/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Poker/hasard spil-lovligt?
Fra : gummianden
Vist : 1590 gange
180 point
Dato : 07-02-05 22:00

Jeg sidder her med en ældre udgave af Karnov og prøver at udrede under hvilke forhold poker (opfattes ifølge loven som hasard) om penge er lovligt. Mener tidligere jeg er kommet frem til at hvis der ikke er nogle der er sikret overskud, hvad enten det er igennem jobbet som bankør, eller ved at få tilskud til varme/el når man lægger hus til, at så er det tilladt at spille om penge. Bare man holder det på ikke offentlige steder. Jeg kan desværre ikke finde dommene, og er heller ikke helt sikker i min sag, da jeg bare har haft erhvervsret på c-niveau. Er der en "rigtig" jurist/jurainteresseret som kan hjælpe, evt. med henvisning til en dom eller andet. Vil gerne være helt sikker inden jeg lægger noget ud på min hjemmeside om dette emne. Reglerne om hasard findes forresten i Straffeloven (§ 197-207), hvis jeg ikke tager helt fejl.

På forhånd tak for hjælpen...

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 07-02-05 22:22

Hasardspil er kun lovligt hvis det er godkendt af myndighederne, som f.eks. Tipstjenesten, Casinoer m.m.

Hasardspil under private former kaldes utilladt ikke-erhvervsmæssig hasard.

Og som en lille tilføjelse Spillegæld oparbejdet under de omstændigheder er man ikke forpligtet til at overholde betaling af.

For øvrigt er det ikke så mange år siden, at Politiet gjorde en del i at prøve at finde frem til private ulovlige spilleklubber i det "Mørke midt/vest-jyske område"

mvh dova

Måske kan du finde noget om det i linket her
http://www.skat.dk/publikationer/udgivelser/1695/1699/

Kommentar
Fra : gummianden


Dato : 07-02-05 22:35

Ved du så også hvor meget det er tilladt at spille om før man når: "ikke helt ubetydelige økonomiske værdier"?
Nu bliver der jo nok næppe tale om spillebuler (disse er vel som regel oprettet med overskud for øje for ejeren), men derimod tale om lørdagspoker blandt nogle venner eller hvor folk som lige har lært poker normalt spiller.

Kommentar
Fra : olepost


Dato : 08-02-05 00:11

Hasardspil og hasardspil er to ting,offentlige spillesteder er naturligvis tilladte,tips,lotto,heste,osv,underligt nok er der ingen restrktioner for hvor meget man kan satse.

Privat hasardspil defineres anderledes

To direktører kan godt tørre hinanden for mange tusind,uden det siges at være hasardspil
To bistandklienter kan ikke tørre hinanden for 1000 kr,det er hasard

Kommentar
Fra : olepost


Dato : 08-02-05 00:15

To mands poker,to mands billard og sikkert også fl andre "kunnen" spil,kan politiet ikke gøre noget ved,så længe det ikke takseres til hasard

Kommentar
Fra : gummianden


Dato : 08-02-05 11:15

Ved fra en dom karnov henviser til at poker ikke opfattes som et "kunnen" spil. Tennese Hold'Em betegnes i hvert fald som hasard, så det gør alle andre former for poker vel også.

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 08-02-05 11:23

Olepost -> Hasardspil har intet at gøre med hvor mange penge der spilles om eller hvem der spiller. Den officielle definition er: “spil, hvis udfald så godt som udelukkende afhænger af tilfældet, ikke tillige af spillernes dygtig.” (kilde: juridisk ordbog). Og poker er, jf. den dom gummianden henviser til, at betragte som hasard (UfR 1975.484). Så hvis dine direktører tørrer hinanden for penge på et offentligt sted, er der tale om hasard uanset beløbet.

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 08-02-05 11:41

De domme du søger er meget gamle, og hvis du vil se dem, skal du formentlig bestille en udskrift fra vestre landsret eller finde de gamle numre af Vestre Landsretstidende. I dommen trykt i vlt 1942.307 blev det fastslået, at så længe de modtagne penge ikke oversteg de faktiske afholdte udgifter, var der ikke tale om erhvervsmæssigt hasardspil. I vlt 1939.3 blev det modsatte fastslået, nemlig at modtagne småbeløb der oversteg de faktiske udgifter var erhvervsmæssig hasard.

“Offentligt sted” defineres indskrænkende i denne situation i forhold til på mange andre retsområder. Lokaler hvor en forening holder til, men hvor alle (eller i hvert kun skal opfylde meget vide krav, som f.eks. have et bestemt indtægtsniveau) kan blive indmeldt, anses for offentligt sted (UfR 1950.1016H). Hasard i en lejerforenings gård, hvor der kun var adgang for lejere med pårørende, var ikke hasard (UfR 1948.1324).

Besvarer det dit spørgsmål?

Kommentar
Fra : gummianden


Dato : 08-02-05 14:37

Tak for det fine svar RyeJensen, et spørgsmål står dog tilbage. Og det er om det er rigtigt set/forstået, at så snart der ikke er nogen som tjener på det (f.eks. hvis jeg lægger gratis hus til) at så er det i orden at spille om penge med mine venner?

Accepteret svar
Fra : RyeJensen

Modtaget 180 point
Dato : 08-02-05 15:18

Ud fra karnovs kommentarer til straffelovens §§ 203 og 204, kan jeg ikke se noget ulovligt i at du holder pokeraften for dine venner. Hvis jeg var dig, ville jeg nok helt undgå at modtage penge (andet hvad du nu vinder ), så du helt undgår et eventult slagsmål om, hvorvidt der er tale erhvervsmæssig hasard eller ej. Din definition af venner må også være lidt stram. Hvis alle du har mødt kan komme og være med, så er det offentligt. Det fastslår dommen UfR 1950.911, hvor 60 personer der kendte hinanden flygtigt fra travbanen og restuarationer til en lejlighed, hvor der blev afholdt 2 ugentlige spilleaftner. Det samme vil formentlig være problemet, hvis du f.eks. lader dine venner tage venner med.

Husk også at det er ulovligt at oprette en pokerklub, jf. straffeloven § 204, stk. 2.

Godkendelse af svar
Fra : gummianden


Dato : 08-02-05 17:26

Tak for det fine svar RyeJensen, rart med en der ved hvad han snakker om...          

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 08-02-05 17:44

Takker ærbødigst.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409083
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste