mit liv igen? Det hjælper desværre ikke at snakke med ham, det gør ham bare mere rasende på mig, og det er bestemt ikke fordi vi råber af hinanden i telefonen.

Jeg håber meget på nogle gode råd, da jeg efterhånden er blevet direkte bange for hvad han kan finde på.

Med venlig hilsen Tine.

---

det er ikke den bedste udvej men du kan vel få givet ham et politi-tilhold

har i ikke en i familien der evt. kunne snakke med ham ???

---

Han lyder da, ud fra det du fortæller, ikke som en særlig rar bror.

Du skal selvfølgelig ikke finde dig i at blive chikaneret af nogen, heller ikke selv om det er familie.

Nu synes jeg heller ikke det lyder særlig voksent at tænde sådan af over nogen gamle ungdomsbøger, så mon ikke der ligger mere til grund for hans fjendskab.
For som jeg umiddelbart forstår det, er det ikke på grund af de bøger I er blevet uvenner.

Men hvis ikke du kan tale med ham, så må du prøve at skrive et brev til ham, hvor du gør det klart, at du ikke gider finde dig i hans rasende breve.
Og så simpelthen cutte forbindelsen, lad være med at læse brevene hvis du har det dårligt med det o.s.v.

Jeg kan da godt se, at det vil være lidt trist, for det er kedeligt at være uvenner med sin familie, og ikke have kontakt med dem, men det kan jo være den bedste udvej.

mvh dova

---

Hej begge to.

Mange tak for jeres svar. Bare det at få fortalt om alt det her til nogen er rart. Jeg kan desværre ikke få nogen i min familie til at snakke med ham, da de få familiemedlemmer vi har holder sig neutrale.

Dova, jeg har tænkt på at skrive sådan et brev, men har ikke gjort det, da jeg er bange for at styrke hans vrede imod mig endnu mere. Jeg har en gang for nylig fortalt ham over telefonen (pænt og roligt) om vi ikke kunne holde fred og da gav han mig ret i at det da var dumt at være uvenner. Jeg var så glad bagefter, for jeg tænkte at jeg nu ikke længere behøvede være bange for mere ballade, men så efter et par måneder hvor vi endda havde en lille smule (positiv) kontakt kom der et rasende brev om at jeg havde stjålet de der bøger, og hvis jeg ikke afleverede dem ville jeg aldrig få fred for ham. (Hvad det så end betyder) Det chokerede mig at han endnu en gang "maker up" over telefonen og så angriber mig senere. Jeg har det i forvejen ikke særlig godt og hans agressivitet ødelægger en stor del af min hverdag.

Det jeg er bange for er om han kan "gøre mig noget" hvis han ikke får de bøger (da jeg jo desværre ikke har dem). Jeg ville helst slippe for mere kontakt med ham, da jeg efter hver møgfald har det forfærdeligt i lang tid. Når jeg skriver "gøre mig noget" mener jeg også rent juridisk, han kan vel ikke tvinge sig adgang til mit hjem for at lede efter de bøger eller den slags.

Det er ikke over bøgerne vi er blevet uvenner, de er bare det, der gør at han ligenu ikke vil lade mig være. Vi blev uvenner over nogle andre ting fra vores barndomshjem.

Det med polititilhold har jeg netop tænkt på, men jeg mener at han skal have truet mig direkte og han har jo "bare" sagt at jeg ikke slipper af med ham før han får sine ting, at jeg er et hæsligt mennesker og den slags. Det er vel ikke trusler i den forstand.

Mvh Tine

---

Chikane er vel også nået politiet skal tage sig af såfremt det ikke er lykkes dig at få ham til at lade være?

---

Hvis du har gemt de breve han har sendt skulle du ikke få svært ved at få et politi tilhold, men hvor fedt er det egentlig at ha et tilhold mod sin egen bror..
Som Dova siger så lyder det som om at det stikker så meget dyberer at det ikke slutter før at i har fået talt det hele igennem..

Junior

---

Hej OP1.
Stakkels dig. Jeg tror, du skal skrive til ham, at du for fremtiden ikke vil læse hans breve, men komme dem direkte i skraldespanden. (og også gøre det). Så kan han ikke gøre dig ked af det/vred mere, og han holder vel op med at skrive, når han ingen reaktion får. Gør ham det klart i samme brev, at du ikke har hans bøger, og at han hellere må lede hjemme hos sig selv.

Sådan set skal du være glad for, at familien ikke vil tage parti, for det kan få en hel familie til at blive uvenner.

Hilsen Jette

---

Hvis du, som CCjunior skriver har gemt brevene og de er så belastende som du skriver, burde du ikke få problemer med at få udstedt et politi-tilhold. Da din bror åbenbart har et stærkt svingende gemyt, tyder det mest på at han er syg. Men som du selv skriver, er det stærkt belastende at skulle leve med en sådan behandling. Hvor tungt det end er, ser jeg ikke anden mulighed end polititilhold. Især da resten af famillien ikke vil hjælpe. M.v.h. Arne

---

Nej, han kan ikke på nogen måde tiltvinge sig adgang til dit hjem hvis du ikke vil have det.
Det vil være indbrud.
Og juridisk skulle han prøve at gå meget langt, og så er jeg ikke engang sikker på han kunne.
Så skulle han først anmelde dig for tyveri, og det tror jeg ikke han vil komme nogen vegne med på baggrund af nogen gamle bøger og interne familiestridigheder.

Men det lyder som om, han ikke er alt for stabil, og måske endda har nogen psykiske problemer siden hans opførsel er så svingende.

Med hensyn til tingene fra forældrenes hjem, har han vel ikke noget at brokke sig over, når I delte det i ro og orden.
Så kan han da ikke pludselig flere år efter komme i tanke om ting han vil have nu. Det er da for umodent.

mvh dova

---

Mange tak for jeres svar Junior, Jette og Arne.

Det lyder som om jeg godt kan sende et brev hvor jeg siger stop, og så derefter ikke læser hans breve. Men det jeg så meget er bange for er om han så fks pudser en advokat på mig for at få noget jeg ikke har. Men det mener I ikke at han kan eller hvad?

Endnu en gang mange mange tak for jeres respons. I fortjener meget mere end bare points!

Tina

---

hvis han kan bevise at du har bøgerne har du et problem, men hvordan skal han dog kunne det..


Junior

---

Send brevet anbefalet og gem en kopi af det, så har du bevis for at han har modtaget det. Advokat: Som dova skriver det: Nej det er ikke sandsynligt.

---

Hej Dova.

Du rammer sømmet på hovedet. De ting jeg efter sigende har "stjålet" var den del jeg fik for over 10 år siden, hvor vi over en weekend delte en del ting i fuld fordragelighed. Min bror er absolut ikke særlig stabil, har altid døjet med meget store humørsvingninger og dårlig selvtillid. De seneste år har han dog taget en voldsom drejning og jeg er bestemt ikke den eneste der er blevet uvenner med ham. Forskellen er bare at de andre han har haft et "udestående" med, har han droppet kontakten med. Jeg ville ønske han ville gøre det samme med mig, da jeg ikke ønsker ballade, og mest af alt fordi jeg simpelthen ikke kan fungere normalt når jeg hele tiden frygter hvad han finder på næste gang.

Jeg er glad for at høre at han rent juridisk ikke kan gøre mig noget, for jeg kan jo af gode grunde ikke aflevere noget jeg ikke har.

---

Jeg tror ikke han kan bevise at jeg har de bøger. De er her i hvert fald ikke... og da jeg har både skrevet og sagt til ham at jeg MÅSKE havde dem, og at jeg HVIS jeg fandt dem ville give ham dem. Men at han også skulle undersøge om han ikke allerede har fået dem. Senest har han sagt til mig at jeg har "bekræftet" at have dem, men man bekræfter da ikke noget ved at sige at "HVIS jeg finder dine bøger skal du nok få dem".

---

jeg tror ikke der er nogen advokat som ville røre sådan en sag, men det gør jo ikke manden mindre farlig..
Måske du skulle høre hans læge efter om ikke det var en god ide at få ham indlagt på psykiatrisk..det lydder ihvertefald som om han kunne trænge til det...

---

Hej op1

når jeres opdeling af tingene fra dine forældre er sket i fred og ro uden at have haft andre involveret, så kan I ikke anklage hinanden for noget, da det ikke kan bevises, hvad I i sin tid blev enige om. Det vil være påstand mod påstand, jeg mener, man skal have haft en notarius på sagen for, at det er noget, der kan bruges som bevis.

Jeg synes det, Jernladyen siger, er en god idé, send et brev hvori du skriver, at du ikke læser hans breve mere. Så vil de med stor sandsynlighed nok stoppe. Så kan det dog være han begynder at ringe, men der kan du jo bare lægge på.

Hvis du vil have, at han lader dig være og ikke kontakter dig mere, så er polititilhold ikke en god idé! Det vil netop hidse ham mere op, og give ham endnu mere lyst til at "få de bøger tilbage."

Kan du ikke spørge din bror, hvorfor han er så vred og nu hvor du ikke har bøgerne, om der er noget andet du kan hjæpe ham med. Du kan understrege overfor ham, at når han reagerer som han gør, så bliver du bekymret både for dig og ham, fordi du gerne vil bevare det familie du har tilbage.

Tokeren

---

Hej Tine.
Jeg går ud fra, at I har været i skifteretten sammen, dengang jeres forældre døde og sammen har fået udleveret boet til deling. Derefter har I delt boet, og derefter er der ingen af jer der har krav på noget, som den anden har. Hvis bøgerne var en del af dine forældres bo dengang, så blev de dine dengang, uanset om du har bevaret dem eller skilt dig af med dem.
At du så er flink og vil give ham dem, hvis du kunne finde dem, det er noget, DU beslutter.
Ikke noget, han har krav på. Og bestemt ikke noget, som retten på nogen måde vil blande sig i 10 år senere.

Men det løser jo ikke din akutte situation.
Hvis han aldrig har været fysisk voldelig overfor dig, så bliver han det nok heller ikke nu. Og samtidig kan du næppe få polititilhold imod ham.

Du kan skrive til ham, at du er ked af situationen, men du har ikke bøgerne og ved ikke, hvor de er.
Derefter kan du evt. returnere hans breve uåbnede, hvis han bliver ved med at skrive, så han kan se, at du mener det. Altså hvis det går dig så meget på at læse dem..

Telefonen kan du klare med en telefonsvarer, eller måske er det nok med en "vis nummer" funktion.

Dit største problem er ikke din bror, men at DU lader dig skræmme. Har du ikke nogle venner, som du kan tale med om de problemer? Nogen, som kan tillade sig at tage parti uden at komme i klemme mellem jer søskende?
Skynd dig at lægge det bag dig. Gå i gang med at lave ting, som gør dig glad, og som leder tankerne væk fra din umulige bror.
Det er ærgerligt med sådan et søskendeforhold, men meget almindeligt... Især i familier med psykisk ustabilitet.

Jeg har selv været ude for den slags fjendtlighed efter mine forældres død.

Jeg tror, at nogen kan føle sig så forbigået og kærlighedsforsømt af deres forældre, at de kræver ting og ting hele livet som erstatning. Men det vil aldrig blive nok, selv om de får ALT, hvad de peger på. Måske har jeres forældre været i en slem periode netop som din bror som lille har haft særlig brug for dem. Du kan IKKE hjælpe ham, men måske kan det hjælpe dig selv at indse årsagen.. Sådan har det i hvert fald været for mig.

---

Hej op1
Efter at have læst dit begyndelsesindlæg og andres indlæg, vil jeg gerne give mit besyv med.
Der er nok ingen tvivl om, at din bror er et ensomt og vredt menneske, siden han forsøger at bruge dig som syndebuk. Måske er han aldrig blevet færdig med sin sorgpleje, efter at have mistet sine/jeres forældre og så er du den eneste (den nærmeste), som han kan "lange ud efter". Du nævner, at I blev uvenner over nogle andre ting, fra jeres barndomshjem ,og at disse bøger kun er et påskud for, at få afløb for sine frustraktioner.
Det er jo meget "behageligt" for ham, hvis du ikke kan give ham bøgerne, så kan han jo fortsætte sin vrede
Måske betyder de bøger meget for ham følelsesmæssigt, et minde om den gang, da verden omkring ham var tryg; så du kunne måske tilbyde ham , at finde disse bøger, evt. på nettet eller antikvarisk. Samtidig viser du ham, at du ikke er bange for ham, at du vil ham det godt, måske kan du finde ind til "den hårde mands bløde punkt".
Det er trist, at det er sådan, når I bare er jer to tilbage, og du kan ikke leve med den stress.
Mvh. Zibbe.

---

Hej Tokeren, Birgitta og Zibbe.

Mange tak for jeres indlæg. Det har virkelig hjulpet mig meget med al den respons jeg har fået. Jeg har prøvet at tale med folk i min omgangskreds om det men desværre er der ikke ret mange der forstår den spegede situation. Jeg har bestemt mig for at skrive til min bror at jeg ikke vil alt det her mere og så droppe al kontakt.
- Dit sidste afsnit, Birgitta, passer perfekt på min bror, det er bestemt også sådan jeg oplever hans pludselige behov for sine gamle lærebøger.

Jeg giver Dova points for hun kom først med hvad der forhåbenlig er løsningen på mit problem. Men jeg takker alle for positiv respons. Dejligt at folk her på kandu kan og vil hjælpe så meget!!

Mvh Tine

---

Tak for svaret dova.
                        

---

Selv tak
Og jeg håber du finder en løsning på problemerne.

mvh dova

---

Hej Tine.

Jeg er glad for, at du har fået respons, du kan bruge.
Det er synd, at du nok har mistet din broder. Andre mennesker kan have svært ved at forstå, hvad det drejer sig om. Jeg savner stadig min søster, selv om det er gennem mange år, at kontakten har været meget dårlig. Og efter vores mors død sidste sommer, har vi helt afbrudt forbindelsen...

Jeg håber, at du finder ud af at fylde dit liv med andre mennesker som kan glæde dig, og som du kan være noget for. Livet er heldigvis andet end familie, selv om det nogle gange ikke føles sådan..

Mange hilsner fra Birgitta.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.