|
|
 | Hidsig kat
Fra :  kattejammer | Vist : 2537 gange
50 point
Dato : 15-02-05 21:34 |
|
Vi har en hun´kat på 1½ år. Hun har aldrig været særlig kælen, men vil godt snakke, når bare vi ikke tager hende op. Vores problem er at hun kommer og vil snakke når ungerne kommer i seng, spinder og ælter rundt på dynen, og lige pludselig uden varsel mens de kæler for hende, kradser og bider hun dem. Det sker oftere og oftere og vi har lidt svært ved at finde ud af hvad der sker i dens hoved. Vi har før hørt om en hun kat som pludselig gik amok på et menneske. Er der nogen som har erfaringer med dette så skriv endelig....
Vi ved ikke hvad vi skal stille op, skal vi daske den hårdt eller...
Lige nu gør vi ingenting. Hun går som regel sin vej efter hun har bidt. Og ungerne hyler selvfølgelig op, for det gør jo smadderondt.
| |
 | Kommentar
Fra : dova  |
Dato : 15-02-05 21:41 |
|
Man skal aldrig "daske" en kat, det bliver det bare værre af.
Men alle dyr har nogen grænser for hvad de vil være med til.
Og jeres bryder sig ikke om at blive taget op, og måske kan den heller ikke lide at ungerne kæler med den.
Det er sikkert ikke fordi den gerne vil snakke med dem, at den hopper op i sengen, og opfatter det som om de overskrider dens grænser.
Kradser og bider den også hvis børnene ikke rører ved den, og bare lader som den ikke er der??
mvh dova
| |
 | Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 15-02-05 21:44 |
|
En kat skal ikke være aggressiv, det er ikke normal adfærd, men der kan være flere forklaringer.
På Netdyredoktor har de gode artikler om katteadfærd og du får her et link til den der vedrører jeres problem. Konklussionen er, at du skal søge dyrlæge for, at sikre, at der ikke er sygdom eller skader til grund for problemet.
http://www.netdyredoktor.dk/Tema/Tema_Kat_Aggression/tema_kat_aggression.html
| |
|
Vores den ældste kast. hankat gør det også. Det er af ren kærlighed han gør det. Jeg tror, katten simpelthen nyder det så meget, at den ikke ved, hvad den skal gøre eller ikke gøre. Vores kan dog også gøre det, når han er sur/vred/fornærmet. Fx. når jeg klipper hans negle eller reder ham. Uanset hvorfor han gør det, får han en ordenligt omgang skældud. Somme tider løfter jeg ham op foran mig, så han hænger ned med kroppen fra "under armene", stirrer på ham med store øjne og SÅ skælder jeg ham ud. Det er begyndt at blive bedre. En ordentlig skvæt med vand kan også hjælpe en kat på meget bedre tanker. Man skal IKKE slå en kat - eller noget andet dyr for den sags skyld.
Hvor gamle er dine unger?? Er de for hårde ved katten? Når hun har fået nok kæleri, og synes, at nu kan det være for meget, begynder hun at lægge ørerne lidt tilbage og/eller piske med halespidsen - eller hele halen. Når hun gør det, skal de lade hende være.
Har i undersøgt, om hun har ondt nogen steder. Hvis hun har det, og de rører, vil hun også bide/kradse. Og eftersom det går tiere på nu, kunne det jo være problemet. Prøv at trykke hende forsigtigt hen over hele kroppen. Hvis hun reagerer på det, må hun hellere komme en tur til dyrlægen. Måske skulle hun det under alle omstændigheder, for det kan jo også være noget indvendigt, der gør ondt.
Hilsen Jette
| |
|
Vores børn er 7, 10 og 12 år og er IKKE grimme ved hende. OG DET ER JEG SIKKER PÅ....
Hvor sjovt er det at have/eller være en kat som ikke vil kæles med og som menneskene gør som om ikke eksisterer. Men der er altid nogen som er på barrikaderne for at sætte skylden på menneskene. Ikke Dova?? Mennesker har også grænser for hvad DE vil være med til. Da jeg læste dit svar blev jeg helt træt af at jeg havde spurgt....
Og i øvrigt undrer det mig at den så hopper op i deres senge når de skal i seng. Den ligger der sjældent når de ikke er i sengen..... Så jeg tvivler på at det er fordi den ikke vil have det
Med hensyn til I andres svar, tak for dem. Den ligger ikke ørene tilbage når den kradser. For den gør det også ved os. Jeg kæler med den når den står på gulvet kommer den og gnider sig op af benet på en, hvis jeg så sætter mig ned og ved kæle med den, flyver den lige pludselig UDEN VARSEL, som jeg skrev i mit første indlæg, men vi kan bedre klare det. Børnene bliver smadderkede af det når den flyver på dem.
| |
|
OG jeg har aldrig slået vores kat og har heller ikke lyst til at begynde på det men det var ligesom for at gøre udtryk for at vi er ved at være desperate efter at høre fra nogen som OGSÅ har prøvet dette.
ALTSÅ nogle med egne erfaringer
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 15-02-05 22:14 |
|
Du skal ikke lede efter nogen der har erfaringer med aggression hos katte med mindre du er sikker på, at adfærd og årsag er det samme og derfor gav jeg dig et link til en artikel fra professionelle.
Jeg forstår i øvrigt ikke at du bliver vred over Dovas kommentar, der så vidt, hvis jeg kan læse er direkte kommentar på dit spørgsmål og der udbedes endda yderligere oplysninger, som bestemt må værre nødvendige hvis du skal have bedre svar.
DU BLIVER DA TAGET ALVORLIGT så meld dog tilbage når nogen vil hjælpe 
| |
|
Undkyld du, men hvad er det lige jeg ikke har svaret på. De yderligere oplysninger du skriver om???????????????
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 15-02-05 22:24 |
|
Dova:
Citat
Kradser og bider den også hvis børnene ikke rører ved den, og bare lader som den ikke er der?? |
Det var da et relevant spørgsmål og der kunne stilles flere omkring kattens øvrige adfærd.
| |
|
At daske et dyr er forkert. Jeg tro at katten vil gerne kæles, men den har sin begrænsning, hvor meget den skal kæles og hvordan den skal kæles. Være opmærksom på dens adfærd, det vil viser hvornår den har fået nok af kæleriget. Hvor gamle er dine børn ? Holder de fast i katten og favner den ? det kan nemlig være at den ikke synes om at være "fanget i favnen" alt for langtid ad gangen. Er det kun børnene katten kradser og bider ? Børn er ofte ikke opmærksom på de sing-
naler som katten sender, især småbørn har med at give knus til dyr, som føles alt for voldsomt for dyrene, det kan børn
selfølegligt ikke selv forstår. Jeg har faktisk hele mit liv havt flere katte omkring mig og har aldrig hørt om at en kat har
gået i amok uden grund. Jeg vil synes at når børnene skal i seng og katten kommer og siger godnat til dem, skal der være en voksen med og ser på hvad det er der sker når katten bliver kælet. Når børnene er lagt i seng tag katten med ud af børneværelset. Katte der ælter er "mor syge" det vil siger at de husker dengang da de var hos deres mor, katte med denne adfærd kan være taget for tidligt fra deres mor. Min bedste bud er lad ikke katten og børnene alene i soverværelset for at undgår flere episoder, men prøv lige at iagtage kæleriget mellem børnene og katten.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 15-02-05 22:28 |
|
Det var nu ikke for at skyde skylden på mennesker eller børn, for de behøver jo ikke være onde ved den, det kan jo være, at jeres kat bare har en anden tolerancetærskel end andre (læs, at den kun gider kæles med til en vis grænse)
Og jeg har selv haft en kat der tilsyneladende, ganske uopfordret røg på hvem som helst, selv om han normalt var en sød rar og omgængelig kat.
Langt om længe fandt vi så ud af, at han ikke kunne lide hvis man bøjede sig ind over ham.
Men prøv om I når katten angriber, kan konstatere om det er når der bliver rørt ved katten et bestemt sted.
Jeg kan huske, for mange år siden da jeg var barn, da kom der en tilløbende kat som vi tog til os.
Den var også kælen, men bedst som man stod og strøg den hen ad ryggen, bed den så hjørnetænderne næsten bed "helt i bund".
Dyrlægen fandt så ud af, at det var fordi den havde haft et brud på nogen knogler, måske havde den været ramt af en bil eller noget før den kom til os.
Men det jeg var ude efter, var kun om katten angreb uopfordret eller kun når der bliver kælet med den.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 15-02-05 22:35 |
|
Paularens
Forresten, katte der ælter, gør det for at frigøre deres egne duftstoffer i det de ælter i, det er ikke fordi de savner deres mor, men for at vise de betragter f.eks. dynen som deres private ejendom.
mvh dova
| |
|
NEJ. Det gør hun ikke, det syntes jeg nu også der fremgår, når jeg skriver hun gør det efter man har kælet med hende et stykke tid. Og hun kommer altid hen til os når hun vil snakkes med. Vi går aldrig til hende for at kæle med hende, for det har vi for længst lært hun ikke vil have.
Da vi fik hende fortalte de mennesker som vi købte hende af, at hun altid havde været lidt enspænderagtig, kom ikke og ville lege som de andre killinger. Gik meget for sig selv. Men vi tog det ikke så tungt. Tænkte at hvis vi gav hende et godt og kærligt hjem skulle hun nok lære det. Men jeg lukker spørgsmålet nu. (Hvis jeg kan finde ud af det) Jeg havde ikke forventet et skænderi eller nedladenhed over dette.
(Har godt nok bemærket at der er meget af den slags på disse sider)
Jeg havde håbet på at dette var et sted hvor man kunne dele erfaringer. Så hav et godt liv allesammen........ Og tak for jeres TID.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 15-02-05 22:39 |
|
Jeg tror nu de svar der er givet, er givet i den bedste mening, hvordan du så opfatter det, er kun op til dig.
mvh dova
| |
|
Okay. I mellemtiden mens jeg skrev det sidste indlæg, er tonen blevet lidt mere blid. Undskyld hvis jeg lød for sur, men jeg følte bare til at starte med at skylden uden videre blev lagt på børnene, men nu kender jeg jo selv situationen og det gør i ikke, så det kan vel også være grund til at man først lige antager at børnene (menneskene) nok "selv er ude om det"
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 15-02-05 22:49 |
|
Kattejammer, jeg interesserer mig meget for katteadfærd og har haft flere katte i årenes løb og har nu fire, men jeg kan altså ikke se, at du ikke får velmente kommentarer. Jeg mener ikke at der er skjult kritik i kommentarerne, der bare forsøger, at nå ind til sagens kerne der er ret så alvorlig.
Det kunne være menneskene, der er noget galt med, men det ved vi jo ikke og det er da sikkert også mere sandsynligt, at det er katten selv der har et problem.
Mine fire katte er fire vidt forskellige individer selv om der er tale om en kattemor og hendes 3 killinger og jeg oplever da også vidt forskellig adfærd omkring det at kæle selv om de dog ikke er aggressive.
Det er slet ikke ualmindeligt, at en kat vil være sig selv og forsøger, at sætte grænser for kæleri eller, at blive løftet op, men det du beskriver er da noget problematisk. Det kan jo være en kat der er senere udviklet og derfor har en oplevelse af at blive stødt væk af moderen, der jo ikke kan skelne mellem sine killingers udvikling eller måske har den en sygdom.
| |
|
Tak til alle især dova. Jeg fik vist en forkert opfattelse af dit første indlæg.
Og Valde, jeg tror ikke lige det er det første vi griber til.
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 15-02-05 22:55 |
| | |
|
JEG HAR HAFT EN KAT SOM BID OG KRADSEDE. Som jeg skrivede føre det eneste der er at gøre er at lære kattens sing-
nale og kender. Jeg var dengang kun 12 år. Det kan sagtens lade sig gøre at lære kattens adfærd og singnaler. Vi var
meget gode til det sidst. Jeg kan godt husker endnu da min søstre sagde til mig hvis du ikke holder op med at kæle den
nu ,så vil den bidder dig. OG HUN FIK RET. Jeg vil tilføje at den aldrig gik i amok som du har hørt nogen at fortæller. Faktisk var den meget sød og kede af det bagefter den havde bidt eller kradset, så kom den nemlig og undskyltte med at slikke med sin lille tunge.
| |
|
BjarneD: Nogle gange kan noget på skrift godt blive opfattet anderledes end det måske var ment. Ved ikk om du nogensinde har hørt om det fænomen før.
Og jeg syntes faktisk jeg har fået noget ud af at få det vendt med andre katteejere.....
| |
|
Godnat og tak for i aften. Lader alligevel lige stå åben til næste gang jeg får tid...
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 15-02-05 23:05 |
|
Jamen det er da bare i orden Kattejammer.
Man ved jo aldrig helt hvordan folk opfatter det man skriver, men jeg kan sige dig, at hvis jeg ville have antydet at dine børn var for hårde ved katten, ville du ikke have været i tvivl når du læste det
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 15-02-05 23:06 |
|
Kattejammer, selvfølgelig kan ting nemt misforstås når man kommunikerer på skrift, men det behøver vi jo ikke, at træde i og det er da dejligt, at du får noget ud af dit spørgsmål.
Jeg syntes, at du skulle læse artiklen på Netdyredoktor og se om der er noget du genkender.
| |
| Kommentar
Fra : valde. |
Dato : 15-02-05 23:08 |
|
Kattejammer, nej jeg mente også som den allersidste udvej 
Jeg nævnte også det med en gård, og at spørge dyrlægen.
En kat lever i mange år og hvis ikke man har et godt liv sammen med den så, synes jeg mit forslag er det mest humane
| |
 | Accepteret svar
Fra : Jernladyen  | 
Modtaget 50 point
Dato : 15-02-05 23:13 |
|
Jeg talte med vores dyrlæge om det sidst vi var deroppe. Han sagde, det kunne være, katten var ved at blive småtosset i korte perioder. Hvordan er jeres kats nervesystem ellers?? Bliver hun nemt bange/forskrækket??
Er du sikker på, hun ikke har ondt nogen steder på kroppen eller i tænderne?? Hvis hun har ondt og smerterne kommer i jag, kan det jo være derfor hun bider, når hun ikke lægger ørerne tilbage først. Vi kan tydeligt se hvad der kommer en brøkdel af et sekund før det kommer. Jeg når bare ikke at reagere før katten har bidt eller kradset. Men vores gør det kun på hunden og mig, og vi er dem han elsker højest i denne verden. Jeres kat gør det øjensynligt på jer alle, så der må ligge noget mere bag det. Måske har hun ondt, måske har hun en "løs forbindelse". Hvis det var min kat, ville jeg tage hende til dyrlægen og få hende undersøgt, bare for at være sikker. Men hvis der så ikke er nogen grund til det fysisk, så er det værre, for så er det hovedet, det er glat med, og det kan ikke kureres. Håber, du finder en løsning. Ellers er der jo ikke så mange alternativer. Som dyrlægen sagde til mig: "Hvis det er for meget, er der kun en udvej". Hvorpå jeg snuppede katten og kørte hjem med ham. Men det er jo noget andet med ungerne. Han bliver nemlig også ked af det bagefter, og så kommer han og siger undskyld på sin egen nuttede måde. Han sætter sig simpelthen foran mig og ser på mig med sine store øjne, til jeg tager ham op og kæler med ham. Så putter han sig ind til mig, og så sidder vi og hygger lidt.
Hilsen Jette
| |
|
Ej Valde...Hvad er det for et forslag du kommer med?!
Min egen kat (Domino) gør præcis som du beskriver. Lægger sig på ryggen for at blive kælet for under maven.
Den lavede så også det nummer med at den af og til blev vred og bed os, men det hænger blot sammen med, at den ikke bryder sig om at blive kildet lige præcis et bestemt sted på maven - og det har vi så bare lært at undgå.
Den er blevet undersøgt og fejler ikke noget, bortset fra at den er følsom eller kilden om du vil.
Vi mennesker bryder os jo heller ikke om at blive rørt alle steder, men har dog sproget at gøre godt med. Katten kan derimod ikke sige: 'lad venligst være med at kilde mig lige der, jeg kan ikke lide det' - og derfor er det vel naturligt, at den viser det på anden vis.
| |
|
Kære Dova
Der kan selfølgeligt være flere grunde til at katte ældte, men jeg har fået min oplysning hos en dyrelæge?
Har katte duftekirtler i porter ? Jeg toede at de havde duftkirtler i mundvige ?
Med venlig hilsen
paulaarens
| |
 | Kommentar
Fra : mulberry |
Dato : 16-02-05 01:15 |
|
Hej
Sropssprog
Når en kat begynder at vifte med halen er det et tegn på at den erved at være godt irriteret og så er det bare med at lade den være, - fhvis det ikke respekteres er det næste at den vil lange ud og så videre.
Prøv at være mere opmærksom på den grænser og I kan med lidt held vinde mere af dens tillid og komme nærmere hinanden.
Det er heller ikke lige meget hvordan man aer, det skal være roligt og med hårene...
Og løfte den er der mange der gør forkert. et par fingre på brystet mellem forpoterne og en hånd under rumpen, løft mest med sidste, da du ellers kan komme til at trykke for hårdt på brystpartiet.
| |
| Kommentar
Fra : mulberry |
Dato : 16-02-05 01:40 |
|
Det er en god ide ikke at gå længere end katten selv ønsker og belønne den med godbidder, fx nogen tørfoderpiller den er glad for.
Det er også værd at tænke på at en kat har brug for at sove og slappe af det meste af tiden, det bruger de 70 -80 % af deres tid på. Prøv evt. at lære om positiv forstærkning, der findes klikkertræning til katte, som der er brugt med success ligesom det også virker godt på hunde og heste og det er en meget venlig og mild opdragelsesform. Der skulle være nogen artikler om det på netdyredoktor og en bog af Karen pryor.
Ps. Jeg taler af erfaring, har haft med katte at gøre hele livet både privat og prof, min nuværende kat fik jeg ved den anledning at ejere at ejeren var træt af at dens adfærd og den rev og bed også og ville slet ikke røres løftes eller noget. Nu er den anderledes og spinder når den bliver kælet med og er glad og tilfreds på stort set alle måder.
| |
|
Ja, man kan i hvert fald nå langt med et stykke pålæg plantet foran næsen på katten, når den skal have klippet negle. I starten skulle jeg nærmest være klædt i panser og plade, når jeg skulle klippe negle på vores den gamle, men for det meste slipper jeg godt fra det nu. Endda selv om der IKKE ligger et stykke pålæg foran ham, mens jeg klipper. Han ved, han får det bagefter. Det er kun hvis han er sur i forvejen, at han angriber så.
Hilsen Jette
| |
 | Kommentar
Fra : smor20  |
Dato : 16-02-05 08:26 |
|
Hej..
Jeg sad lige og tænkte på .. bor du i lejlighed ?
Jeg har haft en kat som osse gik amok på ungerne.
Jeg fandt en killing som en i min blok smid ud hvergang han skulle ud og feste, og lod den stakkels lille killing være ude hele natten i kulden .
Så jeg tog hende til mig ( fortalte ham selvfælgelig at jeg havde hende)
Men jeg havde ikke tænkt over at hun nu var vant til at komme ud , så da hun havde været ved os 1 md tid begyndte hun at gåamok på mine unger..
Hun kunne finde på at ligge på lur efter dem og rive dem vildt når de gik forbi..
Jeg valgte at give min søster hende som har en have og nu er hun en helt almindelig kat ..
smor
| |
| Kommentar
Fra : mulberry |
Dato : 16-02-05 08:32 |
|
Jeg har hørt om "amok"-katte, det var et "tilfælde" hvor en have levet under vilkår under al kritik, ikke mindst var problemet, at der aldrig var fred og ro og at der boede både børn og andre dyr , kanin og hund på meget lidt plads. Det gjorde sit til, at den havde det meget dårligt og gik til angreb ved at bide ejerne i benene også i situationer, hvor de ikke havde forsøgt at nærme sig den. Den kunne heller ikke længere finde ud af a bruge kattebakken, men gjorde både det ene og det andet diverse steder.
Den fik et nyt hjem, men ejeren der havde ingen forstand på katte ejheller tålmodighed, - så den endte med at blive aflivet.
Det sker også, især for hankatte at de bliver nervøse og begynder at besørge andre steder end i kattebakke, selvom de har kunnet finde ud af det hidtil, hvis der er en anden hankat udenfor ,der har givet dem tæv. Det er ikke bare, at de har været oppe at slås, men at deres territorium er blevet invaderet af en mere dominerende, der kan slå dem ud af kurs, at begynde at skælde ud over at de besørger et sted de ikke må gør problemet værre, det er kun hvis den bliver taget på fersk gerning at et møgfald eller at blive sprøjtet vand på vil have en effekt, og så at holde den inde, når den anden kat er i området.
| |
| Kommentar
Fra : valde. |
Dato : 16-02-05 11:30 |
|
Creamygirl!
Jeg valgt børnene frem for katten!
Man må ikke gå så langt i sin dyrevenlighed at man er parat til at risikere, at børnene kommer til skade, måske får øjnene revet ud.
Skal man leve i konstant "Krig" med sine kæledyr, så hellere afslut det forhold!
| |
|
Jeg tror ikka, at katten fejler noget; men den bliver simpelthen overstimuleret af jeres kæleri. Den elsker det - men eksploderer simpelthen af salighed. Min hankat gør det ikke mere overfor mig (han gjorde det tidligere - og fik et dask i rumpen, hvis jeg nåede det) Jeg kan tage ham på skødet nu og han spinder saligt; men vil hurtigst muligt ned igen.
Til gengæld hopper han uopfordret op på skødet af min kone og nyder det; men hvis hun kæler for meget med ham, kan han pludselig finde på at sætte kløerne i. Er det ikke almindelig katteadfærd?
Mit råd: Lad være med at kæle for meget med katten - lad den selv bestemme.
| |
 | Kommentar
Fra : akle |
Dato : 16-02-05 16:14 |
|
Nu er det forskel på "kærlighedsbid" og en utilregnelig kat. Der findes fakrisk katte, der er utilregnelig og ikke kan styre deres psyke i nogle situationer, bl.a. med børn. Kærlige katte, der overreagerer i deres nydelse, vil kun bide lidt (nogle gange en smule hårdt), men slipper altid umiddelbart efter, og de spinder hele tiden, desuden plejer de ikke at kradse samtidigt.
Mit råd er: skild jer af med katten, og find et andet eksemplar, der er mere rolig og tillidsfuld. Der findes så mange dejlige katte, også huskatte, som børnene bedre vil kunne have glæde af.
| |
|
Mennesker der blot siger 'skil jer af med katten - og find en anden' ...burde måske slet ikke have anskaffet sig et kæledyr?! - og hvor gør man lige af det kæledyr, der ikke opfører sig som forventet?!
Det er altså levende væsener, der er tale om - og ikke en beskidt karklud 
| |
|
Nej, creamygirl, man slår ikke bare en kat ihjel. Men hvis alternativet er, at en af ungerne får revet et øje ud, så vil jeg nok trods alt foretrække at aflive katten. Men man behøver jo altså heller ikke aflive katten, den kan jo få et nyt hjem uden børn.
Hilsen Jette
| |
|
Du må forklare dine børn, at en kat er ikke et "krammedyr" men et levende væsen, der har sin egen vilje.
Lær dem at lade være med at lege med den i sengen. En kat er ihvertfald ikke et stykke legetøj.
| |
| Kommentar
Fra : valde. |
Dato : 16-02-05 21:34 |
|
Når man påtager sig ansvaret for et dyr, så påtager man sig jo også ansvaret for at dyret har et godt liv, når det ikke har det mere må man være villig til at tage ansvaret for at afslutte dyrets liv.
Læg mærke til at jeg siger ikke at katten bør aflives, det er kun katteejeren der kan tage den beslutning. Men det må man også være parat til - hvis det er den bedste løsning, alt taget i betrgtning
| |
| Kommentar
Fra : mulberry |
Dato : 17-02-05 01:38 |
|
Børn har som udgangspunkt ikke forstand ejheller indfølingsevne med dyr, det er de voksnes ansvar at beskytte både dyr og børn fra hinanden. Små børn er simpelthen ikke udviklede til at kunne sætte sig ind i dyrets situation, og behandler dem forkert, løber efter dem, aer og holder forkert og for vildt. Ikke at børnene er af ondmening, det er dog bedre at aflede deres opmærksomhed fra et dyr de løber efter som ikke synes om det med noget legetøj eller noget de synes er spændende end at skælde dem ud for at genere dyret, de fatter det ikke alligevel.
De lidt større børn kan vi fx lære om dyrenes adfærd og kropssprog, så de kan være mere opmærksomme på hvad dyret går med til.
Og såvære opmærkom på at opfylde dyrenes behov . fx kan I lave et plads til katten et højt sted hvor den kan sove lunt og i fred, fordi børnene ikke kan nå den. Og så fortælle dem at når den er der så er det dens sted hvor den ikke vil forstyrres, hvis og når den vil "snakke" kommer den selv.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 17-02-05 02:17 |
|
Mulberry
Det med at små børn ikke er udviklede til at sætte sig ind i hvordan dyrene behandles, har du helt ret i, men mange gange er det også fordi forældrene ikke gør nok ud af at lære børnene det.
Men jo, jeg har oplevet eksempler på forældre der anskaffer kattekillinger, marsvin m.m. som faktisk bliver "kælet ihjel" af børn, og hvor forældrene trækker på skuldrene i stedet for at de tog det ansvar at lære børnene at omgås dyrene på hensigtsmæssig måde.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : akle |
Dato : 17-02-05 11:47 |
|
Jeg holder nu på, det er det mest humane, både for katten og dens mennesker, at få en uberegnelig og til tider agressiv kat aflivet. Ved at holde et kæledyr er forventningerne bestemt ikke, at man skal være bange for katten. Jeg har et eksempel: En invalidepensionist, der sidder i kørestol, havde, efter den gamle kats død, anskaffet en ny killing. Denne killing var meget livlig og også kærlig, men pludselig kunne den angribe pensionistens ben med krads og bid. Vedkommende prøvede alt for at blive gode venner med katten, (den kom fra et privat hjem, hvor kattene havde det meget godt), men efter 4 måneder, blev beslutningen taget til aflivning. Efterfølgende købte pensionistens sønner 2 nye ungkatte, søskende fra Kattens Værn. Disse to katte havde en helt anden psyke, og pensionisten har nu stor fornøjelse af dem. Konklution, den agressive kat havde det ikke godt med sig selv, og de to nyanskaffede katte fik en ny dejlig og tryg tilværelse hos en person der elsker katte. Der blev taget 1 liv, men blev reddet 2.
 | |
|
Vil I ikke lige holde op med at omtale katte som "kæledyr".
En kat er en kat. Anskaffer man sig en kat er det et nyt familiemedlem man optager i familien.
Man afliver jo ikke normalt utilpassede børn; men prøver at opdrage dem - fordi man trods alt elsker dem.
Så simpelt er det.
Lad være med at anskaffe en kat, hvis I ikke kan forstå dette.
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 17-02-05 13:51 |
|
Det er da heldigvis ikke Flemming17, der skal bestemme hvad folk kalder deres husdyr, og selv om katte i høj grad kan sige fra, så er de da de sødeste kæledyr og min dejlige 45 kilos hund er også mit kæledyr og det ændrer bestemt ikke på min respekt for dem som levende individer.
Hvis Flemming17 mener, at man skal behandle sine kæledyr med respekt og ikke behandle dem som tøjkrammebamser så er jeg fuldstændig enig med ham i det, men mine katte har så meget råderum, at jeg skal være akrobat (hvilket jeg bestemt ikke er) hvis jeg skal fange dem mod deres vilje, og derfor tager jeg det som udtryk for, at de gerne vil være kæledyr når de selv kommer og gør opmærksom på sig selv. Problemet er jo nok, at en kat der er indespærret i en lejlighed eller et hus ikke kan "flygte" og ikke får tilstrækkelig mulighed for at være lidt for sig selv, som de fleste katte jo ynder, og jeg ser ikke noget mærkeligt i, at en kat hopper op i sengen og vil hygge sig i bløde omgivelser uden, at det dermed betyder, at den vil krammes så lidt opmærksomhed på kattens signaler ville nok være en god idé.
| |
|
Du har trods alt forstået mig rigtigt BjarneD.
Selvom en kat kan være dejligt kælen kan jeg ikke lide udtrykket "kæledyr" - Det lyder som et stykke legetøj.
Derfor kan man da godt kæle med sin kat - når det passer den.
Nej jeg skal ikke bestemme, hvad I kalder jeres husdyr; men ord kan være værdiladede.
| |
| Kommentar
Fra : valde. |
Dato : 17-02-05 14:37 |
|
Flemming 17!
Jeg har dog aldrig hørt en værre nedvurdering af dyr. Sammenlegne kæledyr med legetøj.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 17-02-05 15:25 |
|
Valde, det er desværre sådan at mange dyr bliver anskaffet som et legetøj til børn, ofte med katastrofale følger, som jeg også tidligere nævnte.
Og jeg vil godt give Flemming ret i, at dyr skal betragtes som familiemedlem, men samtidig med stor respekt for, og hensyntagen til dyrenes naturlige behov og adfærd.
Og det er det mange glemmer.
Om man så kalder dem kæledyr, ja det er vel som man opfatter ordet kæledyr.
Og hvis Flemming mener det på den måde, at det er et dyr man kun anskaffer fordi mennnesket har behov for at have et dyr at kæle/lege med, ja så er det forkert at have dyr på den måde.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 17-02-05 17:29 |
|
Om kæledyrene går forud for børnene??
Hvis der påvises, at dyret har en uheldig adfærd (muligvis endda farlig) som følge af, at dyret er sygt, lider under forkert håndtering el.lign. skal man selvfølgelig ikke acceptere, at et sådant dyr overfalder nogen uden grund, Nej, det er forkert udtrykt, for der er jo så en grund, men så da uventede, uforudsigelige angreb som følge af en påviselig grund.. Det skal man få noget gjort ved, enten forsøge at ændre dyrets adfærd, eller som sidste udvej aflive dyret.
Men hvis det drejer sig om et ellers sundt velfungerende dyr, skal et sådan dyrs ve og vel gå forud for børnene, forstået på den måde, at det er forældrenes pligt at sørge for, at et anskaffet dyr ikke på nogen måde lider overlast i forhold til børnenes behandling af det, ligesom børn skal lære at respektere grænser for hvad dyr finder sig i og behøver finde sig i.
Mange er dybt forargede når et barn f.eks. bliver bidt af en hund, men i langt de fleste tilfælde, er det sgu kun for at forsvare sig mod noget der i mange tilfælde tangerer mishandling fordi folk ikke lærer børnene hvordan man omgås og behandler dyr. Og ofte bliver sådan nogen dyr så bare aflivet, fordi de er "lumske, agressive og uberegnelige".
Og så anskaffer man et nyt dyr, og fatter ikke, hvorfor man er så uheldig, at også det og de efterfølgende 5-6 stykker
er "skøre i hovedet"
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : valde. |
Dato : 18-02-05 15:14 |
|
jeg er ret enig, Dova!
Jeg er opvokset på landet, og ved nok hvordan man behandler dyr. Nogle gange må man tage den beslutning at aflive et dyr. Det er indlysende, når det er bedst for dyret; Men også når det er bedst for menneskene, ellers får dyret heller ikke et godt liv.
Jeg kommer i tanke om noget jeg blev fortalt: En familie havde en ing hund og to tre børn, Hunden blev agresiv og bed børnene, der var ikke anden udvej end at aflive hunden. Da hunden var død opdagede dyrlægen nogle hårde runde knopper på hundens ryg. Det viste sig at det var nipsenåle, der var stukket ind helt til hovedet!
Så hunden var blevet uskyldig henrettet.
Så synes man umiddelbart at det er da forældrenes skyld, jo, men er der nogen der tænker på at sige til børnene: "I må ikke stikke nipsenåle i hunden" Nej vel det tror man ikke de kan finde på. Det kunne vi der er opvokset med dyr jo ikke.
Børn kan være både uforstandige og også ondskabsfulde, det ser jeg fordi jeg bor ved en skole og ser hvordan de behandler hinanden når ingen ser det
| |
|
Valde, det er desværre ikke kun børn, der kan være ondskabsfulde. Jeg læser alt for tit om katte der har fået skåret ørerne af, fået stukket en pæl gennem rumpen og ind i indvoldene o.s.v. Katte der er blevet hængt, skudt og en enkelt begge dele. Det tror jeg ikke er børn, der har gjort.
Hilsen Jette
| |
|
Jeg ved det ikke, BjarneD, men jeg ved at jeg godt kunne tænke mig at "slå kløerne" i dem, der har gjort det. Men katten, der både var hængt og skudt, der er jeg temmelig sikker på, det er en voksen, der har gjort det. Det er jo de færreste unge, der render rundt med et haglgeværl. Hvor ville jeg dog ønske, at der var en eller anden naturlov der sagde, at hvad man gjorde ved andre, blev vendt mod en selv.
Hilsen Jette
| |
|
Jeg kender kun hjem, hvor dyr og børn har rigtig stor glæde af hinanden. SELVFØLGELIG skal børnene opdrages til at være gode ved dyr og børn skal respektere dyrene, men dyrene skal også vide at de er nederst på rangstigen. Og glem ikke DYRENE SKAL OGSÅ OPDRAGES. Mennesker som behandler dyr som ligeværdige individer er efter min mening misforstået godhed og lige til at brække sig over. Gode og velopdragne dyr, er en must for at dyrene trives. En hund eller kat (eller et barn) som gør hvad den har lyst til uden nogen sætter grænser for den, er ikke til at holde ud til at være sammen med, for andre end ejerne/forædrene. Forældre skal ganske klart vise børnene, hvordan man behandler dyr. Børnene lærer allermest af at se hvad forældrene gør!
Og lige en anden ting der tit har undret mig... Hunde og katteejere tager til check ved dyrlægen en gang årligt for at få sundhedstjekket dyret. Det gør vi ikke engang med vores børn.
Selvfølgelig skal dyrlægen kontaktes hvis der er noget unormalt, men...... er det dyrlægernes idé. Dyret kan da stadig blive sygt en måned efter man har fået den checket.
Og så vil jeg gerne kommentere det med børnene som skulle sætte knappenåle i hovedet på en hund. Det lyder som en rigtig dårlig vandre-historie.
Jeg tror de avisartikler man har læst om historier om vanrøgt og mishandling af dyr er et noget større problem end at have ondt af en kat som bliver kælet for meget ved....
| |
|
Og iøvrigt BjarneD, du tror åbenbart kun det er børn der øver vold mod dyr. Tror du også det er børn som står for heste-mishandlingen i Jylland, hvor menneske/mennesker skar kønsdelene op på hestene??
| |
|
En enkelt rettelse, kallekalle. Grunden til, at dyrene bliver tjekket en gang om året er, at de alligevel er hos dyrlægen for at blive vaccineret mod diverse sygdomme. Og det er ikke nogen større undersøgelse. Han tjekker ører, hjerte, poter og evt. analkirtler. Og ellers vil jeg give dig ret i behandlingen af dyr/børn (og voksne).
Hilsen Jette
| |
|
Kattejammer!
Du har rigtig fået sat os igang allesammen - hvilket viser at dit spørgsmål er relevant.
Jeg tror ikke, at dine børn er ondskabsfulde overfor katten - slet ikke; men de har endnu ikke lært at læse kattens signaler.
I skal stadig kæle for katten; men når den siger "Nu er det nok", skal I lade den være.
Mit 3-årige barnebarn lærte det på den barske måde. Når katten ikke længere ville finde sig i at blive jaget rundt i huset, fik han et tjat med en skarp klo. Han hylede ganske vist; men forstod budskabet og har siden haft stor glæde af katten.
Katte er kloge dyr. Mit 1-årige barnebarn kan få lov til at kæle med katten - kan få lov til at hive en tot hår ud af pelsen på ham og han eneste reaktion er - overfor den lille - at han rejser sig op og finder et andet sted at sove.
Giv jeres kat en chance - Den bliver jo også klogere med alderen.
| |
|
Ja, jeg skal love for at folk er kommet op af stolene.
Jeg er helt sikker på at vores børn ikke er onde ved hverken vores hund eller vores kat. Jeg har aldrig set de har været det, så hvorfor skulle de gøre dem noget ondt, når vi ikke ser på det.
Jeg tror heller ikke helt på at den ikke vil kæles for, for hver eneste aften når min datter på 10 år skal i seng løber den efter hende og sidder og venter på hun skal kravle under dynen.
Når hun er det hopper den op til hende og ligger sig helt tæt og oppe ved brystkassen på hende. Det ville hun ikke gøre hvis hun bare vil ligge blødt.
Og det er ikke en spærret-inde-kat. Hun har al den udgang hun vil have, og hun har rigtig mange steder i huset hun kan ligge sig hvis hun er træt af os. Og så FÅR hun fred...
Og på nogle enkelte indlæg lyder det som om børn er dyrene værste fjende. Jeg mener at børn har rigtig stor glæde af at vokse op sammen med dyr. Og dyrene har stor glæde af børnene.
Vi har hund også, og den er stærkt knyttet til vores datter på 12 år. Den er helt ude af den hvis hun en gang i mellem sover hos en veninde, og den traver hvileløst omkring når vi går i seng. Det er ret irriterende, men også sødt...
Jeg har faktisk hørt om en kat som gik amok på en der var på besøg hos hende jeg kender. Den fløj i hovedet på den besøgende fra en stol den hoppede op på og derefter mod ansigtet på hende. Den blev ved med at kratte og bide og hvæse til de fik råbt så meget på den at den løb sin vej. Den havde gjort det en gang før hvor det var knapt så voldsomt. Katten var 6 år og havde aldrig haft tendenser til det før, så damen var også rigtig ked af at hun måtte aflive den. Og inden nogen giver damen selv skylden for at katten blev tosset, vil jeg lige sige at hun har haft kat altid, og gik meget op i deres ve og vel.
Dette har lagt lidt i mit baghoved og luret når vores kat kradsede og bed vores børn, og da jeg skrev dette var min datter på 10 lige blevet kradset 2 aftener i træk og så farlig ud med røde streger i ansigtet og på hendes arm.
Og selvfølgelig får katten en chance. Jeg har sagt til børnene de skal være meget opmærksomme på hende og se om de kan aflæse på den inden den bliver sur. Nu må vi håbe det hjælper, og de der skrev at vi skulle helt lade være med at kæle med hende. Hvad er det så lige vi skal med en kat... Der hælder jeg lidt til akle's historie, for der findes så mange søde katte som savner et kærligt hjem....
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 20-02-05 23:15 |
|
Så lige kallekalles indlæg hvor han udviser total mangel på evne til, at læse inden ad og tilsyneladende meget ringe viden der ud over da det for længst er afsløret, at de fleste af de heste sager var ren fantasi på baggrund af skader dyrene ved uheld havde påført sig selv. Hold dig dog til emnet!
Jeg ville bare gøre opmærksom på, at det ofte er større børn der står bag dyremishandling af den slags, som blev beskrevet af Jernladyen, og ser ingen forbindelse med børn manglende evne til, at læse dyrs signaler, og som bestemt ikke kan kaldes mishandling.
Både forældre og børn skal lære, at "læse" og respektere dyrenes signaler, men husk stadig, at være opmærksom på, at aggressiv adfærd ved voksne katte kan være tegn på sygdom eller skader.
| |
|
Der vil jeg lige tilføje ang de heste kallekalle nævner. Hesteejerne er vildt sure over at det bare er blevet henlagt, som værende skader hestene selv har pådraget sig.
Jeg ved ikke hvor meget du har fulgt med i de sager BjarneD men der er noget muggent over de sager.... Og jeg kan ikke lade være med at bemærke at du skriver "de fleste af de sager"
Det er muligt der er nogen af dem som var opspind men ikke dem alle.
Jeg har selv haft heste i mange år, så JEG har fulgt med.
| |
|
Jeg vil bestemt give kattejammer ret i, at børn har bedst i at vokse op sammen med dyr. Og det er sjældent, større børn er onde ved dyrene. Når de har dem fra små, lærer de at omgåes dem - somme tider på "den hårde måde". Hvis de omtalte dyremishandlere havde gjort det, tror jeg ikke, de havde kunnet få sig selv til at mishandle dyrene. Når der er sagt, må man også se i øjenene, at nogle dyr (og mennesker for den sags skyld også) lige så stille bliver sindsyge. Hvis det er det der er tilfældet med kattejammers kat, er der ikke så meget at stille op. Men hold godt øje med den, for det kan jo også være, den pludselig får ondt, og så river i det nærmeste. Den kan jo fx. have tandpine eller pludselige koliktilfælde. Jeg tror ikke, en kat vil rive/bide, fordi den ikke gider kæle mere, med mindre den bliver holdt fast. Når katten ikke gider kæle mere, går den sin vej. Men som før nævnt, kan den bide/rive af kærlighed. Vores den ældste gør det, men ikke de tre andre. Når en kat bider af kærlighed, advarer den ikke. Den sætter bare kløerne i hånde og så bider den.
Hilsen Jette
| |
|
Jeg tror heller ikke på, at hestene har påført sig selv de skader. Nogle af hestene er muligvis blevet bidt af dyr, efter de er døde, men jeg tror ikke et sekund på, at de selv har gjort det. En hest ikke dum. Jeg har altid interesseret mig for heste, og også haft en hel del med dem at gøre. INGEN hest vil gøre sådan noget mod sig selv. Det er kun mennesker, der er syge nok til at påføre sig selv (og andre) skader.
Hilsen Jette
| |
|
Ja, jeg kan nu godt lide kallekalles indlæg. De andre som skriver her berører da også både hunde og marsvin m.m. Bestemmer vi ikke selv hvad vi skriver?? Du kan jo bare lade være med at kommentere det kallekalle nævner, BjarneD
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 20-02-05 23:59 |
|
Kattejammer.
Det med at katten har kradset din datter i hovedet.
Hvordan er de nærmere omstændigheder der?
Lå datteren ned uden at røre katten, sad hun op i sengen og kælede med katten eller hvordan??
Det er yderst sjældent, at katte angriber ansigtet.
Jeg kan give dig nogen eksempler på når de gør det, (hvis vi taler om helt normal kat).
1: Katten ligger ned, og man stikker hovedet ned i kattens pels (især på maven) og "nusser" den med hovedet.
Reaktion: Katten planter alle kløer i hovedet på en. (Mange gør i hvert fald)
2: Man bøjer hovedet tæt ind over katten så den føler sig truet.
3: Man puster den i ansigtet, enten med vilje eller ved et uheld.
4: Visse lyde kan katte ikke lide, så hvis man "snakker" med katten og siger "pibende" lyde, er der mange katte der går
amok og angriber hvor lyden kommer fra.
Altså ikke ting der er udledt af hverken ondskab eller mishandling, men en normal katteadfærd som mange ikke kender, og derfor ikke er klar over at man skal passe på med.
mvh dova
| |
|
Hvem er nu sur BjarneD? og hvad er det for en tone du bruger? Har du patent på "Sandheden"
Dette er jo et reelt problem, der kræver seriøse svar. At diskussionen er kommet lidt på afveje er jo egentlig bare underholdende; men løser ikke problemet for kattejammer.
Hold jer nu til sagen!
| |
|
Sjovt nok, så kan jeg sagtens stikke hovedet ned på vores den ældstes mave og nusse den med hovedet. Han lægger også tit sit hovede helt ind til mit om natten, så vi ligger kind mod kind. Faktisk finder han sig i alt - undtagen at få klippet kløer og ind imellem at blive redt.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 21-02-05 12:19 |
| | |
|
Ævl og kævl?! tja måske!
Eller også bare et individs RET til at ytre og redegøre for sin holdning til dyremishandling, på trods af den måske ikke deles af alle.
Hvad kaldes forøvrigt en sur 'mokke', hvis 'mokken' er en mand 
| |
|
Jeg foreslår: "Sur stodder"
| |
|
Hvad er det, der er ævl og kævl, BjarneD?
Hilsen Jette
| |
|
Åh ja, så er vi der igen. Det er pigernes egen skyld....
Der er ikke nogen som puster hende i hovedet!!!!! OG man skulle da gerne kunne holde hovedet ind over hende uden at hun flyver på dem. OG!!! de nusser ikke med hovedet. Det var dog en besynderlig tanke.
De siger heller ikke lyde til hende og iøvrigt burde det ikke heller give katten RET til at flyve i flæsket på dem.
Jeg skal tilstå jeg kun selv har overværet når hun flyver på min datter en par gange, men jeg har oplevet mange gange at hun er fløjet i min egen hånd, og jeg kilder hende ikke, jeg aer/klør hende som man aer en kat og som hun ellers godt kan lide de første par minutter. Jeg ser det heller ikke som et stort problem at hun vil bide mig, men ungerne bliver kede af det og halv bange for hende og det er vel ikke meningen at de skal være det??? Det er derfor jeg skrev spørgsmålet til at starte med
Men alt i alt er vi vel bare uegnede til at have katte?!?!?!?! vil nogen jo nok mene.
| |
| Godkendelse af svar
Fra : kattejammer |
Dato : 21-02-05 22:40 |
|
Tak for svarene Jernladyen mfl.
Jeg syntes du er EN AF DEM, som tager mig alvorligt, uden at virke hverken nedladende eller "det er helt sikkert jeres egen skyld" agtig.
Men dette her får jeg jo nok store hug for at skrive.
| |
|
Selv tak, kattejammer. Selvfølgelig tager jeg dig alvorligt, det tror jeg de fleste gør. Men jeg håber, du finder en løsning = det går over igen. Vores gør det mest i perioder. Og kujon som jeg er, børster jeg ham ikke ret meget i de perioder. Og jeg klipper heller ikke lige så tit negle på ham. Til gengæld kommer han heller ikke lige så tit op og kæle. Jeg kan nemlig godt lide både min hals og mine arme/hænder. I hvert fald for godt til, at de skal flåes totalt.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 22-02-05 19:20 |
|
Du er sgu da noget sart og fintfølende skulle jeg mene.
Eller er du bare sådan en der har for vane at "misforstå" alle der ikke lige stryger dig med hårene.
Hvis du ikke mener, at din kat har en normal ædfærd, skal du gå til en specialist der kan fortælle dig om det forholder sig sådan.
Men alene det, at du kan skrive, at det ikke ville give katten RET til at flyve på din datter om hun så sagde underlige lyde til den, stiller sgu spørgsmålstegn ved om du bør have kat.
En kat forstår ikke altid hvad den har RET til.
En kat har en naturlig adfærd (medmindre den er syg), der gør at nogen ting vil den ikke finde sig i. Og det må man så lære hvornår det er og hvad det er, og så lade være med de ting den ikke kan lide. Medmindre det selvfølgelig er nødvendigt af hensyn til f.eks. pleje af pels o.s.v.
Og hvis man som katteejer ikke vil eller kan respektere det, skal man ikke have kat.
Og det gælder også hvis folk tror de kan lære katten at finde sig i børns til tider meget uhensigtsmæssige behandling af dyrene.
Og læg mærke til, at jeg stadig ikke anklager dine børn for noget, men børn skal også lære at forstå kattens naturlige adfærd og grænser.
Det gælder for øvrigt i omgangen med alle dyr
| |
|
Jeg vidste det.... ha ha....
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|