---

Ganske simpelt.... Er der nogen hér der kender til en kennel der opdrætter Grand Danois, beliggende på Mølgårdvej 20,6823 Ansager i Jylland. Ejeren skulle hedde Freddy Roland Friese. Vi har en hund der kommer fra denne kennel og vi mangler at få stamtavlen. Desværre er det komplet umuligt at få telefonisk kontakt dertil. Hverken Kennelen eller ejeren står registreret nogen steder. Hos DKK har vi fået oplyst et tlf.nr.: 75 24 14 84, men det er tilsyneladende udgået. I det hele taget, hvis nogen kender til denne kennel - så skriv endelig. På forhånd tak!!!

---

Bedste chance er nok at gå tilbage til DKK, når I har fået nummeret fra dem.

Hvis indehaveren af kennelen har været registreret i DKK med det navn på den adresse, så kan du gå til folkeregisteret og få oplyst nuværende adresse.

Jeg går ud fra, at hunden ikke er ret gammel?

DKK må jo have registreret kuldet...

---

Har du prøvet at skrive et anbefalet brev til dem??? Hvor længe siden er det, i købte hunden?? Hvis intet hjælper, så kontakt forbrugerrådet.
Hilsen Jette

---

Tak for svaret Birgitta.
Hunden er ca. 16 mdr. Og ja, kuldet er registreret. Vi fik alle oplysninger om hunden ud fra hans øretatovering.

Adressen på kennelen skulle være god nok. Vi skrev til kennelen i nov. sidste år, og havde efterfølgende telefonisk kontakt med Friese. Han lovede at ordne både stamtavle og ejerskifte. Siden har vi intet hørt. Vi har et mobilnr. til ham, men telefonen er altid slukket.
Skylder måske lige at sige at vi ikke har købt hunden direkte af denne kennel, og kun har haft hunden siden september sidste år.
Desværre kan DKK ikke hjælpe os med flere oplysninger end dem vi allerede har.
Én ting er at vi gerne vil have stambogen og have ordnet ejerskiftet. Men vi vil også gerne vide noget om den kennel han kommer fra. Evt. få kontakt til andre der har købt hund dér. Nu bor vi på sjælland, ellers kunne vi jo bare køre forbi. Men ihvertfald - tak for dit svar
                        

---

Hej jette.
Ja, det var nok en meget god idé at sende et anbefalet brev. Forbrugerrådet.... tjah - det havde jeg slet ikke tænkt på. Havde overvejet om DKK kunne gøre noget. Det er vel dem der skal lave en ny stamtavle, hvis ikke vi får fat i den originale... eller? Men vil da lige kigge forbi Forbrugerrådets hjemmeside og se om jeg kan finde noget dér.
Vi købte hunden i september sidste år, så jeg skulle da mene at kennelen har haft masser af tid.
Tak for dit svar

---

Hvofor er stamtavlen ikke fulgt med hunden. Altså hvorfor har tidligere ejere ikke fået den. En hund kan godt være øretatoveret uden at være reg i DKK. Hvis du ringer til DKK kan de oplyse om der er lavet stamstavle på den.

Hvis du skal finde frem til kennelen kunne du jo kontakte DKK's racerepræsentant for GD. Det kunne jo være at hun/han kender til kennelen. Racerpræsentanter plejer at kende opdrætterne.

Med venlig hilsen

Dorthe

---

Tak for accepten af mit svar..
I må kunne få oplyst i DKK om jeres hund er registreret hos DKK. Ikke kun i Dansk Hundregister. Der skal alle hunde jo været registreret, ved hjælp af øretatovering eller chip.
Og hvis den er registreret i DKK, så skulle det være muligt at få en erstatnings-stambog fra dem, hvis I har papirer, der beviser ejerskifterne...
En stambog kan jo være bortkommet eller brændt..
Men hvis der aldrig er lavet stambog på hunden, så er det selvfølgelig nok ikke en mulighed..

Jeg håber, I finder ud af noget...
Jeg sætter flueben forneden hvis du vil fortælle hvordan det går...

---

Hej Dorthe!
Det hedder sig at de forrige ejere fik hunden billigt imod at de så ikke fik stamtavlen med. Men nu er det jo sådan set ligegyldigt om hunden har været billig eller ligefrem gratis. Som jeg har forstået det følger stamtavlen hunden - uanset prisen.

Det var hos DKK at vi fik oplysningerne ud fra øretatoveringen, og vi har osse fået oplyst at der er stamtavle på hunden. Her er problemet, at så længe det ikke er os der står som registrerede ejere af hunden, kan vi heller ikke få stambogen. Min mand har talt meget og længe med DKK, og de har været meget behjælpelige, så langt de nu kunne.

Vi har også haft kontakt til Grand Danois klubben. Den er Grand Friese IKKE medlem af, så det fik vi ikke så meget ud af.

I det hele taget undrer det os meget, at man kan have en kennel og så være så anonym at man er helt umulig at få fat på. Gad vide om vi har grund til at være urolige.... For det virker da noget mystisk.
Det du siger med racerepræsentanter, det vil jeg da lige lure på. Ved ikke lige om det var en racerepræsentant vi har talt med hos DKK.

Tak for dit svar

---

Man kan skam sagtens have en kennel, og så være fuld af fiduser. Det kan vi skrive under på. Vi pudsede DKK på den kennel, hvor vi købte vores Golden. I første omgang fik vi pænt indpakket at vide, at vi kunne rende og hoppe. Da hun blev så dårlig, at vi overvejede aflivning, kontaktede jeg DKK med en temmelig vred mail. Denne gang var det en mand (og godt 3 år var gået). Men så kom der andre boller på suppen. Vi fik at vide, at de ville tage på uanmeldt besøg, men at vi ikke ville få noget at vide om noget som helst. Men kennelen findes ikke mere, så noget er der vel sket. Men de kan selvfølgelig bare have skiftet navn. Når du bor på Sjælland, kan det være, du har hørt om den. Navnet var Gold of Pleasure, og de boede/bor i Allerød.
Hilsen Jette

---

Ak ja.... det er også det jeg frygter. At det netop er en kennel fuld af fiduser. Håber det ikke. Vi er jo glade for vovsen og ville blive kede af det hvis det pludselig viste sig at der var noget galt med ham.

Vi har købt ham som værende en "problemhund" der ikke kunne være alene hjemme og bed ting i stykker. Dette knokler vi på at rette op på, men det er meget svært, for det har jo vist sig at han er direkte angst. I starten skulle vi bare sige bøh til ham, så smed han sig ned og tissede på gulvet. Han har efterhånden fået lidt mere tillid til os, men han underkaster sig stadig overdrevent meget. Det er selvfølgelig en god ting at han underkaster sig - det er bare for meget fordi han er så angst.

Der er rigtig mange problemer med ham og jeg håber inderligt at vi kan få rettet op på det, for så kan han blive en dejlig hund. Det kunne være godt at få kontakt til andre med hunde fra samme kennel. Ville jo mægtig gerne vide om de er lige sådan.
Nu ved vi jo reelt heller ikke hvordan han havde det hos de forrige ejere. Der er mange spørgsmål der hænger i luften.

Nej - jeg kender ikke den omtalte kennel i Allerød. Sikke en trist historie. Ak ja - alle de hundeskæbner. Tænk at tjene sine penge på den måde.

Jeg vender selvfølgelig tilbage når og hvis jeg ved noget mere. Håber at vi på en eller anden måde får fat i opdrætteren. Vi er jo lidt på herrens mark. Tænk engang - her knokler vi for at få en god vovse ud af ham, og så er det ikke engang vores hund...... på papiret. SUK!

---

Hej igen.

Det er faktisk ret vigtigt det med ejerskifte/ejerforhold. Jeg oplevede engang at jeg købte en hund. D.v.s at min daværende svigerfar var selv ude og købe hund. Så så han den sødeste lille 8 ugers hvalp og mente helt bestemt at det lige var noget for mig. Det var det også og Tikki som Chihuahuaen hed var hele grundlaget for mit chi opdræt idag. Jeg betalte min daværende svigerfar for hunden men tenkte ikke på at den skulle ejerskiftes. Men 2 år efter hvor jeg flyttede fra hans søn stod jeg lige pludselig med et brev fra en advokat som at jeg skulle give dem min hund fordi det var min tidligere svigerfar der stod på ejerbevise. Der kom en sag ud af det for jeg ville ikke give dem min hund. Så derfor indgik vi forlig og jeg måtte betale min hund en gang til.

Sådan kan det gå når man ikke er opmærksom. Men I kan tro at jeg har lært af dette.

Hilsen

Dorthe

---

Hejsa Dorthe.

Hold da op - hvor er det bare uretfærdigt! Men godt at du ikke blev tvunget til at aflevere hunden.

Du kan tro, jeg har det heller ikke godt med at ejerskiftet ikke er i orden. Den oplysning fik vi også først senere hen.
Vi aftalte med dem vi købte hunden af, at de ville sørge for ejerskifte. Det var de ikke helt så hurtige til, og da vi så selv undersøgte tingene gennem Hunderegisteret og DKK, blev vi da noget forundrede over at det var opdrætteren selv der stadig stod som ejer.
Da vi så fik kontakt med opdrætteren viste det sig at dem vi købte hunden af, havde lovet opdrætteren at hvis de nogensinde skulle af med hunden igen, skulle opdrætteren købe den tilbage. Sikkert derfor at der aldrig blev meldt ejerskifte med de tidligere ejere.

Ja, tænk engang - hvis vovsen løber hjemmefra, er det ikke os man vil kontakte, men opdrætteren!!!
Vi kan vel i grunden heller ikke opstille til noget som helst, hverken prøver eller udstilling så længe vi ikke står som ejere.

Det skal så siges at opdrætteren blev vist noget fortørnet over at de forrige ejere bare havde solgt hunden videre, men efter vi så talte med ham, fik vi indtryk af at han alligevel accepterede det. Han virkede yderst samarbejdsvillig og vi skulle bare ringe til ham, hvis vi havde brug for gode råd osv. Men vi begynder da efterhånden at tvivle på om han har været oprigtig.

Pyha.... håber at der kommer orden i sagerne - snart.

---

Hej igen.

Det håber jeg også. pøj pøj.

Mvh Dorthe

---

Hejsa

Jeg må nok bedrøve dig for kender omtalte kennel og ikke for noget godt ;-( Vi købte vores skønne tæve dernede, en dejlig hvalp som flere dyrlæge regninger og kun 3 mdr. senere måtte aflive pga. arvelig ting som gjorde hun ikke kunne leve videre

Vi har intet fået retur fra dem trods vi har kontaktet opdrætter mange gange, men intet er sket og vi har nu givet op, vi får ladrig hunden tilbage,d et eneste vi har fra hende er stamtavlen som jo så er det du mangler på din.

Men jeg har da et mobil nummer på den kære Freddy måske det kan hjælpe 21285052 , ved der vist har været en del sager med ham , såvidt jeg er informeret om af andre opdrættere af racen.

MVH
Gitte

---

Uha, Gitte... Jeg håber, at I siden har fundet en ny hund fra en ordentlig kennel.. Men det er skrækkeligt at stå med en hundehvalp som man er totalt vild med, og som man må erkende, at den ikke har mulighed for at få et rimeligt liv.

Forhåbentlig kan Freddy aldrig mere sælge hvalpe i DKK-regi. I har forhåbentlig henvendt jer til DKK også?

---

Hejsa

Det sørgelige er at Freddy faktisk stadig høre under DKK, jeg skrev til dem dengang og fik der fra af vide at han ikke længere hørte under DKK, men kun 3½ mdr.efter annoncerede han via deres hjemmeside/hvalpeliste !
Jeg har opgivet pga. personlige ting som gør jeg simpelthen ikke orker mere.

Vi havde i forvejen en skøn tæve og har senere været heldige og overtage en dejlig ældre dreng også.

MVH
Gitte

---

Kære Gitte.

Tusind tak for dit svar.
Jeg er virkelig ked af at høre om det i har været igennem. Sikke en omgang. Og selvom det er trist at høre om, er jeg meget glad for at du ville svare. Det sætter jeg stor pris på!

Vi har prøvet at forhøre os rundt omkring. Der fik vi også indtryk af at denne kennel ikke var kendt for noget godt, men det var ligesom om at folk ikke rigtig villle ud med, hvad det konkret drejede sig om. Og jeg har søgt som en vanvittig på nettet omkring denne opdrætter og absolut intet er dukket op. Så jeg er virkelig glad for at høre fra dig.

Jeg har nogle spørgsmål til dig som jeg håber du vil besvare. Hvis du ikke har overskud til det, er det helt ok - men jeg er simpelthen nødt til at prøve. Håber det er i orden.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilket kuld jeres tæve kom fra. Vores er fra c-kuldet. Faren er Dino og moren skulle hedde Chiri. Jeg kunne også godt tænke mig at vide noget mere om de arvelige problemer du beskriver. Vi har en del problemer med vores. Det største er omkring hans psyke. Han er fuldstændig knækket psykisk. Vi havde først mistanke til at de tidligere ejere havde været modbydelige ved ham, men jeg kan slet ikke udelukke at det meste rent faktisk kan stamme fra hans tidlige opvækst.

Som sagen står nu, har vi i fredags sendt Freddy et anbefalet brev. Vi har ikke de store forventninger om at høre fra ham, men han har fået en tidsfrist og overholder han ikke den, går sagen videre. I morgen skal vi tale med en jurist i DKK. Så må vi se hvad der kommer ud af det.

Sjovt nok, det mobilnr. du oplyser, er det samme vi har. Vi har ringet et utal af gange, men tlf. er slukket. Vi har også sendt sms, men ingen response dér heller. Det var en ren tilfældighed at vi fik fat i nummeret. Han havde pludselig hvalpe til salg gennem DKK. Der stod så et tlfnr, som var til en anden opdrætter, men igennem hende fik vi så nummeret til Freddy.

Jeg håber du har overskud til at besvare mine spørgsmål. Du er meget velkommen til at skrive til min mail: pludremule@post.cybercity.dk Men hvis du hellere vil skrive her, er det selvfølgelig også helt ok.

Mvh
Birgitte

---

--Jeg følger med fra sidelinien...
Psykiske problemer kan også være arvelige, Birgitte..

Jeg håber meget, at den Freddy i det mindste bliver stoppet indenfor DKK.

Og jeg vil bede jer om evt. lige at komme med et referat hvis I vælger at fortsætte privat pr. mail.

---

Ja, den første hund vi havde, tror jeg var født bange. Hun var bange for alt undtagen mennesker. Og jeg mener virkelig ALT.

Og jeg synes også, i skal enten lægge et referat eller "snakke" videre her.

Hilsen Jette

---

Hejsa Birgitte

Jeg vil meget gerne svarer med det jeg kan Min tæve var fra samme kuld hun hed Grand Frieses Charnel, faderen er godt nok Dino (eneste han har) men moderen hedder Tabita ? Hun er født 7/10-03. Jeg fulgte kuldet ved besøg 3 gange, første gang da vi bestilte Nelly som vi kaldet Charnel og senere et besøg ca. 5 uger gammel og da vi hentede hende 8 uger gammel. Hver gang var familien utrolig søde og rare og fortalte en masse om hvad man kunne forvente ved køb af en hvalp fra dem, noget som slet ikke står mål med virkeligheden.

Vi fik oplyst en pris på 7500 kr, men da vi skulle betale de sidste påstod Freddy han hele tiden havde sagt 8500 kr Vi betalte de sidste 1000 kr oven i, for vi ville jo have hende.
Hvalpene skulle vokse op inde, men senere høre vi fra andre opdrættere at hvalpene kun er inde når købere kommer på besøg og ellers er de ude, men om det er sandt ved jeg ikke. Ved kun Dino aldrig var inde når vi var på besøg. Samt at han havde nogen ældre hvalpe nogen mdr. ældre end C-kuldet tilbage og de var alle kun ude når vi var der.

Vi fik ikke en ejerskifte med, og kontaktede Freddy mange gange og til sidst truede jeg ham med og komme ned med hunden igen for så ville jeg have mine penge igen, såfremt at jeg ikke kunne skifte hende over i mit navn, senere kom den så.

Nelly fik en lille bule oven i hovedt og først troede vi det var pga. hun måske have slået hovedt op i noget, men få dage efter opdagede vi en knude i kæben, den voksede rimelig hurtig og prøver blev tager og sendt til england. Jeg sidder ikke pt. med papirene men det var en form for canser som dyrlægen forklarede os var arvelig. Vi informede Freddy om at Nelly skulle have fjernet underkæben hvilket jo ikke er muligt og hund erfor måtte aflives, retur skrev han i en sms , det gør mig ondt kontakt mig når I er komemt oven på.

Det er det sidste vi har hørt fra Freddy, efter flere breve sendt anbefalet og et utal af opringninger.

Jeg har tidligere haft kontakt til en dame med en hvalp fra B-kuldet den måtte aflives pga. noget af det samme kun 9 mdr. gammel . Men ja mange andre opdrættere kender flere ting fra kennelen, men det er utrolig svært og få noget ud af folk, desværre

MVH
Gitte

---

Hej Birgitta og Jette.

Jo jo.... selvfølgelig skal i kunne følge med. Det ville jo være tarveligt andet overfor alle jer der har været så søde at svare mig. Grunden til at jeg skrev min mail adr. var, at det kunne jo godt være at Gitte kunne/ville fortælle nogle ting som hun måske ikke ønskede kom ud i et offentligt forum. Det var bare en tanke. Og for at være helt ærlig - så er der en masse jeg gerne ville vide, og det ville være ærgerligt at gå glip af noget bare fordi det foregår offentligt. Håber i forstår.

Ja, den der angst han har, den virker nærmest sygelig. Vi har aldrig oplevet noget lignende. Det er frygteligt. Vi har virkelig arbejdet hårdt med den hund, og der har været fremskridt, men lige pludselig ændrer han sig til det værre igen, uden at vi kan finde ud af hvorfor.

Én ting er sikkert. Vi vil gøre hvad vi kan for at få stoppet denne hr. Friese inden for DKK. Helt stoppe ham kan man jo ikke, men vi vil gøre alt hvad vi kan. Jeg mangler bare oplysninger. Ville gerne vide noget mere, så føler jeg ligesom at jeg har noget mere at há det i, selvom jeg godt ved at den situation vi selv står i, sådan set er nok. Vil jo så gerne også tro det bedste om folk indtil det modsatte vitterligt er bevist. Men vi er vist ved at være på vej derhen af - desværre.

I skal nok få at vide hvordan det går henad vejen, og hvad det hele ender med.

Mvh
Birgitte

---

Hej Birgitte.
Selvfølgelig forstår vi det. Jeg synes, det er meget, meget, meget godt, du prøver at stoppe den modbydelige karl, rent ud sagt. Men problemet er bare, at han så kan antage et nyt kennelnavn. Der hvor vi købte vores Golden, eksisterer kennelnavnet ikke mere. Men de kan jo så køre videre under et andet, de elendige abeører. (undskyld aber).

Hilsen Jette

---

Hej igen Gitte.

Tak fordi du ville svare mig.

Hmm.. Okay, det kan egentlig godt være at det er Tabita der er moderen. Min mand har lige fortalt at sidst han havde kontakt med Freddy, kunne han ikke lige huske hvem der var moderen!!!! Der kan jeg altså godt have taget fejl. Eller....

Han er i hvertfald fra c-kuldet og hedder rigtigt carli. Jeg havde ud fra de tidligere ejeres oplysninger regnet mig frem til at han måtte være fra ca. midten af oktober og det passer jo også meget godt.

Vi har herjemme været inde på at hvalpene garanteret var ude i en stald eller lign. At de overhovedet ikke blev socialiseret på nogen måde, og det har vi tænkt på ud fra hvordan vores hund er, og reagerer på forskellige ting. Det kunne jo godt tyde på at det er korrekt.

Pyha.. det var da forfærdeligt med den cancer. Men igen - godt for os at vide, så ved vi at vi skal være ekstra opmærksomme.

Hold op, hvor er det altså tragisk. Jeg håber virkelig at vi får noget ud af at tale med den jurist i morgen. Ellers må vi prøve at gå andre veje.

Havde Freddy andre hunde end sort/harlekin? Hvordan så Dino ud? Vores er sort med hvidt bryst og hvide poter. Freddy mente at Carli's mor var harlekin. Tænker mere på om han fusker med stambøgerne og det er derfor han ikke vil aflevere den til os.

Når vi nu taler med juristen i morgen, må vi så gerne omtale din "sag"?

Mvh
Birgitte

---

Hejsa

Nu er jeg altså forvirret, har desværre ikke længere mine billeder af kuldet fra mine besøg fordi at min pc har været gået til ;-( Men jeg er 100 % sikker på at der ingen sort/hvide var i det kuld ? De var 7 i alt og mener bestemt alle var harlekin, nogen med store plamager grå imellem det harleking (sort/hvide) Høre lige gemalen om det når han kommer fra job.

Faderen er Dino en meget stor og kraftig hanhund, meget voldsom i sin opførelse væltede Freddy da han ville vise os ham og kunne slet ikke falde til ro i sin hundegård. Dino er harlekin.

Jeg kan scanne stamtavlen ind og maile dig i morgen, hvad nummmer er jers tatoveret med ? for det må jo være et nummer tæt på vores ?
Syntes det lugter lidt af fusk.

Ja du må gerne omtale min sag. selv har vi som sagt givet helt op, hvilket normalt ikke ligner mig, men er pt. syg og fik i sidst i 2002 en lille datter med dårlig hjerte så har haft andre ting og bruge vores resourser til. Men skal se om jeg kan finde alle papirene fra dengang frem måske du kan bruge noget.

MVH
Gitte
Moderen Tabita er srot/hvid og lige så er hans anden tæve, han ejerde dengang slet ikke andre harlekin end Dino !

---

Hmmm, det var netop, at kennelejeren fiflede med stambøgerne, at jeg havde "vores" kennelejer mistænkt for. Vores Nanna ligner fuldstændig den hanhund, de også have, både i pelsen og udseendet - MEN som ikke var avlshund (officielt i hvert fald). Men der var det desværret en dag for sent, vi fik diagnosen, til at kunne kræve pengene tilbage.

Det er meget trist, at DKK ikke gør noget effektivt for at komme de kennelejere "til livs", der ikke avler nogle ordentlige hunde. Nogle kan finde på at avle på en hund med hofteledsdysplasi C, og det synes jeg skulle være forbudt. Højst B1 og helst ingenting overhovedet. Min lillebror har altid haft schæfere. Alle har haft allergi, nogle multiallergi, og alle er døde af kræft, inden de var ret gamle. Elendige kenneler findes der desværre nok af.
Hilsen Jette

---

Hej Gitte.

Allerførst tusind tak fordi du giver dig tid til at hjælpe. Kan godt forstå at du ikke har haft overskud til at gå videre med det, med alt det i har haft at tænke på. Det gør mig ondt at høre om dig og din datter. En masse tanker herfra!!!!

Og ja..det begynder da godt nok at lugte rigtig meget af fusk. Kan du huske de større hvalpe der rendte ude? Var der nogle sorte m. hvidt imellem? Det kunne måske tænkes at vores vovse var én af dem? Jeg ved det ikke - er da osse helt rundt på gulvet nu.

Det er sødt af dig du vil sende kopi af stamtavlen. Den vil jeg meget gerne se.

Nu er jeg jo en frygtelig forsigtig type. Du må meget gerne få nummeret på hans øretatovering, men hvis jeg må have lov til at maile den til dig, er ikke så glad for at smide alt for mange oplysninger her. Ved jo aldrig om der er nogen der kan bruge det til noget. Enten kan jeg sende det i morgen når du har sendt stamtavlen, så har jeg din mailadresse, eller også kan du lige sende mig en mail i aften, så skriver jeg fluks tilbage. Så er du ihvertfald fri for at opgive din mailadresse her.

Hmm... det lyder godt nok kikset at blive væltet af sin hund når man skal fremvise den. Hvor flovt. Den render Freddy vist næppe på udstilling med, selvom det nok kunne være ganske underholdende.

Men han kan vente sig, kan han!!!!

Mvh
Birgitte

---

Hej Jette.

Ja, jeg undrer mig osse over hvordan det kan lade sig gøre at man avler på hunde der bestemt ikke burde avles på, og alligevel har DKK med sig. Men jeg har nok misforstået noget dér så. Har da altid hørt at man skulle kontakte DKK før køb af hund og de havde opdrættervejviser og hvalpelister og jeg skal komme efter dig....

For så kan man jo spørge sig selv: hvad skal man så bruge DKK til, hvis de alligevel ikke gør noget ved tingene? Nå men jeg må jo hellere lige vente til i morgen og se hvad de siger.

Men det er egentlig lidt tankevækkende. Købte for 13 år siden en rottweiler i den blå avis. Hun havde ikke stamtavle eller papirer. Hun er bare den skønneste hund og hun lever stadig i bedste velgående, selvom hun blir 14 her til maj (håber vi da). Jeg gav 800 kr. for hende, og folk troede jeg var blevet skør, for der måtte helt sikkert være noget i vejen med hende når hun var så billig. Jeg kunne også have valgt at købe en rottweiler med stambog og hvor jeg kunne have set forældrene, men det er åbenbart ingen garanti for noget som helst.

Det er bare lidt synd at man får den holdning, for jeg ved jo godt at der er opdrættere der er virkelig seriøse og aldrig kunne drømme om at avle på syge hunde eller fuske med stambøgerne, men hvordan p..... finder man ud af hvem der er seriøs og hvem der er "hundehandler"?

Det eneste jeg føler jeg kan gøre lige nu er at kæmpe for den her sag, og så håbe at vi har DKK med os.

Mvh
Birgitte

---

Hej Birgitte.
Jeg håber, du har kræfter til at kæmpe til det sidste. Da vi fik at vide, at vores Nanna havde allergi, var det på årsdagen for, da vi købte hende. Jeg styrtede hjem og skrev et anbefalet brev til dem, vi havde købt hende af, men de gad ikke engang svare. Så klagede jeg til DKK, men fik at vide af en meget ligegyldig og nedladende dame, at det var jo en dag for sent, så det kunne de virkelig ikke tage sig af. Jeg blev så tosset, at jeg meldte mig ud af DKK omgående. På det tidspunkt havde Nanna allerede kostet os over 10.000 kr i dyrlægeregninger. Da det begyndte at komme på tale at aflive hende p.g.a. allergien, blev jeg lige så vred igen (og ked af det), så jeg mailede til DKK igen. Denne gang fik jeg fat i en anden (heldigvis). Han var meget forstående, og syntes også, det var for dårligt, selv om det var en dag for sent. Men de ville tage på uanmeldt besøg hos kennelejeren, men jeg ville ikke få noget at vide om udfaldet. (men hvad skulle de kunne se, med mindre de havde hvalpe igen???)Det har jeg heller ikke fået, men de er ikke med i DKK under det kennelnavn mere. Om de så har anskaffet et andet, ved jeg jo ikke. Det kan jo også være, de har skyndt sig at købe et kennelnavn, da hundene parrede sig, og de så bare har slæbt tæven med til en anden hanhund, der officielt stod som faderen. Hvem ved?? Jeg kan tiltænke dem hvad som helst.

Hvor er det dejligt, at der også er solskinshistorier ind imellem. Jeg håber, din Rottweiler bliver nogle år endnu, selv om det er en høj alder for så stor en hund. Miraklernes tid er jo ikke forbi endnu, siges der. Mine forædres to hunde var begge meget store (en krydsning og en rundkørsel), og de blev over 15 år begge to - selv om de nærmest aldrig så en dyrlæge, før den dag, de skulle dø, og bare fik menneskemad altid.

Rigtig meget held og lykke med din kamp. Jeg håber, det lykkes at få krapylet nedlagt.

Hilsen Jette

---

Hej igen. Tak fordi I gider at fortsætte med skriverierne her på siden. Selvfølgelig kan der være oplysninger, som I ikke ønsker ud i offentlighed, -f.eks. mail-adresse, hundenummer og andre helt personlige data. Derfor bad jeg jer også bare om ikke at glemme os helt, -f.eks. skrive et referat.

Men jeg er meget spændt på, hvad juristen finder frem til. Købeloven gælder jo også for hunde.

Da jeg købte Silke underskrev kennelmutter og jeg en DKK-aftale, der dækkede evt. HD og desuden opdrætters forkøbsret ved videresalg. Jeg sidder lige med den her... På anden side står der, at der er noget, der hedder "DKK´s Klagenævn".. -De må da kunne bruges...

---

Ak ja.... det lyder jo meget godt Birgitta....

Men...... Nu har vi talt med juristen, og det fik vi ikke særligt meget ud af. "Jooh...øøøh....bøøøh... nu måtte vi jo lige vente til på fredag (til fristens udløb) og så måtte vi jo se. "I øvrigt var det med ejerskiftet jo ikke noget vi skulle rode med, det skulle de tidligere ejere ordne"!! Ja.. helt klart - det gider de tidligere ejere HELT sikkert også at ligge og slås med. Det er ligesom om at det er OS der har hunden nu, så villle det ikke være mest nærliggende at det var OS der fik ordnet ejerskiftet???!!

Min mand nævnte over for juristen sagen om de syge hvalpe der var blevet aflivet og påpegede om ikke der var nogle etiske regler indenfor DKK med hensyn til hvem de havde på deres hvalpeliste. Efter den bemærkning virkede juristen ikke særligt samarbejdsvillig. " Nåh ja - men så måtte vi jo skrive til DKK og berette om det, så måtte de jo se om de kunne gøre noget ved det". Men nu må vi se HVOR samarbejdsvillige de er i sidste ende - ellers må vi jo gå efter DKK også!

Altså, lige nu er jeg flintrende arrig. Står selv med en fuldstændig ødelagt hund - hvalpe er blevet aflivet og den hattenål til en opdrætter kan bare fortsætte derudad. Nej fandme nej!!!! Undskyld jeg bander, men lige nu er jeg temmelig frustreret. Det her kan vi ikke bare acceptere. Nu afventer vi og ser om der sker noget inden fredag. Gør der ikke det, prøver vi DKK, og vil de ikke hjælpe, må vi lige undersøge hvad der er af videre instanser vi kan benytte os af.

Men tak for tippet om DKK's klagenævn - det vil jeg lige kigge nærmere på.

Mvh
Birgitte.

---

Hej Birgitte. Det var da noget møg, rent ud sagt. Kan i ikke henvende jer til en anden advokat?
Hilsen Jette

---

Hej med jer!

Lige en kort opdatering. Vi har selvfølgelig intet hørt fra Hr. Friese, men det forventede vi nu heller ikke. Så nu flækker vi et brev sammen til DKK, og så må vi se hvad de kan gøre. Det er jo helt godnat at vi ikke kan få ham ejerskiftet. Hvis bare vi får ejerskiftet i orden, kan vi vel få lavet en dublikatstambog...håber jeg.

Desværre har jeg heller ikke hørt fra Gitte. Jeg fandt ud af hvem hun er, og jeg kan godt forstå hvis hun ikke har haft tid - hun har vist rigeligt at se til. Men Gitte....hvis du læser med, er jeg stadig interesseret i at se Nellys stamtavle. Der var jo også lige det med øretatoveringen. Og hvad med din mand - kunne han huske om der var sorte hvalpe i kuldet?

Og Jette.... jo, jeg havde godt tænkt på at kontakte en advokat. Det koster jo bare en bondegård, men ellers plejer der at være noget advokatvagt på bibliotekerne osv. Måske man skulle forhøre sig der. Vi giver ikke op endnu.

Når jeg ved noget mere, skal jeg nok holde jer orienteret - hvis i stadig er interesserede i at høre hvordan det går.

Hilsen
Birgitte.

---

Hejsa Birgitte

Ja, vi har lagt i sengen med influenza, men sender mailen til dig nu med de forskellige info i, med stamtavle og tatto nummer
Gemalen var ikke helt sikker men mente der muligvis var 1-2 sorte i kuldet, men han mente det var tæver, men mon ikke DKK kunne oplyse det, det må deres tatoo mand vel have styr på evt. ?

MVH
Gitte

---

Hej Birgitte

Jeg kunne ikke maile tingene til dig så har lagt dem ud her, sammen med et enkelt billede af Nelly.
http://www.sacala.dk/nelly.htm

MVH
Gitte

---

Hej igen

Hvad med at bruge Forbrugerrådet eller hvad det nu er de hedder.

Hvis I har mistanke om fusk med stambøger kan I altid få taget en DNA prøve og hvis det viser sig at forældre hundene ikke er dem der er opgivet til DKK. Ja så ryger opdrætteren ud af DKK. Det er også noget fusk at der har været hvalpe på hvalpelisten med en anden telefon nr. end opdrætterens. Jeg synes det hele lyder lidt uldent og tror det er svindel.

Men en ting er da helt sikkert at man som DKK opdrætter bliver noget skuffet over at der er nogle der ikke kan finde ud af at overholde DKK's regler og at de ret moralsk ikke er for fine i kanten. Det synes jeg er skuffende. Jeg håber og tror på at DKK må kunne hjælpe.

---

Hej Nusta.
Da jeg havde problemer med opdrætteren, sked DKK rent ud sagt på det. De gjorde meget klart, at DKK kun var der for opdrætternes skyld. Jeg bliver i hvert fald aldrig medlem af dem igen. Det var først flere år senere, da jeg skrev en temmelig vred mail til dem, at de reagerede. Og da havde jeg ellers meldt mig ud, da jeg havde talt med dem første gang.
Hilsen Jette

---

Hej Jette.

Jeg er ked af at høre hvordan du har oplevet DKK. Jeg var på DKK opdrætter uddannelse i maj 2004. Og der blev der meget tydeligt pointeret overfor os opdrættere at DKK er klubben for alle hundeejere og ikke kun en klub for opdrættere. Og at vi ikke skulle tro at de altid ville tage vores partid i stridigheder. Jeg håber at dine oplevelser ligger nogle år tilbage og at tingene er blevet bedre i dag.

Men en ting er da helt sikkert. Alle opdrættere skal opfører sig ordentlig ligesom alle hvalpekøber skal opfører sig ordentlig. Vi har f.eks flere eks. på at der bliver købt hvalp i DKK via ståmænd fordi vi ikke ville sælge hvalpe til dem ellers. Det ved de godt og så bruger de stråmænd. Det synes jeg heller ikke er i orden. Det der er surt er hvis vi finder ud af der er sket sådan noget. Så kan hvalpkøberne med købeloven i hånden i røres. Selv om hvalpen er solgt på et falsk grundlag.

Hvis bare alle ville behandle andre som de selv vil behandles.

Med venlig hilsen

Dorthe

---

Hej Dorthe.
Jo, det er da 4 år siden. Men 4 år er jo heller ikke lang tid. Men det lød godt nok, som om der var kommet andre boller på suppen, sidste gang jeg mailede til dem.
Jeg synes, det er rart, når en opdrætter ikke vil sælge til hvem som helst. Det kan kun betyde, at hvalpene betyder noget for dem, og at de gør et ordentligt stykke arbejde med dem.
Hilsen Jette

---

Hej med jer!

Det ser ud til at vi nu godt kan få klaret ejerskiftet ad omveje. Hvordan det kommer til at foregå, fortæller jeg om når det er gået i orden. Nu er spørgsmålet bare hvor betydningsfuldt det egentlig er at få det gjort. Vi har taget en stor og meget tung beslutning. Vi skal af med ham. Han er simpelthen alt for ødelagt til at vi føler at vi kan magte ham mere. Han er en sød og dejlig hund, men der har simpelthen ikke været andet end problemer siden vi fik ham, og det er så svært at rette op på noget som helst når han er så angst og usikker. Det vil være alt for omfattende at fortælle om alt det her.

Vores dilemma er nu, hvordan vi skal komme af med ham. Et eller andet sted føler vi at han burde have en chance, men vi kan jo ikke være sikre på at de mennesker der får ham, kan magte opgaven. Og hvis de så også giver op, ja, så ender han med at blive en hund der skifter hjem hele tiden, og det har han slet ikke psyke til. Naturligvis vil der være den forskel, at vi ville være bundærlige mht. de problemer der er, men alligevel. Vi kunne også aflevere ham på et dyreinternat, men at lade ham stå sådan et sted, på ubestemt tid - hvor han virkelig ville føle sig forladt og ensom, det kan vi næsten ikke bære. Og hvor havner han så henne? Det har vi slet ingen indflydelse på. Vores store skræk er at han i sidste ende havner hos en hundehandler eller ender som prøveklud for et par kamphunde.... Pyha, får tårer i øjnene bare ved tanken, hvilket jo så leder os hen på den sidste, men måske også mest (for ham) humane løsning: Aflivning. Det vil jo nok være det bedste for ham. Men at få aflivet en hund på kun 1½ år, som nok bare har fået en utrolig dårlig start på livet, det gør sgu ondt. Men måske kommer det til at gøre endnu mere ondt på ham, hvis vi ikke gør det.

Ak ja.... jeg ved ikke lige hvad det ender med. Gode råd modtages gerne!

Og tak for din mail Gitte. Jeg var faktisk ved at skrive en mail tilbage til dig, men strømmen gik. Jeg kan fortælle dig at det næsten er det samme tatoveringsnr., så de er vist fra samme kuld. Og hvor ser Nelly bare sød ud. Hun var rigtig kær.
Jeg fik også undersøgt lidt omkring deres aner - faktisk meget spændende. Tak fordi du gav dig tid til det!

Hilsen
Birgitte.

---

Hejsa Birgitte

Jeg føler virkelig med jer og ville ønske jeg havde en løsning for jer, det har jeg desværre ikke. Det er en utrolig svær situation i står i og det er aldrig let og sige farvel, slet ikke til et ungt dyr som burde have mange år i fremtiden, men husk det er aldrig synd for et dyr og være død !
Jeg tænker som du på hvad vil fremtiden bringe ham ? Det ved ingen for der er ingen garantier her i livet, jeg ville selv tilbyde og åbne døren for ham, men ved også det ikke er muligt, så forstår dig til fulde og jeg ville selv vælge det som jeg ser mest humant i dette tilfælde nemlig og lade ham få fred, men.. Jeg vil ikke byde ham og skulle stresses op til det, så hellere få dyrlægen hjem og gøre det og hygge lidt extra med ham den sidste dag.

Knus fra Gitte

---

Hej Birgitte.
Har i prøvet en adfærdsterapeut??? Hvilke andre problemer er der med ham end hans angst, biden i stykker og ikke kan være alene hjemme??

Hvis det er alt for massivt, ville jeg nok lade ham aflive, selv om det er en hård beslutning at tage. Og når man holder af hunden, vil det gøre ondt længe efter.

Det er en rigtig hårdt job bare at rette noget op på en hund, der er angst. De fleste ved ikke, hvor hårdt det er, og hvor meget arbejde det kræver. Det ved jeg - desværre. Vores første hund var en meget angst hund. Hun var bange for ALT, undtagen mennesker. Lygtepæle, kampesten, flagrende ting o.s.v. Hver nytårsaften og tordenvejrsdag var et mareridt for hende. Hun blev 8 år, så blev hun aflivet p.g.a. kræft. Da var hun noget nær normal, men fik med jævne mellemrum tilbagefald. Men hun kom aldrig over sin angst for høje lyde.

Hvis/når der så er andre problemer også, tror jeg ikke det er en god idé at han får et nyt hjem. Ikke alene vil han føle sig forladt, men hans angst vil nok tage overhånd, og mistilliden til mennesker vokse. Hvornår går hans "flok" for at blive helt væk næste gang?? Det kan gøre angsten for at være alene værre. Så jeg er bange for, mit råd er aflivning, hvis i ikke magter ham mere.
Hilsen Jette

---

Hej igen.

Tak for jeres hurtige svar!

Ja, jeg tror altså også at når ikke han kan blive hos os, er det nok det bedste at få ham aflivet. Det ville vel egentlig nok være egoistisk af os ikke at gøre det. Det er bare så pokkers hårdt. Men nu er han vores hund og vores ansvar. Så vi skal jo bare træffe den rigtige beslutning for ham.

Et eller andet sted ville jeg også gerne kæmpe videre. For han ER en god hund, det ved jeg. Han er bare så ekstrem på mange punkter, og ja, det er virkeligt hårdt arbejde. Vi har, synes vi selv, sat os ind i mange ting omkring hans adfærd. Prøver virkelig at gøre tingene på den rigtige måde, og alligevel virker det tit som om at han ændrer sig til det "dårlige" igen - selvom der HAR været fremskridt.

Vi har også kontaktet en hundekonsulent, men det var over telefonen.

Jeg kan godt kort fortælle lidt om nogle af de problemer der har været.

Da vi fik ham hjem, gik det meget hurtigt op for os at han var direkte angst. Vi skulle bare sige "Fyyy" til ham, så hylede han og smed sig ned og tissede på gulvet. Første gang han så mig med en karklud i hånden, gik han helt i panik. Hylede og smed sig ned og tissede. Det samme skete da han så den fine nye lædersnor vi havde købt til ham. Men han er ikke håndsky. Vi oplevede også at han blev helt hysterisk da en af børnene gik forbi ham med en legetøjspistol. Den kunne han godt nok ikke lide. Men alt det har vi fået trænet væk. Tror da også at han har fået lidt mere tillid til os, end han havde i starten.

Vi oplevede også i starten at han knurrede af den mellemste dreng vi har. Vi fik fat i denne her hundekonsulent som mente at hunden knurrede fordi den var usikker. Drengen har så trænet nogle lydighedsøvelser og stået for fodringen (under opsyn selvfølgelig). Og det hjalp. Der har ikke været noget siden. Men desværre begyndte han så med den mindste vi har på 4 år. Det kunne jo godt tyde på at hunden måske prøver at arbejde sig op i hierakiet. Når farmand leger med den mindste, kommer hunden med det samme, og vi har oplevet at hunden snerrer af den mindste og snapper ud efter ham. Det er egentlig også det der har sat prikken over i'et. Der er bare lige det, at Samson, som hunden hedder, elsker børn. Han elsker når de vil lege med ham og kæle ham. Og går vi forbi en børnehave er han jo ved at gå ud af sit gode skind, for han vil så gerne over og hilse.
Men det nytter bare ikke at han ikke kan kende forskel på leg og alvor. Det kan meget hurtigt gå galt. Vi ved jo heller ikke om han tidligere har haft dårlige oplevelser med børn. Det hele kan sagtens bunde i usikkerhed. Jeg kan jo se på min gamle hund. Hun kender godt sin plads i flokken og hun er en meget selvsikker hund. Men hun er ikke i tvivl om hvornår vi har styr på situationen og hvornår vi ikke har. Vi kan lege nok så vildt med børnene - hun ligger bare og kigger. Hun ved godt at det er noget VI styrer. Men Samson er jo heller ikke så gammel, han har meget at lære endnu.

Så er der jo så lige det med hyleriet og at han bider ting i stykker når han er alene. Han savner sin flok - ingen tvivl om det. Men han gør det sgu også når han ikke er alene. Altså bider ting i stykker. Og tager fra bordet. Hvad han ikke har tømt af slikskåle, fra ungernes fredagsslik, selvom man står lige ved siden af. Man kan ikke sætte mad ind på bordet uden at holde skarpt øje hele tiden. For han napper det, hvis han kan slippe afsted med det. Vi har taget ham på fersk gerning et utal af gange. Og han ved godt at han ikke må. Når han ved at han er afsløret smider han sig med det samme, men han gør det alligevel igen og igen og igen.....

Og forleden da han havde været alene hjemme, havde vi til Samson's store ærgelse taget skraldeposen med ud, men så gik man da bare i et andet skab, og åd ca. 4 kg. hundemad. Der var en vovse der havde det lidt skidt bagefter. Han skal nok finde på noget. Og kan man ikke finde noget spiseligt, så æder man bare noget der ikke kan spises!

Og så er han aldrig blevet socialiseret. Han har vist aldrig været ude at gå tur, før vi fik ham. Han var bange for ALT! Cyklister, biler, fodgængere, ja, alt. Nu har han efterhånden vænnet sig til nogle ting. Men kun hvis det er i vores eget nabolag. Dér er han tryg. Og det er altså sin sag at socialisere end hund på knap 60 kg. Især når han er SÅ bange.

Han er også enormt uselvstændig. Render efter os HELE tiden. Det er helt ekstremt.

Men han er jo altså også den mest kærlige hund man kan tænke sig. Og til hundetræning er han helt suveræn! Han er meget dygtig. Og så er han vildt god til at gå spor, selvom han faktisk aldrig rigtigt har lært det. Vi har trænet en del med ham hjemme. Og han elsker det! På det punkt er han virkelig nået langt.

Vi har gode bud på hvorfor han er som han er, men vi aner bare ikke hvordan vi får en glad og selvstændig hund ud af ham. Jeg er simpelthen så ked af hvis han skal ende hos dyrlægen, men jeg er også ked af at han inderst inde slet ikke har det godt, og vi føler bare ikke at vi magter det mere. Hvis vi en dag skal have aflivet vores gamle "rotte", vil jeg slet ikke have de samme følelser. For jeg ved at hun har haft et langt og godt liv. Jeg syntes det er så trist med Samson. Hans liv har været så kort og omtumlet. Han har slet ikke fortjent det her. Ville sådan ønske at vi kunne få skik på ham, men for at være helt ærlig, så har jeg altså nogle gange tænkt at han ikke er helt rask i sit hoved, og så tvivler jeg virkelig på at han nogensinde kan blive normal. Den hund har virkelig haft det svært, og I har ret - han skal ikke til et nyt hjem. Der er alt for stor sandsynlighed for at han vil skifte hjem mange gange. Den skæbne kan vi ikke byde ham.

Det du siger Jette, med en adfærdsterapeut. Det kunne selvfølgelig være en mulighed. Ved du hvad det koster? Det er jo stadig ingen garanti for noget som helst, og det er jo stadig også os selv der skal arbejde med ham, og det er jo det vi egentlig ikke magter mere. Der er også det med børnene. Ved ikke lige helt hvordan jeg skal forholde mig til det.

Men én ting ved jeg. Vi skal aldrig mere have en ældre hund, hvor vi ikke kender dens baggrund. For den her situation vil jeg ikke sidde igen.

---

Den eneste jeg kender prisen på, er Irene Liljequist. Hun tager 475 kr i timen plus 2,50 i kørepenge pr. km. Hendes hjemmeside, som er under opbygning, virker som om hun er "noget til en side", men hun skulle være en meget dygtig adfærdsterapeut. Absolut et forsøg værd, vil jeg mene.
Hendes hjemmeside finder du her: http://www.hundeliv.dk/

Jeg kiggede lige et par gange ekstra, da jeg læste den. Men du kan jo selv dømme. Men som alm. adfærdsterapeut skulle hun som sagt før være meget dygtig. Jeg kender hende fra da hun var træner i DCH i Fakse. Der var hun også dygtig, og hun har taget utallige kurser siden da, både i adfærdspsykologi og åbenbart også en masse andet (sludder).

Men hvis jeg var dig, ville jeg ikke lade hunden være meget i nærheden af den lille, og slet ikke uden opsyn. Hunde har det med at gå efter øjnene, når de bider børn. Og din hund lyder, som om den er temmelig psykisk ustabil. Men det er meget muligt, Irene kan hjælpe jer, selv om meget af det hun skriver om, er det rene vås efter min mening.
Hilsen Jette

---

Glemte lige at skrive, at hendes emailadrs. er: il@hundeliv.dk
Prøv at læse hele hendes hjemmeside, hvis du tænker på at lade være med at benytte hende. Hun har mange gode tip på den.
Hilsen Jette

---

Hej Jette.

Tak for tippet. Har været inde og kigge på siden. Hun skriver jo mange gode ting. De råd hun giver er også nogenlunde sådan vi har grebet problemerne an.

Men som du også selv skriver. Han virker temmelig psykisk ustabil. Og selvom det er synd for ham, og vi gerne vil gøre det så godt for ham som vi overhovedet kan, så er det endnu mere synd, hvis han en dag bider et barn. Det ville jeg aldrig tilgive mig selv.

Som hundekonsulenten også sagde - det kunne være at vores dreng mindede om én der engang havde gjort noget grimt ved Samson. Og så er det da meget godt at vi kan træne tingene væk herhjemme med vores egne børn. Men hvad nu hvis de en dag tager en kammerat med hjem fra skole og kammeraten lige minder om en eller anden? Det duer bare ikke. Vores og andres børn skal kunne være her, uden at vi skal våge over hunden hele tiden, af frygt for at den skal bide.

Og han er virkelig så ødelagt, så jeg tvivler lidt på at han kan blive normaltfungerende. Men hvor ville jeg ønske det!

Tror egentlig nok at min mand er fast besluttet på at Samson skal aflives. Det er nok mere mig der vakler lidt. Bare tanken. Synes jeg skylder Samson at være der når det skal ske, men hvor har jeg bare ikke lyst til det. Men der er jo ingen vej udenom. Som Gitte skrev, vil det nok være en god idé at få dyrlægen hjem og gøre det, så ikke den stakkels hund skal blive mere bange end nødvendigt.

Tror jeg vil gå i seng nu, har vist tænkt alt for meget de sidste par dage. Orker ikke at tænke mere på det lige nu.

Hilsen
Birgitte.

---

Hej Birgitte. Kan lige nøjagtigt sætte mig ind i, hvordan du har det. Vi har en kat, der også er psykisk ustabil. Det virker, som om han får nogle dybe depressioner med jævne mellemrum. Dyrlægen kan intet gøre. Han gemmer sig i op til et par uger af gangen, hvor han kun kommer frem til madtid, og så overfalder han som regel de andre ved samme lejlighed. Når han har det godt, er han godheden selv, og leger med "de små" katte. Men jeg overvejer med jævne mellemrum, om det ikke ville være bedre for ham at blive aflivet.
Hilsen Jette

---

Hej Birgitte.
Hvor er det knusende at læse om alle jeres trængsler med Samson.

Min 2. hund var også en problemhund. Og han var også enestående til lydighed. Og jeg husker endnu med gru den lange tid, hvor problemerne kun blev større og større. Det er en forfærdelig beslutning at tage. Jeg havde 2 børn på 4 og 9 år dengang. Da min 9 årige datter kom hjem fra en uges hyttetur knurrede han af hende og ville ikke kendes ved hende mere. --Inden da havde han snappet ud efter næsten alle i familie og omgangskreds.. -undtagen mig, -og min 4 årige søn.. --Der kom en hundepsykolog hjem til os og mens vi snakkede med ham lå min hund og rystede helt vildt på gulvet. Jeg tror, at han godt var klar over, at det var ham og hans skæbne, vi snakkede om.

Og derfor kan jeg også bare råde dig til at træffe beslutningen og se at få den ført ud i livet.. Inden der sker en ulykke. Samson er jo bestemt ikke glad, og I er selvfølgelig utrygge ved ham. Og det mærker han også. -Bagefter vil det være en lettelse for jer alle at det endelig er overstået. Og: Jo, jeg sværger også til "hjemmeaflivninger" uanset årsagen. Dels for hundens skyld, men også fordi man ikke bagefter skal tage tudbrølende hjem med et tomt halsbånd..

--Af hensyn til børnene skal I måske hurtigt efter begynde at se jer om efter en ny hvalp... Det kan også aflede tankerne for jer voksne, -og I har jo lært lektien: "Ikke købe en ældre hund uden at man kender HELE dens baggrund.." -hvilket i realiteten betyder, at det er sikrest at købe en 8-ugers hvalp.
Måske skulle I se at få det overstået... Og så besøge den store internationale DKK udstilling i Ballerup om godt en måneds tid...

---

Hej med jer!

Hvor er det rart at i forstår tingene. Det er virkelig en hårdt det her. Og vi har snakket i timevis. Men vi er kommet frem til at der er to løsninger. Enten bliver han hos os, eller også bliver han aflivet.

I går talte jeg med én, som selv har Grand Danois. Hun havde også taget en GD til sig, men den var aggresiv. Efter hårdt arbejde havde hun fået en god hund ud af ham. Hun havde også holdt foredrag i børnehaver osv., sammen med sin hund. Jeg ved ikke om hun lige var uddannet adfærdsbehandler, men hun vidste en hel masse, og var yderst fornuftig at høre på. Ud fra det jeg fortalte, mente hun at der godt kunne blive en rigtig god hund ud af ham. Men at det selvfølgelig krævede hårdt arbejde.

Det store problem er jo hans angst. Hvis vi kunne hjælpe ham til at få noget mere selvtillid, ved jeg godt at det ville ændre på meget. Der er mange ting der spiller ind. For det første ER han jo en hanhund, og for det andet er han jo lige på kanten til at blive voksen. Det gør ikke tingene nemmere. Og han har jo uden tvivl gennem sin opvækst været udsat for ting, som hunde bare ikke skal opleve.

Vi er blevet enige om at han skal have en chance mere. Jeg har altså et lille håb om at vi godt kan klare det. Vi kontakter også en adfærdsterapeut, men der vil jeg lige se mig godt for.

Med hensyn til børnene, der tager vi selvfølgelig det hensyn der skal tages. Jeg ved at han ikke er aggresiv. Tværtimod. Han bestiller ikke andet end at rende og fortælle os at han ikke er farlig. Han smasker, gaber og strækker sig i ét væk. Både overfor os voksne og overfor børnene. Vi har jo også været meget obs. på Samson og den mindste efter den episode der var. Men Samson's kropssprog viser at han godt kan lide ham. Jeg ved slet ikke hvordan den uheldige episode skal opfattes. Men det må adfærdsterapeuten kunne hjælpe os med.

Altså... er vi helt skøre eller hvad? Jeg ved det ikke, men jeg føler inderst inde bare ikke at det er det rigtige at få ham aflivet. Måske har vi selv grebet tingene forkert an. Jeg mener, der ER jo forskel på en rottweiler og en Grand Danois. De kan slet ikke sammenlignes. Og vi har jo altid været vant til en hund der tager alting stille og roligt. Samson han er så følsom. Har aldrig oplevet en så fintfølende hund.Og han har noget i sig, som gør at jeg føler det er det rigtige at give ham en chance til. Jeg KAN bare ikke køre til dyrlægen med ham. Jeg vil ikke gå fra dyrlægen og være i tvivl om det nu var det rigtige at gøre. Og det er jeg!

Mange vil måske sige at det jo bare er en hund, og vi skal også tænke på børnene. Men jeg føler et kæmpe ansvar overfor ham. Jeg ville ønske at de tidligere ejere havde fortalt det hele, men måske har de slet ikke været klar over hvor psykisk knækket han var. Måske har han i deres øjne bare været en møgirriterende hund. Og jeg ved at de ikke har gjort noget for at løse problemerene, for han blev sendt ud i en hundegård, og spørgsmålet er så, hvor meget tid han egentlig har tilbragt derude. Og hvis han så oven i købet hos opdrætteren heller ikke har haft den store menneskelige kontakt, så er der jo ikke noget at sige til at han er blevet som han er. Vi er jo næsten heller ikke i tvivl om at han har fået tæsk. Jeg tror ikke at han er født sådan. Og med den rigtige behandling, tror jeg at det nok skal lykkes. Så håber jeg bare at vi så er i stand til at gøre det godt nok. Det er jo det det hele handler om. Det er OS der skal gøre arbejdet.

Enten så fejler det, og så går vi til dyrlægen, men med den følelse at vi har gjort ALT hvad der stod i vores magt. Eller også går det godt, og så får vi jo en kæmpegevinst. For han ER en dejlig hund, han har det bare svært.

Håber ikke I tror vi er rablende sindsyge. Jeg er meget meget glad for den hjælp I alle har givet. Det har givet stof til eftertanke, og vi har kunnet bruge det til noget.

Birgitta, det lyder ikke rart med din 2. hund. Pyha.... Dér fik jeg lidt at tænke over, men jeg tror alligevel stadig at det er det rigtige at vove forsøget. Heldigvis snapper Samson ikke ud efter alt og alle, og han viser jo også meget tydeligt at han kan lide os allesammen. Han underkaster sig også fuldstændig for hele familien, sjovt nok også den lille. Og hvis den mindste f.eks. beder Samson om at gå hen og lægge sig, så gør han det. Ligeledes er den midste faldet over Samson, med et ordentligt brag, uden at han så meget som blinkede med øjnene. På trods af alt, er der altså mange ting som gør, at jeg inderst inde tror at han kan blive en god hund. Og vi skal nok passe på børnene.

Jeg ved at det her bliver hårdt, men nu ofrer vi hvad det koster at få en adfærdsterapeut på, og med vores indsats og terapeuten på sidelinien, tror I så at det er komplet håbløst?

Vi prøver i hvertfald!

Hilsen
Den småskøre men lidt optimistiske Birgitte.

---

Hej Birgitte.
Trods alvoren, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt, da jeg læste din kommentar. Det er nøjagtig sådan, jeg har det med vores "skøre" kat. Nå, tilbage til emnet. Hvis hunden "kun" er angst, så kan den reddes. Hvis den også er psykisk ustabil, så er jeg bange for, at den ikke kan. Men nu må vi jo se. Miraklernes tid er ikke forbi endnu, siges der. Og jeg synes absolut ikke, i er rablende sindsyge. Hvis der var flere af jeres slags, ville der ikke være så mange hunde, der blev aflivet.

Jeg håber inderligt, det må lykkes for jer. Skriver du engang imellem her og fortæller, hvordan det går???

Held og lykke med det.
Hilsen Jette

---

Næh, der er altid et håb.. Men der er jo også en risiko..

Jeg tror, I skal sætte jer ned og aftale, hvor langt I vil gå. Hvor meget I vil finde jer i. For når man er i forløbet, så kan det være svært at se, at grænserne måske skrider. F.eks kan I aftale, at hvis han nogensinde bider nogen, så er det slut. Det vil lette beslutningen hvis I har snakket om det i forvejen.

--Han er jo ikke engang 1½ år endnu, så det kan da være, at I får rettet op på ham. Men det kan altså også være, at det bliver værre -uanset hvad I gør- efterhånden som han bliver rigtig voksen.


Du skriver, at til hundetræning er Samson rigtig god.. Jamen så gå videre den vej. Min nuværende hund, Silke, var underhund i sit kuld, og hun smed sig for alt og alle i lang, lang tid. Men efterhånden som de jævnaldrende hunde gik ud af skole -og hun fortsatte, så var det som om hun fik meget mere værdighed. Vi går nu i DKK klasse 3 og skal op til prøve i klasse 3 for første gang om en måned, -lige inden hun bliver 3 år.
Det, at der hænger en prøve ude i horisonten, det gør jo, at vi tager os sammen til at træne og gå øvelserne igennem næsten hver dag. Og hun mærker, at "det her, det er vigtigt!"

Samson vil helt klart nyde godt af at have en af jer voksne på tomandshånd, hvor I laver et vigtigt stykke arbejde sammen. Og I vil blive endnu mere stolte og glade over hans dygtighed. Hvilket han igen mærker, og det giver ham endnu en tand mere selvtillid. Det er en rigtig god spiral.
--Prøv at få fat i DKK´s lydighedsregler. Så kan du se, hvad øvelserne går ud på. Klasse 1 er ret nem at træne op til selv, hvis jeres hundeskole ikke er interesseret i at træne op til prøver.
Nå, ja. Prøvereglerne er jo selvfølgelig på DKK's hjemmeside, men du kan også ringe til DKK og få dem tilsendt. Det er rart nok at have dem på papir.

---

Hej med jer!

Håber i har haft en god påske.

Vi har jo været væk i påsken, og har derfor fået hundene passet i påskedagene. Den gamle kom til min svigermor, men Samson kunne vi jo ikke rigtig sende derhjem, så han har været i pension.

Vi var meget spændte på hvordan han ville være at få hjem igen. Da vi hentede ham i tirsdags var han enormt glad for at se os igen.
Men da han kom hjem, var den gamle her jo ikke! Hende havde vi ikke hentet endnu. Det var han vist lidt ked af.

Men nu har vi fået den tossede idé, at lade den gamle blive hos min svigermor et stykke tid, og så prøve at have Samson alene. Han virker meget afdæmpet nu. Han er helt anderledes at gå med - stresser ikke nær så meget som han plejer. Han render heller ikke efter mig hele tiden. Det er muligt at han er lidt deprimeret, både over at den gamle ikke er her, men måske også over at have været i pension. Men han spiser som ham plejer, og er glad nok når vi skal ud og gå tur.

Men jeg har en idé om, at det er nemmere at arbejde med ham når vi har ham alene. Så har han heller ikke den gamle hund at støtte sig til hele tiden - han er nødt til at stå lidt på egne ben. Tror egentlig at det er sundt for ham.

Han er også pludselig blevet meget mere opmærksom på vores stemmer. Når vi er ude og gå, er det meget nemmere at holde kontakten med ham, hvor han før nærmest lukkede helt af, hvis vi gik fremmede steder.

Så det syntes vi da selv er små fremskridt. Men nu tager vi den lige med ro. Godt nok er jeg optimistisk, meeeen..... jeg ved jo hvor hurtigt det kan vende igen.

Og tænk engang.... selv min mand savnede den fjollede hund og glædede sig vildt til at hente ham. Jeg er meget glad for at vi har givet ham en chance mere.

Med hensyn til at sætte en grænse for, hvor langt vi vil gå - der vil jeg sige det kommer an på hvor store fremskridt der er. Altså, hvis der slet ingen fremskridt er på måske 3-4 måneder, så vil vi nok overveje nogle ting. Men hvis der kommer bare små fremskridt, vil vi også automatisk øge tiden i forløbet. Ingen tvivl om, at hvis han skulle bide nogen, så bliver han aflivet med det samme.

Og ja, jeg ved godt at det nok ikke lige var det smarteste at sende ham i pension. Havde osse vildt dårlig samvittighed. Men vi trængte så meget til at holde ferie sammen, hele familien. Det måtte bare briste eller bære. Til gengæld er vi kommet tilbage med fornyet energi og en masse overskud til at gå i gang med "arbejdet". Og helt ærligt - så var vi godt trætte af det hele til sidst. Så det var bare pragtfuldt lige at komme på en lille påskeferie.

Jeg skal nok skrive en gang i mellem og fortælle hvordan det går.

Hilsen
Birgitte.

---

Hej igen Birgitte. Og velkommen tilbage fra påskeferie.

Joo, måske var det LIGE NETOP det rigtige for Samson at blive chokket ved at ryge i pension. Måske var han ved at blive en "lille" forkælet møgunge, som alle havde så ondt af, fordi han nok havde været så gruelig meget fælt igennem..
Nu har han prøvet at miste hele sin familie... og finde den igen... Så er det da bare om at bruge hans nye motivation til at lære ham, hvordan reglerne er i familien. I skal nok også passe på ikke at ynke ham for meget og finde på undskyldninger for alle hans unoder. Ro og konsekvens er nok også vigtigt for en usikker ung hund. Og masser af opmærksomhed på en god måde, -som opgaver, han skal løse sammen med én af jer.

Jeg kunne være bekymret over, hvordan det vil gå når den gamle hund kommer hjem igen? Lige nu har I i hvert fald nok brug for at koncentrere jer helt om Samson.

---

Ja, jeg er godt nok også spændt på, hvordan det går når den gamle kommer hjem igen. Hvor gammel er det hun er?? Og hvad race??

Hilsen Jette

---

Hej Jette, den gamle er en 13 år gammel rottweilerpige (8-3-05 0.33), så det er jo lidt synd, at hun skal "landsforvises" på den måde. Men hvis hun ellers bliver forkælet hos sine bedsteforældre, så er det nok ikke så slemt for hende at være enehund lidt....

---

Næh, det er det måske nok ikke. Men selv om hun bliver godt forkælet af bedsteforældrene, så savner hun nok sin mor og far alligevel. Vores gamle hund blev passet af mine forældre, mens jeg var indlagt i 14 dage. Og hun elskede også sine bedsteforældre. Men alligevel savnede hun os meget.
Hilsen Jette

---

Hej igen.

Jo, jeg har osse lidt dårlig samvittighed over min gamle tøs er blevet "landsforvist". Jeg ved at hun har det godt hos svigermor og hun var også vildt glad for at komme derhjem. Hun har faktisk tidligere boet der et par år, fordi vi en periode boede et sted hvor vi ikke måtte have hund. Og jeg ved at hun bliver møgforkælet derhjemme *ss* Nu tager hun jo også alting med ophøjet ro, og det er sikkert meget sundt for hende at få lidt fred for børnene og Samson. Hun er næsten helt døv nu, og en gang i mellem kan hun godt blive lidt forvirret, hvis der sker for mange ting omkring hende. Men jeg savner hende helt vildt!!! Det er dog ikke værre end at svigermor kun bor 10 minutter fra os, så vi kan jo stadig ses så meget vi vil.

Jeg tror det er rigtigt at det måske har været godt for Samson at få et "chok". Han har helt sikkert troet at han var blevet forladt igen, så det må jo ha' været en lettelse for ham at se os igen. Da vi hentede ham kunne han slet ikke vente på at vi fik åbnet bagklappen på bilen - han ville være sikker på at han kom med hjem.
Han har ændret sig en hel del.... Men han står dog stadig på hovedet i skraldespanden og napper en bøf fra bordet hvis han kan komme til det. *gg*

Men han virker ikke så forvirret og heller ikke så angst når vi er ude. Nu virker han mere nysgerrig. Førhen når vi var ude, prøvede han at stikke af, hvis der kom en høj uventet lyd. Nu giver det kun et gib i ham, men han bliver hvor han er. Men han stoler nok også mere på os nu og ved at vi godt kan håndtere situationen og der ikke er noget at gå i panik over. (Eller også har han fundet ud af at det nok er smartest at blive i nærheden af mor, for det er jo ikke sikkert hun er der når man kommer tilbage)!

Han er bestemt ikke blevet ynket - nærmere tværtimod. Netop fordi han var så angst for alting har vi været meget opmærksomme på ikke at ynke ham, da han så bare ville blive bestyrket i sin tro om at der virkelig var noget at være bange for.. Og vi har været meget konsekvente og meget klare i vores signaler overfor ham, synes vi da selv. Faktisk har vi måske været for hårde ved ham, jeg ved det ikke, men det har hele tiden været min holdning at han skulle kende reglerne fra starten af. Der må ikke være noget slinger, for så bliver han bare endnu mere forvirret.

Men nu må vi jo se om han holder den nye stil. Hvis han gør det, så varer det jo nok ikke længe før jeg kan få min gamle tøs hjem igen, og ja, det bliver meget spændende at se hvordan det kommer til at gå.

Vi får se.....

Hilsen
Birgitte.

---

Nu har I jo i hvert fald nogle muligheder, hvis tingene skulle spidse til igen, enten fordi Samson bliver forstyrret i hovedet igen eller hvis I selv bliver for stressede i perioder, -så tager han altså ikke skade af et par dage i pension.
Det kan jo være, at han har tid til at tænke lidt over tingene i pensionen.

Måske er det bare lige meget nok for ham at være kommet i en børnefamilie? Havde hans tidligere ejer børn? Måske skyldes hans problemer, at han bare ikke er gearet til børn? -Enten fordi han af natur er nervøs af sig, eller også fordi han bare ikke har oplevet den slags underlige størrelser før.

Børn ER jo uberegnelige og fulde af høje lyde... Hver gang jeg får hund, er jeg selv MEGET, MEGET opmærksom på, at lade min nye hvalp blive udsat for børn i forskellige størrelser så meget som overhovedet muligt, -netop fordi jeg ikke har børn herhjemme, og fordi man jo bliver udsat for børn overalt. Det er jo en mindst lige så vigtig del af hvalpetræningen som at omgås andre hunde og færdes i trafikken...
--Da jeg fik Silke gik vi daglig tur med en 4-årig dreng og hans eventuelle legekammerater. --Og han er nu 7 år, og vi går stadig tur sammen... Han har været guld værd for hendes opdragelse. --så når jeg en meget sjælden gang får besøg af mine 3 børnebørn på 2-4 og 6 år, så er jeg bare SÅ stolt af Silke! Hun opfører sig, som om hun ikke har bestilt andet end at være storesøster hele sit liv.

---

Hej Birgitta.

De tidligere ejere havde små børn, så han burde være vant til børn. Min bekymring har sådan set været om han kunne have haft nogle dårlige oplevelser med børn. Det ved vi jo ikke.

Jeg er nu sikker på at det er et plus for ham at vi har børn. Han elsker jo børn. Vi kan ikke gå forbi en børnehave, så bliver han jo helt vild og vil bare så gerne over og snakke med alle børnene. Han elsker også når børnene herhjemme vil lege og kæle med ham.

Tror det hele bunder i hans generelle usikkerhed og angst og sikkert også hans manglende tillid til menesker.

Og du har helt ret. Det er bare så vigtigt at man husker at "udsætte" sin hvalp for børn. Har altid gjort det med min gamle hund. Alle har altid fået lov til at klappe hende når vi går tur. Det har så resulteret i at hun tror at alle gerne vil snakke med hende. *gg* Men hellere det, end en sky hund der bliver bange for fremmede børn og voksne.

Det er jo så bare et problem med Samson fordi han er så stor. Folk er vildt bange for ham, og vi har endnu ikke mødt nogen på gaden, der har haft lyst til at klappe ham. Folk taler da til os på gaden, men de holder sig på behørig afstand. Meget ærgerligt, da det ville være sundt for ham.

Det lyder som en pragtfuld hund du har. Kender godt den der følelse at man er stolt af sin vovse. Det er herligt.

---

Ja, det er synd for hunden, når de voksne er bange for den. Så bliver børnene det også. Mine forældre havde også en kæmpehund. Vi fik fortovet helt for os selv, når vi kom gående med ham. Alle skiftede fortov senest 10 m. fra os. Og hunden var lige så fredelig som tyren Ferdinan. Han gjorde aldrig en flue fortræd.

Til gengæld så har vi alle kvarterets unger - og en stor del af de voksne - hængende ind over hegnet, når de går forbi. Alle falder for Nannas udstråling og kærlige væsen. Hvis der kom en tyv, ville hun tro, han kom for at lege med hende, og hvis hun gjorde ham noget, ville det højst være at slikke hul på ham.
Hilsen Jette

---

Uh, altså... -jeg ville ønske I boede i nærheden (Ballerup, København) -for jeg er vild med store hunde. Jo større, jo bedre! De virker ligesom en magnet på mig. Jeg kan ikke engang cykle forbi sådan en hest uden at jeg liiiige skal stoppe op og hilse. --Desværre er det ikke ret tit, at der er rigtig store hunde heromkring. Så Silke gøer vildt og inderligt, når vi en enkelt gang møder én på marken. Og så må vi jo NETOP helt hen og hilse og røre, så hun finder ud af, at det altså bare er en hund.

Jeg ville aldrig selv have en "gigant-hund" -dels på grund af vækstproblemer og de store mængder dyrt foder, der skal til. Og dels fordi jeg slet ikke kan holde ud at tænke på, at de sjældent bliver mere end 6-8 år. De er længe om at blive fuldt udviklede, 2½-3 år, og derefter er de faktisk allerede på vej til at blive gamle...

---

Hej Birgitta. Mine forældre boede nu i Frederiksværk, og deres kæmpehund er død for mange år siden. Sjovt nok, så har jeg boet i Ballerup, inden jeg fik det job, jeg flyttede til Fakse efter. Det var godt nok noget af en omvæltning. De fleste butikker lukkede kl. 17 i denne lille flække. Nu har flere af dem åbent til 19. Tjah, tiderne skifter, selv i Fakse.

Ja, det er trist, at store hunde ikke bliver så gamle. Men begge mine forældres hunde blev 15 år. Den første, som var giganten, burde slet ikke være blevet så stor, som han blev. Han var en krydsning mellem en schæfer og en collie. Men han blev næsten dobbelt så stor og bred som nogen af racerne. Sjovt noget. Men hvor var han dog flot.
Hilsen Jette

---

Næh, Jette. Det er nok svært at sige, om blandingshunde almindeligvis bliver ældre end de racer, de er blandet af... Af gode grunde er de jo ikke registreret nogen steder. Collier har vel almindeligvis en rimelig levealder, -jeg ved ikke rigtig hvordan den gennemsnitlige levealder er for schæferhunde.. Berner sennen, som jeg havde før, har en gennemsnitlig levealder på 7 år. Det synes jeg er for lidt. Og berneren er nok stor, men ikke nogen "gigant-hund".

---Selvfølgelig bliver en del hunde aflivet i løbet af deres første par leveår, -simpelthen fordi de er fejlkøb, og de tæller også med i statistikken, -men jeg har altså svært ved at acceptere en levealder på under 10 år...

Gadvide, om der ikke er en side med gennemsnitsalderen for forskellige racehunde...?

---

Hej Birgitta. Jeg har aldrig tænkt på før, om blandingshunde bliver ældre end racerene. Men det kan da sagtens være. Mange af de krydsninger jeg har hørt om, er blevet 13 - 15 år gamle.

Det er godt nok trist, at en Berner Sennen ikke bliver ældre. Hvis vi ikke havde købt en Golden, havde vi købt en Berner Sennen. Begge racer er meget kønne. Men dyrlægen mente, at en Golden ville være ideel for os, og det er Nanna da i hvert fald også. Jeg er godt nok spændt på, om den lille nye vi får til vinter er lige så sød, kærlig og godmodig som Nanna er. Jeg tror det ikke, men nu får vi se. Det gør jo ikke noget, hvis den nye bliver bare en anelse vagthund. Alle i byen ved jo, at Nanna ikke gør noget lige meget hvad.
Hilsen Jette

---

Halløjsa!

Jeg tror at den lille vovse efterhånden har fået en smule mere selvtillid Nu går han med løftet hale på vores gåture. Forleden var vi nede og kigge på toge på stationen. Det tog han rimeligt pænt. Var lidt trykket, men det er der jo ikke noget at sige til. Vi var også ude og køre i elevator, og det gik fint. Jeg vil næsten sige at jo flere "tossede steder" vi kan tage ham med hen, jo bedre. Men vi starter i det små.

Jeg blev godt nok en anelse mut igår, da jeg kom jeg fra arb. og så at han havde hevet alt overtøj ned fra knagerne i entreen. Den ene jakke var helt flænset....grrrrr!!!! Han havde også fået fat i en 2 liters cola, som han havde bidt hul på, så der var bare cola OVER DET HELE!!!

Vi har prøvet at gemme godbidder til ham, som han så kan gå og snuse efter, når vi er gået. Vi har også prøvet at putte godbidder i en tom sodavandsflaske, men den molestrerer han jo fuldstændig. Han har sådan en terning man kan putte godbidder i, men den er nok ikke så god at bruge, for han sparker fodbold i hele huset med den og vælter det hele. Det skal jo helst være en nogenlunde rolig beskæftigelse, da det jo bliver endnu værre hvis han blir stresset helt op. Nogen gode ideer til hvad vi kan aflede ham med, når han skal være alene?

Ja, det er meget trist at de store hunderacer har det med ikke at blive så gamle. Men det handler nok også meget om at tage hensyn og passe på hundes knogler og led under opvæksten. Der er alt for mange der lader deres hunde løbe på trapper og cykler med dem osv. før de er færdigudvokset. Og fodrer man dem ikke rigtigt, går det også galt.

Jeg havde aldrig troet at vores gamle "rotte" skulle blive SÅ gammel. Og alderen taget i betragtning ser hun hamrende godt ud, og er rimeligt frisk. Det er jo bare dejligt, og det er skønt at ens vovse bliver så gammel. For det ER noget helt specielt at have en gammel hund.

Åååh, hvor jeg også savner hende. Vi henter hende hjem i næste uge - og jeg glæder mig sådan! Samson blir nok også ellevild.

Jamen jette dog.... skal i nu have en lille ny til vinter? Hvor skønt!! Er det så også en golden?

Birgitta.... det er da ikke noget problem.... Samson er jo snart så dygtig - så vi tager da bare toget en tur til Ballerup og kommer ud og hilser på

Og så lige til sidst.... Kender i den hundepension der ligger ude i Måløv, de har vist også noget opdræt af schæfer.....?

Hilsen
Birgitte.

---

Hej Birgitte.
Ja, vi har bestilt en lille ny til vinter. Nannas allergi har det godt nok bedre, efter vi har droppet tørfoderet. Men Medrolen har gjort slemme ting i hende krop allerede. Hun får 2 om dagen, og hvis vi sætter dem ned, så river hun ørerne i småstykker. Men hun er bleve tromlefed, selv om vi ikke giver hende ret meget mad, og hun har efterhånden en del muskelsvaghed i benene, der gør, at hun ikke kan stå op ret længe. Hun sætter sig omgående ned eller lægger sig, når vi fx. børster hende eller står og snakker med nogen. Håbet var, at hun ville have det nogenlunde godt så længe, at hun også kunne nå at få glæde af den lille ny. Men nu må vi jo se. Hun er simpelthen for sød og kær til, at hun skal lide mere end højst nødvendigt.

Jeg kender ikke til omtalte hundepension. Jeg bor for langt sydpå. Men jeg kan prøve at høre mine brødre. De bor stadig oppe i Nordsjælland.
Hilsen Jette

---

Åh, det er da dejligt, at det går fremad med den bette Samson. Jeg kan ikke love, at Silke vil knuselske ham... Hun har et problem med heste, der opfører sig som hunde.. Vi har mange heste i vores område, men de holder en passende afstand. Men kom I bare, --når han er blevet nervefast og selvsikker nok.

Det er rigtig nok, at de store hunde bør skånes under opvæksten. Men så kommer de jo i en dårlig kondition, og så kan det være galt. Faktisk burde alle store hunde gå til svømning ligesom jeg gjorde med min sidste berner, Ramses II. Han gik til svømning en gang om ugen fra han var 4 mdr. og til han for alvor blev syg, ca. 3½ år gammel. Det sidste år var han for syg til gå til svømning...

Min første berner, Ramses I , fik forbensproblemer, som gjorde, at han så slet ikke måtte gå løs og kun måtte motioneres yderst skånsomt. Hans kondition blev totalt elendig, og da han var 3- 4 år gammel fik han en mavedrejning... Måske et resultat af manglende muskelkorset omkring mave og tarme...
Helt sikkert: Jeg er færdig med at kalde mine hanhunde for Ramses...

Birgitte, der ligger vist flere hundepensioner på strækningen Måløv-Veksø-Stenløse.. Og jeg har hørt både godt og skidt.. om det var om den ene eller den anden, det ved jeg ikke helt.. -Jeg har endnu ikke haft brug for pension til Silke -og forhåbentlig får jeg det heller aldrig. Men hvis du finder ud af, hvilken pension, der er den bedste, så vil jeg da gerne vide det... --Jeg tror nu, at det var den, der hedder Måløv Hundepension, jeg har hørt godt om... De tilbyder at hente og bringe, og det var aktuelt i pågældende situation...
--Jeg har kikket på deres hjemmeside, -men jeg må indrømme, at den virker noget upersonlig på mig.. Jeg ville da gerne på forhånd vide, hvad de mennesker hedder, som jeg måske vil betro min hund... Nå, men sådan er jeg bare... og der er da andre hjemmesider, der både skriver ejernes navn, uddannelse og billede.

Puuh, jeg håber aldrig, jeg får brug for at aflevere Silke nogen steder... Det er værre end at sende sit barn i vuggestue...

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.