|
| Meget dårlig opførsel Fra : snusi | Vist : 662 gange 150 point Dato : 04-03-05 21:07 |
|
Hej
Jeg har en kollega hvis datter har en Japansk Spids. Datteren er 14 år og hunden er et år. Faktisk i hele den tid de har haft den ( fra den var 8 uger) har den været fuldstændig ustyrlig. Den ødelægger alt hvad den kan få fat på. Tøj, møbler, tapet, døre, ja jeg kunne blive ved. Jeg har prøvet at fortælle om de forskellige bøger der findes om opdragelse, og pigen har også læst rigtig mange bøger. Hunden elsker gåture, forskellige øvelser, hundetræning, leg osv. Pigen er meget sammen med sin hund, men straks den bliver ladt alene, familien behøver ikke engang forlade huset, begynder den at ødelægge et eller andet. Den har også fået forskelligt legetøj den kunne lege med, godbidder i flasker, papkasser den kunne bide i, men det er utroligt hvad den alt kan nå at ødelægge i de 4 timer den er alene hjemme.
Er der nogen der har et godt bud, jeg tror nemlig at moderen til pigen er ved at være rigtig træt af hunden, hvilket jeg helt sikkert forstår. De har faktisk talt om at købe et bur til hunden, så den kunne være udenfor når den var alene. Jeg har dog sagt at jeg tror det er en dårlig ide, jeg tror hunden vil gø meget når den er i buret. Jeg har foreslået at købe et bur til at have stående indenfor, og lære hunden at blive glad for at være der, så den evt kunne være der når den skal være alene.
snusi
| |
| Accepteret svar Fra : nakuaq | Modtaget 160 point Dato : 04-03-05 21:20 |
|
Hej
ud fra det jeg læser er den første indskydelse,at hunden lider af seperationsangst,så jeg ville råde hende til,at hun hurtigt kontakter en konsulent enten fra D.c.H, D.K.K eller en privat hundeadfærdsteapeut - de kan hjælpe hende med at udfærdige et program hun skal træne med hunden.
Mange hilsner Dyma
www.narsarsuaq.dk
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 04-03-05 21:29 |
|
Snusi. En hund skal lære at være alene. Når den ødelægger kan det have forskellige årsager, så som uvilje, angst, manglende indlæring. Roger Abrantes har skrevet en udemærket bog om emnet "Hunden alene hjemme". Måske det kunne være en ide at hunden udredes hos en, der kan afgøre problemets beskaffenhed. DCH har adfærdskonsulenter, der rådgiver gratis. Derudover kan man vælge at benytte en form for adfærdsterapeut. Selvom det koster penge spares der formentligt i den sidste ende, set i forhold til udgifter til ødelagt inventer.
Et bur løser ikke selve problemet, men fjerner blot symptomerne. Det er heller ikke optimalt, at hunden må i bur når den skal være alene. Det bliver til ret mange timer i løbet af sådan et hundeliv.
| |
| Kommentar Fra : snusi |
Dato : 04-03-05 21:41 |
|
Ja, jeg ved godt at et bur ikke er en løsning på problemet, men fordi de bor til leje foreslog jeg dette da hunden jo ødelægger så meget af lejligheden også.
Bogen som Roger Abrantes har skrevet er rigtig god, og hun har også læst den, men jeg tænker også på om pigen måske ikke helt er gammel nok til at opdrage hunden. Pigen og hunden går til træning i DCH og har også talt med træneren om problemet, men det har ikke rigtig løst problemet.
Det bliver desværre nok nødvendig med en adfærdsterapeut for at de kan komme videre, havde bare håbet at vi kunne hjælpe dem med en billigere løsning.
snusi
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 04-03-05 21:57 |
|
Nu fortæller du desværre ikke så meget om, hvordan hunden ellers er opdraget og hvor lydig den er.
Og om resten af familien er med inde omkring pasning og opdragelse af hunden.
Og ud fra de manglende oplysninger, er der, som jeg ser det, umiddelbart to mulige årsager til problemet.
Den ene er, at pigen selv har fået ansvaret for et dyr, og så alligevel ikke helt har magtet opgaven med opdragelse, men at hunden mere er et levende "legetøj-hygge-bamse-dyr", som ikke ved hvordan man opfører sig.
Den anden er, at hunden er lidt "forkælet", og så meget vant til at få opmærksomhed, at den går helt i spåner i protest når den lades alene.
Under alle omstændigheder, kræves der mere kendskab til at rette op på det der, end en 14 årig pige har evne til.
Der skal professionel bistand til.
Og en hundepsykolog som nogen nævner, kan være en god ide.
Og helst med deltagelse af både pigen og en voksen i familien.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : nakuaq |
Dato : 04-03-05 22:02 |
|
Snusi
Jeg syntes ikke bur er en dårlig løsning - det er faktisk en ret god ide,at lære sin hunde/hunde at være i bur - men der skal en indlæring til - man skal ikke bare kaste hunden ind også lukke og lade den være.
det er en fordel,at ens hund kan være i bur - jg lærer alle mine hunde,at kunne være i bur - grunden til jeg syntes det er,at hvis man går på udstilling er det rart både for hund og hundeejer,hvis man har sin hund/hunde meget med som jeg har og det er varmt uden for er det rart man kan åbne dørerne i bilen uden hunden absolut skal bindes o.s.v - desuden vil hundene meget gerne ligge der hvis man laver buret lidt huleagtig - man kan ligge tæpper på rundt om lade lågen stå åben og gi hunden godbidder eller tyggeben derinde - lad hunden selv gå ind og ud som den gerne vil - alle mine hunde elsker buret fordi de forbinder det med noget godt - og jeg har trænet dem til det - så det er såment ikke være end kurven og den skal jo heller ikke bruges som straf vel?
Dyma
www.narsarsuaq.dk
| |
| Kommentar Fra : snusi |
Dato : 04-03-05 22:30 |
|
Jeg tror nu ikke at pigen står med problemet alene, men moderen ved heller ikke hvad hun skal gøre ved problemet. Og som du skriver dova, så har jeg også lidt på fornemmelsen at hunden er noget forkælet, hvilket jo selvfølgelig er et problem. Pigen er utrolig glad for sin hund, som hun købte for de penge hun fik til konfirmation.
Nu er det sådan at moderen bor alene med to piger, og hun prøver også at hjælpe hvor hun kan, men det lykkes åbenbart ikke helt.
Jeg har selv to hunde, hvoraf den sidste jeg fik sidste år, var meget lille, og jeg købte derfor et bur til hende, hvor hun kunne holde varmen og føle sig tryg, og hun elsker stadig sit bur. Jeg er tit i skoven med mine hunde og synes derfor det kunne være dejlig med et bur til den anden hund jeg har. Jeg havde faktisk regnet med at det ville være meget svært at lære hende at være i bur, hun bliver 5 år i år, men det tog kun 14 dage at lære hende det med godbidder osv. Hun sover dog ikke i buret, det bliver kun brugt til transport, hvorimod den "lille" altid sover i sit bur, selvom der ligger en lækker pude ved siden af
Det var egentlig derfor jeg tænkte på at anbefale et bur til hunden vi taler om. Jeg tror godt den kunne lære at være i et bur og føle sig tryg der, da jeg tror også det er et spørgsmål om at den ikke føler sig tryg når familien er ude af huset.
snusi
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 04-03-05 22:32 |
|
nakuaqa, jeg mener bare ikke at det løser problemet, Selvfølgelig er det fint at en hund lærer at opholde sig i bur....I kortere tid. Hvis den skal tilbringe 6-7 timer dagligt i et bur, så mener jeg ikke at det bidrager til livskvalitet for hunden. Samtidigt vil jeg fastholde, at det ikke løser hundens problem (måske ejernes). Hvis hunden fx. er angst for at være alene....Så er den stadigvæk bange, selvom den er i bur......Man har som tidligere nævnt blot fjernet symptomerne ( idet den ikke kan ødelægge).
Snusi.....Det er alligevel nok det billigste i den sidste ende. Fortæl lige ejerene at problemet kan løses. Det er er hårdt og tidskrævende arbejde.....Jeg har haft tilsvarende problem og det er trænet væk!.
| |
| Kommentar Fra : snusi |
Dato : 04-03-05 22:53 |
|
Nej, det løser ikke problemet med buret, det ved jeg. Jeg vil bare gerne hjælpe den lille familie. Problemet har jo faktisk været der helt fra de fik hunden, og det er vel ikke lettere at træne væk nu hvor hunden er et år gammel. Jeg har ikke selv haft problemet med de hunde jeg har og har haft. Jeg har trænet "alene hjemme" med dem ret hurtigt efter de er kommet i huset, og stille og roligt har jeg udvidet tiden hvor jeg var ude af huset. Hvis jeg nu vil prøve at hjælpe familien, skal vi så gøre det på samme måde som hvis hunden var en lille hvalp endnu, eller er det anderledes nu hvor den har den alder den har
snusi
| |
| Kommentar Fra : nakuaq |
Dato : 04-03-05 22:59 |
|
jeg skriver jo heller ikke bur er løsning på det problem men jeg skriver det ingen skade har tværd om,at lære sin hund at være i bur - jeg har skrevet længere oppe i tråden også om jeg tror det er seperationsangst den lille hund har!
Dyma
| |
| Godkendelse af svar Fra : snusi |
Dato : 04-03-05 23:12 |
|
Tak for svaret nakuaq.
Ja, jeg ved faktisk ikke hvem der skulle have point. Jeg synes der kom mange gode svar.
Tak for svarene, det er rart at kunne "tale" med andre om de små og store problemer vi kommer ud for
Go weekend.
snusi
| |
| Kommentar Fra : nakuaq |
Dato : 05-03-05 00:01 |
|
nej det tror jeg heller ikke
go week-end
Dyma
| |
| Kommentar Fra : rogz |
Dato : 05-03-05 00:03 |
|
Dyma, takker i lige måde.....
Snusi, held og lykke med den hund.
| |
| Kommentar Fra : snusi |
Dato : 05-03-05 11:22 |
|
rogz, mange tak håber jeg (vi) kan hjælpe den lille familie. Det er jo synd for både hund og menneske når det ikke lykkes.
snusi
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 05-03-05 15:09 |
|
Hej snusi.
Jeg synes ikke, at en 14-årig kan forventes at have ansvaret for en hund. -En hund ejes ikke af et menneske, men er et medlem af husstanden. Måske er hunden forvirret over rangordenen?
Min egen Silke synes, jeg er Gud. Fordi jeg har vundet hendes respekt ved at finde på sjove ting, vi kan lave sammen.. Hvis vi boede sammen med nogen, som var større og mere bestemmende end mig, så kunne min anseelse nok være truet i hendes øjne... -Neej, -ikke i dag, hvor hun er næsten 3 år. Men dengang, hvor jeg skulle vinde hendes respekt og kærlighed. Men det ville forvirre hende, hvis "øverste myndighed" samtidig tog afstand fra hende..
Jeg ved ikke, om det er sådan noget, der spiller ind.. Almindeligvis har en hund jo ingen problemer med at være en del af en familie, hvor der er børn. Det er kun, fordi du selv vægter det faktum, at det ikke er familiens hund, men pigens hund. --Den situation er ikke god.
Og det faktum, at hunden også kan finde på at ødelægge ting når familien er hjemme, kunne jo godt tyde på noget andet end separations-angst. Men en hund, der i forvejen er forvirret kan jo godt af den grund være bange for at være alene..
Hvis jeg var i situationen ville jeg gøre 2 ting:
1) Jeg ville anskaffe et bur og træne hunden til at være glad for det. Indendørs, naturligvis.. Evt. med hjælp fra dig, som har gode erfaringer. --4 timer er jo ikke lang tid for en hund at være alene, -heller ikke i et bur. Og måske bliver hunden så glad for buret, så problemet er løst.
2) Jeg ville overtage hunden fra min datter og ansætte hende som min hjælper. En hund skal ikke være et barns ejendom. Eller ansvar. --Det er mor, der bestemmer, -mor, der træner, --meget gerne mor der går til træning. Mor, der fodrer og går nogle af turene. ---Når så alt går godt, -når hunden er blevet et glad medlem af familien, så kan datteren igen komme på banen som træner og vigtigste hundelufter.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|