|
| frihedskæmper Fra : joker138 | Vist : 1920 gange 50 point Dato : 27-02-05 13:05 |
|
Hvor når er man en frihedskæmper og hvornår er man en terrorist.
De slås bække for deres frihed, på måske forskellige måder, men for frihed.
Jeg er ikke terrorist, men man høre snart ikke andet en terrorister og ikke om frihedskæmper.
jeg tror selv at en frihedskæmper (terrorist) er en der slås inde for sinne egene grænser, mens en rigtig terrorist er en der føre terro i andres lande.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 27-02-05 13:22 |
|
Du kan da ikke på den måde sætte lighedstegn mellem terrorister og frihedskæmpere.
Terrorister slås sgu ikke for frihed, men for magt og herredømme ud over egne grænser.
Men frihedskæmpere arbejder for at få sin frihed tilbage når en udefra kommende magt har tiltvunget sig herredømmet over f.eks. deres land.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 27-02-05 13:31 |
|
Så er f.eks. de Palæstinenske "terrorister" altså frihedskæmpere i flg. din definition.
| |
| Kommentar Fra : jqb |
Dato : 27-02-05 14:29 |
|
Ordene "frihedskæmper" og "terrorist" bruges ofte om de samme mennesker, men indeholder samtidig den holdning som den der bruger ordene, har til dem.
Begge ord kan have forskellige betydninger alt efter hvem der bruger dem:
En frihedskæmper kæmper for naturligvis for frihed: sin egen, en befolkningsgruppe, en nation eller et land. I sin kamp han frihedskæmperen bruge forskellige midler, såvel voldelige som ikke-voldelige. "Terrorist" er som oftest det ord der bliver brugt af modstandere af frihedskæmpere der kæmper med voldelige midler.
Men "terror" er dog for mange noget, der har en lidt mere snæver betydning, der næsten altid involverer noget i retning af "voldelige anslag mod civile (ikke-militære/ikke-politiske mål) med det formål at opnå et politisk resultat ved at skabe frygt (heraf ordet "terror" fra engelsk)"
Firkantet set kan man altså sige at det at være "frihedskæmper" handler om hvilke mål man har, og det at være "terrorist" handler om de midler man bruger.
Det betyder dog ikke at det er helt enkelt at afgøre hvem der er terrorist og hvem der ikke er: Ifølge ovenstående definition af "terror" var nogle af historiens værste terroraktioner USA's bombninger af Hiroshima, Nagasaki og Dresden under Anden Verdenskrig. Ligeledes døde der civile ved nogle af de danske modstandsfolks sabotageaktioner under krigen, så de kunne ifølge definitionen også være terrorister.
Ser man på Israel/Palæstina-konflikten, ser man også terrorisme på begge sider - der er dog den forskel at palæstinenserne efter mere end 50 års besættelse stadig er oppe mod en ekstrem militær overmagt, og mange palæstinensiske frihedskæmpere af den grund ikke ser andre veje end terrorens.
Ovenfor skelner "dova" skarpt mellem "terrorister" og "frihedskæmpere" - "dova" mener ikke terrorister kan kæmpe for frihed pr. definition. Det handler for ham tilsyneladende om hvorvidt man kæmper en berettiget kamp for fx sit eget land tilbage. Spørgsmålet er så hvem der definerer hvem der har retten til et landområde, hvornår man er et folk etc. Det er bestemt ikke let: Se bare på fx Palæstina, Nordirland, Baskerlandet, Katalonien, Aceh, Østtimor og for så vidt også Slesvig, Færøerne og Grønland.
| |
| Kommentar Fra : palle22 |
Dato : 27-02-05 14:31 |
|
Slå evt ordene op i en ordbog??
LAME ;)
| |
| Kommentar Fra : memuel |
Dato : 27-02-05 14:49 |
|
jeg er meget enig med jqb..
En fin fortolkning
Memuel
| |
| Kommentar Fra : oldwiking |
Dato : 27-02-05 14:49 |
|
Tilbage til vores egen besættelse 1940 til 1945 her er svaret ganske klart:
Fase 1
Tyskerne ruller ind over vores grænser besætter, beslaglægger,frihedsberøver,plyndre og dræber nogle af os.
Det vil vi ikke akcepterer og vi kan heller ikke forvente at nogen vil komme os til undsætning hvis vi ikke i det mindste viser at vi er vilige til at modsætte os overfald og undertrykkelse. På langt sigt har du her grundlaget for fridhedskæmperens motivation og aktivitet som går ud på at underrgrave overmagtens mulighed for at fortsætte og befæstige sine gøremål. Dette kan forudsætte vold med eventuelle tab af egne og her er det naturligvist et krav at der mest muligt skal tage humane hensyn til egne landsfolk.
Fase 2
Ved afslutning af et besættelsforhold kan der så opstå forhold hvor forskellige modstandsgruppers differente sociale krav kan fører til indbyrdes magtkampe og hvor man her kan se og opfatte forhold som interne kampe der kan opfattes som terrorisme.
Mvh OWM
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 27-02-05 15:18 |
|
jqb
Først og fremmest: Ham "dova" er altså en hun
Og selvfølgelig kan det være lidt svært at gennemskue hvem der har retten til et givent landområde.
Men derudover, synes jeg stadig begreberne bliver blandet sammen, og nu blandes der også borgerkrigs lignende tilstande ind i diskussionen, hvor befolkningsgrupper, med forskellig politisk eller religiøs betingede divergerende meninger, strides inden for egne grænser.
Jeg er sådan set ikke uenig i, at f.eks. frihedskæmpere kan foretage ting der af nogen kan opfattes som terrorhandlinger, men målet for de handlinger de forskellige grupper udfører, er ikke de samme.
Nu var der en der nævnte noget om de palæstinensiske "terrorister". Det er så lidt indviklet dernede, for der findes sådan set både terrorister og frihedskæmpere.
Og for at forstå dem der f.eks. kæmper mod de Jødiske bosættere i Palæstina, bliver man jo nødt til at gå langt tilbage i historien for at vurdere hvem der har ret til de landstykker.
Israel har jo fra tidernes morgen ikke eksisteret som selvstændig stat/land, men er opstået ved tiltvungne bosættelser, startende med de første ledere af den jødiske tro, og dernæst kæmpe tilvandringer af jøder fra andre dele af verden, fortrinsvis Russere, Polakker, og i 30erne også Tyskere. Og siden begyndte Englænderne lige efter 1. Verdenskrig, og siden FN efter 2. Verdenskrig, at blande sig og love Jøderne at oprette to selvstændige stater, en jødisk (Israel) og en arabisk, i det område der udgjorde Palæstina.
Og samme dag, som staten Israel blev erklæret grundlagt, begyndte nabolandene at gøre oprør og føre krig mod dette, at nogen sådan set forærede deres land væk og udråbte det som en stat til jøderne.
Og det er der situationen stadig står, i striden mellem israelerne og palæstinenserne, og ikke mindst fordi israelerne ikke har respekteret områdegrænserne, men oprettet de såkaldte bosættelser.
Så om det er Israelerne eller Palæstinenserne der er frihedskæmpere eller terrorister, eller om det bare skal kaldes borgerkrig??????
Men bortset fra det, er ingen vel i tvivl om definitionen på en frihedskæmper, hvis man tænker på Danmarks frihedskæmpere under 2. Verdenskrig.
Og dem er der nok ikke nogen der kalder for terrorister.
| |
| Kommentar Fra : krabat |
Dato : 27-02-05 15:28 |
|
I 1935 ved en konference i københavn blev begrebet "Politisk vold" defineret - jeg kan desværre ikke finde den præcise definition (måske nogen kan hjælpe med det?), men det er noget i stil med "voldelige anslag mod statsapparatet" (altså indenlands), med det lille aberderbei, at den politisk voldelige blev betragtet som en slags aristokratisk agitator - én, der turde udsætte sig for samfundets fordømmelse ved at bruge vold til at skabe opmærksomhed om en sag, og således risikere samfundets strengeste straffe. En slags (let) modvillig respekt for dén, der troede så meget på en sag, at vedkommende turde gå til yderligeheder for at få det altid statisk søgende samfund til at lytte.
Dén definition er i vore dage for en stor del flyttet til en opsplitning i terrorist og frihedskæmper. Og selvom man kan sige, at sonderingen mellem terrorist og frihedskæmper kunne afhænge af øjnene, der ser, og hvorfra, fra et nyttesynspunkt, der ses, kan der næppe herske tvivl om, at agitationen sker i form af skade påført befolkningsgrupper, som på et eller andet plan kan knyttes til *sagen*. Det er politisk vold.
Eller sagt lige ud:
1. Når man siger, at man har en sag, så har man en sag.
2. Hvis ingen lytter, er man alene med sin sag.
3. Kan man få omgivelserne til at lytte, er man ikke alene med sin sag.
4. Bruger man vold for at blive lyttet til, kan man være villig til mægling, eller uvillig.
5. En kamp, der kan influeres af mægling, er frihedskamp.
6. En kamp, der bygger på "Vi har ret" er krig. Terrorisme.
7. Et samfund der ikke længere skelner imellem frihedskamp og terrorisme, uanset at vold er noget lort, er blevet et totallitært samfund - et uforsonligt, et hyper-statisk samfund.
8. Uforsonlige samfund vil opleve vækst i den uforsonlige vold - terroren - fordi de ikke lytter til mindretals behov for forandringer,
9. Det ér samfundet, der skal tage initiativet til forsoning; ved at spørge terroristen hvad det er, han kæmper for. 10. Et samfund, der ikke søger forsoning, er et samfund i krig.
| |
| Kommentar Fra : jqb |
Dato : 27-02-05 15:35 |
|
Hej dova - undskyld køns-svipseren, jeg håber ikke jeg fornærmede dig.
Det jeg prøvede at fiske efter var om du rent faktisk mente at skellet mellem "terrorisme" og "frihedskamp" afgøres af om kampen er berettiget eller ej. Hvis det ér det du mener, er jeg uenig med dig - for hvem skal afgøre det?
| |
| Kommentar Fra : krabat |
Dato : 27-02-05 15:37 |
|
10. et samfund, der ikke søger forsoning, er et samfund i krig.
11. Et uforsonligt samfund er årsag til optrapning i politisk vold.
12. Jo mere uforsonligt et samfund er, desto ofte vil vold i samfundet kunne defineres som politisk!
| |
| Kommentar Fra : jqb |
Dato : 27-02-05 15:52 |
|
hej krabat.
Du skriver:
"4. Bruger man vold for at blive lyttet til, kan man være villig til mægling, eller uvillig.
5. En kamp, der kan influeres af mægling, er frihedskamp.
6. En kamp, der bygger på "Vi har ret" er krig. Terrorisme."
to kommentarer:
A) Betyder det (punkt 6) at du mener at enhver krig er terror?
B) Ifølge de tre citerede punkter ville de danske frihedskæmpere under Anden Verdenskrig være terrorister, idet deres krav, at tyskerne skulle forlade landet, ikke stod til forhandling.
og én kommentar til:
Du skriver:
"7. Et samfund der ikke længere skelner imellem frihedskamp og terrorisme, uanset at vold er noget lort, er blevet et totallitært samfund - et uforsonligt, et hyper-statisk samfund."
Altså:
1. en ikke-totalitær regering skal skelne mellem terrorisme og frihedskamp (konsekvens af dit punkt 7).
2. Frihedskæmperne er dem regeringen vil forhandle med,terroristerne er dem regeringen ikke vil forhandle med (konsekvens af dit punkt 5)
Det tilføjer jo ikke noget nyt: Enhver regering, demokratisk eller totalitær, kan jo selv vælge hvem de vil forhandle med - om en kamp er terroristisk, afhænger af øjnene der ser.
| |
| Kommentar Fra : krabat |
Dato : 27-02-05 16:05 |
|
hej jqb
har man en sag, så har man en sag. Om sagen er *berettiget* i en generel forstand er et meget svært spørgsmål - jeg vil tro, det er så tæt på ubesvareligt, at de berørte uværgeligt vil skilles i to lejre: Dem, der vil snakke om sagerne, og dem, der ikke vil.
Følgende to eksempler på grunde til at kæmpe for noget:
1. jeg behøver, at du er enig med mig (f.eks. fundamentalistisk Islam vs. ikke-Islam)
2. jeg mener, du har taget noget, som er mit (f.eks. PLO/PFLP vs. Israel/USA)
- er det rationelle løsningsmodeller på rationelle problemer, eller er det biologiske imperativer? Når vi finder sammen om at byde omgivelserne trods, er det så fordi vi bliver "trætte" af den herskende tilstand, eller fordi vi føler at der er noget i vores verdens-oplevelse, som "mangler", som vi MÅ rette op på?
Hvad "berettiger" os i vores hverdag til at "dunke" de mennesker, som stiller sig i vejen for os - uden tilsyneladende at kunne tales til fornuft (vores side af sagen, en anstændig løsning hvor vi begge bliver tilfredse)?
Nogle gange griber vi til løsninger som "rydder bordet" - hvor folk bliver sårede, vrede, føler sig ydmygede. Men af og til kan vi ikke se andre løsninger end vores egen hér-og-nu-hvor-det-behøves-Nu-Nu-NU!-løsning - og så opstår spørgsmålet igen (forhåbentlig...), om det nu også var berettiget?
Politikens ordbog definerer "berettige" som "at have ret til noget" eller "det moralske grundlag for en handling". Og af og til er man nødt til at sætte Overlevelse over Moral.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 27-02-05 16:37 |
|
jqb
Nej, jeg blev ikke fornærmet. Det er ikke altid let at gennemskue "hvem der er hvad" ud fra et fjollet nickname
Skellet mellem terrorisme og frihedskamp, og om det afgøres af kampens berettigelse???
Ja, det mener jeg faktisk til en vis grad at det gør, for terrorisme (som jeg definerer det) har aldrig nogen berettigelse.
Men mange er sikkert uenige, for det kommer igen an på, hvordan man vælger at definere de to begreber, og om man mener, at f.eks. frihedskæmperes fremgangsmåder kan sidestilles med terror. Og igen, hvordan man definerer hvad der er frihedskamp, altså baggrunden for det.
| |
| Kommentar Fra : joker138 |
Dato : 27-02-05 20:14 |
|
Det må jeg nok sige, det jeg spurgte om var om forskelen på frihedskæmper og terrorister, men jeg nok sige at vi er kommet vidt omkring i tiden både den gang og nu.
Jeg mener at læse at der er to sider af den sag.
Jeg mener at hvis en stor magt som USA er i iran, så mener jeg at de iraner der slås mod USA´s isenkram og olie forsyninger er frihedskæmper,mens dem der lader det gå ud over civile er terrorister. Erko et land der er besat af en stor magt.
Som i afghanistan hvor det var Sovjetunionen der var stor magt. Og dem der gjorde mod stand var terrorister. eller var de.
Man hørte ikke om terrorister i eks. jugoslavien.men om bødler,der var heler ikke en stor magt, det var en borgekrig.
Jeg tror at terroristme handler om hvem hvor hvorfor og det samme gælder også frihedskæmper hvem hvor hvorfor.
| |
| Accepteret svar Fra : jqb | Modtaget 50 point Dato : 28-02-05 12:00 |
|
joker 138:
Jeg er naturligvis enig med dig i at det er afhængigt af sammensængen om man bliver opfattet som terrorist eller ej. Men den måde du skelner på, holder ikke. Du har to kriterier for hvornår man kan kaldes terrorist:
1. at éns land er besat af en "stor magt"
2. at man angriber civile
Punkt to er ganske fint - det der for mange adskiller terrorisme fra om der tale om legitime militære handlinger, er om det er civile der bliver ramt.
Punkt ét er sværere: Behøver éns land at være besat for at man kan være terrorist? (Osama bin Laden), hvem skal afgøre hvem der har ret til landet? (Nordirland, Baskerlandet, Palæstina m.v.), er det altid legitimt at kæmpe mod en besættelsesmagt? (mange vil mene at USA hjalp *frihedskæmperne* i Irak mod et tyrannisk diktatur, og dem der nu kæmper mod besættelsen er *terrorister*).
Og så er vi tilbage til hvorfor denne tråd er kommet vidt omkring - det er den faktisk ikke; vi har forsøgt at svare på dit spørgsmål om hvad der adskiller terrorisme fra frihedskamp - det har der været forskellige indspark til, og dem har vi diskuteret.
Problemet er at ordene er ladede: Frihedskamp er noget man associerer med "en retfærdig kamp udkæmpet med legitime midler", og terrorisme med "en beskidt krig udkæmpet af kyniske mordere". Derfor kan det ikke lade sig gøre at definere begreberne uden at lade holdningsspørgsmål indgå
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 28-02-05 12:13 |
|
Man kunne måske definere begreberne på den måde, at de som udfører handlingen betegner sig som frihedskæmpere, og de som udsættes for deres handling kalder dem for terrorister
| |
| Godkendelse af svar Fra : joker138 |
Dato : 01-03-05 19:27 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|