/ Forside/ Teknologi / Telekommunikation / Bredbånd / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Bredbånd
#NavnPoint
severino 6066
refi 2260
o.v.n. 2130
Klaudi 1700
miritdk 1630
EXTERMINA.. 1451
Manse9933 1318
transor 1220
Fijala 1164
10  Nordsted1 805
Tele2
Fra : stilke
Vist : 1291 gange
100 point
Dato : 03-03-05 08:32

Nu er den helt gal med Tele2, senest er jeg blevet smidt af. Er der nogen som har erfaring med Web Speed? Så fortæl om det her.
Jeg har meldt Tele2 til teleklagenævnet, som her beskrevet.
Jeg har en klage over Tele 2, ADSL abonnement, som i kan få med i jeres statistikker:
   I december måned modtager jeg faktura, som skal indbetales til d 22/12 -04, jeg ser der er fejl i fakturaen, dvs. at jeg skal betale for 14 dage 2 gange hvor nogle datoer overlapper hinanden, - jeg ringer til supp. og taler med Joe Schaufuss, hvor han siger at jeg skal annullere og lukke for denne faktura ved PBS, og afvente at jeg får en ny og rettet faktura, eller en kreditnota.
   Det næste der sker er at jeg får en rykker i januar måned, den reagerer jeg også på og taler med Steen Birgersen, som siger at jeg skal se bort fra rykkeren og han sørger for at en rettet faktura bliver tilsendt.
D.11/2 -05 får jeg en ny faktura, for en ny periode, hvorpå der er yderligere pålagt rykkergebyr, - denne gør jeg selvfølgelig også indsigelse på, og taler med en Martin, som ikke vil oplyse sit efternavn, og Martin lover at alt om faktura og rykkergebyr bliver ordnet, - og jeg må indrømme at jeg ikke kan undgå at give udtryk for min vrede, over deres roderi.
   Indimellem alt dette her sker indsender jeg også mails som jeg ikke altid får svar på.
   D. 22/2 -05 får jeg et brev fra CIS inkasso, at sagen er gået til inkasso, jeg taler der med en Lysette Hansen, som tilsyneladende får annuleret inkassosagen, og modtager d. 25/2 -05 et brev at Tele2 har trukket inkassosagen tilbage.
   D26/2 -05 modtager jeg så endelig faktura som er nogenlunde som den skal se ud, og jeg overfører alle pengene samme dag, ( da det er en lørdag vil bankforretningen ske efterfølgende mandag, d.28/ -05) men skriver samtidig mail til Tele 2, at jeg stadig er utilfreds med at der er påført ekspeditionsgebyr, da det er dem som har sagt at jeg skulle framelde PBS til at jeg havde modtaget den rettede Faktura/kreditnota.
D. 26/2 -05, altså samme dag, får jeg svarmail fra Martin 1. Jensen, at han beklager at det var nået at gå til inkasso, og samtidig tilbyder han at booste min internetforbindelse op, og han sørger for at jeg på næste faktura får krediteret det omtalte ekspeditionsgebyr. - - - - Jeg tvivler ved mig selv at de kan finde ud af det, det er jo også en simpel sag, men for dem øjensynlig en vanskelig sag.
I dag er den 2/3 -05, og i skrivende stund har jeg ikke internetforbindelse, den forsvandt i aftes ved 19. tiden, jeg prøver alt, ved at rykke mine ledninger ud, og indsætte igen, med meget mere, og så i dag til morgen var forbindelsen stadig ikke på, så jeg vil ringe til Tele2 via fastnetforbindelsen, men det kan jeg ikke, min fastnetforbindelse til dem er afbrudt, Jeg prøver at ringe via min mobiltelefon og det lykkedes, (men som altid i en enorm kø) Da jeg spørger om hvad der mon kan være i vejen med min forbindelse, siger de at jer er koblet af på grund af en INCASSOSAG. – Jeg ringer til inkasso, jeg kan ikke få fat i Lysette Hansen, som jeg tidligere jo havde talt med i den her sag, men hun kunne ikke træffes, så jeg talte med Simon Jørgensen, han kunne så hjælpe mig med at jeg skulle få forbindelse indenfor 48 timer. – Det er jeg selvfølgelig utilfreds med, og ringer Tele2 op igen, og taler med Martin Jensen, han kunne da love at jeg kunne få forbindelse indenfor 24 timer, så nu er jeg spændt på og meget vred, om de kan finde ud af det.
Hvad skal jeg gøre, for jeg er fuldstændig uforskyldt i denne sag, - jeg har brugt oceaner af tid, og det hele går mig på, måske lidt mere for at jeg selv er meget retskaffen, og der skal være orden omkring mig.
Jeg har kontaktet Cyper City, for at flytte mit abonnement over hos dem, men de har ikke forbindelse i mit område før engang i sommer, i mit område, meddeler de mig.
Burde man ikke kunne forlange en erstatning for det som de har udsat mig for, i hvert tilfælde har jeg lovet mig selv, og Martin Jensen, at jeg skal give dem al den kritik som jeg magter. Og jeg er stadig bange for at næste faktura vil volde ligeså meget besvær.


 
 
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-03-05 08:39

kan for filan godt forstå du er godt gal i skralden - håber du ikke bare lader dem slippe men lader sagen gå videre !

Kommentar
Fra : otto65


Dato : 03-03-05 09:06

Har selv haft Tele2, og kan godt sætte mig i dit sted, Tele2 lugter, ja undskyld mig men bliver helt ham igen bare ved at læse det her.
Er skiftet til TDC's Webspeed og kan helt klart anbefale det, har haft det 3/4 år nu og er aldrig blevet smidt af eller på nogen måde haft problemer. En af de gode ting ved Webspeed er at man ikke behøver at have tlf. abonnement, da det går over antennestikket/kabel tv.

Otto65
gertotto@gmail.com

Kommentar
Fra : dk


Dato : 03-03-05 09:11
Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 03-03-05 09:32

Hej Stilke

Jeg har også en sag kørende med Tele2 på 3. år nu og er ved at være godt og grundigt træt af det Har også overvejet at klage over dem men mine tanker gik i retning af at klage til forbrugerstyrelsen. Er det bedre at klage til Teleklagenævnet???

// Toupie

Kommentar
Fra : felix30


Dato : 03-03-05 09:44

til toupie

Det er teleankenævnet du skal klage til. De blev oprettet forde de andre instanser fik for meget at lave med teleklager. Så sender du den til nogen af de andre vil returnere den til dig.

Hilsen
felix30

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 03-03-05 09:53

Tusind tak Felix30

Kommentar
Fra : Guild


Dato : 03-03-05 10:34

I vores antenneforening er der gradvist indført IP-telefoni. Det kræver dog at de forskellige fastnet leverandører giver foreningen en kode til deres server. Det handler vist om at antenneforeningen kan "prioritere", så medlemmet får en god stabil forbindelse. Tele2 har endnu ikke villet give oplysningerne.
Dette er ikke et svar på dit spørgsmål .. men blot et eksempel mere på, at Tele2 IKKE er de hurtige på "aftrækkeren".
/PG



Kommentar
Fra : karsten77


Dato : 03-03-05 13:20

Uha som tele2 kunde sidder jeg jo og bliver helt nervøs Vil dog sige jeg har haft det i knap 1 år, og jeg har ikke haft problemer (endnu).. Men Stlke jeg forstår godt du er MEGET sur.. Jeg havde heller ikke fundet mig i det.. Jeg syntes det er rigtigt dejligt, at høre den slags rundt omkring fra folk, der har gjort sine erfarringer...

Håber du giver dem så hatten passer

Karsten

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 03-03-05 13:22

Som du selv er inde på stilke - skift udbyder - jeg udskiftede selv Tele2 - på grund af problemer der meget lignede dine.
Men husk, hvis du sender brev til dem f.eks. med en opsigelse af abonnementet - så send det rekommanderet og få en kvittering. Ellers er chancerne for at de svarer ikke store.

//bentjuul

Kommentar
Fra : karsten77


Dato : 03-03-05 13:31

Ja send det anbefalet.. selv om det koster ca 50 kr så er de penge givet godt ud

Karsten

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 04-03-05 12:35

dk,- jeg har indsendt min beklagelse til linket du indsatte, d.v.s. han har fået kopien af mit brev til teleklagenævnet, og så vil jeg anbefale andre, som har noget med Tele2 at gøre at følge linket, det var en god understøttelse. --- Og otto65, jeg har nu undersøgt, om vi har kabler i fortovet til web-speed, desværre har vi ikke det, så indtil videre er min beslutning at vente til Cyper City får adgang til vores område.---felix30, -forbrugerankenævnet skriver du, er der forskel på forbrugerklagenævnet og ankenævnet? -for jeg ved det ikke, da jeg skrev min klage, var klagenævnet den eneste adresse jeg kunne finde,-jeg havde jo ikke forbindelse til nettet, for så havde jeg nok undersøgt denne vej, men guud hvor er man handikappet når forbindelsen er afbrudt, man gør sig godtnok afhængig af det.

Kommentar
Fra : felix30


Dato : 04-03-05 15:15

det er kært barn med mange navne. Det er det samme. i dag heder det vist kun klagenævnet officielt, men jeg er ikke sikker på nanet lige her hvor jeg sidder. Men det er dog det samme.

mvh
Felix30

Kommentar
Fra : dk


Dato : 04-03-05 15:21

tjae linket i sig selv siger det hele.
Godt jeg ikke er hos tele2............

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 04-03-05 15:40

Hej stilke

Jeg kan godt forstå din vrede. Jeg har en lignende sag fra gammel tid af, dog ikke internet hvor jeg var fastnet kunde hos Debitel. Da det viste sig at abonnementet som jeg havde var alt for dyrt, da det hele løb op i gebyrer, opsagde jeg mit abonnement og ville have det overflyttet til anden udbyder. Det eneste der hjælper er at snakke med store ord og så bare køre det fra den hårde side. Det er meget posetivt at du har alle navne og adresser på de personer du har talt med og hvis du evt. har gemt alle dine mails fra dem og dem du selv har sendt med dato og klokkeslet. Du skal bare meddele dem at du har indsendt klage til rette sted og klaget over din situation og at næste gang du kommer i kontakt med Tele2 skal du fortælle dem at du ikke lade dig spise af med en dårlig forklaring og undskyldninger. Da de blev truet gik det hele lige pludselig i orden. Så mit råd er: Ingen blødsødenhed".

Jeg har lige nu en sag kørende med en mobil telefon der er gået i stykker 4 gange for samme fejl. Det er selvfølgelig, desværre pga. pris, en jeg har købt på nettet og firmaet jeg har købt af er lukket. De 3 første gange blev mobilen repareret uden problemer hos Teleservice Esbjerg og service var i top. Nu denne 4 gang har jeg så forlangt pengene retur eller en ny mobil, så vælter hele læsset. Ved firmaet hvor jeg har købt mobilen (det som har lukket) erkender de at de har en garanti og at jeg bare skal kontakte Teleservice Esbjerg så køre det lige efter bogen, men de nægter. Har så sendt et klagebrev ind til Forbrugerstyrelsen og har fået svar tilbage, at de gerne kører sagen for mig og at det i 90% af tilfældene kommer kunden tilgode. Det koster dog et gebyr på 150,-, som bedes indbetales, men så kommer retur hvis man vinder sagen. Det eneste problem der er at det nemt kan gå op til et år før det er afsluttet. Men jeg kører denne sag som en principsag, da det ikke skal lykkedes at slippe uden om.
Jeg håber at dette kan hjælpe dig i din vrede og så bare klø på.

Mvh
Fijala

PS: Jeg har selvfølgelig anskaffet mig en ny mobil. og du må endelig ikke tro at dette er hverdag for mig, men jeg er meget stædig.

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 04-03-05 16:22

Fijala.-- Ja jeg har de fleste mails jeg har sendt til dem, men de mails jeg har sendt direkte inde fra deres hjemmeside har jeg ingen kopi af, og det er ofte disse de ikke har besvaret, og ejheller har jeg jo kopi af, hvad der er sagt på telefonsamtalerne, men tro ikke jeg er mundlam når jeg er vred, men jeg har sommetider besvær med at huske hvad som jeg har sagt, når jeg er virkelig vred. Min vrede har ikke hjulpet, alle som jeg har talt med var meget forstående, og oftest flinke, - det er deres system indenfor de ikke kan styre, eller der er for mange byokrater/høvdinge, hvad ved jeg. Jeg har mest indtryk af at de ikke kan styre deres systemer. Men så er de efter min mening heller ikke kompetent til at drive et firma, andre firmaer der har dårlig styring, har man jo set går konkurs, men det sker jo nok ikke med et så stort firma, som er vistnok en gigant i Sverige, så de kan jo alti donere beløb til deres dårligt styrede firma i lille Danmark. Men jeg ved hvis jeg er dårlig til mit arbejde, så er der snart en fyreseddel.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 04-03-05 16:39

stilke

Jeg er glad for at du ikke er mundlam og at du ikke bare lader dig spise ad med en dårlig undskyldning.
Gå ind på deres hjemmeside og find evt noget i deres forretnings betingelser du kan bruge imod dem. De har som regel en kæmpe smørre om regler og undsættelser. Kontakt dem derefter og brug referater fra deres egen side, og lad dig ikke spise af med et undvigende svar. Eller bed om at få en ansvarlig i røret og hvis denne person ikke vil høre tale om noget så fortæl ham/hende med rolig stemme at dette vil blive ført til sags ved rette instans eller at du vil gå til dagspressen. Lidt pres vil som regel hjælpe. Det drejer sig nu om at virke fattet og sikker på sin situation, så der ikke kan sættes fingre på noget hos dig. Men hvis det kommer til det er det meget vigtigt at holde tungen lige i munden og pænt bede om navn på den du taler med og notere klokkeslet ned om nødvendigt. Jo mere specefikt des bedre.

fijala

ps. jeg vil følge dette spørgsmål med stor iver og vil gerne kommentere sesere, men det er svært ar komme med en facitsliste om hvordan slagets gang skal foregå

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 05-03-05 15:00

Lige en kommentar. - Jeg har i dag med posten modtaget brev fra Teleklagenævnet, at de ikke har kompetence til at behandle klagesager, og har videregivet sagen til Teleankenævnet, - så nu har vi jo også fået bekræftet at der er forskel på de to nævn. Men her står sagen nu, og jeg regner med, her i denne klumme, at holde sagen ajour lidt endnu, - hvis ikke der da er stemning for at den skal lukkes, den har godtnok været lidt død på det sidste.

Kommentar
Fra : karsten77


Dato : 05-03-05 15:16

Syntes vi skal lade den stå åben, og hører hvordan det videre går

Karsten

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 06-03-05 07:28

Jeg synes også den skal forblive åben, da der er mange der kan få brug for den hjælp som vil komme her.

Fijala

Held og lykke

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 07-03-05 13:00

Jeg har i dag, modtaget klageskema fra Teleankenævnet, men jeg ved nu ikke hvad jeg skal klage over, for de målretter klagen efter at den skal være konkret målrettet på b.la. faktura, - og det er jo forhåbentlig klaret. Skemaerne er målrettet så de skal mægle mellem Tele 2 og mig, men det er der jo ikke tale om, for klagen er jo forhåbentlig løst. De kan jo nok ikke bruge til noget at man kun er ganske utilfreds med et selskab, de vil nok kun løse en aktuel konflikt, og den er jo løst til næste gang den opstår. Så denne klumme og evt. siden: www.tele2sucks.dk er nok måden det skal gøres på.
Jeg har ikke hørt fra tele2sucks, men går nu ind på siden, om han har taget den op.


Kommentar
Fra : stilke


Dato : 07-03-05 19:45

Det er d.7-3-05 og klokken er 19,28.....Jeg har lige fået en opringning fra Tele2 :
Goddag det er Tele2, der er en meddelese i vores system, hvis du vil høre den, tast 1 ++++++der er i vores system registreret at du har liggende en ubetalt regning, hvis du er enig tast 1, hvis du mener det er en fejl tast 2 ++++++ vi siger tak for deres svar.
Jeg er meget spændt på hvad dette her ender med.

Kommentar
Fra : itsupport


Dato : 20-03-05 18:21

jeg vil også være med!!!!

jeg bestilte 2048/512 hos tele2 der gik 11 måndre før jeg fik det, og så gik der enu 3uger før det virkede.
4 måndre skulle vi skifte telefon nr. istedet for at skifte nr. lukkede de nr. da vi efter 2½månde fik telefon igen, røg internette det tog yderliger 1½månde for at få internet igen.
jeg har ringede 37 gange til dem. når man kommer igennem taler man med personer uden efternavn, som prøver at fylde en med tekniske ord de ikke selv ved hvad stå for, og for det ikke skal være løgn bagtaler de hinnanden over for kunderne.
jeg ventede 4 dage på at en overordnet skulle ringe tilbage, tilsidst ringede jeg og råbte i telefonen og fik en ved navn lars igen uden efternavn.
NU PÅSTÅR de at jeg skylder dem 2000kr. for noget jeg aldrig har fået !!!

jeg har nu webspeed det tog 3dage fra bestilling til jeg var på nettet, uden problemer!!!!!!!

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 20-03-05 18:49

herre du milde - tele2 har overtaget tiscali - og det siger vel en del

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 20-03-05 19:10

Det lyder som du er Tiscalikunde. Det seneste jeg har foretaget mig er at fremlægge sagen for "Kundeservice". - Det er et eller andet råd som er nedsat indenfor Tele 2, som består af menige medlemmer af Tele 2, og jeg har nylig fået brev fra dem at de vil behandle min sag indenfor en måned. så jeg er lidt spændt på hvad det ender med.

Kommentar
Fra : flbyg


Dato : 22-03-05 12:17

Jeg har siden www.tele2sucks.dk som er gået lidt død på det sidste, jeg vil høre om der er nogen der har noget imod jeg smider et link på min link side til denne klumme.

Hvis der er nogen af jer der har nogle historier i vil have på obennævnte side så send dem endeligt, også hvis de vedrøre andre selskaber end Tele2 så udvider jeg sitet med sider om andre selskaber.

Hvis der er nogle der har ideer til hvordan der kommer lidt mere gang i tele2sucks, så hører jeg meget gerne fra jer. Jeg har overvejet at lukke siden men har bestemt at den skal fortsætte, der erjo stadig en del besøgende på sitet og da behovet jo ikke er blevet mindre med tiden.

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 22-03-05 13:52

Du har allerede mit indlæg, -jeg kunne ikke tro at nogle ville have imod du bragte kommentarerne, de er jo allerede offentlige på siden her.

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 13-04-05 17:40

Jeg har i dag modtaget meddelse fra Tele 2, at jeg får et måneds gratisabonnement, for det de har udsat mig for, og jeg stadig har mulighed for at klage, hvis ikke jeg er tilfreds, - for de ønsker kun tilfredse kunder. Jeg lader det blive ved det, og lad os så se om de kan administrere dette, det stoler jeg ikke på.

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 13-05-05 06:37

Jeg har nu fået regning fra Tele2, og den ser ud til at være i orden, jeg har fået godskrevet 1 md. abonnement.
Den har kørt upåklagelig siden jeg har været på denne klumme sidst, så nu venter jeg kun på at CyperCity henvender sig, og så må jeg overveje og sammenligne.
Jeg lukker nu denne klumme, - hvis der kommer ubehageligt nyt kan jeg åbne i en ny. - Men hvem skal nu have pointene, i må gerne skrive og argumentere, - så ser jeg på det, - i har jo alle været meget positive. - - - - Så giv den nu ikke for lidt, -- jeg lukker endelig, engang i pinsen.

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 13-05-05 06:38

Jeg har nu fået regning fra Tele2, og den ser ud til at være i orden, jeg har fået godskrevet 1 md. abonnement.
Den har kørt upåklagelig siden jeg har været på denne klumme sidst, så nu venter jeg kun på at CyperCity henvender sig, og så må jeg overveje og sammenligne.
Jeg lukker nu denne klumme, - hvis der kommer ubehageligt nyt kan jeg åbne i en ny. - Men hvem skal nu have pointene, i må gerne skrive og argumentere, - så ser jeg på det, - i har jo alle været meget positive. - - - - Så giv den nu ikke for lidt, -- jeg lukker endelig, engang i pinsen.

Accepteret svar
Fra : Fijala

Modtaget 100 point
Dato : 14-05-05 07:26

hej stilke

Det er godt du har fået rimelig styr på tele2. Det er da bare forfærdeligt at man skal helt op på tæerne for at de kommer til fornuft.

Min tidligere historeie med en famøse mobiltelefon er ikke afsluttet endnu. Forbrugerstyrelsen kører frem og tilbage med breve og jeg sender breve. Der er snart brugt så meget i porto at det overstiger mobilens værdi.

Det er nu ikke for pointenes skyld, men giv du dem blot til mig

Hilsen
fijala

Godkendelse af svar
Fra : stilke


Dato : 15-05-05 22:02

Tak for interessen.
                        

Kommentar
Fra : stilke


Dato : 20-05-05 17:56

Nå, så begynder vi igen.
-- Jeg har i dag fået en rykker på 217,67 kr., det er det beløb som det startede med, som de havde opkrævet for meget, som jeg endelig var blevet godskrevet, men den spøger åbenbart endnu. Jeg ringede selvfølgelig straks ind og talte med en damestemme som kun kunne sige at jeg stadig skyldte dem dette beløb, andet kunne hun ikke se. Men først måtte jeg selvfølgelig vente i 3/4 time inden man kunne komme igennem til den rette, som så alligevel ikke var den rette.
Så nu udmeldte jeg mig øjeblikkeligt, og det sker d. 20. i næste måned, så nu vil jeg under alle omstændigheder over i et andet selskab, som øjensynlig bliver Cyper-City.
Dette til en orientering, jeg troede ellers de havde fået styr på deres bogholderi.
Kvaler-Kvaler-Kvaler.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 20-05-05 18:48

Hej Stilke

Du slipper nok aldrig af med Tele2. Hvor er det forfærdeligt at man skal slås med sådant i måned/årevis. Jeg føler med dig.

Fijala

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste